15.1 Fremtidens buskoncepter

Transkript

1 Bestyrelsesmødet den 25. oktober Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: EAN nr: oktober Fremtidens buskoncepter Movia har en vision om, at bustrafikken skal styrkes og yde et større bidrag til løsningen af Hovedstadsområdets problemer med trængsel, støj- og luftforurening. Hvis bustrafikken skal tage sin del af væksten i transportarbejdet i og omkring Hovedstadsområdet, kræver det en mere effektiv udnyttelse af vejnettet samtidig med den kollektive bustrafik skal have et kvalitetsløft. Det handler imidlertid ikke alene om, hvordan bussystemet bør forbedres. Bustrafikken skal bidrage til en sammenhængende og konkurrencedygtig kollektiv trafik i hele Østdanmark, så det både på kort og lang sigt vil være attraktivt for både pendlere og for kunder, der rejser mindre hyppigt, at rejse med bus, tog og metro. Sigtet er, at de kollektive transportmidler skal supplere og understøtte hinanden i et samlet net. Visionen samlet under overskriften Fremtidens buskoncepter kan derfor bidrage markant til det løft af den samlede kollektive trafik og fremme de passagereffekter, som de aktuelle investeringer i metrosystemet, banenettet og den forventede letbane i Ring 3 vil medføre. Investeringer i bustrafikken kan give 25 mio. nye passagerer Forslagene i fremtidens buskoncepter kræver investeringer i størrelsesordenen 2 mia. kr. Forslagene vil, hvis de alle gennemføres, medføre øgede driftsudgifter, svarende til ca. 50 mio. kr. årligt, samt øgede billetindtægter, svarende til knap 200 mio. kr. årligt. Antallet af nye passagerer kan opgøres til ca. 25 mio. årligt, svarende til en stigning i passagertallet på ca. 13 %. Vurderingen er, at flere af de nævnte tiltag kan gennemføres relativt hurtigt (inden for Trafikselskabet Movia Ledelsessekretariat 1/12

2 1-3 år). Større investeringer i nye +WAY-linjer vil formentlig først kunne tages i brug samtidig med åbningen af Cityringen i 2018 eller umiddelbart derefter. Virkemidler Visionen om fremtidens buskoncepter er beskrevet som en samlet, strategisk satsning. Beskrivelsen er baseret på en lang række forudsætninger om linjeføringer og geografi mv., der er lagt til grund for effektvurderingen af den samlede vision. Ved en videre konkretisering af strategien vil disse forudsætninger skulle gennemarbejdes og udmøntes konkret med de relevante parter. Med dette udgangspunkt er der nedenfor beskrevet forslag til optimeringer af Movias vigtigste betjeningskoncepter: A-bus, S-bus og R-nettet, så de også i de kommende år vil være bærende elementer i en samlet kollektiv trafik, der har de nødvendige forudsætninger for at indfri målsætningerne om reduceret trængsel og mindre miljøbelastning. Det seneste skud på stammen af koncepter er +WAY, som netop er ved at blive implementeret på A- bussystemet i Roskilde, og som planlægges indført i Nørre Campus projektet mellem Nørreport og Hans Knudsens Plads. +WAY kan med fordel udbredes yderligere som et selvstændigt højklasset betjeningskoncept i de kommende år. Forslagene afspejler i høj grad kundernes tre vigtigste prioriteter: brugbar rejseinformation, effektiv rejse og direkte rejse. Samtidig vil forslagene forbedre samspillet mellem kollektiv trafik, bil og cykel. De konkrete initiativer for bustrafikken og et styrket busnet skal derfor ikke konkurrere med de øvrige Trafikselskaber men tvært i mod være et supplement den trafikbetjening de leverer i Hovedstadsområdet. +WAY og fremkommelighed +WAY-strækningerne vil sikre høj standard på en omfattende del af de væsentlige og passagertunge vejstrækninger (strækning på ca. 50 km foreslås), og give et løft på alle rejseparametre, herunder rejsehastigheder, regularitet, kvaliteten af stoppesteder og komforten under rejsen. Det samme vil - omend i mindre udtalt grad og primært hvad angår hastigheder og regularitet - de strækninger, hvor traditionelle fremkommelighedstiltag anbefales (strækning på ca. 60 km foreslås). 2/12

3 Forslag til strækninger, hvor fremkommelighedstiltag med fordel kan implementeres Forslag til +Way linjer i hovedstadsområdet 3/12

4 Stoppesteder og knudepunkter Net og frekvenser Der lægges herudover op til omfattende forbedringer ved stoppesteder og knudepunkter med mange rejsende, og hvor der sker mange skift mellem forskellige transportformer. Det handler om flere steder med læskærme og cykelparkering, flere steder med realtidsinformationer, nye interaktive skærme med informationer om rejser, skift, korrespondancer, priser mm. For knudepunkter og de største stoppesteder anbefales desuden check-in og check-ud med rejsekortet ved selve stoppestedet, så ind- og udstigning af busserne kan foregå så hurtigt som muligt. I forhold den samlede netstruktur og afgangsfrekvenser anbefales en række mindre opstramninger i det nuværende net i form af færre linjevarianter og mindst 10 minutters drift på alle delstrækninger i A-nettet, hhv. mindst 20 minutters drift på hele S- nettet i ydertimerne, så systemet bliver højfrekvent i den samlede driftsperiode. Samtidig er der udarbejdet en bruttoliste over forslag til udvidelse af R-nettet med nye linjer og flere forbindelser. Nye S-linjer S-nettet justeres i mindre grad og herudover foreslås, at nettet udvides med tre nye linjer, som skal forbinde bolig- og erhvervsområder på strækninger mellem Herstedsøster og Nørrebro/Østerbro, Herstedvester og Sydhavnen/City samt mellem Tune og Sydhavnen/City. De nye linjer skal desuden sammen med de nuværende S-linjer betjene en række nye Kys og Kør- og Parker & Rejs-anlæg i motorvejsnettet, placeret strategiske steder i passende afstand fra City. Sammenhæng mellem forslag til udvidet S-busnet og Parker & Rejs og Kys & Kør anlæg 4/12

5 Der udestår et arbejde med at gennemgå R-nettet mere nuanceret og beregne effekterne af den bruttoliste, der pt. foreligger. Færre stop i A-nettet Placeringen og antallet af stoppesteder i A-nettet bør gennemgås og optimeres ud fra en målsætning om en minimumsafstand mellem stoppesteder på 350 m i det omfang, det ikke strider mod nødvendige bindinger og knudepunkter. I dag er afstanden mellem 1/3 af stoppestederne i nettet under 300 m. Knudepunkter og større stoppesteder i A-busnettet og den centrale del af S-busnettet Materiellet Det foreslås, at der indføres ind - og udstigning ad flere døre i hele A- og S-nettet. Samtidig anbefales det at fortsætte arbejdet med at optimere kontantbilletsalget. Målet er at reducere ekspeditionstiden ved stoppestederne og dermed reducere den samlede rejsetid for passagererne. På udvalgte A- og S-buslinjer kan de nuværende busser med fordel erstattes af større materiel. Der ses især kapacitetsproblemer på linje 5A i myldretiden, men flere andre A-buslinjer mangler kapacitet. På linje 5A vil indsættelse af ledbusser kunne reducere driftsudgifterne beregningsmæssigt, så linjen reelt vil give overskud. For de øvrige linjer vil større busser medføre ekstra driftsudgifter og er ikke medtaget. 5/12

6 Der bør være bedre mulighed for at få cyklen med S-busserne. Det er især relevant på linjerne 400S, 500S og 600S, hvor der kan indsættes særligt indrettede ledbusser med plads til op til 4 cykler. Målet er at gøre bussen mere fleksibel end i dag, så bussen kan indgå i flere rejsekæder, hvor cyklen også er et element. Indsættelse af ledbusser på de nævnte linjer vil - selv med nye rejsende - antageligt medføre øgede driftsudgifter i forhold til i dag. e Øvrige tiltag Eksempel på indretning af ledbus med flexrum til cykelmedtagning COWI og Movia Endelig bliver der i øjeblikket arbejdet forskellige steder på en række tiltag, ligeledes til forbedring af fremkommeligheden og regulariteten for busser. Københavns Kommune overvejer bl.a. tiltag om forskellige forbedringer af prioriteringen af busser i trafiksignaler, øget samarbejde mellem vejmyndigheder og daglig trafikovervågning og - ledelse. Det har ikke på nuværende tidspunkt været muligt at konkretisere de nødvendige investeringer, driftsøkonomi og passagereffekt af disse tiltag, hvilket kan være relevant at tage fat på i det videre arbejde med fremtidens buskoncepter. Forventede økonomiske konsekvenser og effekter af virkemidler Tabel 1 opsummerer de forskellige virkemidler fordelt mellem de nuværende buskoncepter A, S og R samt +Way. Det skal bemærkes, at betjeningsmæssige, økonomiske og andre fordele og ulemper ved de nævnte forslag skal belyses og analyses yderligere i en senere fase. De er i denne første idéfase beskrevet mere overordnet og vurderes ud fra de første beregninger at have et fornuftigt potentiale i forhold til effekt på trængsel og miljøpåvirkning. De foreslåede +Way strækninger skal analyseres yderligere i forhold til driftsøkonomi og udgør i det foreliggende 6/12

7 forslag til fremtidens buskoncepter ¾ dele af det skønnede investeringsbehov ved en implementering. En videre analyse kunne bl.a. bestå af en vurdering af visionens trafikale effekter ved en modelberegning, ligesom en nærmere vurdering af visionens miljømæssige potentiale kunne være relevant. 7/12

8 Tabel 1 Samlet oversigt med virkemidler fordelt på buskoncepter Forbedringer Forventede investeringer Skønnet Øgede driftsudgifter ( er besparelser) Skønnet pr. år Øgede billetindtægter ( er indtægtstab) Skønnet pr. år Ændring i antal påstigere Skønnet pr. år Ensartet linjeføring (4A og 300S) - 0 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. Frekvensopgradering A-net - 26 mio. kr. 5,5 mio. kr. 1 mio. S-net - 38,5 mio. kr. 3 mio. kr. 0,5 mio. 150S S mio. kr. 0 mio. Supplerende linjer og justeringer 450S (Ny) - 59,5 mio. kr. 39,5 mio. kr. 4 mio. 500S - - 1,5 mio. kr. 0 mio. 550S (Ny) - 45 mio. kr. 19 mio. kr. 2 mio. 650S (Ny) - 56 mio. kr. 17,5 mio. kr. 2 mio. Udbygning af linjer, bruttoliste R-net (Nye) - 61,5 mio. kr. - - Færre stoppesteder A-net - 20 mio. kr. 5,5 mio. kr. 1 mio. Ledbusser 5A 3,5 mio. kr S Ledbusser m/cykler 500S 600S - 7,5 mio. kr. 3 mio. kr. 0,5 mio. Ind- og udstigning ad flere døre A-net - 52 mio. kr. 16,5 mio. kr. 3 mio. S-net - 48,5 mio. kr. 14 mio. kr. 1,5 mio. SUM 170 mio. kr. 126 mio. kr. 15,5 mio. (tabel 1 fortsættes på side 9) 8/12

9 Forbedringer Forventede investeringer Skønnet Øgede driftsudgifter ( er besparelser) Skønnet pr. år Øgede billetindtægter ( er indtægtstab) Skønnet pr. år Ændring i antal påstigere Skønnet pr. år Stoppestedsopgradering - Realtidsinformation A-net 37 mio. kr S-net 9 mio. kr Læskærme - Interaktive skærme R-net 59 mio. kr Cykelparkering K & K og P & R P-pladser 200 mio. kr. - 12,5 mio. kr. 1 mio. +WAY - 50 km samlet set Fremkommelighedstiltag - 59 km samlet set mio. kr. 120 mio. kr. 120 mio. kr. 56,5 mio. kr. 8,5 mio. Smart trafik - effektive løsninger SUM 1,9 mia. kr. 120 mio. kr. 69 mio. kr. 9,5 mio. SUM 1,9 mia. kr. 50 mio. kr. 195 mio. kr. 25,0 mio. 9/12

10 Bilag 1 Hastigheder på A-busnettet 10/12

11 Bilag 2 Hastigheder på S-busnettet (radiallinjer) 11/12

12 Bilag 3 Hastigheder på S-busnettet (ringlinjer) 12/12