REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

Transkript

1 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Byudviklingen Vækstcenter og transportknudepunkt Unik beliggenhed ved motorveje og busforbindelser Mange arbejdspladser og store pendlingsafstande Attraktiv lokalisering for virksomheder Regionalt knudepunkt for detailhandel Stort byudviklingspotentiale Opsamling 5 3 Trafikanalyser Nuværende betjening Passagertal og rejsestrømme Fremtidig betjening efter ny København- Ringstedbane (Basis 2018) S-togsscenarierne Trafikal sammenligning 10 4 Konklusioner 11 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET PV/KRBR KONTROLLERET PV GODKENDT KRBR

2 2/12 REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? 1 Baggrund og formål Trafikstyrelsen har i en rapport fra juli 2011: "Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør" analyseret mulighederne for at etablere S-tog til Helsingør og Roskilde, når den nye bane København-Ringsted er færdig i S- togsbetjeningen vil sandsynligvis frigøre en større kapacitet på København H ved, at der bliver lidt færre regionale togforbindelser, mens antallet af ankommende S- tog til København H ikke bliver øget ved forlængelsen af S-tog fra Høje Taastrup til Roskilde. Der har været brevudveksling mellem Trafikstyrelsen og hhv. Roskilde og Høje- Taastrup kommuner, og undervejs har der været en række uklarheder om betjeningen af Høje Taastrup st. og Hedehusene st. Formål Kilder Dette notat skal rette op på uklarhederne og vurdere fordele og ulemper for Høje- Taastrup Kommune ved efter 2018 at forlænge S-togene fra Høje Taastrup st. til Roskilde st. via Hedehusene st. og Trekroner st. eller ved alene at have regionaltogbetjeningen på strækningen. Analyserne vil basere sig på følgende foreliggende materiale: Trafikstyrelsen: S-togsbetjening af Roskilde og Helsingør, juli 2011 Transportministeriet: Notat om forbedring af togbetjeningen til Roskilde, 28. sept Diverse korrespondancer mellem Høje-Taastrup Kommune og Trafikstyrelsen/Transportministeriet 30/ / Trafikstyrelsen: Trafikplan for den statslige jernbane , 10. oktober 2012 Høje-Taastrup Kommune: Fingerplan og Høje Taastrup By som regionalt trafikknudepunkt, 2. juni 2014 Fingerplanen 2007 og 2013 Østtælling for DSB 2008 Notatet beskriver i kapitel 2 sammenhængen mellem byudviklingen og togbetjeningen. I kapitel 3 analyseres passagermønstrene i dag og regionaltog-betjeningen og S-togsbetjeningen beskrives med fordele og ulemper og sammenlignes. COWI vil i kap. 4 afslutte notatet med konklusioner. 2 Byudviklingen 2.1 Vækstcenter og transportknudepunkt Høje Taastrup blev i regionplanen fra 1973 udpeget som regionalt vækstcenter og var tænkt som et nyt, sekundært centrum i Hovedstadsområdet, hvilket bl.a. indebar en ny regional station i Høje Taastrup, der skulle aflaste Københavns Ho-

3 REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? 3/12 vedbanegård som trafikknudepunkt. Udpegningen som vækstcenter blev fulgt op med en masterplan for byens udvikling i slutningen af 1970 erne. Høje-Taastrup Kommunes planlægning har siden været baseret på, at indrette byudviklingen på at understøtte byens rolle som vækstcenter og jernbaneknudepunkt. Udviklingen af byens rolle som bosætnings- og erhvervsby er i høj grad sket i overensstemmelse med målene. Høje Taastrup spiller i dag en stærk rolle som erhvervsby i hovedstadsområdet og er et attraktivt sted for erhvervslokalisering. 2.2 Unik beliggenhed ved motorveje og busforbindelser Høje Taastrups rolle som jernbaneknudepunkt understøttes af, at stationen har særdeles god biltilgængelighed fra motorvejsnettet og det overordnede vejnet sammenlignet med de øvrige stationer langs banen. Samtidig fungerer Høje Taastrup station som knudepunkt for bustrafikken. Nærheden til Køge Bugt-motorvejen, Holbæk-motorvejen og motorring 4 skaber i kombination med de kapacitetsrige vejforbindelser fra motorvejsnettet let adgang til stationen for biltrafik i et stort lokalt og regionalt opland. Den gode tilgængelighed med både bil og bus understøtter Høje Taastrup stations betydning som et vigtigt omstigningssted for både lokal-, regional- og landsdelstrafikken. 2.3 Mange arbejdspladser og store pendlingsafstande Høje Taastrup Kommune er en stærk erhvervskommune, som i høj grad er blevet opnået på grund af Høje Taastrups gode transportmuligheder. Der er i dag ca arbejdspladser i kommunen, hvoraf ca ligger i det stationsnære område. Mange virksomheder har valgt Høje Taastrup på grund af de gode transportmuligheder. Sammenhængen mellem Høje Taastrups rolle som jernbaneknudepunkt og erhvervsstrukturen understreges af, at Høje-Taastrup Kommune rummer mange arbejdspladser (ottende flest i hovedstadsområdet), at der er stor indpendling til Høje-Taastrup Kommune (21.700, som er syvende flest i hovedstadsområdet), og at der pendles langt til arbejdspladserne i Høje Taastrup Kommune. En analyse fra Danmarks Statistik viser, at der i gennemsnit pendles 26,5 km. til arbejdspladser i Høje Taastrup Kommune, hvilket er den femte længste pendlingsafstand i hele landet. Pendlingsanalysen viser også, at Albertslund og Brøndby Kommuner også har også lange pendlingsstande til arbejdspladserne i kommunerne. Der er således i et sammenhængende bånd langs banen fra Høje Taastrup til Brøndby en erhvervsstruktur med et behov for at kunne understøtte pendling over lange afstande. Nøgletal for Høje-Taastrup Kommune Indbyggere Arbejdspladser Indpendling Udpendling Pendlingsoverskud Kilde: Statistikbanken.

4 4/12 REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? Kilde: Danskerne pendler længere og længere, Danmarks Statistik, Attraktiv lokalisering for virksomheder Høje Taastrups position som erhvervsby er blevet styrket de senere år. Senest er bl.a. DSB flyttet til Høje Taastrup med medarbejdere. Høje-Taastrup Kommune har kendskab til, at en række virksomheder har besluttet eller har planer om at flytte til Høje Taastrup, hvilket over en kortere årrække vil styrke Høje Taastrups position som erhvervsby yderligere. Det forventes, at flytteplanerne vil føre til en vækst på i størrelsesordenen arbejdspladser. En vigtig årsag til, at virksomhederne vælger Høje Taastrup er de attraktive transportmuligheder både med bil og kollektiv trafik. En stor del af virksomhederne har behov for at kunne rekruttere medarbejdere i et større opland. 2.5 Regionalt knudepunkt for detailhandel Høje Taastrup er med bl.a. City 2 of IKEA også et regionalt knudepunkt for detailhandel. Mange udefra kommunen kommer derfor og handler både i City 2 og især i IKEA. Disse to forretninger/centre har flere millioner kunder årligt. 2.6 Stort byudviklingspotentiale En analyse fra Naturstyrelsen viser, at Høje-Taastrup Kommune har et stort potentiale for byomdannelse med en samlet rummelighed på ca. 1,4 mio. m 2 (Kilde: Planlagt byomdannelse i hovedstadsområdets kommuner Naturstyrelsen 2009). Kun Københavns og Glostrup Kommuner har større rummelighed til byudvikling i omdannelsesområder i hovedstadsområdet. Høje-Taastrup Kommune arbejder aktuelt med to markante byudviklingsprojekter i Høje Taastrup og Hedehusene Høje Taastrup C I Høje Taastrup er der i 2012 udarbejdet en helhedsplan, Høje Taastrup C for sammenbinding af området mellem stationen og City 2 med en tæt bymæssig bebyggelse. Planen har en rummelighed på m 2. Byggemulighederne er fordelt på m 2 til boliger, m 2 til erhverv, m 2 til detailhandel og m 2 til offentlige funktioner. I grove tal vil der blive plads til ca. 600 boliger, ca.

5 REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? 5/ beboere og ca arbejdspladser. Det hele opføres inden for maksimalt 1 km fra stationen NærHeden i Hedehusene I Hedehusene planlægges et område på ca. 64 ha. omdannet fra ekstensivt erhvervsområde til tæt byområde. Området planlægges under titlen NærHeden og ligger umiddelbart syd for Hedehusene station. Udviklingen af området indgår i RealDanias projekt Fremtidens forstad. Den 16. juni blev der offentliggjort tre forslag til udformning af området. Det er planen at bygge boliger, og dermed kan NærHeden komme til at rumme op mod indbyggere. Det vil omtrent fordoble indbyggertallet i Hedehusene. Udbygningen af området vil blive en væsentlig styrkelse af grundlaget for togbetjeningen i Hedehusene. Det forventes, at beboerne især vil blive yngre familier, som vil have behov for at kunne pendle til arbejdspladser i et større område. 2.7 Opsamling Samlet set er Høje Taastrup i vid udstrækning blevet udviklet i tråd med intentionerne i den oprindelige udpegning som vækstcenter og jernbaneknudepunkt. Høje Taastrup station har en unik beliggenhed i Hovedstadsområdet i kraft af den lette adgang til stationen fra motorvejsnettet og de gode busforbindelser, som giver mulighed for at bruge stationen fra både et lokalt og regionalt opland. Høje Taastrup har med udgangspunkt i sin gode tilgængelighed udviklet sig til en stærk erhvervs og handelsby. Medarbejderne i virksomhederne i Høje-Taastrup Kommune pendler langt, hvilket understreger behovet for gode regionale togforbindelser. Høje- Taastrup Kommune er blandt de kommuner i Hovedstadsområdet, der har størst rummelighed til byudvikling. En del af rummeligheden er ved at blive udmøntet gennem to store byudviklingsprojekter i Høje Taastrup C og i NærHeden i Hedehusene. Realiseringen af de to byudviklingsprojekter vil styrke grundlaget for togtrafikken i Høje Taastrup og Hedehusene væsentligt. Det forventes, at de to områder især vil tiltrække unge og unge familier, som især vil efterspørge mulighed for hurtig forbindelse til et stort arbejdsmarked. 3 Trafikanalyser 3.1 Nuværende betjening Høje-Taastrup har tre stationer, Taastrup med S-tog, Hedehusene med regionaltog og Høje Taastrup med både S-tog og regionale/ic og lyntog. S-tog Re-tog i Høje T. Høje Taastrup og Taastrup har begge 10 minutters drift i dagtimerne med S-tog til og fra København. S-togslinjen er bundet sammen med kørslen til Holte (Linje B). Om morgenen er betjeningen forstærket med 3-4 afgange (linje BX) mellem Høje Taastrup og Østerport, hvor togene ikke standser på Hvidovre, Rødovre og Brøndbyøster stationer. Man sparer 3 minutter i alt, hvis man passerer disse tre stationer. Høje Taastrup station er et regionalt knudepunkt for både regionaltog og fjerntog. Stationen betjenes af ca. 10 tog pr. time på hverdage i dagtimerne. Det betyder både hurtigere tog end S-tog til Valby, København H, Nørreport og Østerport, lige-

6 6/12 REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? som der er direkte forbindelser til de fleste stationer på Sjælland og IC/lynforbindelser til Fyn og Jylland. Herved bliver Høje Taastrup st. udover lokale passagerer også anvendt af passagerer, der kommer udenfor kommunen med bus, S-tog eller i bil for at bruge de mange regionaltogforbindelser. Re-tog i Hedehusene Hedehusene st. betjenes med to afgange pr. time, der både kører mod Ringsted og mod København. Frekvensen er således relativt lav, men til gengæld er rejsetiderne korte mod Valby, København H, Nørreport og Østerport. 3.2 Passagertal og rejsestrømme Tabel 1 viser antallet af passagerer i 2008 (Østtællingen), 2010 og en prognose for Tabel 1 Antal afrejsende + ankommende passagerer på kommunens 3 stationer (kilder: Østtælling 2008" og "Trafikplan for den statslige jernbane ", 10 oktober 2012) Tåstrup S-tog Høje Taastrup i alt, heraf S-tog Hedehusene, Re-tog Som det ses er Høje Taastrup st. som det regionale trafikknudepunkt langt den største station. Mens passagererne på Taastrup st. og Hedehusene st. med meget stor sandsynlighed er lokale passagerer fra stationernes oplande, kommer en del af passagerne til Høje Taastrup st. uden for stationens lokalopland, men det vides ikke hvor mange. Mange passagerer fra f. eks. de nordlige og sydlige kommuner i det tidligere Københavns amt kommer med bus (især linje 400S) eller bil til Høje Taastrup for her at skifte til regional- og fjerntog, ligesom S-togspassagerer fra stationerne mellem Hvidovre og Taastrup også kan få fordele af at benytte Høje Taastrup med S-tog og skift til regional- og fjerntogene. Rejsemønster Fra Hedehusene st. skønnes det ud fra DSB's Østtælling i 2008 (som er den seneste rejsemønsterundersøgelse), at kun ca. 20 % af passagererne skal med banen mod vest eller syd, heraf rejser 16 % til Roskilde. De øvrige ca. 80 % af passagererne skal mød øst: 8 % til Høje Taastrup 10 % til Valby 22 % til København H 15 % til Nørreport Ca. 25 % til øvrige S-togsnet, som kræver et skifte Ser vi på alle afrejsende fra Hedehusene skal 75 % af passagererne til en station med regionaltogsbetjening (de fleste også S-togsbetjent), mens 25 % skal til en station med kun S-togsbetjening, hvilket kræver et skift.

7 REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? 7/12 Fra Høje Taastrup st. anvendte 42 % af passagererne S-toget og 58 % af passagererne regional- og fjerntogene i Ud af alle afrejste passagerer skulle 27 % vest eller syd for Roskilde 12 % til især Roskilde (9 %), Trekroner og Hedehusene 28 % til Valby, København H, Nørreport og Østerport, dvs. der hvor mange af Regional- og fjerntogene standser. Kun godt og vel 1 ud af 5 af passagererne til disse 4 stationer bruger S-toget. De øvrige bruger regional- og fjerntogene, fordi det er meget hurtigere. 33 % til øvrige S-togsstationer og Kystbanen Basis Fremtidig betjening efter ny København- Ringstedbane (Basis 2018) Når den kommende København-Ringsted bane via ny Ellebjerg og Køge Nord åbner i 2018 vil regional- og fjerntrafikken blive noget ændret. Den nye bane vil blive betjent med 3 afgange pr. time mod Fyn og Jylland, hvoraf de to først standser i Odense, 2 afgange pr. time til Næstved via lille syd og 1 afgang pr. time via Næstved, Vordingborg og Nykøbing F til Hamborg (Kilde: Trafikstyrelsen i "Trafikplan for den statslige jernbane ", 10. okt. 2012). Det betyder aflastning af trafikken mellem Høje Taastrup og Roskilde, men da betjeningen mod Holbæk, Næstved, Ringsted og mod Fyn og Jylland opgraderes i forbindelse med den nye København-Ringstedbane er resultatet, at antal af afgange mellem Høje Taastrup og Roskilde rent faktisk øges fra 10 afgange pr. time til 11 afgange pr. time, se figur 1. For Hedehusene st. er fastholdt nuværende betjening med 2 afgange pr. time. Forskellen på i dag er, at antallet af afgange mod Fyn og Jylland falder til 2 afgange pr. time (mod 3-4 i dag), og at de hurtige forbindelser over Storebælt er overført til den nye bane.

8 8/12 REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? Figur 1 Betjeningen i 2018 efter etablering af den ny København-Ringstedbane. S-togsbetjeningen er i Basis 2018 uændret i forhold til i dag, dvs. med 6 afgange pr. time (10 min. drift) med tog, der stopper ved alle stationer, supplereret med myldretidsbetjening morgen med 3 afgange pr. time, der er gennemkørende mellem Danshøj og Glostrup. 3.4 S-togsscenarierne Trafikstyrelsen har i "Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør", juli 2011 beskrevet to scenarier med S-togsforlængelse til Roskilde kaldet 1:1 betjeningsscenarie og udvidet betjeningsscenarie. For enkelthedens skyld kaldes det her S-tog 2018 grundscenariet og S-tog 2018 udvidet scenarie, hvor grundscenariet og udvidet scenarie går på frekvensen af S-toget til Roskilde. De to scenarier er vist i figur 2. Det skal bemærkes, at forslaget først kan gennemføres efter den nye bane København-Ringsted er etableret, dvs. sandsynligvis tidligst i Grundscenariet Grundscenariet har med S-tog 6 afgange pr. time til Høje Taastrup med de 3 afgange stoppende på alle stationer og de øvrige 3 afgange uden stop mellem Glostrup og Danshøj og uden stop mellem Valby og København H. Det er de tre sidste afgange, der forlænges til Roskilde med stationer i Hedehusene og Trekroner. Den regionale betjening reduceres kraftigt på Høje Taastrup st. Her vil der kun standse 5 regionaltog pr. time (2 afgange til Holbæk, 1 til Ringsted, 1 til Næstved og 1 mod Jylland).

9 REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? 9/12 Hedehusene mister i dette scenarie helt sin regionaltog-betjening (mens Trekroner bevarer 2 afgange pr. time med regionaltog, selv om de ligesom Hedehusene får S- tog). Figur 2 De to S-togsscenarier, S-tog 2018 grundscenarie (20 min. drift til Roskilde) og S-tog 2018 udvidet scenarie (10 min. drift til Roskilde) vist med rød stiplet linje. Udvidet scenarie Den eneste forskel på det udvidede scenarie i forhold til grundscenariet er, at de 3 stoppende S-tog på alle stationer også bliver forlænget til Roskilde via Hedehusene og Trekroner. Herved får Hedehusene, Trekroner og Roskilde ligesom Høje Taastrup både 3 stoppende afgange pr. time og 3 hurtigafgange pr. time mod København. I begge scenarier gælder, at hvis man skal helt til København H, Vesterport, Nørreport og Østerport vinder man 7 minutter med de hurtige S-tog, der mellem Glostrup og København H kun standser på Danshøj og Valby stationer. Begge S-togsscenarier betyder en kraftig regionaltogs-reduktion på Høje Taastrup, som derfor alene bliver en lokalstation med rigtig god betjening både mod København og mod Roskilde. Høje Taastrup bliver sandsynligvis ikke længere en station med et opland fra de øvrige kommuner, da afgangene mod vest (f.eks. 1 afgang pr. time mod Fyn og Jylland, sandsynligvis med mange stationsophold) ikke længere appellerer til forretningsrejsende og fritidsrejsende. Den rolle overgår til København H og Ny Ellebjerg. I mindre udstrækning måske også Roskilde.

10 10/12 REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? 3.5 Trafikal sammenligning Tabel 2 viser en sammenligning af dagens situation med Basis 2018, S-tog 2018 Grundscenarie og S-tog 2018 udvidet scenarie. De med grønt fremhævede relationer i S-togsscenarierne får det væsentligt bedre end i Basis 2018, mens de med rødt fremhævede får det væsentligt ringere end i Basis Antal afgange Det ses, at med hensyn til antal afgange bliver især det udvidede S-tog scenarie betydeligt bedre set fra Hedehusene, bortset fra Hedehusene-Ringsted, der vil kræve et skift i Roskilde. Lidt mere blandet bliver det fra Høje Taastrup, hvor nogle relationer (til Ringsted, Roskilde i grundscenariet, til Rødovre og til København H) bliver dårligere end i Basis Tabel 2 Sammenligning af de 3 scenarier og nuværende betjening mht. antal afgange pr. time (Re-tog/S-tog) og rejsetid i minutter på forskellige rejserelationer. Antal afg. pr. time (Re-tog/S-tog) I dag Basis 2018 S-tog 2018 grund S-tog 2018 udvidet I dag Rejsetid i min. Basis S-tog grund S-tog 2018 udvidet Høje T. Ringsted 6 / 0 5 / 0 3 / 0 3 / Ca. 33 Ca. 33 Høje T. Roskilde 8 / 0 11 / 0 5 / 3 5 / Høje T. Holbæk 3 / 0 3 / 0 2 / 0 2 / Ca. 47 Ca. 47 Høje T. Trekroner 4 / 0 4 / 0 2 / 3 2 / Høje T. Hedehusene 2 / 0 2 / 0 0 / 3 0 / Høje T. Taastrup 0 / 6+ 0 / 6+ 0 / 6 0 / Høje T. Albertslund 0 / 6+ 0 / 6+ 0 / 6 0 / Høje T. Glostrup 0 / 6+ 0 / 6+ 0 / 6 0 / Høje T. Rødovre 0 / 6 0 / 6 0 / 3 0 / Høje T. Valby 7 / 6+ 5 / 6 4 / 6 4 / Høje T. Kbh. H 10 / 9 11 / 6+ 5 / 6 5 / Hedehusene - Ringsted 2 / 0 1 / 0 3* 3* Hedehusene - Roskilde 2 / 0 2 / 0 0 / 3 0 / Hedehusene Holbæk 2* 2* 3* 4* Hedehusene Trekroner 2 / 0 2 / 0 0 / 3 0 / Hedehusene Høje T. 2 / 0 2 / 0 0 / 3 0 / Hedehusene Taastrup 2* 2* 0 / 3 0 / Hedehusene - Albertslund 2* 2* 0 / 3 0 / Hedehusene Glostrup 2* 2* 0 / 3 0 / Hedehusene Rødovre 2* 2* 0 / 3* 0 / Hedehusene Valby 2 / 0 2 / 0 0 / 3 0 / Hedehusene Kbh. H 2 / 0 2 / 0 0 / 3 0 / Røde tal er væsentligt dårligere end basis 2018, grønne tal væsentligt bedre end i basis / 4 = Re-tog/S-tog * skift Re-tog/S-tog nødvendig eller S-tog/S-tog 6+ = 6 afg/t og 3 i myldretiden (2014 og Basis 2018 kun morgen)

11 REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? 11/12 Rejsetid Rejserelationer Ses på rejsetiden fra Høje Taastrup bliver alle relationerne uændret eller lidt bedre (det hurtige S-tog til Valby og København H). Fra Hedehusene bliver mange relationer lidt hurtigere med S-tog end regionaltog, men dog bliver rejsetiden betydeligt længere til både Valby og København H. Hedehusene st. får i begge S-togsscenarier direkte adgang til S-togsnettet. Omkring 80 % af de nuværende passagerer fra Hedehusene skal til en S-togsstation, så både grundscenariet med S-tog og især 10 minutters driften i det udvidede S-togsnet vil af de fleste passagerer i Hedehusene blive betragtet som en forbedring, selv om rejsetiderne til Valby, København H, Nørreport og Østerport med regionaltogbetjeningen i Basis 2018 er ca. 5 minutter hurtigere. Og en ulempe er også, at der skal skiftes i Roskilde for at komme til Ringsted, men rejsetiden er dog næsten uændret. Høje Taastrup st. får i S-togsscenarierne fortsat en betjening med både regionaltog og S-tog, men forskellen er, at antallet af regionaltog bliver mere end halveret i forhold til Basis Og især betjeningen mod Fyn og Jylland med kun én afgang pr. time er forringet i forhold til Basis Knudepunkt Andet Høje Taastrups regionale betydning som tilbringer-station i dag for mange pendlerog fritidsrejser mod vest, vil allerede med åbningen af den nye bane København- Ringsted blive kraftigt mindsket i betydning. Begge S-togsscenarier vil helt fjerne den regionale betydning. Med de få tilbageværende regionaltog vil Høje Taastrup. Stationen stort set alene betjene sit naturlige opland, men vil som lokalstation dog have en god betjening med direkte regionaltogforbindelser fra Holbæk, Ringsted, Slagelse, Korsør, Næstved, Vordingborg, Nykøbing F og Odense ud over S-toget med 6 afgange pr. time. I Basis 2018 bliver kapaciteten øget på regionaltog-sporene som følge af den nye København-Ringsted bane. Derfor bør antallet af afgange fra Hedehusene øges, især med den kraftige byvækst omkring stationen. Antallet af afgange bør her øges til 4 afgange pr. time (ligesom oplægget er for Trekroner st.). 4 Konklusioner I dag Ny bane til Ringsted Høje Taastrup fremstår i dag med sine mange arbejdspladser og en unik beliggenhed nær motorveje og med en fortrinlig kollektiv trafik som et regionalt knudepunkt og et vækstcenter. Det gør det attraktivt for virksomheder at lokalisere sig her. I projektet Høje Taastrup C er der nu skabt grundlag for en yderligere vækst indenfor 1 km til stationen for nye beboere og nye arbejdspladser. Med åbningen af den nye baneforbindelse København-Ringsted i 2018 vil Høje Taastrup fortsat være et regionalt knudepunkt, og der forventes fortsat mindst samme antal regionale forbindelser pr. time fra Høje Taastrup st., men de hurtige forbindelser fra København til Fyn/Jylland og forbindelserne mod syd til Næstved, Nykøbing F og Hamborg vil ske ad den nye bane. Betydningen af den nye bane vil

12 12/12 REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? være en styrkelse af København H - men fortsat med Høje Taastrup st. som et stort regionalt knudepunkt med forbindelser til hele Sjælland og Fyn/Jylland. S-togene vil køre som i dag. Planerne for betjeningen af Hedehusene er fortsat kun 2 afgange pr. time. Da kapaciteten mellem København og Roskilde øges som følge af den nye bane, bør der "kunne skabes plads" til at øge antallet af afgange på Hedehusene st. fra de 2 til 4 afgange pr. time, ligesom det er foreslået på Trekroner st. Begrundelsen er at projektet "NærHeden" næsten fordobler antallet af indbyggere stationsnært i Hedehusene. S-togsløsningerne Trafikstyrelsen har arbejdet med forslag til forlængelse af S-togene fra Høje Taastrup st. til Roskilde st. efter etableringen af den nye Ringstedbane, dvs. tidligst fra Der er udarbejdet to scenarier: Et grundscenarie med 3 afgange pr. time mellem Høje Taastrup og Roskilde via Hedehusene og Trekroner, og et udvidet scenarie med 6 afgange pr. time. I begge scenarier betjenes Høje Taastrup og Taastrup med dels 3 standsende S-togsafgange pr. time, dels 3 S-togsafgange pr. time, som mellem Glostrup og København H kun standser på Danshøj og Valby (og herved vinder de passagerer, der skal til København H eller videre samlet 7 minutter). For Høje Taastrup st. har dette store konsekvenser, da antallet af regionaltog falder fra 11 til 5 afgange pr. time, hvoraf kun den ene afgang kører over Storebælt. Begge S-togsscenarier giver også lidt færre forbindelser fra Høje Taastrup til især København H, Ringsted og Roskilde. Men den store ulempe for Høje Taastrup st. er at stationen ikke længere vil være et regionalt knudepunkt, men overgå til en lokalstation ganske vist med en særdeles god betjening med direkte forbindelser til Holbæk, Ringsted, Slagelse, Korsør, Næstved, Nykøbing F og Odense ud over S-toget med 6 afgange pr. time. Hedehusene får 3 eller 6 afgange pr. time med S-tog men ikke længere betjening med regionaltog. Det betyder, at de regionale forbindelser udover rejser til Roskilde og Trekroner, kun kan ske via skift i Roskilde. Da 80 % af de nuværende passagerer skal mod øst (S-togsnettet eller Kystbanen) og 16 % til Roskilde vurderes det, at S-togsforslagene vil give langt de fleste passagerer fra Hedehusene en stor fordel, dog bliver rejsetiden til de i dag regionaltog betjente stationer Valby, København H, Nørreport og Østerport noget længere med S-tog. Konklusioner Konklusionen er, at S-togsforlængelsen vil reducere Høje Taastrup station til en lokalstation med en del regionaltogsbetjening, som samlet set vurderes det at blive en ulempe, der ikke er i Høje-Taastrup Kommunes interesse. Samtidig kan kommunen med fordel arbejde på at øge den regionale togbetjening af Hedehusene st. fra de nuværende 2 til 4 afgange pr. time. Isoleret set vil en S-togsforlængelse for kommunen kun give fordele for Hedehusene, som vil blive koblet direkte til S-togsnettet, hvor de fleste passagerer fra Hedehusene har mål.