CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG. For mødet den 29. september 2010 kl. 18.30 i Beboerhuset, Dronningensgade 34



Relaterede dokumenter
for mødet den 24. marts 2010 kl i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34

for mødet den 28. september 2011 kl i Beboerhuset, Dronningensgade 34

INDSTILLING OG BESLUTNING

for mødet den 25. august 2010 kl i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG

for mødet den 24. september 2009, kl på Christianshavns Bibliotek, Dronningensgade 53.

for mødet den 26. januar 2011, kl i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG. for mødet den 26. oktober kl i Beboerhuset, Dronningensgade 34.

Afbud: Hjørdis Espensen, Bjarne Mortensen, Knud Johnsen, Steen Reinhold Jeppson og Svend Aage Sørensen.

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG. for mødet den 31. Oktober 2012, kl , Beboerhuset, Dronningensgade 34

1. at udvalget godkender referat fra udvalgsmødet den 10. april 2018.

ØSTERBRO LOKALUDVALG

Beslutning: Steen R. Jeppson blev valgt som ordstyrer. Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af et ekstra Punkt 9a: Det Grønne Råd.

1. at udvalget godkender referat fra udvalgsmødet den 4. december at udvalget godkender datoer for udvalgsmøder i 2019.

Beslutning Dagsordenen blev godkendt, idet et udvalgsmedlem gerne ville have tilføjet et dagsordenspunkt vedrørende ensomhed.

Baggrund Udvalget besluttede på udvalgsmøde 3. april 2017, at posten som ordstyrer går på skift mellem medlemmerne.

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG. for mødet den 28. april 2010 i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

FORRETNINGSORDEN FOR CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG Vedtaget den 30. maj 2018

Viborg Ældreråd. Referat

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG. for mødet den 31. august 2011 kl i Beboerhuset, Dronningensgade 34

Eksterne deltagere: Under punkt 4 kl til deltog specialkonsulent Helene Bothilde Rønne, Afdeling for folkesundhed.

Referat. Møde i Teknik- og Miljøudvalget Dato: Tirsdag den 14. august 2018 kl til Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102

Referat af Christianshavnermødet den 7. maj 2014 i Christianshavns Beboerhus om Kommuneplansstrategien

Referat. Referat: Der blev budt velkommen til Jonas.

for mødet den 25. april 2012 kl i Beboerhuset, Dronningensgade 34

Lokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne:

Eksterne deltagere: Under punkt 4 deltager økonomidirektør Hanne Baastrup, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (kl ).

Eksterne deltagere: Maj-Britt Fahnøe og Jens Peter Langberg fra afdeling for Flextrafik, Movia.

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG

Beslutning Dagsordenen blev godkendt, idet punkt 8 og 10 blev rykket frem til drøftelse først på mødet.

INDRE BY LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 18:30 i Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Åben. HANDICAPRÅDET Dagsorden. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød. Mødedato Torsdag den 6.

Økonomiforvaltningen har sendt et nyt koncept for bydelsplaner i høring hos lokaludvalgene med svarfrist den 1. marts 2016.

Driftsstøtteaftale for det lokale miljøarbejde i Indre By og på Christianshavn

Da der kun var 3 fremmødte medlemmer af Integrationsrådet, blev det vedtaget kun at behandle de første 2 punkter på dagsordenen.

DAGSORDEN. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Referat af Forretningsudvalgets møde

Aftalen gælder for perioden den 1. januar 2019 til den 31. december 2020.

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget

Lokaludvalgene er reguleret i Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune. Lokaludvalgenes opgaver er beskrevet i Kommissorium for Lokaludvalg.

DAGSORDEN. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Referat af Forretningsudvalgets møde

Afbud fra Henrik Hansen i stedet Poul Poulsen. Afbud fra Lis Lund i stedet Jette Jørgensen. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Møde i Sundhedsudvalget Dato: Onsdag den 19. april 2017 kl. 10 til 12. Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, stuen, lokale 125 (Ældrerådets eget lokale).

Dette notat omhandler de formelle forhold og praksis omkring møderne Teknik- og Miljøudvalget.

Medlemmer: Kirsten Nissen (formand), Bente Ketty Hansen (næstformand), Bent Johansen, Merete Raaschou, Per Schrader og Svend Aage Sørensen.

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL FRAVÆRENDE BJØRN BORRE MELDTE AFBUD, SUPPLEANT INGE KOBBELTVEDT DELTOG I HELE MØDET.

Bilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro

REFERAT. Møde: Kultur- og Fritidsudvalget Dato: Fredag den 17. april 2015 klokken Sted: Sekretariatet, Sjællandsgade 40, 3. sal lokale i 402.

Referat Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

13. Etablering af lommepark ved Rådhuspladsen 77 st.tv. ( )

REFERAT For mødet den 15. december 2010 kl i beboerhuset, Dronningensgade 34

1. Præsentation af ny referent Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde God sagsbehandling...

Handicaprådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat

REFERAT. Afbud: Arvin Storgaard, Joan Jensen. Ikke mødt: Hjørdis Espensen. 1. Godkendelse af dagsorden v/ Svend Aage Sørensen (beslutningspunkt)

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Afbud fra Hanne Simonsen, Anne-Marie Bossen Arrøe deltager i Hanne Simonsens sted, samt Vera Eckhardt.

Viborg Ældreråd. Viborg Ældreråd. Dagsorden

Dragør Bevaringsnævn Referat fra møde i Dragør Bevaringsnævn kl. 17 i Lokalarkivet, Stationsvej. Alle medlemmer deltog:


7. Forsikringer vedr. frivillige. Genoptagelse fra møde nr. 1.

Afbud: Svend Aage Sørensen Eksterne deltager: Specialkonsulent Helene Botilde Rønne, Center for Sundhed deltog under punkt 9 fra kl

Referat af. møde i. Gladsaxe Kommunes Integrationsråd. Mandag den 18. marts 2019 kl til Gladsaxe Rådhus, lokale 2607

Referat LUFT 1. december 2014

Referat. Møde i Teknik- og Miljøudvalget Dato: Tirsdag den 9. januar 2018 kl til Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102

REFERAT. Møde i Trafik- og Miljøudvalget Dato: Tirsdag den 31. januar 2017 kl Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, stuen, lokale 102

1. at Sundhedsudvalget godkender referat fra seneste udvalgsmøde den 19. april Evaluering af temadagen den 12. juni 2017 om En værdig død

Allerød Kommune. Referat. Hovedudvalget afholdt møde den 20. maj Afbud: Agnete Thomsen, Anne Bergmann, Michael Høybye, Vivi-Ann Petersen

Ældrerådet. Referat af Ældrerådets møde mandag den 2. marts 2015 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Beslutning Dagsordenen blev godkendt, idet der blev tilføjet et ekstra dagsordens punkt vedr. valg af ny mødedato i maj.

Udmøntning af den nye integrationspulje

Frivilligrådet BESLUTNINGSREFERAT

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 21. august 2014

Dagsorden til møde i Kultur- og fritidsudvalget

5. Medlemsforslag: Henvendelse til Socialudvalget om Tjek-punkt ( )

BORGERREPRÆSENTATIONEN. for mødet den , kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal

Referat af Handicaprådets møde onsdag den 10. marts 2010 Kl i udvalgsværelse 7

Referat fra møde i Handicaprådet Torsdag, den 16. juni 2016 kl Rådhuset, mødelokale 1, 3. etage. Deltagere:

Dagsorden til møde i Økonomiudvalget

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Vedtægter for Områdefornyelsen Folehavekvarteret

Afbud: Svend Aage Sørensen, Henrik Høgh, Vagn Kofoed og Jørgen Melskens. Eksterne deltagere: Morten Lindkjær Jensen og Hanna Christensen fra DGI.

Åbning af parkeringspladser på kommunale institutioner. Åbning af 220 pladser (ud af de 400 besluttede) ved 16 kommunale institutioner.

Punkt 9c) Om suppleant til deltagelse i følgegruppemøde om Amager Strand i april.

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Referat af. møde i. Gladsaxe Kommunes Integrationsråd. Torsdag den 30. august 2018 kl til Gladsaxe Rådhus, lokale 2607

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Aftale mellem Amager Øst Lokaludvalg og Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde

Afbud: Iver Enevoldsen Bjarne Sandager Thomas Bisgaard Thomsen Lars H. Olsen

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Opsamling på dialogproces Generelt har holdningen til den nye cykel- og gangbro ved Vester Voldgade været positiv.

DAGSORDEN. Møde i Teknik- og Miljøudvalget Dato: Tirsdag den 14. august 2018 kl til Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes skal nedenstående skema udfyldes.

Det Frivillige Samråd

Forretningsorden for Handicaprådet i Sorø kommune.

Organisationsbestyrelsesmøde

Transkript:

1. Åben spørgetid (2010-138456) 2. Godkendelse af dagsordenen (2010-138481) 3. Budgetaftalen for 2011 og Christianshavn (2010-139587) 4. Forslag til Kommuneplanstrategi - høringssvar (2010-138659) 5. Integrationspolitik - høringssvar (2010-140101) 6. Cykelrute og multihal - henvendelse (2010-139110) 7. Metro til Malmø via Holmen - henvendelse (2010-139035) 8. Evaluering af Christianshavnerdagen (2010-139123) 9. Evaluering af spørgeskemaer fra Christianshavnerdagen (2010-138732) 10. Christianshavnermødet i november (2010-140142) 11. Orientering fra arbejdsgrupperne (2010-138522) 12. Mødeplaner for 2011 (2010-137672) 13. Status på økonomien (2010-138508) 14. Revideret Budget 2010 for puljemidlerne (2010-139815) 15. Puljeansøgning, september 2010 (2010-131544) 16. Meddelelser (2010-138968) 17. Eventuelt (2010-138990)

1. Åben spørgetid (2010-138456) INDSTILLING OG BESLUTNING Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde. CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALGS BESLUTNING I MØDET DEN 29. SEPTEMBER 2010 En borger spurgte til lokaludvalgets holdning til Borgerrepræsentationens planer om at lægge Miljøpunkternes virke under lokaludvalgene. Poul Cohrt oplyste, at lokaludvalget endnu ikke har en holdning til det, men at man vil drøfte sagen under dagsordenens punkt 3. Endvidere, at han skal til møde den 4. oktober med Økonomiforvaltningen og de øvrige lokaludvalgsformænd om, hvordan beslutningen skal udmøntes. Der er lagt op til et udvalgsarbejde, som skal føre til en revision af lokaludvalgenes kommissorium samt til en udvidelse af lokaludvalgenes mandatområde. Endvidere skal der iværksættes en proces, som skal føre til et nyt koncept for bydelsplanlægningen. 2. Godkendelse af dagsordenen (2010-138481) Christianshavns Lokaludvalg skal godkende dagsordenen for udvalgsmødet. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender dagsordenen for mødet PROBLEMSTILLING Lokaludvalget skal formelt godkende dagsordenen. LØSNING Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret. ØKONOMI - 1

VIDERE PROCES - BILAG - CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALGS BESLUTNING I MØDET DEN 29. SEPTEMBER 2010 Godkendt. 3. Budgetaftalen for 2011 og Christianshavn (2010-139587) Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte budgetaftalens betydning for Christianshavn og beslutte at nedsætte en følgegruppe vedrørende multihal-projektet. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter budgetaftalen for 2011 2. at Christianshavns Lokaludvalg nedsætter en følgegruppe vedrørende multihalprojektet PROBLEMSTILLING Der er indgået forlig om kommunens budget for 2011. Budgettet skal vedtages af Borgerrepræsentationen den 7. oktober 2010. I budgetaftalen er der afsat midler til anlæg og drift af en multihal på Arsenaløen. LØSNING Drøftelse af budgetaftalen Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter budgetaftalen. Drøftelsen kan tage udgangspunkt i de vedlagte faktaark samt i følgende stikord, der er plukket fra budgetaftalen: - Grøn vækst i København / Grøn mobilitet og ren luft - Omlægning af havnebusser / Cykelpakke IV - Sund vækst / ny sundhedspolitik / sundhed i nærmiljøet - Plant træer lokalt i gader og parker / storbyhaver og grønne partnerskaber 2

- Tryghed og socialt ansvar - Ny hal på Arsenaløen / trafikdæmpende foranstaltninger i Prinsessegade - Den blå rute - Frivillighedsdag - Borgerservice på bibliotekerne - Udvikling af nyt koncept for bydelsplanlægningen - Sammenlægning af lokaludvalg og miljøpunkter - Reduktion af lokaludvalgenes puljemidler - Et samlet ældreråd Følgegruppe vedr. multihal på Arsenaløen Formanden foreslår, at der nedsættes en følgegruppe vedr. projektet for anlæg af en ny multihal på Arsenaløen. Det vil være følgegruppens opgave, at holde sig orienteret om projektets fremdrift og briefe lokaludvalget herom. Endvidere kan følgegruppen via lokaludvalgets formand komme med indstillinger til lokaludvalget. Formanden foreslår, at der vælges 5 personer til følgegruppen. Mindst et af følgegruppens medlemmer skal være medlem af lokaludvalget. Følgegruppen er ikke som arbejdsgrupperne en åben gruppe. ØKONOMI Intet VIDERE PROCES Følgegruppen vedr. multihal på Arsenaløen briefer med jævne mellemrum lokaludvalget om projektets fremdrift. BILAG 1. Aftalen om Budget 2011 (tidligere udsendt med mail) 2. Faktaark vedr. aftalen om Budget 2011 3

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALGS BESLUTNING I MØDET DEN 29. SEPTEMBER 2010 1. Lokaludvalget drøftede følgende elementer i budgetaftalen for 2011: - multihal - lokaludvalgenes overtagelse af miljøpunkternes virke - nyt koncept for bydelsplanlægningen - trafikdæmpende foranstaltninger i Prinsessegade - havnebusserne - den blå kajakrute 2. Et flertal tilkendegav, at de ønskede en følgegruppe vedrørende multihal-projektet bestående af 5 personer. Følgende blev udpeget til at sidde i følgegruppen: Dan Sørensen, Ulla Bo Skovvart, Bent Christoffersen, Michael Lerche og Julius Lund. Julius Lund blev udpeget til at være tovholder for følgegruppen. Følgegruppen refererer til Forretningsudvalget. Det vil være følgegruppens opgave, at holde sig orienteret om projektets fremdrift og briefe lokaludvalget herom. Endvidere kan følgegruppen via lokaludvalgets formand komme med indstillinger til lokaludvalget. 3. Poul Cohrt skriver til Kultur- og Fritidsforvaltningen om følgegruppen. 4. Forslag til Kommuneplanstrategi - høringssvar (2010-138659) Christianshavns Lokaludvalg skal godkende et høringssvar vedrørende forslaget til kommuneplanstrategi samt udpege deltagere til et debatmøde om kommuneplanstrategien. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret, der fremgår af løsningsafsnittet 2. Christianshavns Lokaludvalg udpeger 5 medlemmer til at repræsentere lokaludvalget på et debatmøde den 13. oktober 2010 om kommuneplanstrategiens indhold 4

PROBLEMSTILLING Økonomiforvaltningen har den 16. august 2010 sendt forslag til kommuneplanstrategi 2010 i offentlig høring med svarfrist den 18. oktober 2010. Oplægget fra Økonomiforvaltningen er: København oplever i disse år en markant tilflytning. I 2025 er vi formentlig 60.000 flere københavnere end i dag, og det stiller krav til de kommende års byudvikling. Vi skal bl.a. bygge flere skoler, institutioner og boliger. Og vi skal løse de trafikale udfordringer med flere biler og dermed mere trængsel på vejene. Vi skal også sikre den kulturelle og sociale sammenhængskraft i byen samt styrke byens konkurrenceevne, som i disse år desværre er lavere end i de internationale storbyer, vi normalt sammenligner os med. Borgerrepræsentationen har netop vedtaget et forslag til en kommuneplanstrategi, der giver et bud på, hvordan København kan skabe grøn vækst og livskvalitet. Her på portalen (www.blivhoert.kk.dk) kan du komme med din mening om kommuneplanstrategien, og fx give forslag til: Hvordan København sikrer grøn vækst? Hvordan København styrker konkurrenceevnen? Hvordan København bliver en sikker by? Hvordan København sikrer livskvalitet for borgerne? Økonomiforvaltningen har endvidere inviteret til borgermøde den 13. oktober 2010 om kommuneplanstrategien. LØSNING I lokaludvalgets møde den 25. august 2010 blev det aftalt, at arbejdsgrupperne skulle sende bidrag til høringssvar til formanden og sekretariatet senest den 20. september 2010. Arbejdsgruppen Teknik og Miljø og Arbejdsgruppen vedr. Sociale forhold, Sundhed og Omsorg har sendt bidrag. Udkastet til høringssvar er baseret på de to bidrag. Udkast til høringssvar Christianshavns Lokaludvalg har i sit møde den 29. september 2010 vedtaget dette høringssvar: Christianshavns Lokaludvalg anerkender kommuneplanstrategiens ambitiøse mål for byens udvikling indenfor de beskrevne udfordringer; ikke mindst de miljømæssige og trafikpolitiske mål med kun en tredjedel af al trafik som biltrafik. 5

Vi har imidlertid valgt at understrege nogle temaer for byplanarbejdet, som lokaludvalget sammen Indre By Lokaludvalg netop har taget fat på, som vi i Christianshavns Lokaludvalg gerne vil understrege, og som i en vis udstrækning mangler en belysning i den forelagte kommuneplanstrategi. Konkretisering af de trafik- og miljømæssige ambitioner ønskes En række begreber er ikke nærmere defineret. Det betyder for det trafikpolitiske område, at spørgsmålene om den tunge trafik, de store turistbussers adgangsforhold, stillegader men også håndtering af cykelstier i områder med andre former for intensiv let trafik (Christiania) ikke nævnes. Disse forhold har interesse i vores nærområde. På det miljømæssige område mangler der tilsvarende en række præciseringer af de opstillede miljømål. Vi vil gerne have en præcisering af udviklingen af havne- og kanalvandene hvad angår renhed, bedre vandgennemstrømning ved hjælp af åbninger af dæmninger m.v. som kan stimulere fritidslivet på vandet, og hvor der i vores nærområde kunne udvikles flere steder til glæde for vandkvaliteten og fritidslivet. Et andet eksempel er spørgsmålet om håndteringen af byens "natur" som den f.eks. viser sig på voldene ved Christiania. Her frygter Christianshavns Lokaludvalg en hårdhændet tilbagevenden til det udseende, som voldene havde den gang de tjente rent militære formål. Vi ønsker ikke, at Christiania skal se ud som voldene omkring Kastellet. Social og kulturel mangfoldighed som en selvstændig værdi Vi ønsker også at understrege betydningen af social og kulturel mangfoldighed som en selvstændig værdi for udviklingen af København. Det gælder både i forhold til at tiltrække turister (Christiania og den omgivende by er et stort turistmål) og i forhold til at fastholde de borgere i bydelen og byen, som lægger vægt på mangfoldighed i deres nærmiljø. I Kommuneplanstrategien gøres der meget ud af den fokuserede byudvikling, og med vores kendskab til befolkningssammensætningen i de nye bydele bliver det så meget desto vigtigere at fastholde målsætninger omkring kulturel og social mangfoldighed i de eksisterende byområder, ikke mindst Christianshavn. København skal fortsat være et godt sted at komme for folk fra den store verden. Nærhed og tilgængelighed som nøgleord til livskvalitet Det er christianshavnernes erfaring, at nærhed er væsentligt for borgerne. Det giver tryghed og god livskvalitet. Nærhed bør derfor indgå i kommuneplanstrategien. Det er ikke mindst vigtigt, at der tænkes på nærhed omkring borgertilgange til offentlige instanser, læger, biblioteker, posthuse og fritidsfaciliteter. Tilgængelighed kan ses som et aspekt af nærhed, hvorfor tilgængelighed til veje, fortove, bygninger og befordring også bør være en del af kommuneplanstrategien.. 6

Med nærhed tænkes på placering i lokalområderne, og i det omfang det ikke kan lade sig gøre, så på steder med mulighed for at benytte offentlige transportmidler. Med hensyn til mulighed for fysisk træning, herunder både forebyggende og vedligeholdende træning samt almindelige fritidsaktiviteter er det vigtigt at det kan foregå i lokalområdet, og gerne til overkommelige priser for især pensionister også uden visitation. Vi har her med glæde bemærket os, at Christianshavn langt om længe vil få anstændige idrætsfaciliteter. Konkretisering af ambitioner for livskvalitet og tryghed ønskes Nedenfor har vi oplistet en række forhold, som naturligt bør overvejes i forhold til en kommuneplanstrategi og kommuneplan, der har livskvalitet, tryghed og velfærd som omdrejningspunkt: I den offentlige transport er det vigtigt, at der tages hensyn til ældre, gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne m.m., således at det er muligt på betryggende vis at komme til f.eks. læge, offentlige instanser, bibliotek og rundt i byen i almindelighed. Her bør udtænkes alternativer til det almindelige bussystem, hvor der normalt ikke er muligt at tage hensyn til, at det for nogen af disse borgergrupper tager længere tid at komme ind og ud af f.eks. en bus. I nyere byggeri er det ikke usædvanligt, at der er elevator, men problemet er ofte, at der er et par trin op til elevatoren, således at det er nødvendigt at der etableres rampe eller lift op til elevatoren. Her skal derfor meget kraftigt opfordres til tænkning i niveaufrie adgangsforhold. Ved etablering af fortove er det vigtigt, at der er ramper, så det er muligt at komme op og ned fra fortovet ligesom det er at foretrække, at der f.eks. ikke er for mange ujævnheder. En målsætning i kommuneplanstrategien om at tilgængelighed tænkes ind i bygge- og anlægsprojekter fra starten, så der ikke efterfølgende skal kompenseres for dette, ligger lige for. Strategi for tilgængelighed på sundhedsområdet i kommuneplanstrategien Det vil især være på sin plads at stille krav om tilgængelighed på steder, hvor den offentlige sektor helt eller delvis støtter et projekt eller betaler for serviceydelsen. Således er der utroligt mange læger, speciallæger, tandlæger, røntgenklinikker mm., der er utilgængelige for kørestolsbrugere, gangbesværede og forældre med barnevogne, og der er ofte ingen instanser, der har overblik over, hvilke læger m.m. der er tilgængelige. Det er opfattelsen, at kun ca. 1/3 af disse har tilstrækkelig tilgængelighed. Ved placering af sundhedshuse med offentlige og private sundhedstilbud opfordres til, at disse placeres centralt i de forskellige distrikter, således at de kan nås på betryggende vis med offentlige transportmidler. Alternativt at der etableres satellitter i nærområder, således at de svageste brugere ikke falder fra. 7

Sundhedshuse og alle borgerindgange i øvrigt, herunder f.eks. borgerservice, ældrekontorer, pensions- og omsorgskontorer skal være tilgængelige for alle, således at der er niveaufrie adgangsforhold, elevatorer m.v. Indtil da skal kommunen kunne oplyse, hvilke steder der er fuldt tilgængelige og inden for en overskuelig årrække skal alle steder være gjort tilgængelige. Hensyn til individuelle behov og livsstil giver bedre livskvalitet Også på sundheds- og ældreområderne er der et stigende behov for at indtænke social og kulturel mangfoldighed. Grundlæggende skal der sikres værdige forhold for ældre og handicappede både for de, der forbliver i eget hjem og for de borgere, der vælger andre boligformer. Det handler om boligens størrelse og indretning, hjælpemidler og at der er tilstrækkelig og kvalificeret hjemme- og sygepleje. Og ud over den forebyggende og vedligeholdende træning, skal borgeren have mulighed for at udøve og dyrke sine interesser og fællesskab med andre og danne netværk. Der skal i det hele taget tages hensyn til borgernes individuelle behov og livsstil, så der sikres bedst mulig livskvalitet. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand Borgermøde om kommuneplanstratagien I forbindelse med kommuneplanstrategi 2010inviterer Økonomiforvaltningen til debatmøde om strategiplanens indhold. Debatmødet finder sted onsdag den 13. oktober 2010 på Ørestad Gymnasium, Ørestad Boulevard 75, 2300 København S fra kl. 18.00 22.00. Da der er begrænset plads til borgermødet, har Økonomiforvaltningen på forhånd reserveret 5 pladser til hvert lokaludvalg. Se bilag 2. ØKONOMI Intet VIDERE PROCES Når lokaludvalget har besluttet høringssvaret, sender sekretariatet det til Økonomiforvaltningen. Sekretariatet tilmelder de 5 udpegede lokaludvalgsmedlemmer til debatmøde den 13. oktober om kommuneplanstrategien. BILAG: 8

1. Forslag til Kommuneplanstrategi (er tidligere blevet udsendt til lokaludvalgsmedlemmerne) Se endvidere www.blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-kommuneplanstrategi-k-benhavn-2010-gr-nv-kst-og-livskvalitet 2. Invitation til debatmøde om kommuneplanstrategien CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALGS BESLUTNING I MØDET DEN 29. SEPTEMBER 2010 1. Høringssvaret blev godkendt, idet der på forslag fra Jane Lytthans tilføjes følgende til afsnittet Social og kulturel mangfoldighed som en selvstændig værdi : Christianshavns Lokaludvalg ønsker at udvikle et byliv med muligheder både for det organiserede og det spontane liv uden, at de kommercielle interesser begrænser det væsentligt. Her tænker vi især på livet langs kanalerne. Det godkendte høringssvar fremgår af bilag 1 til dette referat. 2. Lokaludvalget udpegede Michael Madsen til at repræsentere lokaludvalget på et debatmøde den 13. oktober 2010 om kommuneplanstrategiens indhold 9

5. Integrationspolitik - høringssvar (2010-140101) Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar vedrørende et udkast til en ny integrationspolitik for Københavns Kommune. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns lokaludvalg godkender høringssvaret, der fremgår af løsningsafsnittet PROBLEMSTILLING I mødet den 25. august 2010 orienterede beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam om et udkast til en ny integrationspolitik for Københavns Kommune for 2011-2014. Lokaludvalget besluttede, at Arbejdsgruppen om Kultur, Skole og Fritid skulle udarbejde et udkast til høringssvar, som lokaludvalget kunne behandle i sit møde den 29. september 2010. fristen for høringssvar er den 11. oktober 2010. LØSNING Idet ingen arbejdsgrupper har udarbejdet et udkast til høringssvar og da det vurderes, at integrationspolitikken i mindre grad end i de øvrige bydele i kommunen er aktuel for Christianshavn, foreslår formanden følgende høringssvar: Christianshavns Lokaludvalg takker for orienteringen om udkastet til integrationspolitik, som borgmester Klaus Bondam gav lokaludvalget den 25. august. Umiddelbart ser lokaludvalget positivt på udspillet, men det er samtidig vurderingen, at Christianshavn qua befolkningssammensætningen i bydelen ikke oplever de store udfordringer på integrationsområdet. Lokaludvalget kan derfor ikke bidrage med kvalificerede input til en ny integrationspolitik. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand 10

ØKONOMI Intet VIDERE PROCES Når lokaludvalget har besluttet høringssvaret, sender sekretariatet det til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. BILAG Brev af fra borgmester Klaus Bondam samt handleplaner for integrationspolitikken og hæftet Bland dig i byen (Er tidligere udsendt til lokaludvalgets medlemmer) CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALGS BESLUTNING I MØDET DEN 29. SEPTEMBER 2010 Lokaludvalget bemyndigede Poul Cohrt til at svare, at lokaludvalget ikke har undersøgt problematikken tilstrækkeligt til at kunne afgive et fydelstgørende svar, men at man er opmærksom på de stigende integrationsproblemer i bydelens almene boligområder. 6. Cykelrute og multihal - henvendelse (2010-139110) Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om placeringen af cykelruten over Christianshavn i lyset af budgetaftalen, der indeholder midler til anlæg af en multihal på Arsenaløen. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender henvendelsen til Teknik- og Miljøudvalget, der fremgår af løsningsafsnittet. PROBLEMSTILLING Det fremgår af aftalen for Budget 2011, at der afsættes midler til anlæg og drift af en multihal på Arsenaløen. Der er således behov for at revurdere placeringen af den planlagte cykelrute over Christianshavn. 11

LØSNING Formanden foreslår, at lokaludvalget sender følgende henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget: I forbindelse med høringen af planerne for en cykelrute over Christianshavn gjorde Christianshavns Lokaludvalg i sin indsigelse mod projektet opmærksom på, at på Arsenaløen er ruten lagt, hvor en kommende multihal er planlagt opført. I aftalen for budget 2011 er der afsat penge til multihalprojektet på Arsenaløen, hvilket glæder os meget. Men derfor er det nødvendigt med en revurdering af cykelrutens placering. Der, hvor multihallen skal ligge, har Dansk Raftingforbund og Dansk Kajakpolo Klub i dag containere på plænen, ligesom roerne krydser stien, der er udset til at indgå i cykelruten, og benytter skrænten og kanalen til ombordstigning og transport af kajakker og gummibåde. En ny hal kan med fordel inddrage beliggenheden ved vandet med en forskudt etage til disse aktiviteter. Det vil også være naturligt at etablere et opholdsareal/cafe ud mod vandet. I det scenario er cykelruten malplaceret. Lokaludvalget deltager gerne i det videre arbejde med at finde en anden placering til cykelruten. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand ØKONOMI Intet VIDERE PROCES Når lokaludvalget har besluttet henvendelsen, sender sekretariatet den til Teknik- og Miljøudvalget. BILAG Intet CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALGS BESLUTNING I MØDET DEN 29. SEPTEMBER 2010 1. Nils H. Groth orienterede om status for planerne om en cykelsupersti gennem bydelen samt om status for Christianshavnerruten. 12

2. Henvendelsen, som fremgår af løsningsafsnittet, blev godkendt, idet den på forslag fra Poul Cohrt stiles til Teknik- og Miljøforvaltningens borgmester med en anmodning om, at sagen kommer på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden. 7. Metro til Malmø via Holmen - henvendelse (2010-139035) Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til Økonomiudvalget om behovet for en bro over Inderhavnen set i lyset af visionen om en metro til Malmø. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg sender henvendelsen, der fremgår af løsningsafsnittet, til Økonomiudvalget PROBLEMSTILLING Berlingske Tidende bragte den 1. september 2010 en artikel om, at overborgmesteren og borgmesteren i Malmø vil forbinde København og Malmø med en metrolinie. Se bilag 1. LØSNING Formanden foreslår, at lokaludvalget sender følgende henvendelse til Økonomiudvalget: Christianshavns Lokaludvalg har med interesse læst, at overborgmesteren og borgmesteren i Malmø har en vision om en metrolinie mellem Østerport i København og Posthuspladsen i Malmø, og at ideen bakkes op af de øvrige borgmestre på Københavns Rådhus (Berlingske Tidende 1. september 2010.) Christianshavns Lokaludvalg finder det naturligt, at en sådan metrolinie får en station ved Operaen/Holmen, hvilket helt vil fjerne behovet for en bro over Inderhavnen og Christianshavns Kanal. Christianshavns Lokaludvalg foreslår derfor 1. at Borgerrepræsentationen retter henvendelse til staten om, at der er behov for en metrolinie mellem Østerport og Malmø via Holmen 2. at Borgerrepræsentationen sætter projektet om en bro over Inderhavnen og Christianshavns Kanal i bero indtil videre. Med venlig hilsen Poul Cohrt, 13

Formand ØKONOMI Intet VIDERE PROCES Når lokaludvalget har besluttet henvendelsen, sender sekretariatet den til Økonomiudvalget. BILAG 1. Artikel i Berlingske Tidende 1. september 2010 CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALGS BESLUTNING I MØDET DEN 29. SEPTEMBER 2010 1. Lokaludvalget godkendte henvendelsen, der fremgår af løsningsafsnittet, idet Østerport ændres til København 2. Poul Cohrt udsender en pressemeddelelse om sagen, som - ud over de danske medier - også sendes til Malmøs overborgmester og til Sydsvenska Dagbladet. 8. Evaluering af Christianshavnerdagen (2010-139123) Christianshavns Lokaludvalg skal evaluere Christianshavnerdagen, der blev holdt den 4. september 2010. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter Info-gruppens evaluering af Christianshavnerdagen, der fremgår af løsningsafsnittet. PROBLEMSTILLING Lokaludvalgets Christianshavnerdag den 4. september 2010 skal evalueres. LØSNING 14

Formanden foreslår, at lokaludvalgets drøftelse tager udgangspunkt i evalueringerne fra hhv. Infogruppen og Arrangørgruppen. ØKONOMI Intet VIDERE PROCES De forskellige synspunkter tages med i overvejelserne om, hvordan Christianshavnerdagen 2011 skal tilrettelægges. BILAG 1. Info-gruppens evaluering af Christianshavnerdagen 2. Arrangørgruppens evaluering af Christianshavnerdagen CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALGS BESLUTNING I MØDET DEN 29. SEPTEMBER 2010 1. Lokaludvalget drøftede erfaringerne fra Christianshavnerdagen 2010, som kan bruges fremadrettet: - Dagen havde været en pæn succes - Næste gang bør alle lokaludvalgsmedlemmer stille op. Dagen giver god mulighed for at tale med borgerne. - Det var godt at de, der stod for arrangementet, afsluttede dagen med fællesspisning. - Det lokale erhvervsliv bør inddrages tidligere og inviteres til at have stande. F.x. vil det være godt med et økologisk marked.. - Brug allerede nu de lokale medier til at informere om næste Christianshavnerdag. - Andre end arrangør- og Infogruppen samt lokaludvalget bør inviteres til at evaluere dagen og komme med gode ideer til næste års Christianshavnerdag. - Dagen viste, at lokaludvalget kan lave græsrodsarbejde og at arbejdsmodellen kan bruges i andre sammenhænge. - Sundhedsteltet var velbesøgt, men bør næste gang placeres tættere på de øvrige aktiviteter. - Kendte, der bor på Christianshavn, bør inviteres til at spille fodbold mod gymnasiet og Christiania. - Arbejdsdelingen mellem Arrangørgruppen og Infogruppen skal være tydeligere. - Hold fast i, at Christianshavnerdagen ligger den 1. lørdag i september. - Det bør snart afklares, om lokaludvalget til næste Christianshavnerdag vil hyre og honorere kunstnere til at optræde - Man kunne bede det lokale erhvervsliv om at sponsere kunstneres optræden 15

- Sekretariatet være med i planlægningen af næste Christianshavnerdag. - Det bør udformes en detaljeret drejebog for næste Christianshavnerdag. - Det vil være godt med en sammenligning af udgifterne til Christianshavnerdagen og udgifterne til Valby Kulturdage. - Der bør være en højtaler til næste Christianshavnerdag, som annoncerer, hvad er sker 2. Poul Cohrt oplyste, at han til lokaludvalgets oktober-møde vil komme med en indstilling om planlægningen af Christianshavnerdagen 2011 3. Poul Cohrt vil med et brev takke sponsorerne 4. Det foreløbige regnskab for Christianshavnerdagen 2010 blev taget til efterretning. 9. Evaluering af spørgeskemaer fra Christianshavnerdagen (2010-138732) Christianshavns Lokaludvalg skal tage besvarelserne af spørgeskemaet, der blev udleveret til borgerne på Christianshavnerdagen den 4. september 2010, til efterretning og bruge dem i det videre arbejde med en bydelsplan. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg tager opsummeringen af besvarelserne til efterretning 2. at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger bydelsplansgruppen til at gennemgå besvarelserne med henblik på at tage ideerne med i bydelsplansprocessen 3. at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger bydelsplansgruppen til at kontakte de borgere, der ved deres underskrift har angivet, at de gerne vil vide mere om bydelsplanarbejdet og/eller selv deltage i det PROBLEMSTILLING Der blev udfyldt 102 spørgeskemaer 41 af besvarelserne var underskrevne. Se bilag 1. 16

INFO-gruppen havde bevidst udformet spørgsmålene lidt provokerende og ikke helt 100% politisk korrekte og realiserbare. Alligevel blev resultatet mange seriøse og positive besvarelser.. LØSNING INFO-gruppen anbefaler, at bydelsplangruppen gennemgår besvarelserne og tager de fingerpeg, de giver, seriøst i arbejdet med bydelsplanen. En oversigt over de personer, der underskrev besvarelserne, er givet til Forretningsudvalget. Personerne har ved deres underskrift angivet, at de gerne vil vide mere om bydelsplanarbejdet og/eller selv deltage i det. INFO-gruppen anbefaler bydelsplangruppen at henvende sig til de mennesker. ØKONOMI - VIDERE PROCES Besvarelserne indgår i det videre arbejde med bydelsplanen. Bydelsplangruppen inviterer de borgere, som ønsker at vide mere om bydelsplanarbejdet og/eller selv deltage i det, til Christianshavnermødet den 6. oktober, der har bydelsplanen som tema. BILAG 1. Opsummering af besvarelserne CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALGS BESLUTNING I MØDET DEN 29. SEPTEMBER 2010 1. Lokaludvalget tog opsummeringen af besvarelserne til efterretning 2. Lokaludvalget bemyndigede bydelsplansgruppen til at gennemgå besvarelserne med henblik på at tage ideerne med i bydelsplansprocessen 3. Lokaludvalget bemyndigede sekretariatet til med mail at orientere de borgere, der ved deres underskrift har angivet, at de gerne vil vide mere om bydelsplanarbejdet og/eller selv deltage i det, om Christianshavnermøde den 6. oktober, som drejer sig om bydelsplanen. 17

10. Christianshavnermødet i november (2010-140142) Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte temaet for Christianshavnermødet den 3. november 2010 INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg beslutter temaet for Christianshavnermødet den 3. november 2010 2. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger en arbejdsgruppe eller et lokaludvalgsmedlem som tovholder for Christianshavnermødet den 3. november 2010 PROBLEMSTILLING I mødet den 25. august 2010 besluttede lokaludvalget, at Christianshavnermødet den 3. november 2010 skulle have sagen mellem staten og Christiania om brugsretten til Christiania som området. Arbejdsgruppen Christianshavn-Christiania, som skulle planlægge mødet, indstiller, at Christiania ikke bliver emnet for borgermødet i november. LØSNING Formanden er enig i indstillingen og foreslår, at lokaludvalget beslutter et andet tema for Christianshavnermødet den 3. november 2010. Endvidere, at lokaludvalget tilslutter sig arbejdsgruppens ønske om at Christianshavnermøde om Christiania afholdes efter afsigelse af dommen i Højesteret, dvs. i marts eller april 2011. ØKONOMI Intet VIDERE PROCES Når lokaludvalget har besluttet et tema og udpeget en tovholder, går tovholderen i samarbejde med sekretariatet i gang med at arrangere Christianshavnermødet. BILAG Intet 18

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALGS BESLUTNING I MØDET DEN 29. SEPTEMBER 2010 1. Christianshavnermødet i november ikke skal have sagen mellem staten og Christiania om brugsretten til Christiania som tema. 2. Christianshavnermødet i november skal have den foreslåede Blå Kajakrute som det bærende tema og at man i mødet også kommer ind på vandkvaliteten i Stadsgraven. Mødet forankres i arbejdsgruppen vedr. Kultur, Skole og Fritid med Erik Mortensen som tovholder, og Christianias Søgruppe inviteres til at deltage i forberedelsen. Senest den 10. oktober 2010 kommer arbejdsgruppen vedr. Kultur, Skole og Fritid med en tekst, der kan bruges til plakaten for mødet. 3. Julius Lund kommer til lokaludvalgets oktober-møde med et oplæg til, hvordan et Christianshavnermøde i december om sagen mellem staten og Christiania om brugsretten til Christiania kan gribes an. 11. Orientering fra arbejdsgrupperne (2010-138522) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg tager arbejdsgruppernes orientering om deres virke siden sidste møde i lokaludvalget til efterretning. PROBLEMSTILLING Lokaludvalget drøfter aktuelle sager på baggrund af en orientering fra arbejdsgrupperne. LØSNING Arbejdsgrupperne orienterer om deres virke siden sidste møde i lokaludvalget. Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen - Aktuelt, herunder en status på planerne for cykelsuperstier Arbejdsgruppen for Kultur, Skole og Fritid 19