Årsberetning for Lægevagten 2012

Region Hovedstaden Koncern Praksis Årsberetning for Lægevagten 2012 Koncern Praksis Region Hovedstaden

Årsberetning for Lægevagten 2012 Udgivet af Region Hovedstaden, Koncern Praksis, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Juli 2013 Sagsnr. 13004577 1

1. Lægevagten i Region Hovedstaden 3 2. Servicemål for lægevagtsordningen 4 2.1 Omgangsform mellem vagtlæge og patient 4 2.2 Afvisning af patientens ønske om behandling 5 2.3 Ventetid 5 3. Lægevagtsinstruks 5 4. Lægevagtens organisering 6 4.1 Vagtlokaler 6 4.2 Åbningstider 7 4.3 IT i lægevagten 7 5. Fælles Medicin Kort (FMK) 8 6. Patientsikkerhed 8 7. Samarbejdsaftaler mellem Lægevagten og akutmodtagelserne 8 8. Planer for den akutte betjening af borgerne i Region Hovedstaden 9 9. Lægevagtens serviceniveau 10 9.1 Elektronisk registrerede ventetider 11 9.2 Klagesager 12 9.3 Aktindsigt 12 10. Udvikling i antal ydelser og økonomi 12 10.1 Retningslinjer 12 10.2 Samlet udgift 14 10.3 Udvikling 15 10.4 Konklusion 17 10.5 Datagrundlag 17 11. Ydere i lægevagten 18 2

1. Lægevagten i Region Hovedstaden Reglerne om Lægevagten er fastsat i overenskomst om almen praksis indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation. Tilrettelæggelsen af lægevagten fremgår af 43, hvor det blandt andet fremgår, at regionen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af lægebetjeningen uden for de alment praktiserende lægers dagarbejdstid, samt at lægevagten skal tilrettelægges således, at det sikres, at patienter, der har behov for almen lægehjælp i vagttiden, på rimelig måde kan få adgang til denne lægehjælp. Af 44 fremgår, at til varetagelse af lægebetjeningen uden for dagtiden etablerer de alment praktiserende læger vagtordninger. Den endelige tilrettelæggelse sker ved aftale mellem regionen og de omfattede læger. Endvidere fremgår reglerne om visitationen af 45. Ved regionens start blev der indgået Aftale vedrørende lægevagtsordningen i Hovedstadsregionen. Aftalen omhandler vagtordningens grundlag, formål, organisering, servicemål, økonomi samt nedsættelse af lægevagtsudvalg. Samarbejdsudvalget for almen praksis har nedsat et regionalt lægevagtsudvalg, bestående af 3 lægepolitikere og 3 embedsmænd fra regionen. Udvalget sekretariatsbetjenes af regionen. Derudover deltager 2 lægevagtsdirektører og 1 lægepolitiker som observatører. 3

2. Servicemål for lægevagtsordningen Samarbejdsudvalget har fastlagt følgende servicemål for lægevagten: Lægevagten er en telefonvisiteret vagtordning, som skal sikre borgerne adgang til kvalificeret lægefaglig rådgivning ved nyopståede, uopsættelige helbredsproblemer eller sygdomsforværring uden for egen læges normale konsultationstid. Den telefonvisiterende læge træffer på baggrund af de telefonisk indhentede oplysninger beslutning om, hvilken ydelse patienten skal tilbydes: Telefonisk rådgivning evt. med udstedelse af recept, Opfordring til at henvende sig til egen læge næste dag eller henvise til akutmodtagelse/akutklinik, Omgående rekvirering af ambulance eller anden direkte indlæggelse, eller Om patienten skal ses af en vagtlæge. I de tilfælde, hvor patienten ud fra en lægefaglig vurdering skal ses af en vagtlæge, finder dette som hovedregel sted i en af vagtkonsultationerne. Sygebesøg tilbydes i de tilfælde, hvor sygdommens karakter ud fra en lægefaglig vurdering medfører indikation for dette, eller hvor patienten kun med betydelig helbredsmæssig gene kan bringes til, eller ved egen hjælp komme i vagtkonsultationerne, herunder aflæggelse af uopsættelige besøg i forbindelse med dødsfald. Henvendelser med henblik på almindelig receptfornyelse henvises til egen læge, med mindre det drejer sig om akut mangel på livsvigtig medicin. Ordination af afhængighedsskabende medicin må ikke foretages af visitatorer i telefonvisitationen. Såfremt der er behov for udstedelse af disse lægemidler, kræves det, at patienten undersøges af en læge, hvilket kun er muligt ved, at patienten kommer til vagtkonsultationen eller ved sygebesøg. 2.1 Omgangsform mellem vagtlæge og patient Vagtlæger bør udvise en høflig og korrekt optræden over for patienterne og deres pårørende. Patienterne skal oplyses om baggrund for valget af råd eller behandling med henblik på at sikre forståelse og accept. Vagtlægen har i denne sammenhæng som den professionelle part i forholdet et særligt ansvar for at opretholde en korrekt form, også når patienten bryder formen. 4

Vagtlægerne i telefonvisitationen skal præsentere sig ved navn, og konsultationslæger og besøgslæger skal bære navneskilt og præsentere sig. 2.2 Afvisning af patientens ønske om behandling Det er lægen, der ud fra en lægefaglig vurdering på grundlag af patientens oplysninger og egne observationer afgør, hvilken behandling patienten bør tilbydes. Patienten skal informeres om lægens grundlag for ikke at efterkomme et behandlingsønske. 2.3 Ventetid Det tilstræbes, at patienterne har kortest mulig ventetid, og at de oplyses om, hvilket nummer de er i ventekøen i telefonen. Bemandingen af visitationen tilpasses kendte spidsbelastninger med henblik på at undgå meget lange ventetider på telefonkontakt. Når patienter henvises til konsultation skal lægevagten, såfremt patienten ønsker det oplyst, oplyse hvor mange patienter, der er henvist til den ønskede vagtkonsultation. Det tilstræbes, at ventetiden er under 1 time efter patientens fremmøde i vagtkonsultationen. Ved henvisning til sygebesøg oplyses estimeret ventetid, som tilstræbes at være under 3 timer. 3. Lægevagtsinstruks Lægevagten har udarbejdet en lægevagtsinstruks til brug for vagtarbejdet. Instruksen er godkendt af det regionale lægevagtsudvalg og samarbejdsudvalget for almen praksis. Vagtinstruksen er opdelt i en administrativ og en lægefaglig del. Den administrative del tilsigter at give de i lægevagten deltagende læger indsigt i en lang række praktiske forhold og sikre en fælles indgangsvinkel til vagtarbejdet. Den lægefaglige del omhandler en række af lægevagtens faglige forhold gennemgået med henblik på et højt fagligt niveau, der dog respekterer den enkelte vagtlæges individuelle skøn. Der er etableret elektroniske links til lægevagtinstruksen både fra lægevagtens edb system og fra lægevagtens og PLO-Hovedstadens hjemmesider. 5

Vagtinstruksen vil blive revideret løbende og ændringer forelagt det regionale lægevagtsudvalg, der løbende vil vurdere om ændringerne har en sådan karakter, at de skal forelægges samarbejdsudvalget for almen praksis. 4. Lægevagtens organisering 4.1 Vagtlokaler I lægevagtsaftalen er der indgået aftale om krav til lokalerne. Overordnet skal både visitationerne og vagtkonsultationerne indrettes i lyse og venlige lokaler. Konsultationslokalerne skal minimum være 15 m 2. Konsultationerne skal være indrettet med det nødvendige udstyr f undersøgelsesleje og de for vagtarbejdet nødvendige utensilier. Der skal være parkeringsfaciliteter for patienterne tæt på vagtkonsultationerne, som skal have handicapvenlig adgang. Venteområdet skal være forsynet med tilstrækkelige siddepladser til at klare en spidsbelastning. Der skal forefindes adgang til drikkevand og tilstrækkelige toiletfaciliteter for patienterne, herunder handicapvenligt toilet og pusleplads for småbørn. Der skal være infostander/kortlæser med opkobling til visitationerne. Disse krav skal ifølge aftalen implementeres ved flytning eller renovering af nuværende vagtlokaler. I 2012 er der indkøbt nye kontorstole og hæve/sænkeborde til Hillerød, Herlev, Gentofte og Amager, således at alle arbejdspladserne i henholdsvis konsultationerne og visitationerne er ergonomiske. Endvidere er der indkøbt støjskærme til visitationen i Hillerød. Lægevagtens lokaler består af 10 konsultationer og 4 visitationer: Lokalerne er beliggende følgende steder: Helsingør Hospital Hillerød Hospital (konsultation og visitation) Frederikssund Hospital Herlev Hospital (konsultation og visitation) Gentofte Hospital Glostrup Hospital Hvidovre Hospital Bispebjerg Hospital (konsultation og visitation) Amager Hospital Bornholms Hospital (konsultation og visitation) 6

4.2 Åbningstider Lægevagten har åbent på hverdage mellem kl. 16.00 08.00, og i weekenden og på helligdage er der åbent hele døgnet. Konsultationerne har følgende åbningstider: Tabel 4.1. Oversigt over lægevagtskonsultationer i Region Hovedstaden Konsultationer Hverdage Lørdage, søndage og helligdage Helsingør Hospital Kl. 17 22 Kl. 08 22 Hillerød Hospital Kl. 17 01 Kl. 08 01 Frederikssund Kl. 17 21 Kl. 08 21 Hospital Herlev Hospital Kl. 17 04 Hele døgnet Gentofte Hospital Kl. 17 23 Kl. 08 23 Glostrup Hospital Kl. 17 23 Kl. 08 23 Hvidovre Hospital Kl. 17 23 Kl. 08 23 Bispebjerg Hospital Kl. 17 01 Kl. 08 01 Amager Hospital Kl. 17 23 Kl. 08 23 Bornholms Hospital* Kl. 16 22 Kl. 08 22 * Siden 1. januar 2012 har Bornholms Hospital overtaget lægevagtsbetjeningen i nattetimerne fra kl. 22 til kl. 8 næste morgen. I åbningstiden er der kørende lægevagter fra kl. 17 på hverdage og hele døgnet på lørdage, søndage og helligdage. I hverdagene er der 9 kørende lægevagter og på lørdage, søndage og helligdage er der 10 kørende lægevagter. Kørslen bliver efter udbud varetaget af TaiNord. Regionen afholder alle udgifterne. Da lægevagtskørslen er behovsbestemt, er der indgået aftale om, at der i travle perioder med kort varsel skal kunne indsættes ekstravogne ud over de skemalagte. Selskabet har ansvaret for, at der er det antal vogne, der er behov for, og at de er indrettet til formålet. Chaufførerne skal have gennemgået kursus vedrørende lægevagtskørsel. 4.3 IT i lægevagten I lægevagtsaftalen er der krav om, at IT-udstyr, netværk samt opkobling til netværket til enhver tid skal opfylde de krav, der stilles af EG Data Inform for at kunne gennemføre en hurtig og sikker afvikling af VagtMedwin programmet. Regionen afholder alle udgifter. Der er i aftalen krav til udstyret både til de stationære, til de mobile arbejdspladser samt til service på udstyret. I aftalen fremgår det, at alt 7

udstyr skal være on-site serviceret inden for 2 hverdage. Hvis fejlen ikke kan udbedres on-site, skal der stilles tilsvarende udstyr til rådighed i reparationsperioden. Endvidere fremgår det af aftalen, at der skal være 24-timers telefonisk support samt IT og telefoni backup med maksimum 1 times responstid på udbedring af fejl på alle datalinjer. Vagtmedwin edb-programmet er blevet opgraderet i 2008, så der i princippet er én enhed og én visitation. Regionen har indgået en supportaftale med NNIT. Aftalen indebærer, at fejl kan indmeldes til IMT s servicedesk hele døgnet. Derudover er det aftalt, at NNIT hver fredag samt sidste hverdag før en helligdag aflægger besøg i de 3 lægevagtsvisitationer med henblik på servicering af udstyr, herunder de bærbare pc ere. Evt. fejl søges så vidt muligt udbedret on-site. Hvis dette ikke kan gennemføres, vil udstyret blive erstattet af tilsvarende udstyr i reparationsperioden. Der er opsat kortlæsere i lægevagtskonsultationerne. Ved ankomst til vagtkonsultationen kører patienten sit sundhedskort igennem kortlæseren, hvorefter både konsultationslægen og lægerne i visitationerne kan se, at patienten er mødt frem. 5. Fælles Medicin Kort (FMK) Det fælles medicinkort viser den medicin, som en patient har fået ordineret og købt på recept på apoteket. Alle vagtlæger har fået adgang til FMK i visitationerne, konsultationerne og de kørende vagtlæger, hvilket har opkvalificeret behandlingen og øget patientsikkerheden. 6. Patientsikkerhed Lægevagten og Enheden for Patientsikkerhed på Hvidovre Hospital har i fællesskab udarbejdet flere kærneårsagsanalyser, for at opkvalificere behandlingen i Lægevagten. 7. Samarbejdsaftaler mellem Lægevagten og akutmodtagelserne For at optimere samarbejdet er der indgået samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelserne og Lægevagten på hospitaler, hvor der er lægevagtsklinikker. En sådan aftale mangler dog fortsat på Gentofte Hospital. 8

Samarbejdsaftalerne tager udgangspunkt i, at der er tale om 2 selvstændige enheder, men at et tæt samarbejde er til alles fordel. I akutmodtagelserne er der ophængt direkte telefon til den først ledige visitator i Lægevagten. Telefonen kan bruges af de patienter, der efter akutmodtagelsens skøn, var bedre hjulpet i Lægevagten. Det er endvidere aftalt, hvordan patienter i Lægevagten, når behovet er der, smidigt kan henvises til akutmodtagelsen. Samarbejdsaftalerne beskriver endvidere, hvordan man fra hospitalets side kan assistere, hvis der er hjertestop eller patienter med svær akut sygdom i Lægevagten. 8. Planer for den akutte betjening af borgerne i Region Hovedstaden Den akutte indsats på de somatiske hospitaler sker på 3 niveauer, alt efter hvilket behov den enkelte patient har: traumecenter, fælles akutmodtagelse og akutmodtagelse. Det er en sundhedspolitisk hensigtserklæring i Region Hovedstaden, at borgerne skal have let adgang til en kompetent døgndækkende akutbetjening og relevant præhospital behandling, og det er målet, at det akutte beredskab skal være enstrenget. Det indgår i Hospitals- og Psykiatriplan 2020, at akutbetjeningen moderniseres i overensstemmelse med de nye muligheder, som sammenlægning af specialer og den teknologiske udvikling giver. I Hospitals- og Psykiatriplanen indgår også, at der etableres akutklinikker i Helsingør og Frederikssund, inden disse hospitaler lukkes og fusioneres med Hillerød Hospital. Målet er, at regionen skal etablere akutklinikkerne i samarbejde med de to kommuner, og at akutklinikkerne skal kobles til sundhedshuse med kommunale tilbud, og placeres i fysisk sammenhæng med lægevagtskonsultationer. I 2012 besluttede regionsrådet, at Helsingør Hospital lukkes 1.2.2013 og fusioneres med Frederikssund Hospital og Hillerød Hospital til Nordsjællands Hospital, og det blev planlagt at etablere en akutklinik i Helsingør primo 2013 inden lukningen af Helsingør Hospital. I forbindelse med lukning af Helsingør hospital bliver Lægevagtens konsultation i Helsingør uden lokaler og ønskes genetableret i lokaler ved den ny akutklinik i Helsingør. 9

Disse regionale planer skal ses i sammenhæng med overenskomst om almen praksis 1, som beskriver, at PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn er enige om, at anbefalingerne fra Udvalg om det Præhospitale Akutberedskab 2 skal søges indfriet ved samarbejde mellem de praktiserende læger og de enkelte regioner. Anbefalingerne fra udvalget om det præhospitale akutberedskab omfatter bl.a.: At fremtidens lægevagt er fleksibel og differentieret og i højere grad målrettes lokale behov. 9. Lægevagtens serviceniveau I Aftale om lægevagten i Region Hovedstaden er der opstillet bestemmelser vedrørende servicemål, oplistet i tabel 1. Tabel 9.1. Oversigt over servicemål for lægevagten i Region Hovedstaden Objekt Mål Ventetid på telefonvisitation Ventetid i vagtkonsultationen - Kortest mulig ventetid - Oplysninger om hvilket nummer patienten er i køen Tilstræbt ventetid under 1 time Ventetid på sygebesøg Andet Tilstræbt ventetid under 3 timer Målsætninger vedr. epikriser samt kriterier for at tilbyde sygebesøg, receptfornyelse og omgangsform i lægevagten I hvilken grad servicemålene er blevet opfyldt, evalueres gennem to metoder. For det første har lægevagten elektronisk registreret ventetider. Gennem disse opnås præcise data, men desværre er der ikke registreret data for samtlige servicemål. En anden metode er at se på klagesager, der har været behandlet i Samarbejdsudvalget for almen praksis. Det giver ikke et samlet billede men fremstiller eksempler på forhold, der ikke har levet op til borgernes forventninger. 1 Regionernes Lønnings- og Takstnævn: Overenskomst om almen praksis, april 2011. Bilag 3. Protokollat om lægevagten 21.12.2010. 2 Indenrigs- og sundhedsministeriet, november 2011: Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs arbejde - sammenfatning, Afsnit 5 Fremtidens vagtlægeordning. 10

9.1 Elektronisk registrerede ventetider For at evaluere på ventetid til telefonvisitation fra tidspunkt, hvor opkaldet er foretaget, benyttes data fra lægevagtens elektroniske registrering. I 2011 overgik lægevagten til et fælles telefonnummer, hvorfor statistikken i modsætning til tidligere år ikke er opdelt i planområder. Tabeller viser antal opkald og hvor stor en andel af opkaldene, der hhv. besvares og afbrydes inden for bestemte tidsintervaller. Tabel 9.2. Ventetid i forhold til henvendelser, 2012, 1 min. interval Antal Opkald besvaret / afbrudt inden for: opkald 1 min. 2 min. 3 min. 4 min. Opkald besvaret 825.405 73,8% 82,5% 87,0% 89,8% Opkald afbrudt 60.129 75,3% 84,1% 88,3% 91,1% Samlet 885.534 73,9% 82,6% 87,1% 89,9% Kilde: Lægevagten. Antallet af besvarede opkald i 2012 steg ca. 25.000 i forhold til 2011, mens antallet af afbrudt opkald er faldet med ca.15.000. Samtidig med, at antallet af opkald er steget, bliver opkaldene besvaret hurtigere. I 2011 blev 62,9 % besvaret inden for 1 minut, mens andelen i 2012 er 73,8 %. Dette kan tyde på, at en fælles indgang til lægevagten bevirker, at ressourcerne udnyttes mere effektivt. Af de ca. 60.000 afbrudte opkald, sker ca. 75 % inden for det første minut. Den mest sandsynlige forklaring herpå er den information, som borgere modtager via den automatiske telefonsvarer. I denne informeres der blandt andet om hvilke henvendelser, der skal rettes til borgerens egen praktiserende læge i dagtid, og hvilke henvendelser lægevagten tager sig af. En anden forklaring kan være, at disse opkald er forbundet med enten fejl- eller genopkald. En tredje forklaring kunne være den automatiske oplysning om placering i køen, idet henvenderen fejlagtigt kan tro, at ventetiden er længere, end den reelt er. Tabel 9.3. Ventetid i forhold til henvendelser, 2012, 4 min. interval Antal Opkald besvaret / afbrudt inden for: opkald 4 min. 8 min. 12 min. 16 min. Opkald besvaret 825.405 89,8% 95,5% 98,5% 99,4% Opkald afbrudt 60.129 91,1% 96,9% 99,1% 99,6% Samlet 885.534 89,9% 95,6% 98,5% 99,4% Kilde: Lægevagten. 11

På kort sigt viser tabel 9.2 en stigning i besvarelser inden for kort tidsrum, mens der for ventetider over 4 minutter er en udjævning, jf. tabel 9.3. 9.2 Klagesager I 2012 behandlede samarbejdsudvalget i alt 13 serviceklager vedrørende lægevagten. Se bilag 1. Den enkelte klage kan indeholde flere forskellige klagepunkter. I 12 af de 13 klager bliver der klaget over vagtlægens adfærd samt dårlig tone og kommunikation både ved telefonvisitation og besøgende vagtlæge. 8 klager omhandler, at patienten føler sig afvist af vagtlægen enten i visitation eller ved besøg. 2 klager omhandler, at patienten ikke accepterer visitators besked om, at behandling skal søges hos egen læge eller i akutmodtagelse, idet der er en defineret arbejdsdeling mellem lægevagt, egen læge og akutmodtagelse. 1 klage omhandler, at visitator afviser at udskrive recept. 9.3 Aktindsigt Der har i 2012 været et tiltagende antal patienter, der har anmodet om aktindsigt i de telefoniske henvendelser til lægevagten. Anmodningerne om aktindsigt sker enten til regionen eller direkte til Lægevagten. Det er lægevagtsdirektørerne, der afgør, om henvendelsen kan imødekommes. I de tilfælde, hvor borgeren ønsker en afskrift af lydfilen, udfærdiger regionen denne. 10. Udvikling i antal ydelser og økonomi 10.1 Retningslinjer Lægevagten i Region Hovedstaden fungerede fra regionens dannelse som 4 delvis adskilte vagtordninger. Fra 1. juli 2008 blev 12

sammenlægningen af de 4 vagtordninger påbegyndt med etablering af fælles it-system og mulighed for fælles telefonbetjening. Der har fra 1. januar 2008 været fælles visitationsretningslinjer i regionen. Disse regler er fortsat gældende. Se faktaboks for resumé af visitationsretningslinjerne. Ændringerne i lægevagten skal sikre, at borgere i hele regionen kan få den nødvendige lægehjælp uden for dagtid, og at adgangen til lægehjælp bliver mere ensartet. Det har medført, at der bliver aflagt færre sygebesøg i områder, hvor der hidtil har været tradition for en meget lempelig adgang til sygebesøg. Faktaboks Grundlaget for visitationsretningslinjerne er: At egen læge, som kender patienten, har et langt bedre grundlag for at vurdere og behandle patienten, end en vagtlæge har. Vagtlægerne skal derfor kun tage sig af problemer, som ikke kan vente til egen læge kan kontaktes, dvs. akut opstået sygdom eller forværring af en kendt lidelse. At vagtlægen arbejder bedst i konsultationerne, hvor det nødvendige udstyr er til rådighed. Sygebesøg skal derfor reserveres til patienter, som ikke eller kun med betydelig helbredsmæssig ulempe kan transporteres til konsultationen. At receptfornyelse ikke er en vagtlægeopgave. Ønsker om receptfornyelse henvises derfor til egen læge. Vagtlægen kan dog i nødvendigt omfang udstede recept på mindste pakningsstørrelse af livsvigtig medicin. Region Hovedstaden 8.6.2008 Reglerne er delvist afstedkommet af, at der i regionen har været stor forskel på hvilke ydelser, der har været anvendt i lægevagten. Der har således traditionelt i København været væsentligt flere sygebesøg pr. borger end i resten af regionen. I 2007 modtog sikrede i København ca. 50 % flere besøg end i resten af regionen, hvor det tilsvarende tal i 2012 var ca. 10 %. 13

10.2 Samlet udgift Regionens udgifter til lægevagten i 2012 var samlet 154,2 mio. kr. Tabel 10.1: Udgifter til lægevagten 2011 2012 Ydelseshonorarer 140.510.000 137.780.000 Driftsudgifter 16.830.000 16.400.000 Samlet 157.340.000 154.180.000 Kilde: Region Hovedstadens årsregnskab 2011 og 2012. Honoreringen af vagtlæger udgjorde 89 % af de samlede udgifter i både 2011 og 2012. Det betyder, at hovedparten af udgifterne i forbindelse med lægevagten er til behandling af patienter. Tabel 10.2: Udgift til administration 2011 2012 Lokaler 575.441 659.878 Kørsel 11.765.060 11.050.917 Forbindsstoffer, hjertestarter, osv. 378.377 627.307 IT og telefoni 2.900.929 2.845.312 Administration 944.956 936.980 Inventar 266.234 178.959 Bånding af samtaler 0 103.468 Samlet 16.830.000 16.402.822 Kilde: Region Hovedstadens årsregnskab 2011 og 2012. Kørsel udgør 67,4 % af de samlede driftsudgifter, mens IT og telefoni som den næststørste post udgør 17,3 %. I 2012 var der engangsudgifter til installation af ilt og sug i lægevagtslokalerne på Bispebjerg samtidig med, at der blev opsat hjertestarter. I 2012 påbegyndte desuden opgaven med bånding af samtaler. Stigningen i lokaleudgifter skyldes periodisering, så udgiften for to hospitaler i 2011 belaster regnskabet i 2012. For at belyse udgiften i forhold til indbyggertal i Region Hovedstaden opstilles en tabel, der viser udgift pr. borger. Oversigten viser udgiften i løbende og faste priser for de seneste 3 år. Tabel 10.3: Udgift pr. borger, løbende og faste priser Løbende priser Faste priser, 2012-niveau 2010 91,96 94,37 2011 92,59 93,98 2012 89,92 89,92 14

Udgiften pr. borger faldt fra 2011 til 2012 med ca. 4,3 % i faste priser. 10.3 Udvikling Udviklingen i samlet udgift og antal ydelser i perioden fra 2010 til 2012 er givet i tabel 4 og 5 nedenfor. Tabellerne viser ydelser leveret af lægevagten i Region Hovedstaden, uanset patientens hjemregion (produktionsdata). Tabel 10.4. Samlet udgift for lægevagtsydelser pr. kvartal, produktion Kilde: CSC. Tabel 10.5. Samlet antal ydelser for lægevagten pr. kvartal Kilde: CSC. 15

Lægevagtsydelser og udgifter har traditionelt været præget af sæsonudsving, hvor 1. og 2. kvartal har haft den største efterspørgsel på lægevagtsydelser, mens 3. kvartal har ligget meget lavt. I 4. kvartal 2011 var forbruget højere end normalt, mens det var tilsvarende lavere i 1. kvartal 2012. Tabel 10.6. Samlet antal ydelser i almen praksis, Region Hovedstaden, fordelt på kvartal, produktion Kilde: CSC. Tabellen viser, at ydelser i almen praksis følger en sæsonbaseret trend, hvor niveauet forskydes. Periodiseringen for lægevagtsydelser følger ikke den generelle i almen praksis, hvor spidsbelastningsperioderne er forskudt. Nedenstående opstilles et diagram over lægevagtens hovedydelser: 0101 Konsultation, 0471 Besøg, 0501 - Tlf.kons. uden besøg/konsultation og 0602 - Tlf.kons.med besøg/konsultation. 16

Tabel 10.7. Udvikling i hovedydelser pr. kvartal, 2010-2012, produktion. Kilde: CSC. Tabel 10.7 viser, at der ikke er den store afvigelse i forbrug af de enkelte hovedydelser hovedydelserne følger samme mønster. 10.4 Konklusion Overordnet har der traditionelt været et højt forbrug af lægevagtsydelser i 1. og 2. kvartal. De sidste to år har mønsteret ændret sig, så det ikke længere følger samme mønster som almen praksis i dagtid. I 2012 skyldes dette bl.a. et lavere forbrug i 1. kvartal i forhold til traditionelle mønster. Trods ændringen i niveau af ydelser de sidste par år er fordelingen af hovedydelserne den samme som tidligere, hvorved det udelukkende er niveauet, der er ændret. 10.5 Datagrundlag Data fra sygesikringssystemet er baseret på afregning foretaget direkte med vagtlægerne. I denne rapport er de opstillede tabeller baseret på de ydelser, vagtlægerne producerer uanset hvor borgerne kommer fra (produktionsdata). Data fra Danmarks Statistiks Databank er baseret på data ud fra beboerens bopæl, dvs. den økonomiske belastning for regionen (forbrugsdata). Da borgere fra Region Hovedstaden kan benytte en vagtlæge i en anden region, er tallene ikke sammenlignelige mellem de ydelser regionens vagtlæger yder, og de ydelser regionens borgere modtager. 17

Produktionsdata dækker over lægens omsætning, dvs. de ydelser lægen leverer uanset patientens bopæl. Forbrugsdata dækker over udgiften for behandling til borgere bosat i Region Hovedstaden. Da fokus i rapporten er på selve lægevagten, benyttes data vedr. ydelser produceret i lægevagten, dvs. produktionsdata. 11. Ydere i lægevagten Lægevagtsydelser i Region Hovedstaden i 2012 blev produceret af 528 ydernumre. Disse var fordelt på 320 praksisydernumre og 208 vagtlægeydernumre dvs. ydere der ikke er alment praktiserende læger i regionen. Tabel 11.1: Ydernumre 2008 2009 2010 2011 2012 Alm. ydernumre 368 344 331 313 320 Vagtlægeydernumre 207 203 202 208 208 Samlet 575 547 533 521 528 18

Klager over vagtlæger behandlet i samarbejdsudvalget i 2012 Bilag 1 Serviceklage Dårlig tone / kommunikation Visitation Lægen afviser patienten Ingen accept af arbejdsdeling mellem lægevagt egen læge akutmodtagelse Lægen smasker i røret. Vil ikke udskrive recept Ingen accept af lægevagtens regler for receptudskrivning Visitation Vagtlæges udtalelser virker stødende på borger Visitation Vagtlæge virker uhøflig og råber. Smækker røret på Besøgende vagtlæge Ingen præsentation ved navn. Går ikke ind til patienten. Udviser ligegyldighed Visitation Opførsel, idet patienten føler sig til gene Besøgende vagtlæge Opførsel er arrogant, uprofessionel, ubehøvlet Visitation Vagtlægens kommunikation og opførsel, idet vagtlægen smider røret på 19

Visitation Serviceklage Dårlig tone / kommunikation Vagtlægen vil ikke undersøge, hvor langt den bestilte transport er Lægen afviser patienten Ingen accept af arbejdsdeling mellem lægevagt egen læge akutmodtagelse Ingen accept af lægevagtens regler for receptudskrivning Konsultation Vagtlægen virker truende, fraværende og beder klager gå Konsultation Vagtlægen bagatelliserer klager og tager ej klager seriøst Visitation Visitation Uvenlig vagtlæge Vagtlægen taler grimt og smider røret på Konsultation Vagtlægen er afvisende adfærd, upassende og skaber ej kontakt 20