Patientinformation om deltagelse i forsøg



Relaterede dokumenter
Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Behandling af brystkræft

Deltager information

Patientinformation DBCG b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Deltager information

Behandling af brystkræft

Patientinformation DBCG 04-b

Behandling af brystkræft

Patientinformation DBCG b,t

Behandling af brystkræft

Deltager information

Patientinformation og samtykkeerklæring/fuldmagt til en videnskabelig undersøgelse. Lindrende strålebehandling for fremskreden hoved-hals cancer

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version

Patientinformation DBCG d,t

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft

Skriftlig deltagerinformation

Kort eller lang reagensglasbehandling?

TIL PATIENT. Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30

Aarhus Universitetshospital

Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Deltagerinformation

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft efter operation

Knogleskørhed (osteoporose)

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Behandling af brystkræft efter operation

BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Patientinformation. PET ved non-hodgkin lymfom

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Information til deltagere

Strålebehandling med to forskellige doseringer til patienter opereret for brystkræft. hovedprojekt. Aarhus Universitetshospital

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Forespørgsel om at deltage i forskningsprojektet STATICH: Blodfortyndende behandling efter hjerneblødning

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Aarhus Universitetshospital

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Knogleskørhed og prostatakræft

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Information vedrørende deltagelse i det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt:

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack.

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer

Deltagerinformation Aarhusområdet. Version 2.1. Dato

IBCSG 35-07/BIG 1-07 SOLE: Deltagerinformation (IBCSG-dansk) Side 1 af 8 V May 09 < insert center name and local submission mm yyyy>

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Deltagerinformation version 2.5 Dato: 23/05/16 Febuxostat versus Allopurinol Streamlined Trial (FAST-forsøget)

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

The COCOE Study. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage.

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Deltagerinformation Information om deltagelse i den videnskabelige undersøgelse: Ambulant nefrektomi med

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning

Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation.

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

Blodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Indlægsseddel: Information til brugeren

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Patient info studie1. Skrevet af Administrator Mandag, 20. juni :22 - Senest opdateret Søndag, 11. marts :08

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Transkript:

Studiekode: CFEM345D2407 Side 1 af 9 Patientinformation om deltagelse i forsøg Et videnskabeligt forsøg med Tamoxifen og Letrozol til patienter med brystkræft

Studiekode: CFEM345D2407 Side 2 af 9 Vi henvender os til Dem for at spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg med lægemiddelstofferne tamoxifen og letrozol. Formålet med forsøget er at undersøge, hvorledes anti-østrogen behandling med stofferne letrozol og tamoxifen, givet efter operation for brystkræft hos kvinder, som har passeret overgangsalderen, virker på kalkindholdet i knoglerne og på lipid (fedt) værdierne i blodet. Behandlingsperioden er 5 år. Forsøget omfatter 245 patienter og foregår på 13 hospitaler i Danmark og 1 hospital i England. Forsøget udføres i samarbejde med medicinalfirmaet Novartis (der fremstiller letrozol). Vi vil her beskrive, hvad forsøget går ud på, og hvad deltagelse indebærer for Dem. Det er derfor vigtigt, at De læser informationen grundigt igennem. De vil også blive informeret mundtligt om forsøget af en læge og få mulighed for at stille spørgsmål. Hvis De ønsker det, kan en af Deres pårørende eller bekendte være tilstede, når De bliver informeret. Desuden vil De få den tid, som De har brug for, til at overveje, om De ønsker at deltage i forsøget. Det er frivilligt at deltage. Lægen vil forklare Dem, hvilke øvrige muligheder, der er for behandling. De kan på ethvert tidspunkt trække Deres samtykke tilbage og udgå af det videre forløb uden begrundelse. De skal blot give besked til lægen eller til en anden person blandt personalet på afdelingen. Uanset om De siger ja, nej eller fortryder senere, vil De få den bedst mulige behandling af sygdommen her i afdelingen. Anti-østrogen behandling: De har nu overstået operation for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde en risiko for, at enkelte kræftceller kan være efterladt i kroppen og senere give anledning til, at der kommer tilbagefald af sygdommen. Derfor tilbydes medicinsk efterbehandling, som vides at nedsætte risikoen for tilbagefald. Der er 2 former for medicinsk behandling: Kemoterapi eller anti-østrogen behandling. Specielle undersøgelser, som er foretaget på svulstvævet, viser, at det hos Dem vil være mest fordelagtigt at anvende anti-østrogen behandling. Hvorfor anti-østrogen behandling? De fleste brystkræftsvulster vokser bedst, når små mængder af det kvindelige kønshormon, østrogen, er til stede. Kvinder, der har passeret overgangsalderen, danner stadig det kvindelige kønshormon østrogen. Østrogenet bliver dog ikke længere dannet i æggestokkene, men ved omdannelse af andre hormoner, som stammer fra binyrerne. I dag findes forskellige former for medicin, som kan modvirke østrogens indflydelse på væksten af brystkræft, enten ved at forhindre, at østrogen bindes til kræftcellerne (tamoxifen) eller ved at hæmme dannelsen af østrogen (aromatasehæmmer). Disse behandlinger betegnes anti-østrogen behandling. Hvordan gives anti-østrogen behandling? Behandling med både tamoxifen og aromatasehæmmer gives som tabletter. Standard har hidtil været at give tamoxifen i 5 år, men nyere undersøgelser med forskellige aromatasehæmmere har vist, at der kan opnås den samme eller bedre effekt, hvis man enten helt erstatter 5 års tamoxifen behandling med 5 års behandling med aromatase-

Studiekode: CFEM345D2407 Side 3 af 9 hæmmer, eller hvis man giver begge stoffer, først 2 års behandling med tamoxifen og herefter 3 års behandling med aromatasehæmmer. Begge de to former for anti-østrogen behandling anbefales nu både internationalt og herhjemme. På nuværende tidspunkt vides det ikke, om der er forskel i effekten af de to former for behandling. Anti-østrogenbehandlings effekt på kalkindholdet i knoglerne, og på fedtindholdet i blodet Det vides, at kvinder efter overgangsalderen har en øget risiko for knogleskørhed på grund af nedsat kalkindhold i knoglerne. Dette skyldes blandt andet den lave østrogenmængde i kroppen. Anti-østrogen behandling med aromatasehæmmer kan eventuelt øge forekomsten af knogleskørhed, hvorimod foreløbige undersøgelser tyder på, at tamoxifen snarere har den modsatte effekt. Kvinder, som behandles med aromatasehæmmere, anbefales derfor et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin. Anti-østrogen behandling kan endvidere i nogle tilfælde påvirke fedtindholdet, herunder kolesterolindholdet i blodet, og i sjældne tilfælde medføre behov for kolesterolsænkende behandling enten ved kostomlægning eller med medicin. Hvad går forsøget ud på? Forsøget går ud på at sammenligne de 2 former for anti-østrogen behandling (letrozol i 5 år eller tamoxifen i 2 år efterfulgt af letrozol i 3 år) med hensyn til - virkning på kalkindholdet i knoglerne - virkning på fedtindholdet i blodet - andre eventuelle bivirkninger - virkning med hensyn til nedsættelse af risikoen for tilbagefald af sygdommen. Hvordan foregår forsøget? Hvis De indvilliger i at indgå i forsøget, vil der ved en lodtrækning (såkaldt randomisering), foretaget af en computer, blive afgjort hvilken af de to behandlinger, De skal have (med lige stor chance for hver behandling). 1): Letrozol 1 tablet (2, 5 mg) dagligt i 5 år 2): Tamoxifen 1 tablet (20 mg) dagligt i 2 år efterfulgt af letrozol 1 tablet (2,5 mg) dagligt i 3 år Forsøget er åbent. Det vil sige, at både De og personalet bliver bekendt med, hvilken behandling De får. Anti-østrogen pillerne kan indtages på det tidspunkt af dagen, som passer Dem bedst. Tabletterne kan indtages på tom mave eller i forbindelse med et måltid. For at forebygge knogleskørhed skal De tage 2 tabletter dagligt med tilskud af calcium og D- vitamin. Denne tages sammen med et måltid. Både anti-østrogen pillerne og tabletterne med kalk og D-vitamin leveres fra Novartis, og vil blive udleveret til Dem ved besøgene i afdelingen. Hvor længe gives behandlingen? Som anført, er det planen, at behandlingen skal fortsætte i 5 år. Hvis De forinden vælger at udgå af forsøget, eller hvis behandlingen måtte medføre bivirkninger, som ikke tåles, eller hvis der

Studiekode: CFEM345D2407 Side 4 af 9 indtræder tilbagefald af sygdommen, vil vi tale med Dem om eventuelle andre behandlingsmuligheder. Hvis De udgår af forsøget, vil De hvert ½. år blive kontaktet af afdelingen indtil forsøget er helt afsluttet for at følge Deres generelle helbredsstatus. Hvordan følges behandlingen? Nedenstående oversigt viser hvilke aktiviteter, der vil foregå ved de enkelte besøg: Blodprøver Lægeundersøgelse Højde, vægt, blodtryk og puls Skanning af lænd og hofter Røntgeundersøgelser af ryggen Udlevering af medicin 1 start 2 start 3 6 mdr. 4 1 år 5 1 ½ år 6 2 år 7 2 ½ år 8 3 år 9 3 ½ år 10 4 år 11 4 ½ år x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 12 5 år x Efter de første 5 år vil De fortsat blive tilbudt kontrolbesøg med lægeundersøgelse i afdelingen årligt i endnu 5 år. Disse ekstra besøg indgår ikke i forsøget men er en del af afdelingens almindelige kontrol. Lægeundersøgelse Denne omfatter ved besøg 1 spørgsmål om tidligere og evt. nuværende sygdomme, herunder hvilken medicin De har været eller er i behandling med. Lægeundersøgelserne ved de senere besøg omfatter spørgsmål om Deres helbred, om eventuel sygdom i den mellemliggende periode, om De har taget anden medicin, og haft bivirkninger af behandlingen. Endvidere undersøges De for tegn på tilbagefald af sygdommen. Deres vægt, højde, puls og blodtryk måles ved hvert besøg. Røntgenbillede af ryggen tages ved det første besøg og ved besøget efter 5 år. Skanning (DXA skanning) af lænd og hofte er en undersøgelse, der giver oplysning om knoglevævets tæthed og dermed eventuel begyndende knogleskørhed. Blodprøver tages bl.a. med henblik på at måle knogleomsætning (opbygning og nedbrydning). Derudover måles fordelingen af lipider i Deres blod. Måling af lipider omfatter: Total kolesterol, HDL kolesterol, LDL kolesterol, Triglycerider og lipoprotein. Endvidere tages almindelige blodprøver ved besøg 2, 6 og 9. Af hensyn til blodprøverne vil De blive bedt om at møde fastende til besøg 2-6,8,10 og 12, hvilket betyder, at De ikke må have spist eller drukket andet end vand 12 timer før besøget.

Studiekode: CFEM345D2407 Side 5 af 9 Anti-østrogen tabletterne samt tabletterne med kalk og D-vitamin tilskud udleveres første gang ved besøg 2. Ny medicin udleveres ved hvert efterfølgende besøg. Al ubrugt forsøgsmedicin, inklusiv tomme æsker, skal medbringes og afleveres ved hvert besøg. Udover de nævnte undersøgelser kan der under hele forløbet blive foretaget ekstra blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre undersøgelser, hvis De har fået nye symptomer, herunder symptomer, som kunne give mistanke om tilbagefald af sygdommen. Skulle De opleve problemer af nogen art eller beslutte, at De ikke længere ønsker at være med i forsøget, bedes De snarest kontakte afdelingen. Er der fordele for Dem ved at deltage i forsøget? Begge behandlinger i dette forsøg er i overensstemmelse med internationale anbefalinger. Deltagelse i dette forsøg forventes ikke at give specielle medicinske fordele, men heller ikke medicinske ulemper. Forsøget forventes at give vigtig information om lægemidlernes virkning, som kan være til hjælp for andre patienter fremover. Ved at deltage i dette forsøg får De undersøgt Deres knogletæthed og analyseret blodprøver. Endvidere får De et dagligt calcium- og vitamintilskud i hele forsøgsperioden. Hvilke ulemper/risici er der ved at deltage i forsøget? Undersøgelserne i forsøget er ikke forbundet med smerte eller ubehag. Dog kan blodprøvetagning give kortvarig smerte fra nålestikket, blå mærker ved stikmærket eller overfladisk infektion ved indstiksstedet. Hvilke bivirkninger er der ved forsøgsmedicinen? For både tamoxifen og letrozol gælder det, at nogle af bivirkningerne er identiske med symptomer på overgangsalder på grund af stoffernes anti-østrogenvirkning. Disse bivirkninger er milde til moderate og sjældent så svære, at det er nødvendigt at ophøre med behandling. De bivirkninger, som er set under behandling med tamoxifen, omfatter: Hedeture, menstruationslignende blødning, udflåd, vaginal kløe og tørhed samt kløen og udslæt i skridtet. Endvidere hovedpine, træthed, kvalme og / eller opkastninger. Lejlighedsvis væskeophobning i kroppen, hududslæt, svimmelhed, mundtørhed, årebetændelse og blodpropper. Efter flere års behandling med tamoxifen øges risikoen for at få livmoderkræft. Risikoen er af samme størrelsesorden som hos kvinder, der tager hormoner efter overgangsalderen (ca. 1%). Tamoxifen nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst. De bivirkninger, som er set ved behandling med letrozol omfatter: Hedeture, hårtab, menstuationslignende blødning, udflåd, træthed, hovedpine og svimmelhed. Endvidere forstoppelse, kvalme og / eller opkastning, spiseforstyrrelser (vægttab/vægtøgning), udslæt, væskeophobning i kroppen, åndedrætsbesvær, årebetændelse, smerter i muskler og i knogler. Øget tendens til knogleskørhed, forhøjede lipid (fedt) og kolesterolværdier i blodet. Letrozol nedsætter risikoen for kræft i det andet bryst. Kan forsøget blive stoppet før tid?

Studiekode: CFEM345D2407 Side 6 af 9 Lægen kan lade Dem udgå af forsøget, hvis han/hun skønner, at det er til Deres eget bedste. Dette gælder også, selvom det skulle være imod Deres egen vilje. Hvis brystkræften vender tilbage, eller De ikke tåler behandlingen, vil De af sikkerhedsmæssige årsager straks udgå af forsøget. Herefter vil De i samråd med lægen blive sat i anden medicinsk behandling. Endvidere har Novartis ret til at afslutte forsøget før det planlagte tidspunkt, så længe De bliver informeret om årsagen hertil. Økonomi Novartis er sponsor for forsøget. Dette betyder, at firmaet leverer anti-østrogenpillerne samt calcium og D-vitamin gratis. Derudover betaler Novartis afdelingen for de omkostninger, som afdelingen har i forbindelse med udførelse af forsøget eksempelvis til DXA-skanning, blodprøvetagning og tidsforbrug. For dette forsøg vil afdelingen få udbetalt cirka 31.000 kr. pr. patient, der gennemfører forsøget. Beløbet indgår i afdelingens forskningsfond, som er under offentlig revision. Afdelingens personale har ingen økonomiske interesser i forsøget. Hvem kan få adgang til oplysninger fra Deres journal? Repræsentanter fra Novartis vil under fuld fortrolighed få adgang til oplysninger i Deres journal. Dette er for at sikre, at de oplysninger, der bliver indsamlet dels er korrekte, og dels bliver indhentet forsvarligt. Det samme gælder for personer fra danske og udenlandske myndigheder. Deres samtykke til dette er nødvendigt, og De bedes derfor underskrive vedlagte fuldmagt, som gælder i 15 år. Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Deres navn og CPR-nummer bliver ikke givet videre til Novartis. Deres anonymitet vil blive sikret således, at ingen oplysninger vil kunne føres tilbage til den enkelte patient ved offentliggørelse af resultaterne. Vil Deres egen læge blive informeret om Deres deltagelse i forsøget? Deres egen læge kan, hvis De ønsker det, blive orienteret om Deres deltagelse i forsøget. Hvordan kan De klage og/eller søge erstatning? De har mulighed for at klage over behandlingen og søge erstatning, hvis der opstår skader i forbindelse med forsøget. Hvis De deltager i forsøget som patient og er i behandling, skal De i de fleste tilfælde sende klagen til Patientklagenævnet. Hvis De ønsker at søge erstatning, skal De sende en ansøgning til Patientforsikringen. Lægen vil hjælpe Dem med vejledning. Er det muligt at få aktindsigt? Ja, De har mulighed for at få aktindsigt. Det vil sige, at De kan få adgang til at se alle papirer vedrørende Deres deltagelse i forsøget, bortset fra de dele, der indeholder forretningshemmeligheder eller private oplysninger om andre. Er der mere, De skal vide? De har krav på at blive orienteret, hvis forsøget ændrer karakter, eller hvis der under forsøget kommer nye oplysninger frem om effekt, risiko, bivirkninger eller lignende. Lægemiddelstyrelsen og det videnskabsetiske komitésystem har godkendt forsøget som værende sikkert og etisk forsvarligt. Desuden har Novartis Datatilsynets tilladelse til at indsamle oplysninger i forbindelse med medicinske forsøg.

Studiekode: CFEM345D2407 Side 7 af 9 Forsøget vil blive udført i henhold til Helsinki-deklarationen (de etiske regler for klinisk forskning). Hvis De har spørgsmål, er De til enhver tid velkommen til at kontakte lægen. Med venlig hilsen (overlæge på onkologisk afdeling) (Sygehus) (afdeling) (Gade) (By) (Tlf. )

Studiekode: CFEM345D2407 Side 8 af 9 Samtykkeerklæring til patientinformation Et videnskabeligt forsøg med tamoxifen og letrozol til patienter med brystkræft Jeg bekræfter herved, at jeg efter at have modtaget ovenstående Navn (BLOKBOGSTAVER) information såvel mundtligt som skriftligt indvilliger i at deltage i forsøget. Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage, og at jeg når som helst kan trække mit tilsagn om deltagelse tilbage, uden at det vil påvirke min nuværende eller fremtidige behandling. Dato: Underskrift: (skrives af patienten) Udfyldes af den informerende læge: Undertegnede læge bekræfter med min underskrift, at jeg på fyldestgørende måde har informeret patienten såvel mundtligt som skriftligt om dette forsøg. Patienten har fået kopi af patientinformationen samt af samtykkeerklæring og fuldmagt. Dato : Lægens navn: Lægens underskrift: (blokbogstaver)

Studiekode: CFEM345D2407 Side 9 af 9 Fuldmagtserklæring i forbindelse med forsøg Et videnskabeligt forsøg med tamoxifen og letrozol til patienter med brystkræft Jeg giver fuldmagt til, at min patientjournal kan blive set af Navn (BLOKBOGSTAVER) en medarbejder fra Novartis og/eller Lægemiddelstyrelsen eller tilsvarende myndigheder i indtil 15 år efter forsøgets afslutning (jvf. 20 i Lov om patienters retsstilling lov nr. 482). Denne fuldmagt gælder kun oplysninger, som har direkte relation til forsøget og kan til enhver tid tilbagekaldes. Alle oplysninger vil blive behandlet strengt fortroligt i overensstemmelse med myndighedernes krav. Dato: Underskrift: (skrives af patienten)