Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet REEEZ med det formål at øge investeringerne i energieffektivisering af regionens og kommunernes bygninger. Dette notat formidler de vigtigste resultater og erfaringer fra programmet, der nu er afsluttet med succes. Baggrund Region Sjælland tog i 2010 initiativ til at undersøge mulighederne for at gå sammen med en række kommuner om at søge støtte fra EU s ELENA-ordning (European Local ENergy Assistance) til at fremme energieffektivisering af regionens og kommunernes bygninger. Dette skete i forlængelse af Den regionale Klimastrategi 2009-2013, der blev vedtaget af Regionsrådet og KKR i 2008. Resultatet blev, at 12 kommuner og Region Sjælland besluttede at gå sammen om en fælles ansøgning om støtte fra ELENA-ordningen. Efter et omfattende arbejde med at udarbejde ansøgningen, herunder at skaffe en mængde data fra kommuner og region, kunne Region Sjælland i februar 2012 indgå kontrakt med Den Europæiske Investeringsbank om støtte til at gennemføre det fælles program, der fik navnet REEEZ (Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand). Det betyder på dansk vedvarende energi og energieffektivisering på Sjælland. Formål og gennemførelse Formålet med REEEZ-programmet har været at yde teknisk bistand til at forberede og gennemføre omfattende energibesparelser i offentlige bygninger som sygehuse, skoler og daginstitutioner. Det samlede mål var energiinvesteringer for 465 mio.kr. over en treårig periode, energibesparelser på 48.000 MWh/år og CO2-besparelser på 15.000 tons/år. Beskæftigelseseffekten af programmet blev vurderet at være 800 900 årsværk. Til at realisere disse formål har Region Sjælland fået tilsagn om støtte fra ELENA-ordningen på 90 % af udgifterne til en støttefunktion på tre medarbejdere og til ekstern bistand fra rådgivende ingeniører og arkitekter. De sidste 10 % er kommunernes og regionen egenfinansiering. Den eksterne rådgivning har været anvendt til energigennemgang af en lang række bygninger samt projektering og udbud af en række konkrete energiprojekter såsom solcelleanlæg, vinduesudskiftninger, efterisolering af tage, renovering/udskiftning af installationer m.v. Desuden har støttefunktionens medarbejdere bistået kommuner og region med kvalitetssikring af projekter, energiberegninger m.v. Side 1
Medarbejdere og leder fra partnere har deltaget i projektgrupper og et partnerforum, ligesom de har haft mulighed for at deltage i en række temadage inden for en forskellige faglige emner, arrangeret af støttefunktionen, med henblik på kompetenceudvikling og netværk. Programmet har været styret af en styregruppe med deltagelse af tre chefer fra kommunerne og to fra regionen. Den overordnede styring har været lagt i hænderne på kommunaldirektørerne og regionens administrerende direktør. Samarbejdet med Den Europæiske Investeringsbank Region Sjælland har hvert halve år fremsendt rapporter om programmets fremskridt til Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Der er endvidere fremsendt dokumentation for alle afholdte udgifter samt alle rapporter, kontrakter og fakturaer for gennemførte projekter. Midtvejs i forløbet har der været en længerevarende diskussion med EIB om fortolkningen af kontrakten. Dette gav i en periode usikkerhed om programmets økonomi, men efter en mindre tilpasning af budgettet og ændring af praksis for anvendelse af den tekniske bistand til konkrete projekter hos kommuner og region er programmet gennemført på tilfredsstillende vis. Dette fremgår også af de opnåede resultater. Resultater Kommunerne og regionen har tilsammen gennemført 978 konkrete energiprojekter i egne bygninger i løbet af de tre år, som programmet har varet. Der er i alt igangsat investeringer for 528 mio.kr. Pengene er brugt til isolering af vægge og tage, udskiftning af vinduer og døre, optimering af tekniske installationer, varmepumper og solceller. Hovedparten af udgifterne er finansieret af lån, der bliver betalt tilbage via de sparede energiudgifter. De omfattende investeringer har medført energibesparelser på knap 52.000 MWh/år og en CO2 reduktion på 12.000 tons/år. Både investeringer og energibesparelser ligger således et pænt stykke over målene for REEEZ. Der er en lidt mindre CO2 reduktion end målsat. Dette hænger sammen med, at en stigende andel af energiforsyningen er baseret på vedvarende energi (f.eks. vindmøllestrøm), siden REEEZ startede. Til brug for ansøgningen om ELENA-støtte havde hver partner opgjort forventede investeringer over tre år, og disse fordeling på typer (energieffektivisering hhv. solceller og anden vedvarende energi). Der var meget stor variation i partneres forventede investeringer, fra 3 til 98 mio.kr. ud af det samlede mål på 465 mio.kr. Resultatet på 528 mio.kr. afspejler også stor variation hos partnere såvel indbyrdes som i forhold til det forudsatte. En del kommuner har investeret væsentligt mere end forudsat, mens andre har investeret mindre. Der er en række individuelle årsager til dette. Det skal i øvrigt bemærkes, at beløbet er et statusbillede pr. 30. marts 2015, hvor programmet blev afrapporteret til EIB. Enkelte projekter, der afsluttes efter denne dato, er ikke medregnet. Bl.a. mangler Region Sjælland at færdiggøre projekter for omkring 7-8 mio. kr. Det endelige resultat af REEEZ forventes således at blive lidt større end de 528 mio. kr., der til nu er registreret og indberettet til EIB. Side 2
Fordelingen af investeringer på de 12 kommuner og regionen fremgår af nedenstående dia- gram, hvor resultaterne for de enkelte partnere fremgår: Resultaterne fordelt på typer af energiforbedringer ses nedenfor. Side 3
Som det ses, er der en del forskel på fordelingen af investeringer mellem de forskellige typer (EE = Energieffektivisering, VE = Vedvarende energi) mellem ansøgning og endeligt resultat. Der er gennemført større investeringer inden for solceller og installationer, men mindre inden for klimaskærm, VE varmeproduktion og hospitalsudstyr. Med investeringerne er der opnået betydelige energibesparelser og mindsket CO2-udledning. Der er også opnået erfaringer og viden, som kan være til gavn for kommuner og regioner fremadrettet. Erfaringer Tænk helhedsorienteret En praksis med kun at gennemføre energibesparende projekter inden for en bestemt tilbagebetalingstid på f.eks. 8, 10 eller 12 år kan forhindre mange hensigtsmæssige investeringer. En lang tilbagebetalingstid for de enkelte tiltag er ikke ensbetydende med en dårlig forrentning af investeringen. Et helhedssyn på tiltagene kan vise, at de afledte effekter i sidste ende betyder, at tiltaget alene eller sammen med andre vil kunne give en væsentligt højere forrentning. Efterisolering af klimaskærmen og udskiftning af vinduer vil eksempelvis bidrage til bedre komfort for brugerne i form af mindsket kuldefald og træk, men vil også kunne give nye muligheder for eksempelvis opvarmningsform, da effektbehovet mindskes væsentligt. Herudover vil tiltagene betyde en reduktion af vedligeholdelsesomkostningen og en forlængelse af bygningens levetid, altså en forøgelse af bygningens samlede værdi. Luftkvaliteten i undervisningslokaler kan have afgørende betydning for elevernes indlæringsevne. Der er ifølge DTU et potentiale på 15 % øget indlæringsevne ved at sikre en god luftkvalitet. Samme princip gør sig gældende for belysning, hvor tilstrækkelig og korrekt belysning vil øge brugernes effektivitet betydeligt, selvom anlæggets rentabilitet måske kan være i den mindre attraktive ende af skalaen. Ved udskiftning til eksempelvis LED kan desuden opnås besparelser ved, at lysgiverne sjældnere skal udskiftes og en følgende reduceret vedligeholdelsesbyrde. Det anbefales således, at man ikke kun ser på simple tilbagebetalingstider, men i stedet anlægger et mere helhedsorienteret perspektiv på energibesparelser, hvor flere forskellige parametre indgår, herunder levetidsforlængelser, sparede vedligeholdelsesomkostninger og forbedringer af indeklima og lysforhold. En gennemgribende helhedsorienteret gennemgang af en ejendom vil ofte vise muligheder, som ikke ville blive fundet ved en traditionel 1:1 gennemgang. Ejendomsstrategi Det er en forudsætning for at gennemføre investeringer, at der er klarhed over, hvilke bygninger, der skal indgå i kommunens bygningsmasse i de kommende år. Usikkerhed om den fremtidige anvendelse af bygningerne kan forhindre en hensigtsmæssig vedligeholdelse af disse. Det er forståeligt, at man ikke vil bruge en masse penge på bygninger, der måske skal udfases, men man risikerer også at spilde penge ved ikke at træffe de nødvendige beslutninger. Side 4
Det kan føre til, at bygningerne forfalder. Det kan også betyde, at administrationen arbejder uhensigtsmæssigt og ineffektivt, eller at der bruges penge på rådgivning, der alligevel ikke bliver brug for. Få den rigtige rådgivning Hvis man vil have brugbar rådgivning, der kan bruges til at træffe rigtige beslutninger om energirenovering, er det sjældent nok at ringe til den sædvanlige rådgiver og bede ham komme med nogle forslag. Læren fra det fælles projekt er, at man får den bedste og billigste rådgivning ved at bruge tid på at definere rådgiveropgaven så præcist som muligt. Det kræver, at man er i god tid, og at man er afklaret om, hvad man har brug for. Er det en tyk rapport med omfattende fotodokumentation eller er et regneark med stikord? Skal rapporten kunne læses af politikere, brugere eller kun af forvaltningens egne eksperter? Er der kun interesse for forslag med kort tilbagebetalingstid, eller vil man have en samlet vurdering af mulighederne for forbedring af bygningen? Når man har gjort sig klart og fået beskrevet, hvilken rådgivning der er brug for, og hvad der ikke er grund til at få set på, er det ret enkelt at udbyde rådgiveropgaven. Dermed kan man vælge den rådgiver, der er økonomisk mest fordelagtig for kommunen. Vores erfaring er, at man kan få kvalificeret rådgivning til en fornuftig (relativt lav) pris, hvis man bruger tid til at forberede og gennemføre et rådgiverudbud. Det er desuden afgørende, at man bruger tid på at kvalitetssikre rådgivningen undervejs. Selv de bedste rådgivere laver fejl. Del viden I de fleste kommuner er der ganske få medarbejdere, somme tider kun én eller to, der arbejder med energi i de kommunale bygninger. Det betyder, at det kan være svært at følge med i den faglige udvikling og at der mangler kollegaer til faglig sparring. Med projektet er der opbygget et netværk af kommunernes og regionens energimedarbejdere, hvor de kan dele viden og erfaringer samt give hinanden inspiration til det videre arbejde. Samtidig har projektet afholdt en række temadage, der har ført til et løft af deltagernes viden. Alt i alt har dette resulteret i bedre løsninger. Et eksempel på dette er den stigende brug af LED til indendørs belysning. Det anbefales, at energimedarbejdere i regioner og kommuner samarbejder på tværs om faglig udvikling og sparring. Side 5