Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef Gentofte Kommune tidl. NIRAS, CSC, DDB, ATV, BPS, TR-Initiativområdet mv. Senest IKT-Bek for MBBL Ca. 35 år med IKT og Byggeri 2
Det går fremad med IKT og BIM Trods alt Vi er bagud i forhold til teknologien endelig efter (30 år) Leverancesystemet kan snart levere alt hvad Byg- og Driftsherrer og udførende kan finde på at kræve Ubalance på kvalifikationer Ubalance på Applikationsområdet Hvor er hullerne Strategier for BH/DH og Udførende Samarbejdet i branchen og i projekterne Standarder egenskaber og håndtering af digitale objekter Værktøjer For Byg- og Driftsherrer og Udførende 3
Værdibaseret Digitalisering BIM BAM BOOM 90% flytte fokus Driftsherre 9% 1% Bygherre Design Udførelse Bygningskonsumption 4
Værdibaseret Digitalisering
Driftsherrens syn på verden
Bygningsstyrelsen Styrelse under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Ca. 200 personer, placeret i Valby. Varetager på Statens vegne ejerskabet af en bygningsmasse på ca. 4 mio. m 2 : Ca. 1 mio. m 2 statsejendomme på kontorområdet (politi, domstole, ministerier) til en værdi af mere end 12 mia. kr. Ca. 2 mio. m 2 statsejendomme på universitetsområdet til en værdi af mere end 25 mia. kr. Ca. 1,3 mio. m 2 private lejemål (1.600 lejemål). Knap 400 igangværende og planlagte byggeprojekter til en total værdi af ca. 14. mia. kr. frem til 2018. Ressortmyndighed for Lov om offentlig byggevirksomhed (tidligere Statsbyggeloven) - herunder IKT-bekendtgørelsen. 8
Et par eksempler på BYGST-projekter Retten på Frederiksberg, 2012, projektsum ca. 187 mio. kr. Mærsk-bygningen / Panumtårnet, 2015, 1.3 mia. kr. Niels Bohr Science Park, 2016, ca. 1.6 mia. kr. SDU Kolding, 2014, ca. 253 mio. kr. Copenhagen Plant Science Center, 2015, ca. 250 mio. kr. KUA2, 2013, ca. 781 mio. kr. 9
Overordnet baggrund for Det Digitale Byggeri Utilfredsstillende produktivitetsudvikling i byggeriet siden slutningen af 80 erne. Byggeriets produktivitetsudvikling er vanskelig at måle (Produktivitetskommissionen), bl.a. af følgende årsager: Branchen ikke er entydig store forskelle mellem nybyggeri, renovering og anlæg. Målinger indeholder kun udførendes produktivitet, ej rådgivere, materialeforhandlere eller producenter. /EBST 2007 Statistisk flyttes produktivitetsgevinster ved gentagelseseffekter, industrialisering mv. til byggematerialevirksomheder, og ses derfor ikke i statistikken. Tilbage står de arbejdsintensive processer. Produktionsfaktorer ej fuldt udnyttede (bl.a. pga. sæsonvariation). Der er dog altid plads til forbedringer! Kilde: Nationalbanken/Danmarks Statistik, 2011 10
Det Digitale Byggeri 1. januar 2007 Tidligere: Bl.a. impl.- netværket for DDB. Idag:? (BYGST, MBBL) Først: Branchen selv via udviklingskonsortier Idag: Boligministeriet og BYGST /lokomotiv DBK/CCS, FK, buildingsmart bips/cuneco Landsbyggefonden 11
COWI-rapporten 2009 - digital forvaltning af bygninger fra vugge til grav Øjenåbner for myndighederne (EBST)! Uindfriet økonomisk potentiale på op til 17 mia. kr. årligt især i forbindelse med drift og vedligehold af bygninger. Forudsætninger: Eksisterende bygningsmasse digitaliseret. Fuld, digitaliseret byggesagsbehandling. Brugbare og implementerede standarder. Frit flow mellem offentlige registre og byggeprocessen. Gevinster primært knyttet til anvendelse af BIM i byggeprocessen, bedre arealudnyttelse og effektivisering af bygningsvedligehold. 12
April 2012: Måling af økonomiske gevinster ved DDB Gennemført i samarbejde mellem DTU Byg og CBS med Bygningsstyrelsen som faglig og økonomisk controller. 4 cases: 13
Hvorfor ny/revideret IKT-bekendtgørelse pr. 1. april 2013? Folketingets vedtagelse af LOB i juni 2011 (omdannelse af tidligere Statsbyggeloven). Af bemærkningerne til LOB: Lade kommuner og regioner omfatte af de samme produktivitets- og omkostningsbesparende værktøjer ift. tilrettelæggelse af byggeprocessen og den efterfølgende drift, som Staten har været omfattet af siden 2007 gennem Det Digitale Byggeri. Kommuner og regioner har ikke samme stordriftsfordele som de statslige bygherrer (flergangsbygherrer) à potentiale for at forbedre byggeprocesserne. Udbredelse à større volumen for innovation og udvikling til gavn for det samlede byggeri gennem nye produkter, teknologier og samarbejdsformer. Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter har siden 2007 ønsket at gøre tilsvarende regler gældende for det almene boligbyggeri. 15
Estimat for værdi af årligt omfattet byggeri 2013-2020 (entrepriseudgift, ex. moms) betydeligt nyt volumen sammenlignet med tidligere! Bygningsstyrelsen: 2,8 mia. kr. (14 mia. kr. frem til 2018). Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste:? Kriminalforsorgen:? (et par 100-millioner). Regionalt byggeri (inkl. Regionalfondsprojekter): 7,25 mia. kr. Kommunalt byggeri: 6,75 mia. kr. Alment boligbyggeri: 5 mia. kr. (nybyg + renovering, inkl. kommunalt ejede ældreboliger). I alt ca. 22 mia. kr. årligt! 16
Harmonisering af IKT-offentlig og IKT-almen Efter ønske fra myndigheder og byggebranchen selv. = lettelse af administrative byrder for det offentlige og byggeerhvervet generelt. I eksempelvis kommunal byggesag uhensigtsmæssigt med ét regelsæt i forbindelse med opførelse af ældreboliger (IKT-almen), og et andet i forbindelse med opførelse af en skole (IKT-offentlig). De to bekendtgørelser er harmoniseret så meget som muligt. Enslydende i 3-11, men forskellige i 1,2 og 12 pga. hjemmel i forskellige love (hhv. Almenboligloven og LOB), forskelligt anvendelsesområde og overgangsbestemmelse. To stort set enslydende vejledninger. 17
De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer www.bygst.dk/http://bygningsstyrelsen.dk/ offentligt-byggeri/det-digitale-byggeri-ikt http://www.mbbl.dk/nyheder/nyhed/faellesdigitalt-fodslag-i-offentligt-og-alment-byggeri 19
Indholdsoversigt IKT-offentlig (med hjemmel i Lov om offentlig byggevirksomhed) 1 Anvendelsesområde - statsligt byggeri over 5 mio. kr. - regionalt og kommunalt byggeri over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - mulighed for at fravige ét eller flere krav i forbindelse med renovering og vedligeholdelsesprojekter. Dog aldrig 8 vedr. digitalt udbud/tilbud. IKT-almen (med hjemmel i Almenboligloven) 1 Anvendelsesområde - almen boligorganisation, kommune eller region over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - for idé- og projektkonkurrencer gælder kun 6 og 7 3 IKT-koordinering 3 IKT-koordinering 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 8 Digital udbud og tilbud 8 Digital udbud og tilbud 9 Udbud med mængder 9 Udbud med mængder 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 11 Digital mangelinformation 11 Digital mangelinformation 12 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 12 Ikrafttræden 20
Hvorfor to Bekendtgørelser? To selvstændige bekendtgørelser, trods ønske om én, hjemlet i hhv. Almenboligloven og Lov om offentlig byggevirksomhed. Indholdsmæssigt fuldstændig enslydende ( 3-11). Uhensigtsmæssigt med forskellige krav fra det offentlige overfor byggeriets aktører. Ældreboliger i kommune omfattet af IKT-almen, mens skoler i samme vil være omfattet af IKT-offentlig. Lettelse af administrative byrder i kommuner og regioner og for byggeerhvervet. Én fælles, generel vejledning. Én speciel Kom godt i gang for det almene byggeri. Begge bekendtgørelser træder i kraft d.1. april 2013. 21
Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Indhøste potentielle produktivitetsgevinster gennem harmoniseret kravstillelse. Så vidt muligt sikre kontinuitet mellem gældende og nye IKTbekendtgørelser Sammenhæng mellem digitalisering af projektering, udførelse og drift. Skubbe nænsomt på (hæve overliggeren), mens gruppen af omfattede aktører udvides (alt offentligt byggeri). Behovs-, og funktionsdrevet Procesorienteret Fokus på mål og krav ikke på løsninger 22
1 - Hvem er omfattet af Bekendtgørelsen? IKT-offentlig: Alle statslige og statsligt støttede (50%) byggeprojekter med anslået entreprisesum over 5 mio. kr., ekskl. moms. Kvalitetsfondsstøttede sygehusprojekter er dermed også omfattede (ca. 42 mia. kr.) Alle regionale og kommunale, og regionalt og kommunalt støttede byggeprojekter (50%) med en anslået entreprisesum på over 20 mio. kr., ekskl. moms. Gælder for nybyggeri, om- og tilbygning, renovering og vedligehold af byggeri samt tilknyttede anlæg. IKT-almen: Nybyggeri, renovering, projektkonkurrencer, hvor almen boligorganisation, kommune eller region er bygherre med anslået entreprisesum over 20 mio. kr., ekskl. moms. 23
2 Undtagelsesbestemmelser Gældende ( 3): Bygherren kan fravige ét eller flere krav, hvis opfyldelse udgør en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde. Forudsætning for fravigelse: Skriftlig begrundelse (til daværende EBST). Nyt (IKT-offentlig): Bygherren kan fravige i byggesager vedr. renovering og vedligeholdelse, uanset beløbsstørrelse, dog aldrig 8 om digitalt udbud og tilbud via digitalt system (projektweb). IKT-almen: Ingen muligheder for fravigelse af krav som foreskrevet. 24
3 IKT-koordinering (Ny) 3 Bygherren skal sikre, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle involverede parter. Formål: At sikre, at der gennem hele byggesagen (fra programmering til overdragelse til drift) er en specifik part, der har ansvaret for at koordinere det digitale samarbejde mellem alle byggeopgavens parter. Behovsdrevet - Funktionsrettet - Procesrettet. Samler drypvise krav i gældende bekendtgørelse (ansvarlig for klassifikation, projektwebansvarlig, ansvarlig for modelkoordinering, ansvarlig for overdragelse af data til bygog driftsherren). 25
3 IKT-koordinering konsekvenser Bygherren skal træffe et strategisk valg om, hvem han vil have skal være IKT-koordinator. Bygherren skal beslutte om opgavens ledelsesmæssige placering og kompetence. Bygherren bruger selv IKT og indgår derfor som en aktiv part i koordineringen. Bygherren skal som alle andre parter og helt fra starten - præcisere sin IKT- og kommunikationsstrategi for IKT- Koordinatoren Bygherren skal klargøre og specificere, hvilke informationer han vil have hvornår og til hvilket formål og til benyttelse i hvilke systemer. Bygherren må følgelig have en IKT- og en FM-Strategi. 26
4 Håndtering af digitale byggeobjekter (DBK) 4. Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb. Formål: Sikre at digitale byggeobjekter og deres egenskaber håndteres entydigt gennem hele byggesagen også med henblik på den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Digitale byggeobjekter i bygningsmodel skal kunne genfindes uden for modellen fx. på tilbudslister, bygningsdelsbeskrivelser. 27
4 Håndtering af digitale byggeobjekter Arbejdsbeskrivelser/beskrivelse af bygningskomponenter Bygningskomponent i BIM 28
4 Håndtering af digitale byggeobjekter Bygherren skal inddrage den kommende driftsherre. De skal sammen beslutte hvilke egenfunktioner de vil understøtte med en bestemt objektstruktur herunder hvilke identifikations- og navngivningsmetoder de vil benytte samt hvilke egenskaber de vil have på deres objekter. De skal tegne et klart billede af deres processer og applikationer, som IKT-koordinatoren kan tage udgangspunkt i ved udarbejdelsen af sin procesplan. Procesbeskrivelser skal både omfatte bygherrens deltagelse i projekterings- og byggeprocessen og driftsherrens processer med henblik på den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Driftsherren må følgelig have en IKT- og en FM-Strategi, som kan danne grundlag for IKT-koordineringen. 29
5 Digital kommunikation og projektweb mv. 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige i systemet og på hvilke tidspunkter, 2) at informationer kan hentes ud fra systemet og overføres til andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projektforløbet og ved byggeriets afslutning, jf. 10, 3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log, 4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte filtyper. Formål: At systematisere, effektivisere og dokumentere den digitale kommunikation. Systemet skal udgøre projektets centrale dokumentarkiv. Lette overgangen mellem byggeri og efterfølgende drift. 30
5 Digital kommunikation og projektweb mv. Bygherren skal træffe et strategisk valg om, hvilken type kommunikationsplatform han vil benytte og hvordan den skal drives. Valget skal træffes med udgangspunkt i hans og driftsherrens IKT-strategi og deres IT-systemer. Det skal besluttes hvordan den valgte platform samspiller med eksisterende systemer herunder evt. sagsbehandlings- og dokumenthåndteringssystemer. Det skal beskrives hvordan adgangskontrol, advisering, logning, filformater og metadata skal koordineres med andre systemer. IKT-koordinatoren skal beskrive kommunikationsprocesser, som sikrer og understøtter en sund arbejdsproces og hindrer overinformation push/pull. BH/DH må følgelig have en samlet informations- og kommunikationsstrategi, som kan danne grundlag for IKTkoordineringen. 31
6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 6. I projektkonkurrencer skal bygherren i konkurrenceprogrammet stille krav om, at de indkomne forslag omfatter digitale, objektbaserede bygningsmodeller samt visualiseringer udført på grundlag af disse. Bygningsmodeller og visualiseringer skal dokumentere forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold i et nærmere bestemt informationsniveau. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der i konkurrenceprogrammet stilles krav til bygningsmodellers struktur og informationsindhold, jf. 4, ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, 2) at visualiseringers antal og placering fastlægges ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. Formål: Bedre beslutningsgrundlag for bygherre/dommerkomité (visualiseringer, rumprogram, funktioner, energisimuleringer, indpasning i omgivelser m.v.) Bedre formidling af forslag overfor brugere, borgere m.v. 32
6 Digitale modeller projektkonkurrencer Solstrålingsstudie Solstrålingsstudie, Teknologisk Institut /Henning Larsen Architects: Eksempel på brug af digital bygningsmodel i forbindelse med projektkonkurrence: Simulering af solenergi på bygningens facader kan bruges til optimering af bygningskrop, vinduesplacering og vinduesarealer, og kan være et vigtigt parameter i passive designstrategier i forhold til det termiske og visuelle indeklima i bygningen. 33
6 Digitale modeller projektkonkurrencer Bygningsmodel i lav detaljeringsgrad med rumkategori og arealer. Bygningsmodellen skal være en 3D objektbaseret bygningsmodel leveret i originalformat og IFC-format. Bygningsmodellen skal være en BIM model som indeholder de overordnede objekter i lav detaljeringsgrad: vægge, døre, vinduer, tag, fundament og dæk. Modellen anvendes til mængdeudtræk og 3D visualisering af projektets ydre, set i bymæssig kontekst. Mængdeudtræk fra modellen vil blive anvendt til areal-, energi-, og økonomiberegning. For energi- og arealberegning samt rumkategori sættes egenskabsdata på klimaskærmsobjekter og alle rum. Bygningsmodellen indplaceres i udsnit af bymodel. Bymodellen er en del af konkurrencematerialet. 34
6 Digitale modeller projektkonkurrencer IFC-Bygnings modellen ind placeres i ud snit af bymodel. Bymodellen er en del af kon kurrence materialet. 35
6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer Bygherren bør inddrage dommere og den kommende driftsherre i formuleringen af objekt- og modelkrav til konkurrencer. Bygherren bør være særlig opmærksom på kun at stille krav til objekter og model, som skaber værdi og som det planlægges at benytte under bedømmelsen. Bygherren bør være særlig opmærksom på ikke at stille for omfattende krav til informationsindhold og detaljering af objekter og model. IKT-koordinatoren skal specificere hvilke processer bedømmelsen vil følge og hvilke applikationer man vil benytte. Bygherren må følgelig have en strategi og en plan for sin egen brug af IKT- i konkurrencer, som kan danne grundlag for IKT-koordineringen. 36
7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 7. Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der træffes aftale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes, 2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold til den enkelte parts ydelse, 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser, og 4) at bygningsmodellerne gøres tilgængelige i IFC-format. 37
7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse Eksempel på 3 fagmodeller fra Syddansk Universitet, der sammensættes til én fællesmodel mhp. Kollisionskonrol, mængdeudtag mv., og på automatisk identificeret kollision mellem to forskellige rørføringer (Illustrationer venligst udlånt af Exigo). 38
7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse Bygherren skal beskrive, hvordan han vil sikre sin egen udnyttelse af den objektbaserede bygningsmodellering gennem at sikre dens anvendelse i projekt-, tids- og økonomistyring, og hvordan den indgår i hans samlede KS-processer. Bygherren bør være særlig opmærksom på at stille krav til objekter og model, som muliggør deres anvendelse i hans projektstyringsapplikationer. Bygherren skal formulere specifikke krav til fagmodeller og deres anvendelse til simuleringer, som han ønsker gennemført. Bygherren bør sikre, at IKT-koordinatoren inddrager parterne i udarbejdelsen af proces- og modelplanen, herunder test af IFC. Bygherren må følgelig have en strategi og en plan for sin egen brug af IKT- i projektforløbet, som kan danne grundlag for IKT-koordineringen. 39
8 Digitalt udbud og tilbud 8. Bygherren skal stille krav om, at der ved udbud af byggearbejder benyttes digitalt udbud og tilbud ved anvendelse af et digitalt system. Udbudsmaterialet skal udarbejdes således, at det i relevant omfang kan anvendes digitalt af tilbudsgiverne i forbindelse med tilbudsafgivelsen, og således at tilbud struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen, jf. 4. Formål: Effektivisering af udbuds- og tilbudsprocessen (udarbejdelse, fremsendelse og modtagelse) Genanvendelse i forbindelse med behandling og præsentation af tilbudsinformation under og efter processen. Ensartethed og dermed større sammenlignelighed af de indkomne tilbud. I store træk samme krav som i gældende IKT-bekendtgørelse. 40
8 Digitalt udbud og tilbud Bygherren skal beskrive, hvordan han vil sikre sin egen udnyttelse af den objektbaserede bygningsmodellering gennem at sikre dens anvendelse i digitalt udbud og tilbud. Bygherren bør være særlig opmærksom på at stille krav til objekter og model, som understøtter deres anvendelse i digitalt udbud og tilbud, og som både understøtter tilbudsgivernes tilbudsudregning og hans egne vurderingsprocesser. Bygherren skal sikre, at det system der vælges opfylder en række formelle krav. Bygherren bør sikre, at IKT-koordinatoren inddrager parterne i udarbejdelsen af procesplanen for udbud og tilbud - herunder evt. test af system og IFC. Bygherren må følgelig have en strategi og en plan for sin egen brug af IKT- i udbuds- og tilbudsprocessen. 41
9 Udbud med mængder 9. I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre: 1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister, 2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister som relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses, 3) at digitale bygningsmodeller stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFCformat, og 4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt. Formål: Udnytte muligheder for at udtage mængder fra objektbaserede bygningsmodeller. Ift. gældende IKT-bekendtgørelse ikke længere ultimativt krav, at udbyde med mængder ß mulighed for helt eller delvist funktionsudbud + accept af at teknikken endnu ikke fungerer fuldstændigt på dette område. Nye, omfattede aktører endnu er helt klar til at opfylde dette kra Bekendtgørelsens krav skal opfattes som minimumskrav! 42
9 Udbud med mængder Bygherren skal beskrive om, og i givet fald hvordan han vil benytte informationer om mængder i sin projektstyring og i den efterfølgende bygningsforvaltning for at sikre sin egen udnyttelse af den objektbaserede bygningsmodellering. Bygherren bør nøje overveje fordelene ved udbud med mængder inden han evt. træffer afgørelse på området. Bygherren skal sikre, at mængder indgår i tilbudslisterne og kan udlæses af den objektbaserede model, og at informationerne får en form, der understøtter tilbudsgivernes interne processer. Bygherren bør sikre, at IKT-koordinatoren inddrager parterne i udarbejdelsen af procesplanen for udbud og tilbud baseret på mængder - herunder evt. test af modellen og IFC. Bygherren bør udarbejde en strategi og en plan for sin egen brug af udbud med mængder. 43
10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for: 1) dokumentation af byggeriet, 2) dokumentation af byggesagen, 3) drift og vedligehold, og 4) den fremadrettede ejendomsforvaltning Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende og leverandører, 2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. 44
10 Digital leverance ved byggeriets aflevering Bygherren skal samarbejde med den kommende driftsorganisation om at specificere den digitale leverance, som samlet set dækker dokumentation af produkt og proces samt ejendomsforvaltning og drift og vedligehold. Findes der ikke en driftsorganisation må den etableres, eller man må finde andre måder at sikre bygningsdriftens behov. Specifikationen skal omfatte en beskrivelse af forvaltnings- og driftsproces og IKT-systemanvendelse og medvirke til at sikre, at objekter, model og egenskaber understøtter de beskrevne driftsprocesser og -systemer. Bygherren bør sikre, at IKT-koordinatoren inddrager parterne i udarbejdelsen af procesplanen for afleveringen - herunder evt. test af den afleverede modellen i IFC. Driftsherren bør udarbejde en strategi og en plan for sin egen brug af IKT/BIM-baserede værktøjer til støtte for bygningsforvaltning. 45
11 Digital mangelinformation 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. 4. Formål: Systematisk og effektiv gennemgang og udbedring af fejl. Bips har udgivet publikationen U104 (kun for abonnenter) og C207 (2005), som kan danne udgangspunkt for den digitale mangelgennemgang. Det overvejes pt. at revidere og sammenskrive de to publikationer. Byggeskadefonden/Landsbyggefonden har også deres eget mangelregistreringssystem, som man kan finde inspiration i. 46
11 Digital mangelinformation Bygherren skal samarbejde med den kommende driftsorganisation om at specificere brugen af digitale mangellister og bør i den forbindelse indtænke fremtidige overvågnings- og tilstandsvurderingsmetoder. Specifikationen skal omfatte en beskrivelse af administrations- og driftsproces og IKT-systemanvendelse og medvirke til at sikre, at beskrivelse af mangler knyttes til objekter, model og egenskaber og understøtter systematisk erfaringsopsamling og benchmarking. Bygherren bør sikre, at IKT-koordinatoren inddrager parterne i udarbejdelsen af procesplanen for registrering og aflevering af mangellister - herunder evt. test i forhold til den afleverede model i IFC. Driftsherren bør udarbejde en strategi og en plan for sin egen brug af IKT/BIM-baserede værktøjer til støtte for systematisk erfaringsopsamling og benchmarking vedr. mangler. 47
12 Ikrafttræden og overgangsbest. Offentlig 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013, og finder anvendelse for byggesager der igangsættes denne dato eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1381 af 13.december 2010 om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri ophæves med virkning fra 1. april 2013. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på byggesager, der er igangsat inden den 1. april 2013. Almen 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013 og har virkning for de byggerier og renoveringer, der nævnt i 1, nr. 1 og 2, og som modtager tilsagn om støtte den 1. april 2013 eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for de projektkonkurrencer, der er nævnt i 1, nr. 3, og som udbydes den 1. april 2013 eller senere. 48
Er vi så færdige med det? 49
Litteratur BHF-projekter 51
Litteratur BHF-projekter 52
Litteratur BHF-projekter 53
Kan vi nu tro på det? http://www.byg.dtu.dk/ publikationer/ byg_rapporter.aspx
Landsbyggefonden Byggeskadefonden BHF Hjælpeværktøjer og Standarder Kom godt i gang Diverse forslag til paradigmer for specifikationer Se LBFs hjemmeside Kommende aktiviteter hos BHF/MBBL/KL 55
Et par gode råd på falderebet Hjælpeværktøjer og Standarder Kig Indad Kig fremad lav IKT-strategi Kig på egeninteresserne Spekulér i fordelene ved IKT og BIM ikke i hvordan du kan undgå at komme ind under reglerne 56