» Balanced construction. kan omsættes til designparametre



Relaterede dokumenter
» Balanced construction. kan omsættes til designparametre

Fleksible energisystemer» & Totaløkonomi

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

mod en 2020-lavenergistrategi

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

Arkitektur og energi

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

EU direktivet og energirammen

Energi i bygningsplanlægning

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Løsninger der skaber værdi

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Den almene boligsektor i 2050

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

Bæredygtig energiforsyning

Markedet for energieffektivisering

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Bygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

Elforsk programmet prioriterer at:

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Analyse af energimærker for parcelhuse

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

AktivHus evaluering Byg og Bo 2017

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Bæredygtighed og Facilities Management

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Generelle oplysninger

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Bæredygtighed og kvalitet

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Energieffektiviseringer g i bygninger

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Traneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

Termoaktive betonkonstruktioner

Bygningers energiforbrug

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Større bygge- og renoveringsprojekter

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Transkript:

» Balanced construction En kort anal se af d iklingstendenser og h ordan de En kort analyse af udviklingstendenser og hvordan de kan omsættes til designparametre

» Designparametre 1. Energi 2. Ressourcer 3. Design og fleksibilitet 4. Indeklima og komfort 5. Processer 2 25-05-2010

» Energi Fakta og konklusioner Forbrug Distribution Forsyning 1. Elforbruget er stigende. Bygningernes g forbrug er faldende. a) Kompenser med lokal produktion af energi b) Maksimering og integrering af energiarealer c) Balance mellem isolering og nettoareal d) Aktive huse med styring e) Energieffektiv teknik Energibesparelser er vedvarende 2. Fordeling af energiproducerende og energiforbrugende bygninger a) Udveksling af energi mellem bygninger b) Renovering af eksisterende bygninger til en vis grænse bevaringsværdi og økonomi c) Bygninger som energikilde generering af indkomst. Ny energiteknik skal kunne eftermonteres 3. Vedvarende energiforsyning er ustabil Solskin og blæst a) Forsyningssikkerhed ikk - kombination af central og decentral produktion b) Bygninger kan bidrage med solenergi og vand c) Forbrugsudjævning og styring d) Lagring af energi (også til transport.) 3 25-05-2010

» BRO8 omfatter kun halvdelen af energiforbruget i bygninger Energirammer Boligbyggeri 550m2 140 120 124 Beboernes forbrug skal adresseres!!! Primærenergi kwh/m2 pr. år 100 80 60 40 20 0 70 19 35 70 13 24 107 89 70 35 6,5 12,0 18 68 5-5 Forbrug Byg El Byg Varme 20 KL II KL 1 Kl 0 Energy Plus Energy Energiklasse 4 25-05-2010

» En fleksibel energiarkitektur Omfatter el & varme 55 % af bygningerne i 2050 er opført i dag Det er ikke rentabelt at fjerne varmetabet helt. Det kan kompenseres Plusenergi bygninger g Energi Depot + Lagre i bygninger, biler, grunden Styring og forbrugsudjævning Distributionsnet udbygges Central forsyningssikkerhed (kan opgraderes undervejs) Kraftvarme Central Vedvarende Energi 5 25-05-2010

» Ressourcer Vanskeligt at måle præcist Brug den sunde fornuft Ressourceforbrug 2010 3 x USA s forbrug 2050 9 x USA s forbrug Giver fokus på 1) Rigelige ressourcer 2) Fornybare ressourcer 3) Genanvendelige ressourcer Designparametre: Substitution Minimere spild Lang levetid Lette at tilpasse/ændre Lette at genanvende Fokus på CO2 aftryk 1. CO2 neutralitet over tid kræver energiproduktion / kompensering 2. Substitution af materialer fokus på fornybare / rigelige / genanvendelige ressourcer Minimering af spild valg af produkter ud fra levetid 3. Integrereret design med leverandører og udførende med fra programmering og designfasen Præfabrikation / koncepter 4. Bygninger som C02 lagre Energiforbrug 1. Forbruget i levetiden er den største faktor også fremover for eksisterende bygninger Tilpasning 1. Bygninger som primærkonstruktioner og slidflader nemme at skille ad / separere. Genanvendelse 1. Lang levetid umuligt at forudse den præcise genanvendelse 2. Rene fraktioner. 3. Materialer der kan genanvendes 4. Afbrænding af rest. 6 25-05-2010

» Design og fleksibilitet 1. Design Design Fleksibilitet Ændret anvendelse a) Design som kommunikation Design taler til hjertet funktionalitet til hjernen. Sikrer innovationen b) Godt design som levetidsforlænger - bevaringsværdi c) Designet skal kunne indgå som element i nærmiljø 2. Fleksibilitet a) Statik og installationer sætter ofte begrænsninger Øg frihedsgraderne. b) Ny teknik skal kunne indbygges nemt. Vindenergi rykker til havs Solenergi rykker ind i nærmiljøet. c) Ny komfort teknologi 3. Ændret anvendelse Erhverv, institutioner, boliger a) Fleksibilitet overfor ændret funktion / behov. Koncepter som platforme med flere anvendelser (f.eks. ændrede bosætnings- og arbejdsmønstre) b) Opdeling, Installationer, akustik og regulering skal kunne tilpasses ændret anvendelse c) Bygninger som kan flyttes (uafhængige af beliggenhed) d) Ændret miljø Mere vind Mere nedbør. Statik og installationer skal kunne tilpasses. Bygbarhed 7 25-05-2010

g kan få et nøk op fremover» Indeklima og komfort Kontrol Brugeren skal have kontrol udvikling af komfort i boliger analogt til bilers udvikling de sidste 30 år. Kalibrering, overvågning og opfølgning / vedligehold på oplevet komfort. Faktor 3 på forbruget Lys Dagslys giver større komfort / bedre helbred og sparer energi til belysning Blænding / Afskærmning af solen Luft Ventilation med genvinding et must i lavenergihuse Hybrid ventilation for at minimere køling og maksimere friskluft Tætte huse fjerner træk tør luft om vinteren Temperatur Varmt vand 19% Tag 6 % Kuldenedfald minimalt overtemperaturer skal håndteres Jævn temperaturfordeling Materialer Rene materialer Udsugning 27% Emissioner fra overflader og inventar Lyd Minimering af støj udefra og fra installationer Akustikregulering Oplevet design Ydervægge 20 % Vinduer 20 % Gulv Fundament 9% Bygninger man er glade for at bygge, bo og opholde sig i. 8 25-05-2010

» Processer Arkitekt Programmering Totaløkonomisk risikovurdering LCA C2C Større integration med nærmiljø Fortætning Ændring af udbudsregler Design Integrereret design med leverandører og udførende med fra programmering og designfasen Find sweetspots - Præfabrikation / koncepter Planlægning Tilrettelæggelse af byggeriet Sunde processer BIM og VDC Bygherre? Arkitekt? Ingeniør? Udførelse Entreprenør!! Bygninger som primærkonstruktioner og slidflader nemt at skille ad / separere. Koncepter og præfabrikation Mærkning Muliggør sammenligning på tværs Drift Vedligeholdelsesplaner Overvågning af 1. Drift 2. Forbrug 3. Komfort 9 25-05-2010

» Balanced Building (Energibo) En kort præsentation

» Iterationer undervejs 11 25-05-2010

» Endeligt snit 12 25-05-2010

» Prototype Velux House 13 25-05-2010

» Balanced Building (Energibo) Balanced Building konceptet er både et bæredygtigt g tagboligkoncept og en platform, der kan danne grundlag for udførelse af bæredygtige erhvervslokaler, institutioner og lignende. Konceptet kan anvendes til nybygning og i forbindelse med renovering. Konceptet er udviklet i et samarbejdet med Velux, Rubow, Cenergia og Scandibyg 14 25-05-2010 25-05-2010 14

» Her ud over er Balanced Building 100% energineutral og producerer i højeste klasse - al energi også til apparater. Et design objekt. State of the Art idet designet sikrer fuld udnyttelse af sol, lys og naturlig ventilation og fokuserer på høj komfort og velvære for bygningens beboere/brugere. et kommunikations objekt 15 25-05-2010

» Energi Varianter 16 25-05-2010

» Energikonceptet 17 25-05-2010 1 5/25/2

» Anvendelse / Inspiration Tagbolig - Hedehusene Tagbolig - Ungdomsbo Friskole Dobbelthus 18 25-05-2010

» Renovering (med Balanced Building)

» En vigtig g brik i en effektiv (energi)renovering g 1. Balanced building er nøglen til en effektiv (energi)renovering 2. Energieffektivitet er en vedvarende energikilde 3. Balanced Building kan skaleres til at producere energi til hele ejendommen. 4. Når taget er løftet af kan facader, badeværelser, trapper, altaner mv. renoveres industrielt (og kosteffektivt) Førhen: Med Balanced Building: Bygherre? Arkitekt Bygherre? Ingeniør? Arkitekt Entreprenør Entreprenør!! Ingeniør 20 25-05-2010

» Analyse for energirenoveringer g» Varmebalance etageboliger 1951-1998 Besparelse 2 % Tag 6 % Udsugning 27% Besparelse 0,5 % Besparelse 2,9 % Ydervægge 22 % Besparelse 9 % Varmt vand 18% Vinduer 18 % Datagrundlaget er Energimærkningsordningen (EM) 8 % af etageboligmassen er mærket eller ca 5.500 Energimærker. Boliger efter 1998 ikke medregnet da de ikke umiddelbart står overfor renovering Gule pile viser varmebalancen i % Gø Grøne pile viser SBI s beregning af den mulige besparelse i % af varmebalancen Den samlede varmebalance for gruppen er 21,3 Petajoule Boliger fra før 1972 andrager over 70 % af varmebalancen (15 PJ) Besparelse 0 % Besparelse 0,3 % Gulv Fundament 9% SBI Pub 057 : Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger 16 17-03-2010 21 25-05-2010

» Energimæssige g fordele for den bestående ejendom Balanced Building berører 1. Udsugning 27% 2. Det varme brugsvand 19% 3. Transmissiontab tagkonstruktion 6% Potentiale I alt 52% 1. Energibos ventilationsanlæg med genvinding kan udnyttes for den eksisterende bygning. g 2. Solfangersystemet kan opskaleres til også at producere til moderejendommen. 3. Teknologien og varmesystemerne kommer med Energibo og kan derfor skaleres og muliggøre flere rentable energibesparelser Udsugning 27% Tag 6 % Ydervægge 20 % Varmt vand 19% Vinduer 20 % Gulv Fundament 9% 22 25-05-2010 2 25-05-

» Eksempel fortsat - Hvad mangler så før energirenoveringen er total? Facaden Samt balanceret ventilation med genvinding Lavenergi vinduer Isoleret facade Tæthed Udsugning 27% Tag 6 % Ydervægge 20 % Varmt vand 19% Vinduer 20 % Gulv Fundament 9% 23 25-05-2010