Slutrapport vedr. projekt om direkte plantemåling Udviklingscenter Årslev Carl-Otto Ottosen og Lars Bo Dziegiel Afdeling for Havebrugsproduktion, Danmarks JordbrugsForskning, DJF Anker Kuehn og Ole Bærenholdt-Jensen, DEG- GreenTeam Jan Lund, Odense Tekniske Skole Ole Dolriis Sektor for Informations- og Elektroteknologi, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, IOT 1
Baggrunden for projektet: Præcis klimastyring i væksthuse er af overordentlig stor betydning, både for plantevæksten og for energiforbruget. Ny dansk forskning koncentreret omkring dynamisk klimastyring (IntelliGrow). Resultaterne viser, at for at kunne udnytte resultaterne bedst muligt er der behov for en meget præcis måling af klimaforhold tæt på planterne, så man undgår skader på planterne, hvis temperaturen i bladene bliver for høj. Det sker typisk over middag på solrige dage, hvis plantens vandforsyning ikke er tilstrækkelig. I udviklingscenter Årslev og forskningsprojektet IntelliGrow har forskningen og udviklingen været koncentreret at finde klimastyringsstrategier, der kan reducere energiomkostningerne ved for eksempel at anvende middeltemperaturstyring over flere dage kombineret med om at finde løsninger til at måle bladtemperatur og det er godt på vej mod at give fornuftige resultater. Hvis vi på lidt længere sigt skal videre kan det være vigtigt at få et bredere overblik over en plantebestands tilstand. Projektet i et overblik Aktiviteterne var planlagt koncentreret sig om undersøgelser på basis af eksisterende måleudstyr, der ikke findes anvendt for øjeblikket i danske gartnerier. Blandt andet er det desuden vigtigt at få kortlagt, hvilke målinger på planteniveau, der er relevante og realistiske at udføre i praksis. Vi har gennemgået en del af det tilgængeligt udstyr og udstyrskomponenter og testet en række kommercielle udstyr og et specielbygget udstyr med forskellige kommercielle komponenter. Det kommercielt tilgængelige udstyr skulle afprøves af flere grunde. Dels så det hurtigt kan give danske gartnere et svar på om dette udstyr med fordel kan bruges i danske gartnerier, hvorved teknologien hurtigt kan blive anvendt i Danmark. Hvis udstyret ikke er tilfredsstillende behøves teknikfirmaer ikke bruge ressourcer på at indføre det. I praksis skete ved at vi i en periode har lejet eller udstyret af dee danske leverandører og placeret det først i DJF for testning og dataanalyse. En ting, der var vigtig at få testet var nye type IR-bladtemperaturmålinger. Foreløbige tal viste lovende tendenser idet vi fandt en både robust og relativ prisbillig sensor, som i forsøg hvor vi har sammenlignet den med andre typer temperatursensorer, viser muligheden for en ændret klimastyring som kan være mere energibesparende. Den udvalgte IR sensor blev afprøvet ifm forsøgene f.ex. koblet op til stængelflow systemet, hvor vi parallelt måler bladtemperatur, stængelstrømning og indstråling. Vi har lavet en række sammenligninger mellem den konventionelle metode til måling af temperatur i væksthuse og forskellige typer bladtemperatur målinger. Det viser meget klart, at i mange situationer viser den konventionelle måleteknik 2
ikke det, som planter så at sige oplever. Bladtemperaturmålingerne specielt, når man bruger den udvalgte teknik til ar måle uden at røre planterne viser, at man kan ændre stryingen i væksthuset. Viden om sensorerne spredes nu til virksomhederne og testes af en virksomhed. På IOT og OTS har der som spin-off været gennemført en række studenter projekter med tæt relation til dette projekt. De to vigtigste er med som bilag til slutrapporten (bilag 1 og 2). Fra et andet projekt bestilt udstyr til videobaseret måling af klorofylfluorescens, som viser graden af lysstress på planterne. Denne metode er endnu på et forsøgsstadie og ikke testet i væksthuse, men vil give os en supplerende information om plantereaktioner. I forbindelse med sensorcheck er der også foretaget en række målinger af fotosyntese på planterne i forskellige positioner på planterne, og det har i princippet vist samme mønster som med sensorer, men også påpeget noget problemer med luftfordeling. For at samle informationerne blev der desuden udviklet et databasesoftware, der samlede klimadata fra diverse sensorer og overførte dem til en database, der kunne tilgås fra internettet. Programmet er gennemgået i bilag 3. Som en mere anvendt aspekt er der udviklet en mobil målestation, der nu tilbydes som en konsulentydelse via konsulentsystemet, som kan gøre gartnerne mere opmærksomme på klimaet i planteniveauet. Et eksempel på et sådant tilbud til gartnerne er vedlagt som bilag 4. Projektet har stort set opnået de mål, som var sat at teste sensorer, at udvælge lovende sensorer, at teste en integreret dataopsamling og og sikre et rådgivningsværktøj for erhvervet. Det har desuden styrket samarbejdet mellem undervisningsinstitutioner og forskning og sikret muligheden for at uddanne flere studerende med problemområder, der er relevante for gartnerierhvervet. Direkte plantemåling, Sensorer: Stængelflow måler Måling af væskeflow i stængler er en meget kompliceret opgave da der ikke er mulighed for at lave indgreb i stængelen, fordi dette ville påvirke plantensvandoptagelse. Målingen skal foregå uden at beskadige eller stresse stænglen. Den valgte målemetode bygger på termodynamik og temperaturmåling. Måleenheden eller sensoren er opbygget som et, på langs, todelt rør. Udover dette monteres efterfølgende en termo-isoleringskappe. Måleprincippet bygger på meget præcis varmetilførsel og temperaturmålinger. Ved indløb måles temperaturen. Varmekilden tilfører en kendt varmemængde. Et stykke efter, i flow retningen, måles atter temperaturen. Måleprincippet er baseret på temperatur stigningen målt mellem hhv. indløb og udløb, sammenholdt med varmetilførslen. Varmen vil ved termisk ledningsevne fordele sig jævnt ud i stænglen gennem barken, ud fra varmekilden, både fremad og bagud. Ved større flow hastighed vil denne faktor tilføre minimal fejl. Ved lavere flow hastighed skal der kompenseres for dette forhold. Varmen tilføres elektrisk. Temperaturerne måles med termoføler. 3
Målemetoden stiller krav om: Kendskab til tætheden af det væskeførende lag i pågældende planteart. Kendskab tværsnit af stænglen Varmefylden af væsken der dog antages som for vand Varmeledningsevne i barken Kontaktmodstanden mellem bark og varmelegme/termoføler Potteplanter (Krysantemum)med stængler omkring 3 mm, har en meget lav væskehastighed, i området 3 g/ time, ved kraftig solskin. De elektriske størrelser, der måles på med dataloggeren er meget små elektriske størrelser da det drejer sig om små temperatur forskelle. Målingen bliver behæftet med stor usikkerhed da den er meget støjfølsom grundet den krævede store elektriske forstærkning. I de anvendte matematiske beregninger skal findes nogle skønsmæssige faktorer for andelen af den bagud rettede varmeledning, samt varme modstanden i barken. Disse faktorer findes bla. ud fra temperatur differencerne målt om natten ved minimal klimapåvirkning hvor væske transporten skønnes uendelig lille. Metoden egner sig ikke til on-line monitering af planters vækstbetingelser. Ved efterfølgende dataanalyse med eksperimentelt fundne faktorer kan der dog dannes et relativt billede af væske flowet i stænglen. Sensoren er vanskelig at montere fysisk på planten. Den fylder relativt meget, incl. isoleringskappe på en stængel med en diameter på 3 mm, da bladene sidder relativt tæt. Udstyret viste sig hurtigt at være urealistisk at få til at fungere præcist i et væksthus da kombinationen af dets følsomhed og det elektroniske støjniveau i et væksthus ikke var reelt at kombinere. Kan man reducere støjniveauet og acceptere relative værdier er det en mulighed at anvende det i planter, der vokser i længere tid i gartnerierne og som ikke håndteres så meget f.eks. tomater og andre væksthusgrønsager. IR temperatur måling til blade. De nyeste resultater fra forsøg viser, at bladtemperaturstyring er en anvendelig løsning, og den giver mulighed for pæne energibesparelser. Undersøgelser med styring efter bladtemperaturen viser, at lufttemperaturen normalt ligger 3-4 grader over bladtemperaturen, når planterne fungerer normalt. Derfor er mere viden om plantern es overfladetemperatur vigtig for at optimere produktionen. IR temperatur måling bygger på den kendsgerning at alle legemer med temperaturer over det absolutte nulpunkt (-273 C) udsender stråling (elektromagnetisk), hvor intensiteten er temperaturafhængig anvendes til berøringsløs temperaturmåling (pyrometri). Et pyrometer opsamler den energimængde, som et givet areal (rumvinkel) af et legeme udsender, en sensor omdanner dette til et 4
elektrisk signal, som behandles matematisk for at kunne omdanne den modtagne stråling til en temperaturvisning. Temperaturmålingen eller strålingsmålingen er over det areal på legemet, hvorfra stråling er opsamlet. Der måles kun i et delspekter (ikke alle bølgelængder). Den største energi ligger i det infrarøde (IR) spekter, så det er her, der måles. Når der måles med et pyrometer (IR), skal man være opmærksom på objektets egenskaber skal være kendt: Den matematiske behandling af den modtagne stråling forudsætter, at legemet er et sort legeme, dvs. et legeme der ikke reflekterer og ikke videresender indfaldende stråling, og samtidig er en ideel udstråler af sin indre energi (temperatur.). Et sådant legeme findes ikke, derfor skal legemets strålingskarakteristika i forhold til det sorte legeme kendes. Hertil anvendes en størrelse der kaldes emissiviteten eller emissionsgraden. Denne størrelse angiver, hvor god legemet er til at udsende energi i forhold til et sort legeme (hvor stor en brøkdel). IR Sensorens påvirkning fra omgivelserne og andre fejlkilder. Pyrometre til IR måling bygger som grundlæggende funktion på en samling af termoelementer. Termoelektricitet, Seebeck effekt, som kendes fra termopar, bygger igen på det forhold at metaller har forskellig elektronspind ved given temperatur. Herved skabes en elektrisk spænding. Målingen beror på en temperatur difference. Grundlæggende IR sensorer anvender et bad med smeltende is som reference. Som cold junction kompensation kan også anvendes termistorer. Ikke alle industrielt anvendelige sensorer anvender kompensation målt med andet følerprincip. Ofte angives der i manualer et temperatur område (overflade)for anvendelse af sensoren. Dette bekræfter ikke at sensoren er overflade temperatur kompenseret. Til forenkling af problemer ved ledningsopvarmning og modstand samt flere andre måletekniske støjkilder, indbygges ofte en elektrisk forstærker der omdanner spændingsmålingen til et strøm signal. Den anvendte forstærker elektronik har ofte en temperatur følsomhed der påvirker forstærkningsgraden. Forsøg har vist en direkte afhængighed mellem overfladetemperaturen af sensoren og den indikerede temperaturvisning. Emissiviteten er bl.a. afhængig af materiale, overfladebeskaffenhed, overfladeform, bølgelængde og temperatur. Som eksempel på bølgelængdeafhængighed kan nævnes, at skrivepapir i det infrarøde område er et næsten sort legeme (emissiviteten er over 0,9)..! Herudover skal man bl.a. være opmærksom på mulig refleksion fra andre legemer. Det er derfor nødvendig med et godt kendskab til ovenstående faktorer i pågældende målesituation, hvis der skal komme et troværdigt resultat ud af målingen. Målespot. Som tidligere omtalt bygger målingen på en gennemsnitsværdi af strålingen i sensorens rumvinkel. Dette faktum stiller krav om kendskab til at sensorens synsvinkel er fuldt dækket af måleobjektet. Hvis ikke hele sensorens synsvinkel er dækket vil den indikerede målte værdi kun være et gen- 5
nemsnit af den stråling sensoren ser evt. fra andre kilder med væsentlig forskellig temperatur fra bladet. En måde at imødegå den tidligere nævnte følsomhed af overfladetemperaturen kan være at måle overflade temperaturen og efterfølgende ad matematisk vej kompensere for denne. Denne løsning kræver en målekanal yderligere samt software til den matematiske behandling. I projektet har vi udviklet en løsning der forenkler anvendelsen og ikke fordrer flere målekanaler og yderligere matematisk software. Der er udviklet et elektronisk styret varmelegeme, der holder en konstante overfladetemperatur på føleren og derved reducerer påvirkningen af fejlkilder og derved misvisning fra sensoren. Lokalt mikroklima målestation direkte ved den enkelte plante. Klima målinger i væksthuse, temperatur og fugtighed, foretages ét sted, ofte et stykke over bordene, således målestationen ikke generer det daglige arbejde med sprøjtebom og flytbare transportindretninger. Der kan ofte nemt forekomme gradienter i temperaturen, fugtighed og CO 2. Lysmålingen foretages normalt udenpå huset. I praksis vil der forekomme vandrende skygger fra bygningskonstruktionen, gennem dagen. For at skabe et mere detaljeret billede af klimaet tæt på den enkelte plante, hvad den oplever, har vi lavet en målestation. Med målestation, der er opbygget af en Campell Scientific CR 10X datalogger, måles følgende parametre: PAR lys i plantens position Bladtemperatur på øverste blade Bladtemperatur ned i plantemassen Aspireret rumtemperatur tæt ved planten Til måling af rumtemperaturen anvendes en termistor. Termistoren sidder i en svagt ventileret strålings afskærmning. Ventilationen skal kun lige netop udskifte luften ved termistoren og ikke påvirke mikroklimaet ved planten. Lysmålingen fortages over planten med en Hamammatsu fotodiode type, G1126-02, filtreret med opal polycarbonat ( Eva Rosenquist & Jesper Mazanti Aaslyng) Målingerne har været vist og sammenholdt med målingerne fra væksthusets klimacomputer i web- applicationen. www.ucaaa.dk/plantemaaling (bilag 3) Som dele af dette projekt er det på teknikum udarbejdet forskellige studenterprojekter, som er baseret på plantemålingsprojektets idegrundlag. De gennemgås ikke nøjere, men præsentation af dem findes i bilag 1 og 2. Web baseret dataopsamling Et specielbygget udstyr med forskellige kommercielle komponenter er udviklet og er nu opkoblet med web CAM og viser løbende klimaresultater (og billede fra 6
forsøgsopsætningen). Der lægges løbende informationer ind på hjemmesiden, som er målrettet mod gartnerier og undervisning (bilag 3) Overvejelserne bag denne konstruktion er, at der samles mange forskellige data i gartnerierne. For eksempel manuel aflæsning af instrumenter, notering på papir-skemaer og datalogning på klimacomputere. Normalt foreligger der ikke et samlet overblik over disse data. Det udbytte, man får fra et system, som kan vise flere ting sammen, er, at man umiddelbart ser sammenhængen mellem planlagt og realiseret produktionstid og klima. Det giver nye muligheder for væksthusproduktionen. Formålet er derfor at arbejde både med indsamling af data, herunder hvordan denne dataindsamling kan automatiseres, samt behandling af disse data i et system, hvor brugeren får mulighed for at kombinere data til en enkel og overskuelig præsentation. Der blev fremstilles 2 løsninger. En løsning til konsulenter, som er på farten og som skal kunne hente data fra forskellige gartnerier og forskellige enheder. Det kan være dataloggere eller data fra DGT Superlink. Konsulenten skal kunne tilgå opsamlede data hele tiden. Derudover kan der fremstilles en løsning, som skal fungere som en fast installation i et gartneri. Denne løsning skal automatisk hente data fra enheder i gartneriet. Præsentation af data skal kunne ses fra Internettet. Dette er ikke omfattet af det nuværende projekt. Dette konsulentværktøj fremstilles ved at lave importeringsværktøj, hvor man kan tilføje gartnerier, afdelinger og huse. Man kan derefter tilføje enheder som dataloggere eller Superlink. Når enheder og placering er på plads, kan man manuelt importere data fra en tilføjede enheder til en lokal database. Fig 1. Eksempel på skræmbillede fra dataopsamlingsværktøj 7
Når man ønsker at kigge på de data der er samlet i systemet, bruger man en browser og kigger via en lokal webserver på data fra den lokale database. Den faste installation bygges op med en webserver og en database, som er tilgængelige fra Internettet. Serveren behøver ikke nødvendigvis at være placeret på selve gartneriet. I selve gartneriet installeres der et værktøj, som automatisk kan hente data fra enheder i det interne netværk og lægge disse data ind i den eksterne database. For at få system testet, skal systemet installeres og køre på forsøgsstation Årslev. Dette kræver at systemet bliver tilpasset til det nuværende netværk. Pga. sikkerhed findes alle maskiner bag en firewall. Den eneste computer der kan kontaktes fra Internettet er selve serveren, hvor webserveren og databasen befinder sig (bilag 3 gennemgår hele systemet nøjere) Testo, afprøvning af løse klima målere med datalagring. Med erfaringerne fra mikroklima målestationen er udbudet i Danmark, af løse små målere med datalagring undersøgt. Firmaet, Buhl & Bønsøe, der forhandler Testo (www.testo.com) reflekterede på forespørgslen og har stillet materiale til rådighed for afprøvning. Disse målere kan også anvende som kontrol af klimastyringens målere. Testo har en serie af små dataloggere der måler relativ luftfugtighed og temperatur. Målerne kan fås både med (175-H2)og uden display (175-H1). Dataene vises samt programmeringen af dataloggeren foretages via et tilhørende computerprogram, Comfort Software. Selve dataloggerne fylder som husholdningstændstiks æske. Ved programmering af dataloggerne kan målehyppigheden vælges hvo efter den automatisk viser batteri levetiden og tidslængden den kan lagre data for. Den kan rumme 1850 enkelt logninger. Ved en logningshyppighed på hvert 5 minut vil det give en horisont på 6 døgn.! Det kan vælges om den enten skal stoppe logningen ved fuld datahukommelse, eller om den skal fortsætte og overskrive de ældste data, således det er tiden bagud fra datahentningen der vises. Ved hver logning skrives også tidspunktet. Det interne batteri har en lang levetid på over1 år. Ved programmeringen kan man give hver logger et unikt navn eller anden kode til identifikation. Data kan enten overføres til computerprogrammet via den optiske interface(uden elektrisk forbindelse), eller kan opsamles med et lille lagringsmodul der kan rumme dataindhold fra flere målere og efterfølgende overføres til PC en. I Comfort Softwaren er også et rapport genererings værktøj hvor data gemmes i Excel format og kan vælges vist som kurver, søjler eller som dataark Der findes også en lysmåler med datalogger men den adskiller sig på nogle punkter. Lysmåleren heder Testo Model 545. Bølgelængdeområdet er ikke angivet, men den kan programmeres til to følsomheder. Den kan som de andre datalogger gives et navn på logningen. Hukommelsen er opdelt i 99 forskellige pladser med totalt 2400 datapunkter. Hver plads kan tildeles et navn på 8 karakterer. Logger stopper automatisk når hukommelsen er fuld. Den kan også anvendes til manuelt at lave og gemme spotmålinger ipå de enkelte hukommel- 8
sespladser. Denne mulighed kunne tænkes anvendt ved måling af kunstlysfordeling. Måleren kan som de andre målere programmers til automatisk at gemme data efter et interval. I denne forbindelse skal man dog være opmærksom på batteriets levetid ikke garanteres til mere end 50 drifts timer. Hvis måleren skal anvendes til logninger udover denne tidsramme vil det kræve en ombygning med ekstern strømforsyning. Data visning sker på samme måde i Comfort Software som med andre dataloggere. Udstyret ser lovende ud bortset fra lyssensorens energiforbrug. Det er i hvert fald et oplag alternativ til små gartnerier uden avanceret elektronik, således at de kan få mere information omkring klimaet i deres væksthuse. Fig 2. Eksempel på lysmåling over 5 dage, fra Testo Comfort Software rapport Distribueret lysmåling i væksthuse. Lysmåling er normalt i punktform med et aktivt areal på 10 mm 2. I væksthuse måles lyset normalt udendørs. Der er af interesse at kende det tilstedeværende aktive lys i planternes position da der sker lysreduktion ved dæmpning fra glas og smuds. Ved en punktformet måling vil der opstå en del fejlmålinger gennem dagen ved solens vandring over himmelen, grundet skygge dannelser fra bygningskonstruktionen. Hvis målingen anvendes til registrering har det ikke nogen betydning, men hvis målingen anvendes til styring og regulering vil det give meget misvisende signal. 9
Målestationer oa. tekniske installationer skal ikke være for store i omfang for ikke skygge unødigt. Der er lavet forsøg på løsning af dette problem ved at anbring et bundt optiske fibre (Ø= 2 mm) foran en lysmåler. Fibrene er i dette sammenhæng mht. skygning tynde og kan anbringes med en fysisk udstrækning over et større areal eller på linie. Det kræver dog en måleforstærker til fotodioden grundet et svagere signal. Fibrene er anbragt i en sekskant med en dummy fiber i midten. Ved laboratorieforsøg hvor fibrene i vilkårlig sammensætning, i forskelligt antal, er belyst med standardiseret lyskilde fås flg. resultat. Lysmåling med optiske fibre 250 PAR lys i µ mol 200 150 100 50 0 0 1 2 3 4 5 6 Antal eksponerede optiske fibre Fig. 3. Mulighed for at lave lysmåling i huset, som flere samlede punktmålinger, evt. på linie. Til minimering af skygge virkning fra bygningsstruktur/komponenter. Afprøvning af Phytomonitor. I begyndelsen af projektet havde vi lejet en såkaldt phytomonitor enhed, som er udstyret med lyssensor, temperatursensorer, sensor for jordfugtighed, for frugt udvikling og for stængelstørrelse. Den blev i en periode og efter adskillige indkøringsproblemer mht. Både soft og hardware monteret i væksthuset. Da den blev leveret med faste sensorer og faste kalibreringer lykkedes det os aldrig at få den til at fungere særligt pålideligt. Udvikling af rådgivningstilbud. DEG GreenTeam har deltaget i projektet med delprojektet at udvikle et rådgivningstilbud om måling på planteniveau. Dette rådgivningstilbud består af at DEG GreenTeam opstiller måleudstyr i gartnerier i planteniveau og samtidig logges gartneriets egne klimadata. Efterfølgende bliver data fra begge kilder bearbejdet, således de kan sammenlignes og afslutningsvis udfærdiges en rapport til gartneriet (eksempel på dette i bilag 4) OTS udarbejdede et redskab til databearbejdning, primært til brug for webapplikationen, og til brug for DEG GreenTeam. Da denne webapplikation skulle køre med DJFs klimacomputer blev den udarbejdet til DGTs superlink 3 (= Windowsudgaven) (bilag 3 og gennemgået tidligere i teksten) 10
Max 25 % af danske gartnerier har DGTs superlink 3, så der er brug for manuelle metoder til bearbejdning af data for de fleste gartnerier. En anden begrænsning er at når webapplikationen indstilles til timeopdeling, kan der max. udlæses en uges data af gangen. Parallelt med OTS s arbejde har vi i DEG GreenTeam sammensat 2 sæt måleopstillinger, bestående af en datalogger og et sæt følere der måler temperatur, luftfugtighed og lys i plantehøjde. Temperatur og luftfugtighed måles både i toppen af planten og i bunden af planten. Den ene opstilling indeholder desuden en føler til dugpunkt og den anden opstillling indeholder en CO 2 -måler. Måleopstillingerne er først prøveopstillet på DJF parallelt med DJF's tilsvarende udstyr, for at afklare pålidelighed af følerne, og opstillingen som helhed. Dette forløb tilfredsstillende. Derpå er disse opstillet konkret i et potteplantegartneri hvortil der er udarbejdet en rapport. Denne er vedlagt som bilag 4. Målingerne og den følgende rapport kan målrettes til at afklare specifikke spørgsmål som for eksempel: - Hvorfor kommer der meldug i planterne på trods af fugtstyring af klimaet? - Hvad er bladtemperaturen (plantetemperaturen) en sommerdag lige før gardinerne går på, og hvad er den derefter? - Hvad er forskellen på luftfugtigheden i toppen og bunden af planten? - Er lyset det samme målt inde ved planterne, som det beregnede, der styres efter i dag? (I dag styres efter en udemåling, som korrigeres af et antal faktorer, der indstilles på den enkelte klimacomputer.) På længere sigt kan vi måske optimere klimaet på baggrund af erfaringerne herfra. For eksempel kan vi måske lade skyggegardinerne styre af bladtemperaturen. eller spare på opvarmning eller el til vækstlys, når lysniveauet målt i plantehøjde, fortæller at der ikke er basis for fotosyntese. Hovedkonklusioner Projektet har sat fokus på problemerne med at skaffe pålidelige informationer fra sensorer tæt på planterne og dermed været med til at hjælpe erhvervet med at tænke mere på klimaet tæt på planterne. Der findes efter projekter en række erfaringer med forskellige sensortyper, som er konkret udmøntet i et rådgivningstilbud bestående af måleudstyr og software. Projektet har styrket forbindelserne mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner i regionen (se desuden herunder om Videncenter for Teknologianvendelse i Biologisk Produktion.. Endelig er er sat endnu mere fokus på problemer med korrekt måling af klimaet. Et web baseret værktøj er udviklet og vil kunne anvendes f.ex. af skoler mv. til undervisningaspekter. Et par artikler om projektet: Kuehn, A. & Ottosen, C.-O., 2003. Måling af planteniveau - hvordan har planten det? Gartner Tidende 119(34), 30-31. Ottosen, C.-O., 2003. Hvem vil købe økologiske potteplanter. NyOttosen, C.-O., 11
2003. Målinger tæt på planter - hvad kan det bruges til? Gartner Tidende 119(46), 14-15. Ottosen, C.-O., 2003. Neudenken auf dem Gebiet der Klimaregelung. Gartner Tidende 119(4), 107-108. Ottosen, C.-O., 2003. Nytænkning indenfor klimastyring. Gartner Tidende 119(4), 106-107. Desuden er der sket en række præsentationer i forbindelse med åbent hus arrangementer og temadage bla. For gartnerskoler og konsulenter. Et par artikler vil blive lavet på basis af denne rapport. Afledte resultater af projektet Arbejdsområdet omkring bladtemperaturmåling forventes at udløse en ansøgning om innovationsmidler fra Fødevareministeriet med deltagelse af to gartnerier og et eller to tekniske firmaer samt DJF og IOT, hvor målet er at anvende termovision i kombination med andre termofølere til implementering af en bedre bladtemperaturstyring i arter, hvor bladtemperaturen er kritisk. Et konkret spinoff på dette projekt og andre projekter i Udviklingscenter Årslev er at der på IOT er der etableret et Videncenter for Teknologianvendelse i Biologisk Produktion. Videncenterets primære opgave er at etablere projektinitierende samarbejde mellem erhvervsvirksomheder, brancheorganisationer, konsulentvirksomheder, forskningsinstitutioner samt uddannelsesinstitutionen, hvor målet er at skabe et dynamisk udviklingsrum, hvorigennem interessenter ved aktiv deltagelse kan opnå en væsentlig kompetencevækst. IOT finder det naturligt, i første fase, at etablere samarbejde med den del af biologisk produktion der omfatter landbrugets planteavl samt gartnerierhvervet. Valget af disse erhvervsområder skyldes dels at disse i dag er at betragte som højteknologiske produktionsvirksomheder med et stort automationsbehov, hvilket er en nødvendighed for at forblive blandt de førende producenter på verdensmarkedet og dels fordi disse udgør en stor del af det Fynske erhvervsliv. Indledningsvis vil videncentret fokusere på gartnerierhvervet, hvor udviklingen og forskningen inden for optimering af dyrkningsformer er koncentreret om følgende problemområder: at opnå kortest mulig produktionstid minimere ressourceforbrug (el, vand, varme, gødning, svampe og insektbekæmpelse, m.m.) opnå høj kvalitet ( pæneste form og farve) begrænse miljøbelastningen i form af alternativer til pesticider, stråforkortere, m.m. forenkle produktionsovervågning af større/flere enheder. 12