nr. 28 - September 2012 medarbejderbladet Sygefravær: Nedsat med 30% Giv tid: Når tale tager lang tid Digitalisering: Den levende politik
Rosendahls Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Thomas Reil Tlf: 61015 mail: thar Journalistisk redaktør: Ole Asmussen, kommunikationskonsulent Fællesforvaltning Tlf: 61005 mail: oga Redaktion Mette Dalsgaard, udviklingskonsulent Borger & Arbejdsmarked Tlf: 69246 mail: metd Jens-Erik Bundgaard, landmålingstekniker Teknik & Miljø Tlf: 61552 mail: jeb Lærke Østergaard Støchkel kommunikationskonsulent Fællesforvaltning Tlf: 61006 mail: lrstc Lisbeth Breindahl Jørgensen, kommunikationsmedarbejder Sundhed & Omsorg Tlf: 61769 mail: lbj Mikkel Mosen, kommunikationskonsulent Børn & Kultur Tlf: 61806 mail: mimos Layout: Conny Bech Thomsen, litograf Fællesforvaltning Tlf: 61317 mail: cbt Tegnere: Carsten Schlein, bygningskonstruktør Teknik & Miljø Tlf: 61404 mail: csc Pia Kristensen, Social- og sundhedsassistent Sundhed & Omsorg Tlf: 68650 mail: pikr Fotos: Torben Meyer, fotograf Børn & Kultur Tlf: 63882 mail: tme Alle har adgang til EKnet En lille undersøgelse har vist, at 10% af de ansatte ikke ved, at alle ansatte ved Esbjerg kommune har adgang til kommunens intranet, EKnet. Det har de. Det eneste du skal have for at komme på EKnet er en computer med internetadgang og et NEMid. Åben www.esbjergkommune.dk Klik i øverste højre hjørne på Medarbejder-login. Nu åbnes Medarbejderportalen. Vælg om du vil se din arbejdsmail eller kalender, eller om du vil se EKnet. Log på via NEMid og du har fuld adgang til informationerne på EKnet bl.a. Medarbejderbladet. Har du en kommunal mobiltelefon, kan du også logge på med dit sædvanlige brugernavn og adgangskode. Hvis du gør det, modtager du en kode på din mobiltelefon, som du så kan logge på med. Udgiver: Esbjerg Kommune Oplag: 11.000 stk. Udkommer fire gange årligt Tryk: Rosendahls 541ÊTRYKSAGÊ457Ê
3 skarpe om budget Af Ole Asmussen Kommunikationskonsulent Tlf.: 61005 mail: oga Kommunaldirektør Otto Jespersen besvarer i hvert nummer af Medarbejderbladet 3 skarpe spørgsmål. Denne gang er de om det kommende budget. Fyringer Serviceniveauet Udvikling Vi har jo et meget stramt budget i kommunen. Kan vi undgå fyringer, når vi skal spare næsten 900 mio. Kr. over de næste fire år? Svar: Der er ingen tvivl om, at det bliver endog meget svært at undgå at skulle reducere i personalet. Men det er jo en politisk prioritering og beslutning, så på nuværende tidspunkt kan jeg ikke svare på spørgsmålet. Kommer det til personalebesparelser har vi som altid andre muligheder end fyringer, som skal afprøves først, fx naturlig afgang eller frivillige afgangsordninger. Send spørgsmål Har du et spørgsmål, som du gerne vil have kommunaldirektør Otto Jespersen til at svare på i næste nummer af Medarbejderbladet, så skal det sendes til sekretær Margit Sørensen, på mail marso@esbjergkommune.dk Med de besparelser der venter os de næste år, må der nødvendigvis også være reduktioner i serviceniveauet. Hvordan vil det påvirke vores serviceniveau, og hvordan får vi det meldt ud til borgerne? Svar: Det vil næsten være underligt hvis en så stor besparelse ikke vil ramme serviceniveauet. Igen er det en politisk beslutning, hvor der skal sættes ind. I øjeblikket har vi dog stor fokus på hvordan de digitale muligheder kan udnyttes, ligesom vi gransker arbejdsgange i hele organisationen. Begge dele vil kunne medføre besparelser og måske endda en højnelse af serviceniveauet på visse områder ved fx digital selvbetjening og hurtigere sagsbehandling. Såvel byrådet som ledelsen ser naturligvis helst, at serviceniveauet kan holdes, men hvis der skal ske reduktioner tror jeg, at borgerne er klar over, at det er en nødvendighed at spare og at vi derfor vil kunne forklare og begrunde reduktioner. Det handler i høj grad om klare og begrundede informationer. Vil der i budgetrunden kun være fokus på at spare, eller er der også fokus på udvikling, så kommunen ikke går helt i stå?. Svar: Borgmesteren sagde i sin budgettale da byrådet havde 1. behandling af budgettet: En by, der ikke er i udvikling, er under afvikling. Derfor er det kommunale budget ikke kun et spørgsmål om at spare på udgifterne, men et spørgsmål om at udvikle og forbedre servicen over for borgerne på en så effektiv måde som mulig. Udvikling er en absolut nødvendighed for at kunne klare kravene i de kommende års budgetter. Dertil kommer, at en del af budgetterne også handler om øgede indtægter, og for at få disse er det nødvendigt at udvikle kommunen, så den vedbliver at være attraktiv for både borgere, erhverv og besøgene. Det kan betyde, at vi på kort sigt skal investere i at udvikle nogle områder, som på længere sigt kan tjene sig hjem igen og endda give overskud. 3
Ned med sygefraværet Af Ole Asmussen Kommunikationskonsulent Tlf.: 61005 mail: oga 4 Hos Entreprenør har de på rekordtid reduceret sygefraværet med 30% og det er kun sket ved at snakke til og med medarbejderne. I år forventer Entreprenør at sygefraværet bliver på gennemsnitlig 14 dage per helårsansat. Og målet er 8 dage når vi når 2016. Et tal, der står i skærende kontrast til de 21 dage sidste år, hvor Entreprenør var den afdeling, der havde det højeste sygefravær i Teknik & Miljø. - Vi blev simpelt hen nødt til at gøre noget ved så højt et fravær, siger entreprenørchef Jørn Madsen og administrationschef Hanne Nissen Oust, og derfor bad vi ved årsskiftet AM-gruppen om at analysere vores sygefravær for at finde ud af, hvordan fraværsmønstret egentlig ser ud. Er sygefraværet som vi går og tror eller er virkeligheden en anden, Det viste sig at fraværet ikke er fredags/mandagssyge og at sygefraværet er ligeligt fordelt med ½-delen korttidssygdom og ½-delen langtidssygdom. Nøjagtig lige som andre steder i kommunen. Vores var blot større. Under devisen der hvor man sætter fokus sker der forandringer blev der sat et projekt i gang om nedbringelse af sygefraværet. Siden april i år er der strammet gevaldigt op på procedurerne omkring sygefravær, som for eksempel at holde sygesamtaler og omsorgssamtaler med sygemeldte og brug af statistikker på sygefraværet hos lederne af Entreprenørs 7 funktionsområder. Ikke for at presse syge medarbejdere på arbejde, men for om arbejdspladsen kan hjælpe den sygemeldte med at blive rask og måske komme lidt før på arbejde igen. - Ved at sætte sygefraværet så meget på dagsordenen har vi fået os snakket frem til, at alle synes det er helt ok, at arbejdspladsen ringer til en sygemeldt og får en snak om hvad man fejler og hvordan arbejdspladsen måske kan hjælpe, siger Hanne. Måske er det arbejdet, der har gjort en medarbejder syg, måske er det værktøj eller beklædning, der er noget galt med eller måske er det noget privat. Og kommer årsagen først frem er det måske muligt at arbejdspladsen kan hjælpe med at blive rask igen eller måske med at komme tilbage på nedsat tid, måske til noget andet arbejde, indtil man er frisk igen. Udbud og konkurrence - Vi er jo en arbejdsplads, der er hårdt udsat for konkurrence og vores arbejde bliver udbudt i licitation. Det har vi heldigvis vundet sikkert hver gang indtil nu, men senest var marginalerne på tilbuddene ikke ret store. Derfor kan et lavt sygefravær betyde meget for, om vi vinder udbuddet og dermed har vores arbejdsplads eller ikke, siger Jørn. Det er muligt, at de færre sygedage betyder, at vi ikke skal være så mange medarbejdere, men jeg kan garantere, at vi ikke fyrer medarbejdere, fordi de bliver raske eller får færre sygedage! En fjerdedel af vores medarbejdere har en alder på 58+, så den naturlige afgang bliver stor over de kommende år. En anden årsag til succesen er, at alle er meget engagerede i projektet. - Det handler om de såkaldte bløde værdier som ejerskab, medindflydelse, tillid og at blive hørt, siger Hanne. Det handler om at blive værdsat og at alle ved, at det gør en forskel om man er mødt på arbejde. Det ændrer også holdningerne til, hvornår man er syg og om man behøver at være syg hele dagen måske kan man møde til middag! Ikke mindre syge Også på medarbejdersiden er man godt tilfredse med projektet og de hidtil opnåede resultater. Arbejdsmiljørepræsentant for de grønne, Lisbeth Roos er imponeret over, at medarbejderne har taget projektet til sig i så høj grad. - På teammøderne er der blevet gjort meget ud af at fortælle, hvor stor betydning sygefravær har for, om vi har vores arbejdsplads eller ej, siger hun. Projektet gør os
> Vi er jo glade for vores arbejdsplads, så motivationen for at nedbringe sygefraværet er stor, siger arbejdsmiljørepræsentant for de grønne Lisbeth Roos. ikke mindre syge, men måske hurtigere raske. Vi er blevet bedre til at acceptere, at man ikke altid er på 100% lige som det er tilladt at komme senere en dag, hvis man har været syg om natten. Det handler om en holdningsændring både for medarbejdere og ledelse. - Det gør mig glad at se engagementet blandt alle medarbejderne, siger Jørn Madsen. Det er i vores alles interesse at nedbringe sygefraværet. Det kan meget vel være det, der styrker vores konkurrenceevne, så vi kan beholde vores arbejdsplads efter næste udbudsrunde. 5
Der er udskrevet valg Af Helle Pedersen Personale & Udvikling Tlf.: 61221 mail: hpe Hvert andet år er der valg til MEDsystemet og valgene foregår her i efteråret. Esbjerg Kommune har et MED-system et enstrenget system hvor de to ben er sikkerhed og samarbejde. Ifølge den aftale, som er lavet mellem Esbjerg Kommune og de faglige organisationer, skal der ske valg hvert 2. år og da seneste valg var i efteråret 2010, ja, så er det tid igen. Den 1. september blev valgene sat i gang med udsendelse af materiale til de faglige hovedorganisationer, som forestår udpegningen til Forvaltningsudvalgene og til Hovedudvalget. Der er også sendt materiale ud til alle direktørområder, som sørger for at få sendt videre til alle formænd og næstformænd i de lokale MED og sidst, men ikke mindst er der sendt materiale ud til hele kommunens arbejdsmiljøorganisation, der tæller i alt 246 arbejdsmiljøgrupper. Hver arbejdsmiljøgruppe består af en arbejdsmiljørepræsentant og en leder, så det er rigtig mange valg og udpegninger, der skal falde på plads, på kort tid. Arbejdsmiljøgrupperne skal på plads først fristen er allerede den 19. oktober og det er vigtigt, at denne frist overholdes, da de efterfølgende valg til lokal-med, forvaltnings-med og Hoved-MED er afhængige af at der er sket valg til arbejdsmiljøorganisationen. Den 17. december skal valget til Hoved- MED være på plads, så det nye MED-system er køreklar den 1. januar 2013. Det er lederen i din afdeling, der skal sætte valget på dagsordenen og sørge for, at det bliver gennemført Tidsplan MED-valg 2012 Valgene skal gennemføres efter denne tidsplan, som også fremgår af de enkelte oversigter over valgene. Det er meget vigtigt, at specielt fristen for valgindberetning for arbejdsmiljøgrupperne overholdes, da valgprocessen videre op i MED-systemet ellers forhales. De nyvalgte medarbejder- og arbejdsmiljørepræsentanter skal træde i funktion pr. 1. januar 2013, og valgperioden er frem til 31. december 2014. Tidsplan Med-valg 2012 Valg til arbejdsmiljøgrupperne Valg/udpegning til lokal-, afdelings- og forvaltningsudvalgene Udpegning til Hovedudvalget Gennemførelse af valg/udpegning Valgene/udpegning skal være afsluttet og indberettet senest 1. september 19. oktober 2012 19. oktober 2012 22. oktober 23. november 2012 23. november 2012 Inden 17. december 2012 17. december 2012 6 Spørgsmål til procedure m.m. Man er velkommen til at kontakte fuldmægtig Helle Pedersen (hpe@esbjergkommune.dk) personalekonsulent Anne Bannerholt (anba@esbjergkommune.dk) eller HR & Administrationschef Flemming Mortensen (fm@esbjergkommune.dk).
nr. 27 - juni 2012 medarbejderbladet Farvel: Skovens mand på pension nr. 28 - September 2012 medarbejderb lad et nr. 26 - marts 2012 Hængt ud: 3 dage på forsiden Uddannelse: Efterårets kursustilbud medarbejderbladet Undersøgelsen blev bl.a. foretaget med kommunens små bærbare apparater til spørgeskemaundersøgelser. Sygefravær: Nedsat med 30% Tema: Digitalisering Førstehjælp: Lær at rede liv Dagplejere: Ud i naturen Bladet bliver læst 74 % af medarbejderne læser i Medarbejderbladet når det udkommer. Bladet læses mest på arbejdet og 81% synes at artiklerne i bladet er spændende og interessante. Sådan lyder de ikke helt fuldgyldige konklusioner af en spørgeskemaundersøgelse, som Medarbejderbladet lavede i april måned i år. Ikke helt fuldgyldige hentyder til, at der ikke kom så mange svar på spørgsmålene som ventet. Kun 33% svarede og vi skulle op på mindst 66% for at vi kan udlede noget gyldigt. Men tager man dette forbehold og ser på resultatet af de knap 200 besvarelser, ser billedet ud som beskrevet. - Vi lavede undersøgelsen for bl.a. at få svar på om bladet bliver læst, hvad der bliver læst og om det vil blive læst, hvis vi sparer trykkeudgiften og kun udkommer som et digitalt blad på EKnet, siger ansvarshavende redaktør, kommunikationschef Thomas Reil. Desværre fik vi ikke så mange svar, men Giv tid: Når tale tager lang tid Digitalisering: Den levende politik Af Ole Asmussen Kommunikationskonsulent Tlf.: 61005 mail: oga vi tillader os alligevel at tage de svar vi fik som en rettesnor til, hvordan det ser ud som helhed. Det er artikler om sundhed på jobbet/arbejdsmiljø og personaletilbud, der topper læselysten. Desuden læser man gerne artikler om udviklingstendenser og kort nyt. Er der artikler fra en bestemt forvaltning bliver de for det meste kun læst af denne forvaltnings medarbejdere. 39% siger nemlig, at de sjældent eller aldrig læser artikler fra andre forvaltninger end ens egen. - Meningerne om, hvad der er godt læsestof, tager vi naturligvis til os i redaktionen, hvor vi vil prioritere disse områder, siger redaktøren. Så må vi lade forvaltningernes egne nyhedsbreve skrive om interne arbejdsopgaver. På spørgsmålet om bladet vil blive læst, hvis det kun udkommer elektronisk på EKnet svarer 71% at så vil man ikke få det læst. Så indtil videre mener redaktøren ikke at tiden er inde til den helt elektroniske løsning. 7
Personalegoder Bruttolønsordningen ophører til nytår, men der er stadig mange fordele ved at være ansat ved Esbjerg Kommune. For 3 år siden introducerede Esbjerg Kommune en lang række nye personalegoder, delvist finansieret via bruttolønstræk, dvs. over skatten. Flere end 10% af alle medarbejdere har brugt et bredt udvalg af goderne, hvor især it-udstyr og avisabonnementer var populære. Men i løbet af de tre år, der siden er gået, er fordelene blevet udhulet i en sådan grad, at medarbejderne ikke længere kan bruge ordningen. Derfor stopper bruttolønsordningerne ved årsskiftet. Men dermed er det slet ikke slut med goder for de ansatte ved Esbjerg Kommune. - Kommunen tilbyder stadig mange personalegoder til sine medarbejdere, siger Flemming Mortensen, der er HR- og administrationschef i Personale & Udvikling. Og mange af dem har vi haft i mange år efterhånden. Det gælder feriefonden, motionstilbud og ikke mindst de mange uddannelsestilbud på både faglige og livsstilsmæssige områder, hvor sidstnævnte har det formål at sætte kursisterne i stand til at passe deres job på trods af smerter og ubehag, primært problemer i knæ, nakke, ryg og skuldre. I alles interesse Mange af goderne handler om at udvide sin faglige horisont, at holde sig frisk og sund samt at lære noget om gode sociale relationer. De mange goder, som kommunen mener er interessante og som bliver tilbudt, er heldigvis også nogle som de ansatte har interesse i. Fagligheden kan aldrig blive for stor, sunde medarbejdere er gode medarbejdere og har man det socialt godt kollegerne imellem går samarbejdet meget lettere. - Naturligvis er goderne også til fordel for virksomheden, idet disse bl.a. indgår som en del af kompetenceudviklingen, men det er stadig frivilligt at benytte sig af dem siger Flemming Mortensen. Tilbud, der ikke bliver brugt, bliver løbende skiftet ud med nye tilbud. Vi arbejder altid på at finde nye tilbud til gavn for medarbejderne og er også modtagelige for nye ideer. 8 På EKnet kan du finde alle personalegoder under Medarbejder.
Af Ole Asmussen Kommunikationskonsulent Tlf.: 61005 mail: oga Her kan du se, hvilke goder der bl.a. er: Tilbud Indhold/formål Se mere Kursus/uddannelse Feriefonden Personaleforeningen REB Kursustilbud inden for faglighed, samarbejde, arbejdsmiljø, it og livsstil At udleje ferieboliger til de ansatte til en fordelagtig pris At fremme sammenholdet og styrke kammeratskabet blandt medlemmerne. Kontingent: 20 kr, mdl. De interne kursustilbud kan ses på EKnet. Klik på den gule pære øverst på forsiden. www.esbjergkommunesferiefond.dk fmd. Bente krogsøe, tlf. 7616 1209 EKnet, Medarbejder, Reb Fmd. Jens Peter Christofferson Tlf. 7616 1818 Kunstforeningen At fremme interessen for kunst EKnet, Medarbejder, Kunstforeningen Fmd. Lars Waldemar Tlf. 7616 5139 Markedspladsen Køb og salg af diverse effekter blandt medarbejderne EKnet, Medarbejder, Markedspladsen Rabat til motionscentre Rabatordninger for medarbejderne På EKnet, medarbejder, Motion, kan du se listen over rabatgivende motionscentre i kommunen Egne motionsrum Esbjerg Rådhus, Hedelund, Ravnetrim EKnet, Medarbejder, Motion Vestkystløbet Idrætsnattens løb Deltagerbetaling, trøjer og social sammenkomst EKnet, medarbejder, Motion Boldklubben firmaidræt Håndbold, fodbold, badminton, Mountainbike EKnet, Medarbejder, Boldklubben Fmd. Torben Bergmann Tlf. 7616 1383 Medarbejderbladet Information og artikler om og til medarbejderne Udkommer til alle ansatte 4 gange årligt. Redaktør Thomas Reil Tlf. 7616 1015 Lokale tilbud Frugtordning, Kaffe/te, fællesdage mv. Aftales lokalt i afdelingerne Faglige klubber Fagligt sammenhold EKnet, Medarbejder 9
> Når en patient udskives fra hospitalet kommer Helle Fønss Bach eller en af hendes kollegaer på hjemmebesøg.
Når talen forstummer Af Lærke Østergaard Støchkel Kommunikationskonsulent Tlf.: 61006 mail: lrstc Det er virkelig, virkelig, virkelig. Og så kommer sætningen ikke videre. Forestil dig frustrationen, hvis du pludselig ikke kan udtrykke dine tanker. Hvert år rammes over 350 borgere i Esbjerg Kommune af en pludselig hjerneskade oftest efter en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Omkring en tredjedel af de ramte får problemer med at kommunikere. De får afasi, der både kan påvirke evnen til at tale, til at skrive og til at forstå, det der bliver sagt. Fra det ene øjeblik til det andet, skal den afasiramte til at se verden på en helt ny måde, og de små ting i hverdagen kan blive til uoverskuelige forhindringer. Det kræver tid at finde sig til rette i et helt nyt livsmønster og det kræver meget af omgivelserne. Hjerneskadeteam Med intensiv genoptræning kan evnerne til at kommunikere i nogen grad genvindes. Det er desværre uhyre sjældent, at man får den fulde funktion igen, men det er altafgørende for den ramte at få den rette hjælp. En af de personer, der hver dag arbejder med den meget vigtige genoptræning er Helle Fønss Bach fra Esbjerg Kommunes Hjerneskadeteam. Helles svære dobbeltrolle I hverdagen er Helle i kontakt med både afasiramte og deres pårørende, og hun har viet hele sit arbejdsliv til at hjælpe med at genskabe en så normal hverdag som muligt. Hun kender alle teorierne, teknikkerne og ser ofte, hvor opslidende det er for både den afasiramte og for hele familien og de andre pårørende. Derfor var det et ekstra stort chok, da hendes egen søster i foråret selv blev ramt af en blodprop i hjernen og fik afasi. Men på trods af det næsten paradoksale sammenfald og det tab, der er uløseligt forbundet med at miste forbindelsen til en, man holder meget af, så er Helles tilgang positiv. - Det er selvfølgelig utrolig hårdt, og måske ikke mindst fordi jeg med min baggrund til tider næsten ved for meget, men jeg ville alligevel ikke have været min viden foruden. Det er utrolig dejligt at kunne gøre gavn i en svær situation, og jeg kan mærke på familien, at de også sætter pris på, at jeg har min erfaring at trække på, siger Helle. Dilemma for pårørende Når en person rammes af afasi, så rammer det hele familien. De pårørende mister den velkendte kontakt til deres familiemedlem, og selv om kommunikation kan forbedres meget gennem genoptræning, så bliver det aldrig det samme som før. Nogle mennesker er så påvirkede af deres tab, at deres familieliv ændrer sig markant. Det kan være svært at bevare et ligeværdigt forhold med sin partner, og i det hele taget bliver rollefordelingen helt anderledes også i forhold til børnene. Helle fortæl- 11
ler, at hun altid har haft stor forståelse for, hvor hårdt det er at stå på sidelinjen, når ulykken sker, men at hun alligevel først for alvor nu forstår hvor hårdt det er. Det har givet hende et langt større indblik i frustrationerne, og det er tydeligt, at Helle nu har fået en endnu større respekt for den udholdenhed, mange pårørende heldigvis kan udvise, når det kræves. - Efter en weekend sammen med min søster er jeg slidt helt ned. Man er på hvert eneste sekund, og der opstår den ene frustration efter den anden. Og oven i alt det praktiske med at have svært ved at kommunikere så kommer sorgen over ikke længere at have min søster, som jeg kender hende, fortæller Helle. Mist ikke håbet Mange tror, at man bare lige skal komme sig over et kommunikationshandicap. At det kan trænes væk. Men sådan er det desværre ikke. Er man først ramt af afasi, vil man formentlig aldrig genvinde de tabte evner helt. Og netop den viden er svær at ligge inde med, når man som fagperson er den, alle pårørende henvender sig til for at få den ønskede bekræftelse af, at det nok skal gå over igen. - Jeg ved jo godt, at det aldrig bliver det samme igen hverken for min søster eller for nogen af de andre, der bliver ramt af afasi. Men jeg er ikke den person, der tager håbet fra folk, for det er vigtigt at bevare. Og heldigvis kan man også komme langt med genoptræning, og når man ikke kan komme længere, så findes der en lang række hjælpemidler. Men min søsters børn vil jo selvfølgelig have deres mor tilbage. Det vil vi alle. Men selv om jeg inderst inde ved, at sådan bliver det ikke, så må vi fokusere på de små fremskridt og holde fast i, at målet er at blive bedre ikke at blive perfekt. Giv Tid kampagnen Mange afasiramte trækker sig ud af fællesskaber og risikerer at blive meget ensomme. De isolerer sig ofte fordi det er for krævende både for dem selv og for deres omgivelser at kæmpe for at kommunikere, men en anden grund kan være, at de simpelthen skammer sig over ikke at kunne deltage på lige fod. Det er ofte meget tabubelagt at have afasi, og mange føler, at de bliver helt misforståede. Det er langt fra alle, der kender til den lidelse, og pga. uvidenhed bliver de tit fejlagtigt opfattet som berusede eller ubegavede, fordi de ikke kan tale normalt. Den slags triste misforståelser håber Hjernesagen at komme til livs ved at udbrede budskabet om, hvad afasi er for noget i deres Giv Tid-kampagne. Desuden er det et vigtigt mål med kampagnen at sørge for, at vi alle bliver bedre til at tage os den ekstra tid, der er nødvendig, når vi møder et menneske med afasi. Esbjerg Kommune er partner i kampagnen, og det betyder i praksis, at vi forpligter os til at gå foran med det gode eksempel og give tid. - Jeg håber, at mange vil tage kampagnens budskaber til sig. Især de 10 gode råd er rigtig gode at kende. Det er vigtigt, at budskabet bliver taget alvorligt, for selvfølgelig er det ikke nok, at vi tager en badge på, hvor der står, at vi giver tid. Vi skal også gøre det. Alle sammen, for det er det eneste, der hjælper. Men desværre er tid ikke altid nok, nogle gange kan vi ikke forstå hinanden, men så har vi i det mindste prøvet, siger Helle med imponerende gåpåmod. Kampagnen blev skudt i gang med et åbningsarrangement på Esbjerg Rådhus den 6. september og kører i første omgang til og med den 18. november. 12 > I den kommende tid vil vi se Giv Tid-materialet på biblioteker, borgerservice-centre, og alle der bærer et Giv Tid-badge lover at tage sig god tid til folk med et kommunikationshandicap.
Giv tid Giv tid Mere information Læs mere om Giv Tid-kampagnen på www.giv-tid.dk Læs mere om afasi på http://www.hjernesagen.dk/afasi 13
Sparrer med hinanden Af Lisbeth Breindahl Jørgensen, Kommunikationsmedarbejder Tlf: 61769 mail: lbj 14 Team 4 på plejecentret Solgården bruger kollegial sparring til at støtte hinanden og nyde godt af hinandens erfaringer med svære situationer i arbejdet. - Man kan få luft for det, man har gået med, og som har fyldt, og finde ud af, at man har gjort det godt nok. Sådan lyder tilbagemeldingerne fra en af de medarbejdere, Inge, som benytter kollegial sparring. En anden medarbejder, Ilse, supplerer: - Alle kommer til orde, det er fint. Og så får man et arbejdsredskab, når man spørger sine kolleger. Vi skal huske, at vi har hinanden og kan bruge hinanden. Vi har jo hver vores kompetencer. Hverdagen med borgere og pårørende kan indimellem rumme situationer, som kan være vanskelige at håndtere. Og det kan i en travl hverdag være svært at få tid til at se, hvilke muligheder der er. Det behøver ikke at være store problemer, men for eksempel, hvordan man får en borger til at spise. Her kan det være til stor hjælp, hvis en kollega fortæller, at når jeg gør sådan, så virker det. - Der er ikke tale om egentlig problemløsende kollegial sparring. Det handler blot om at bruge hinandens erfaringer og kompetencer i almindelighed, understreger leder af team 4, Jonna Andreassen. Ideen til at lære at bruge kollegial sparring var Christina Jeppesens. Hun er social- og sundhedsassistent i team 4 og foreslog, at teamet skulle søge midler fra Forebyggelsesfonden til et forløb om kollegial sparring. Og som sagt så gjort. Det var nemt at søge, fordi Forebyggelsesfonden havde udbudt en færdig pakke, som præcist beskrev indholdet af det forløb, man kunne søge midler til. Jeg synes, det har været rigtigt fint. Vi er blevet bedre til at komme frem med de små ting, også i hverdagen. Der er ikke noget, der er for stort, for småt eller forkert. Og der er kommet en større forståelse vagterne imellem, både dag-, aften- og nattevagter, siger Christina om forløbet. Drejebog Den pakke, som Forebyggelsesfonden gav midler til, rummede en komplet drejebog til, hvordan forløbet med kollegial sparring skulle gribes an. Formålet var at give medarbejderne en metode til løbende at forbedre den måde, de løser psykisk og fysisk udfordrende opgaver med borgere og pårørende på, og at træne medarbejderne i at give respektfuld og konstruktiv hjælp til hinanden. Sikkerhedsleder i Sundhed & Omsorg, Lisbet Holm, var konsulent på opgaven. Hun hjalp teamet med at planlægge forløbet og træne de nøglepersoner fra teamet, som skulle stå for at gennemføre den kollegiale sparring. Hun var også med på sidelinjen under de enkelte sparringssessioner for at vejlede, hvis der var behov for det. Forløbet startede og sluttede med et fælles seminar på Esbjerg Vandrerhjem. Her deltog hele teamet. Det vil sige alle 30 fastansatte medarbejdere både terapeuter, social- og sundhedshjælpere og assistenter, husassistenter og aktivitetsmedarbejdere. Og her blev det blandt andet valgt, hvem der skulle være nøglepersoner eller tovholdere i forløbet, og hvordan teamet skulle dele sig op i grupper. En af nøglepersonerne, Birgit, fortæller: - Jeg blev også nøgleperson, fordi jeg gerne selv ville udvikle mig, specielt i forhold til kommunikation. Teamet blev delt op i grupper, så vi var sammen med dem, som vi til hverdag arbejder sammen med. Hver gruppe mødtes otte gange. Vi startede altid med fem til syv minutters motion. Det var en del af konceptet og en god måde at spænde ud og komme i gang på. I gruppen skiftedes deltagerne til at bestemme, hvad der skulle snakkes om. I
et kvarter var der kun en, der måtte tale. Den, der talte, henvendte sig til nøglepersonen, mens de andre lyttede. Derefter reflekterede resten af gruppen over det, de have hørt. - Det betyder, at man får belyst tingene fra alle vinkler, påpeger Birgit. I dag er det formelle forløb slut, men teamet tager jævnligt kollegial sparring op på husmøder, så de holder metoden ved lige. - Det har også i hverdagen øget bevidstheden om, hvordan vi kommunikerer over for alle. Og det har været med til at > Vi har fået større forståelse for hinanden, er blevet bedre til at lytte og til at bruge hinandens kompetencer, siger medlemmer af team 4 på Solgården. Ikke alle kunne være med under fotograferingen. tydeliggøre, at vi måske gør tingene forskelligt, men vi har samme mål, slutter Jonna Andreassen. 15
110% samarbejde Af Mette Dalsgaard Udviklingskonsulent Tlf.: 69246 mail: metd 16 Den 15. august mødte de første elever op i det nye skoletilbud Basecamp hos Esbjerg Ungdomsskole. Tilbuddet er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem Jobcenter Esbjerg, Familie & Forebyggelse og UU Esbjerg. Rigtig mange medarbejdere i Esbjerg Kommune ved godt hvor skoen trykker når det gælder om at gøre en reel forskel for mennesker med komplicerede problemstillinger. Så er der nemlig tit brug for at gøre mere end der står i ens jobbeskrivelse og det, der er brug for at gøre, hører måske ind under et helt andet område i kommunen. Kort sagt - der er brug for en indsats fra flere kanter, hvilket desværre tit er lettere sagt end gjort. I 2012 blev der lavet en rapport af gruppen af unge i Esbjerg, der modtager offentlig forsørgelse. Foruroligende læsning fordi gruppen er blevet større i løbet af de sidste år, og fordi en del af denne gruppe er i fare for at ende på varig kontanthjælp. Det billede, der blev tegnet, var ikke overraskende for dem, som arbejder med målgruppen. Men behovet for at styrke den tværgående indsats overfor denne gruppe unge blev endnu tydeligere, og kunne bruges som løftestang for det eksisterende samarbejde mellem UU Esbjerg, Jobcenter og Familie & Forebyggelse. Unge, som ikke har afsluttet folkeskolen med en afgangseksamen, er i stor fare for at ende på offentlig forsørgelse. Deres tilknytning til arbejdsmarkedet er sporadisk og deres muligheder for at benytte andre tilbud om uddannelse eller opkvalificering er lille - de mangler basale faglige forudsætninger og må ofte også kæmpe med de problemer, som er årsagen til, at de ikke har gennemført et folkeskoleforløb. Derfor besluttede den tværgående gruppe, at der skulle sættes ind med et særligt skoletilbud for målgruppen. Øjnene på bolden + + + 25% Jobcenter 25% Familie & Forebyggelse 25% UU Esbjerg 25% Esbjerg Ungdomsskole Den tværgående gruppe startede sit arbejdede målrettet med at beskrive et skoletilbud til målgruppen, som ville gøre en positiv forskel for de unge. Tilbuddet blev en realitet fra august 2012. Skoletilbuddet skal nu afprøves i en 2-årig periode, og skal herefter evalueres for at se effekten af indsatsen. Da tilbuddet kører i en forsøgsperiode, har det været muligt at lave en finansiering, som er relativt simpel, idet Børn & Familie og Jobcenter Esbjerg dækker hver sin halvdel af udgifterne. - Det her er ikke et skal-tilbud, fortæller Signe Winther Jensen, fra Familie og Forebyggelse, men vi har haft en fælles opfattelse af, at hvis den her indsats virker, så profiterer vi allesammen af det, og kommunen sparer penge i længden. Så giver det jo god mening, at vi finansierer det på tværs af forvaltninger uden at skæve til, hvor mange personer, der kommer fra henholdsvis Jobcenter og Familie & Forebyggelse. Den her finansieringsmodel har gjort det muligt at handle hurtigt og ungdomsskolen har været gode til at gribe bolden. Elsa Rasmussen, souschef for Esbjerg Ungdomsskole, supplerer: - Det er dejligt at være den part, der får lov til at sætte skibet i søen. Vi har kunnet se, at der manglede et tilbud for denne målgruppe, og samarbejdet omkring at få skabt tilbuddet har været utroligt positivt. Der har været en stor lydhørhed og vilje til at gøre noget, og det tror jeg også er en væsentlig forudsætning for, at det her tilbud så hurtigt er blevet til virkelighed. 110% vellykket tværgående samarbejde
> Elsa Rasmussen og Signe Winther Jensen håber at Basecamp kan åbne nye muligheder for uddannelse og arbejde for unge uden afgangseksamen. Vil du vide mere? Den tværgående gruppe har også gennemført andre tiltag bl.a. et fælles indsatskatalog. Læs mere på EKnet under projektmappen/tværgående projektet/ styrket helhedsindsats. Fakta om Basecamp Base Camp er et tilbud hos Esbjerg Ungdomsskole om klargøring af udsatte og marginaliserede unge til den afgangsprøve, de aldrig opnåede i folkeskolen. Tilbuddet er et fleksibelt forløb med løbende optag og udslusning, som tager udgangspunkt i den enkelte unges behov. Undervisningen er en kombination af det faglige, men med stor fokus på personlig/social udvikling. Fagene er pakket ind i basistimer, som starter og slutter dagen. Basistimerne er med til at give de unge trygge rammer, hvor der er mulighed for at problemer og blokeringer løses op, så dagen starter og slutter positivt. Den enkelte unge følges tæt og vil blive mødt med tryghed, lydhørhed, åbenhed og udfordringer. Her kan du læse Mpoys rapport: Ungeindsatsen i Esbjerg Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater. På baggrund af de udfordringer som beskrives I Mploys rapport er der lavet en samlet handleplan for den tværgående ungeindsats, som præsenteres i de 3 fagudvalg i september. 17
Strandby i privat drift Af Ole Asmussen Kommunikationskonsulent Tlf.: 61005 mail: oga Esbjerg Kommune forhandler med OK-Fonden om at overdrage driften af plejecentret Distriktscenter Strandby til fonden. Esbjerg Kommunes Sundhed & Omsorgsudvalg har besluttet, at kommunen skal indlede forhandlinger med OK-Fonden om at overdrage driften af et af kommunens plejecentre til fonden. - Vi vil gerne afprøve en alternativ måde at drive plejecentre på og se, om OK-Fonden i samarbejde med Esbjerg Kommunes øvrige plejecentre kan udvikle plejeområdet og gensidigt lære af hinanden, siger formand for Esbjerg Kommunes Sundhed og Omsorgsudvalg, Henning Ravn. Gennem de seneste måneder har Esbjerg Kommune undersøgt mulighederne for at indgå nye samarbejder ved anvendelse af den såkaldte in-house-model. En model, der medfører, at kommunen kan > StrandbyCentret er valgt, fordi det har et selvstændigt produktionskøkken, og fordi det er et 18plejecenter af en vis størrelse. gå i direkte dialog med en leverandør om løsning af en opgave. Hvis Esbjerg Kommune og OK-Fonden når til enighed om en in-house-aftale, er Distriktscenter Strandby valgt som det plejecenter, der skal overdrages til en ny selvejende institution etableret og administreret af OK-Fonden. Virksomhedsoverdragelse Medarbejderne på Strandby er orienteret om planerne. Hvis planerne bliver til virkelighed, vil alle medarbejdere i team, som er tilknyttet centrets plejeboliger, blive tilbudt at fortsætte deres arbejde på plejecentret efter de almindelige regler for virksomhedsoverdragelse. En mindre gruppe medarbejdere med tilknytning til plejecentrets nuværende midlertidige boliger forventes overflyttet til andre opgaver i kommunen, da centrets syv midlertidige boliger forventes nedlagt i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger i kommunen. Medarbejdere i hjemmeplejen, som kører ud fra Strandby, bliver ikke berørte, da det kun er driften af Strandbys 63 plejeboliger, der i givet fald skal overdrages til OK-Fonden. Det er endnu ikke afklaret, hvad der i givet fald skal ske med de medarbejdere på plejecentret, som har tværgående funktioner, f.eks. terapeuter og sygeplejersker, pedeller, administrative medarbejdere og køkkenmedarbejdere. Kommunen vil snarest i dialog med OK-Fonden skabe en afklaring heraf. Afklaring inden 2013 Esbjerg Kommune forventer, at der vil ligge et konkret udkast til en aftale med OK- Fonden inden udgangen af 2012. Hvis Esbjerg Kommune og OK-Fonden indgår en aftale om at overdrage driften af plejecentret Strandby til OK-Fonden, vil overdragelsen ske i starten af 2013. Strandby vil efter en eventuel overdragelse blive drevet som et privat plejecenter. Centret vil dog fortsat skulle følge Esbjerg Kommunes kvalitetsstandarder for området. Og Esbjerg Kommune vil også fortsat kunne visitere til plejecentret. Ordningen vil blive evalueret efter to fire år.
Taleteknologi topper Af Lisbeth Breindahl Jørgensen, Kommunikationsmedarbejder Tlf: 61769 login: lbj Kommuner fra hele landet vil høre om, hvordan områdecenter Hedelund bruger taleteknologi i ældreplejen. Snart tages teknologien også i brug på mobile enheder. Indtal oplysninger til computeren, og den laver de talte ord om til tekst. Det har medarbejderne på områdecenter Hedelund haft stor succes med. Så stor, at andre kommuner nu står i kø for at høre om Esbjergs erfaringer på området. - Vi har haft besøg fra mange kommuner her, vi var værter ved Kommune Crawl 2012, hvor 20 deltagere fra andre kommuner så og prøvede vores taleteknologi, vi deltog med en stand på Personalepolitisk Event 2012 i København, og i nær fremtid skal jeg holde et oplæg om emnet på en konference arrangeret af Sydfyns Kommune, fortæller teamleder Carina Ley Pedersen. Alt sammen har det medført mange forespørgsler fra deltagere, som gerne vil høre mere. Og hvad er det så, de kommer for at høre? Det handler om, hvordan man med et enkelt teknologisk værktøj kan øge både trivsel, kvalitet og effektivitet. For et år siden kunne man her i bladet læse om, hvordan taleteknologi gjorde det muligt for medarbejdere på plejecentret at tale borgernes journaler ind på computeren i stedet for at skrive dem ind. Det har øget trivslen blandt medarbejderne, fordi også de medarbejdere, som måske har svært ved at læse og stave, nu kan dokumentere uden problemer. Samtidig har det øget kvaliteten af dokumentationen, fordi alle nu kan dokumentere præcist og nuanceret. Og så sparer det tid, da alle nu selv kan dokumentere uden at bede om hjælp fra en kollega eller leder. Næste skridt Hidtil har det kun været muligt at bruge systemet på de computere, som står på plejecentret. Men fra november skal ca. 25 medarbejdere i Frejaparkens hjemmeservicegruppe på områdecenter Hedelund være med til at afprøve systemet på mobile enheder. - Det vil betyde, at medarbejderne nu kan gøre deres arbejde færdigt ude hos borgeren. Og det er, hvad medarbejderne har efterspurgt, faktisk siden vi gik i gang med at bruge systemet. Før skulle man have en blok op af lommen > - Vi har haft besøg fra mange kommuner, som vil høre om, hvordan vi i hverdagen bruger it-programmet, som kan omsætte tale til tekst, siger teamleder Carina Ley Pedersen. og derefter ind til en computer, så vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang med at prøve systemet på de mobile enheder, slutter Carina. Esbjerg Kommune er de første i ældreplejen i Danmark, som afprøver brugen af taleteknologi på mobile enheder. Efter cirka tre måneder vil afprøvningen blive evalueret. 19
Den levende politik Af Mikkel Mosen Kommunikationskonsulent Tlf: 61806 login: mimos 20 Esbjerg Kommunes kommende kulturpolitik udkommer kun digitalt. Den skal være nærværende og møde borgerne i øjenhøjde. Kultur & Udvikling har klare ambitioner om at komme borgerne i møde på en ny måde i en virkelighed, der i stigende grad er digital. - Kulturen er levende og foranderlig, så det er egentlig naturligt, at vi nu også laver en levende og foranderlig kulturpolitik. Kulturen er dynamisk, og det kan vi vise med de nye, digitale muligheder, siger Kultur & Udviklingschef Mads Stendorf. Det er endnu nyt at arbejde med interaktive formater, og det er første gang i Esbjerg Kommune, at en politik kun udkommer i en digital udgave - og måske er det tilmed den første interaktive politik herhjemme. Det digitale format er baseret på et ønske om, at tage det første skridt i en ny retning, der er kommet for at blive. Det handler ikke kun om at erstatte papirudgaven, men om at udvide læseoplevelsen. Klik på politikken Det digitale, interaktive format har mange flere muligheder end et statisk stykke papir. - Vi vil gøre politikken mere nærværende og levende for borgerne, og samtidig møde dem i øjenhøjde. Og det kan vi blandt andet ved at lade fx kulturaktører, chefer og politikere træde frem i videoklip og tale direkte til borgerne. Videoklip fra vores kulturliv vil også være med til at bringe kulturen til live i politikken. Læseren bliver overordnet præsenteret for en politik på en ny, interaktiv måde, og vi har også ambitioner om, at man på sigt fx skal kunne folde de tekster ud, man har lyst til at få uddybet. Jeg tror det appellerer mere til nutidens læsere end en politik på papir, for en digital politik er i højere grad tilpasset brugernes præferencer og forventninger og tidens mediebillede. Ingen tivolisering - I første omgang tager vi de skridt hen imod den interaktive læseoplevelse, som det er muligt for os at gøre på nuværende tidspunkt. Vi skal ikke tivolisere, og vi gør ikke noget bare for at være med på noderne. Der skal være et rationale, og her er det også et spørgsmål om økonomi. Den digitale politik har kostet 8.000 kr. Vi skal ikke trykke og genoptrykke, og det koster ingenting at ændre eventuelle fejl. Det er altså en billigere platform, når den først er lavet, og vi kan tilmed revidere og udvikle den hen ad vejen, fortæller Mads. Og der er ikke flere ulemper ved en digital politik, end der er med en politik på tryk. Begge formater møder borgerne på de samme præmisser, og den famøse ene procent der ikke har computer, har mulighed for at læse politikken på biblioteket, for politikken kommer til at befinde sig i det offentlige rum. Den bliver let tilgængelig for alle der har adgang til en computer. Og derudover kan man opleve Esbjerg Kommunes kulturpolitik i hele verden. Nye udfordringer De digitale formater med video og lyd er så nyt et område, at kommunes grafikere i september afholdt temadage, for at danne sig et overblik over de forskellige systemer, der kan bruges til at skabe interaktive publikationer. Her fik Conny Bech Thomsen og Marika Brink Nielsen mulighed for at dykke ned i de forskellige løsninger, og mulighederne er mange. - Det mest optimale ville være en såkaldt WebApp, hvor vi kan lave vores egne applikationer udenom AppStore og Google Play, som er meget dyre at anvende. Med WebApps kan vi lave lige, hvad vi har lyst til, og formatet passer til alle platforme,