Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Relaterede dokumenter
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Fritidspolitik. Udkast

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...

Fritidspolitik. - en status på valgperioden

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik - udkast til høring

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune

Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

VISION Svendborg Kommune vil:

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Idræts- og fritidspolitik

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Et aktivt fritidsliv og stærke fællesskaber

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Folkeoplysningsstrategi

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Lemvig Kommunes Foreningsportal

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik

Folke. Oplysnings politik

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Opgørelse af budget 2019 og beregnet råderum. Råderum er beregnet med 2,7% af budgetbeløbene under de enkelte områder.

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Puls, sjæl og samarbejde

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

Handleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail Fremtidsscenarie

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Viborg Kommune i bevægelse

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

Folkeoplysningspolitik

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Idræts- og bevægelsespolitik

Med ikrafttræden den 1. januar 2012 er der vedtaget en ny Fritidspolitik i Stevns Kommune.

Folkeoplysningspolitik

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Transkript:

#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds- og Kulturforvaltningen Danmarksgade 17 9000 Aalborg Init.: IBC 08-09-2015 Bilag - Fritidspolitik 2015 Fællesskab Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber Foreningslivet og aftenskolerne har et helt unikt potentiale for at understøtte aktivt medborgerskab, demokratisk dannelse, samt læring og forpligtende fællesskaber. Disse værdier er også en af hovedårsagerne til, at det offentlige er forpligtiget til at yde støtte til foreninger og aftenskoler. Vi vil gerne styrke indsatsen på området, så folkeoplysningens kerneværdier understøttes bedst muligt. Arbejde for at sikre, at folkeoplysningsbegrebet er rummeligt og i høj grad giver mulighed for, at den enkelte initiativtager kan udfolde sine aktiviteter som en godkendt forening. Sikre, at forpligtende fællesskaber og demokratisk dannelse er centralt for foreningerne. Afsætter 50.000 kr. til udvikling af en start-mappe til nystartede foreninger. Yder støtte til nye foreninger i form af rådgivning, udarbejdelse af en start-mappe med materiale om alt hvad der er relevant for opstart af foreninger. Godkender foreninger to gange om året, kombineret med orienterende opstartsmøder. Udarbejder en ny politik for foreningsbaserede motionscentre, med fokus på forpligtende fællesskab og demokratiske dannelse. Yder støtte til relevante projekter, med fokus på inklusion i foreningslivet, så endnu flere bliver en del af et forpligtende fællesskab.

Aktivitet Aalborg Kommune vil arbejde for, at flere bliver mere aktive i deres fritid - særligt grupper der ikke har en stærk tilknytning til foreningslivet Fritidspolitik 2015 hviler på en antagelse om, at foreningslivet i al dets mangfoldighed er en ressource, der bør komme alle borgere til gode. Det skal være så attraktivt at være engageret i enten aftenskoler, korps, idræts- og idébetonede foreninger, at alle borgere fra vugge til grav har en relation til området. Borgernes brug af fritidstilbuddene har ændret sig gennem en årrække. Der er for eksempel flere og flere der dyrker idræt, men en stor del gør det uden for foreningslivet. DIF og DGI har lavet en fælles vision. De arbejder for, at der i år 2025 er 75 % af befolkningen der er idrætsaktive og 50 % af befolkningen, der er medlemmer af en idrætsforening. Aalborg Kommune støtter denne vision og vil gerne være en medspiller i disse bestræbelser. Det er en stor udfordring at få den gruppe i tale, som ikke er aktive i hverken foreningsliv, aftenskoler eller dyrker u- eller selvorganiserede aktiviteter. Det er en udfordring, som det kan være for ressourcekrævende, for den enkelte foreningsleder, at håndtere. Af både sociale og sundhedsmæssige årsager er det imidlertid afgørende vigtigt, at denne gruppe får mulighed for og lyst til at deltage på lige fod med resten af befolkningen. Foreninger der laver opsøgende arbejde, for at få ikke-aktive til at blive aktive, skal belønnes. De ikke-aktive skal forstås, som folk der ikke tager del i tilbuddene fra hverken aftenskoler, korps, idræts og idébetonede foreninger. Der skal sikres et bredt udbud af forenings- og fritidsaktiviteter i rimelig nærhed af alle borgere. Fritidslivet skal styrkes i landdistrikterne. Prioriterer initiativer og projekter der understøtter, at ikke aktive borgere bliver aktive. Initiativerne koordineres gennem samarbejde med relevante forvaltninger/afdelinger og organisationer. Nye initiativer, der understøtter flere aktive, især unge, i foreninger og aftenskoler, er et særligt indsatsområde for udviklingspuljen. Fritidsområdet og Landdistriktsområdet i Sundheds- og Kulturforvaltningen skal arbejde på at styrke rådgivningen lokalt. I et samarbejde med aftenskolerne arbejdes der på at lægge flere kurser ude i landdistrikterne. 2/5

Frivillige Aalborg Kommune vil arbejde for at gøre det endnu nemmere at være frivillig i foreningslivet Frivillige ledere og trænere er det brændstof foreningslivet kører på. De er en afgørende forudsætning for, at foreningslivet kan eksistere og udvikle sig. Foreningerne har altid oplevet, at det er en udfordring at skaffe kvalificerede trænere og ledere, og oplevet at administrationen, både internt i foreningen og i forhold til kommunen, kan være en stor og svær opgave. Derfor er det afgørende vigtigt, at Aalborg Kommune sikrer en optimal understøttelse af ledere og trænere. Bureaukrati, administration og indberetninger til kommunen skal være på et absolut minimum, og der skal være gode muligheder for at få relevant uddannelse. Lette foreningernes administrative byrder så meget som overhovedet muligt. Gøre det mere attraktivt at være leder. Afvikler introduktionskursus for nye foreninger 2 gange årligt med gennemgang af alle administrative procedurer. Styrker kommunikationsindsatsen, så den opleves endnu mere relevant for den enkelte modtager. Understøtter initiativer, der kan gøre administrationen i foreningslivet nemmere, eks. gennem at yde tilskud til anskaffelse af et administrationssystem og til de første to års drift af systemet. Arbejder på at arrangere flere lokale kurser for foreningsledere og trænere i samarbejde med landsorganisationerne. 3/5

Partnerskaber Aalborg Kommune vil arbejde for, at der etableres partnerskaber mellem det offentlige, det private og foreningslivet om løsning af fælles udfordringer som fx sundhed, social ulighed o. lign. Foreningerne udgør en enorm ressource for det danske samfund. Foreninger arbejder i egen interesse for at løfte en lang række samfundsmæssige problemstillinger. Når man spørger foreningerne, er det imidlertid sjældent eller aldrig, at de sætter initiativer i gang, hvor det primære sigte er, at løfte en samfundsmæssig problemstilling. Foreninger arbejder af lyst og med det der interesserer dem. Der er ikke tvivl om, at interessebaserede fællesskaber, der bunder i individuel og kollektiv begejstring for en given aktivitet, er en ressource der egentlig uden at ville det kan være en del af svaret på mange af samfundets helt store udfordringer. Kan Aalborg Kommune i højere grad udnytte det potentiale der er i menneskers lyst til at være aktive sammen med andre på, til på en mere strategisk måde, at løfte nogle samfundsmæssige udfordringer, så kan vi måske nå utrolig langt. Opsøge foreninger og andre samarbejdspartnere med henblik på at få etableret relevante partnerskaber om velfærdsopgaver med respekt for foreningernes egenværdi. Arbejder aktivt for at foreningerne bliver en integreret del af skolernes hverdag. Arbejder for, at aftenskolerne i endnu højere grad end i dag, medvirker til at præge den offentlige debat og styrke befolkningens samlede kompetenceløft. Støtter foreninger, der indgår i samarbejde om kulturaktiviteter og events. 4/5

Faciliteter Aalborg Kommune vil arbejde for at sikre, at der udvikles faciliteter, der understøtter befolkningens fritidsinteresser og sikre en optimal udnyttelse og drift af alle typer fritidsfaciliteter. Langt størstedelen af de midler Aalborg Kommune anvender på foreningslivet går til drift af kommunale klubhuse, idrætshaller, svømmehaller, private lejemål og lignende. For at sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse, vil Aalborg Kommune arbejde for at optimere og forbedre disse faciliteter. Understøtte bæredygtig anvendelse og drift af kommunalt ejede, såvel som private faciliteter, der modtager kommunale tilskud. Skærper de økonomiske incitamenter for at reducere forbrugsudgifter i foreningslokaler. o Ny model for lokaletilskud for foreninger 74 % i tilskud til faste udgifter 65 % i tilskud til forbrugsudgifter Yder tilskud til energirenovering på 90 % af udgifterne. Projekterne kræver godkendelse af Fritidsområdet. Arbejder på, i samarbejde med Skoleforvaltningen, at indføre booking af idrætsfaciliteter i tidsrummet 08.00 15.00 på hverdage. Ændrer aftenskolernes lokaletilskudsregler, så de bliver aktivitetsafhængige. o Der gives fremover tilskud per afholdt aktivitetstime. Den nye tilskudsordning indføres gradvist. Analyserer på brugen af indendørs og udendørs faciliteter med henblik på optimering af udnyttelse, nybygning og renoveringsstrategi. 5/5