Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Organismebiologi http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/ PLEN Kplantekongres, Dias 1 herning 2015
Enhedens navn Indhold Baggrund Definition af biologisk bekæmpelse Biologisk bekæmpelse er en del af IPM Biologisk bekæmpelse bygger på biologisk viden Biologisk bekæmpelse -4 typer Eksempler fra korn, æble, jordbær Konklusion Sted og dato Dias 2
Definitionen på biologisk bekæmpelse Brugen af levende organismer til forebyggelse eller direkte bekæmpelse af skadegørere
Eksempler på naturlige fjender Guldøje svirreflue svirrefluelarve snyltehvepse fugle Guldøje Galmyg mikroorganismer dof
Enhedens navn Bekæmpelsesmetoder i IPM Integreret Plantebeskyttelse Mekanisk/ fysisk bekæmpelse og kulturtekniske metoder Resistente eller tolerante afgrøder Biologisk bekæmpelse Biokemisk bekæmpelse f.eks planteekstrakter feromoner Steril insekt teknik Konventionelle pesticider Funktionel biologisk bekæmpelse Fremme naturligt forekommende nytteorganismer Klassisk biologisk bekæmpelse Inokulativ biologisk bekæmpelse Inundativ biologisk bekæmpelse
PLEN Biologisk bekæmpelse bygger på biologisk viden Skade - betydning Skadedyrets biologi -Livscyklus -Udbredelse -Værtsplante(r ) -Spredning -Mortalitetsfaktorer - Naturlige fjender hvilke fødenet S Dias 6
PLEN Identificere muligheder for at forebygge og bekæmpe Kan der forebygges? Sædskifte Sanitære foranstaltninger Kan man fremme den naturlige regulering? Er det nødvendigt også at bekæmpe Hvornår i livscyklus kan man bekæmpe? Findes nytteorganismer til massudsætning? Andre muligheder for forebyggelse/ bekæmpelse kombinationer af metoder ofte nødvendigt Sted og dato Dias 7
Enhedens navn Fremme af nyttedyr I marken ex. Insektvolde Økologiske infrastrukturer min 5% Videncenter for landbrug DEFRA, UK Eksempler http://www.iobc-wprs.org NB: -Undgå at fremme skadegørere Sted og dato Dias 8
Skåne nyttedyr og biodiversitet BUFFERZONER: Yderste del af afgrøden som ikke behandles med pesticider og kunstgødning eller anden gødning 6 m bufferzoner langs levende hegn kan effektivt fremme biodversiteten i kornmarker (begrænsninger: én lokalitet, én jordtype, én afgrøde) Tilvæksten i biodiversitet (antal arter) er relativt svag ved bufferbredder >6 m (6 24 m) Navntoft et al 2010 Miljøstyrelsens Pesticidforskningsseminar 2010 Foto Rasmus Nimgaard
Lene Sigsgaard, -----IPM Foredrag Odense, 31 august 2010 Sikre levesteder og konnektivitet b c d e f Dias 10 Enhedens navn a g
Fremme naturlig regulering eksempel æblevikler og blomsterstriber PLEN Blomsterstribe Nektar + pollen Alternativt bytte Overvintring/ skjul
Enhedens navn Status for bekæmpelse af æblevikler Forebyggelse Fjerne angrebne frugter Afstand til andre plantager Feromonforvirring (forebyggende) Fremme nyttedyr ved hjælp af funktionel biodiversitet Varsling Feromonfælder Temperatursum og model for udvikling Bekæmpelse Virus (Madex) (Cydia pomonella granulosis virus (CpGV)) Trichogramma snyltehvepse kan masseudsættes Bekæmpelse med pesticider pyrethroider Høns under æbletræerne +/- Dias 12
Sammenlignede 10 økologiske æbleplantager med eller uden blomsterstriber (2011-2013) Blomsterstriber gav Øget prædation på æblevikleræg Øget dødelighed af store æbleviklerlarver nær blomsterstribe (44%) ifht ved græsstriber (35%) Øget diversitet af parasitoider og prædatorer Færre skader på frugt nær stribe PROTECFRUIT (Organic RDD) og EU CORE Organic ECOORCHARD
Enhedens navn Prædation på æblevikleræg 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Andel æg ædt på 3 døgn x MAJ JUNI JULI 1 2 3 Måned AFSTAND 2 m 10 m Lavere prædation i plantager uden blomsterstriber (x) Sted og dato
Enhedens navn Nedsat % æbleviklerskader nær blomsterstriber Sted og dato Dias 15
Lene Sigsgaard - Zoologisk sektion Træer ved blomsterstriber har flere Edderkopper rovtæger
Betydning af dyrkningspraksis Antal viklerlarver pr meter jordbær 10 e) 8 6 4 2 0 1 2 3 4 5 6 7 Konventionel 4 2 0 1 2 4 5 6 7 økologisk Højere diversitet af snyltehvepse Sigsgaard et al 2014
Enhedens navn Dyrkningspraksis spindemider i jordbær 5 4 3 2 1 0 T. urticae /blad Conv. Organic Conv. Organic Conv. Organic June July August Stine Kramer Jacobsen Sted og dato Dias 18
Nytteorganismer til salg til masseudsætninger Eilenberg Plantedoktor Ichneu-com syngenta Mikroorganismer Metarhizium anisopliae Bacillus thuriengiensis Virus NPV virus Nematoder Steinernema Heterorhabditis Snyltehvepse Aphidius Aphelinus Dacnusa Eretmocerus Diglyphus Trichogramma Predatorer Phytoseiulus Hypoaspis Neoseiulus Aphidoletes Feltiella Chrysoperla Anthocoris Orius Coccinella
Biologisk bekæmpelse -markedet -verden Predatorer/parasitoider: 243 mio USD Mikroorganismer: 330 mio USD Ca 75% i Europa Bacillus thuringiensis Andre bakterier Virus Svampe Nematoder Lisansky, 2007 Lisansky, 2007
Masseudsætning af nyttedyr på friland -Europa MAJS: (ca. 100.000 ha) mod majshalvmøl VIN: (ca. 40.000 ha) FRUGTPLANTAGER: (ca. 30.000 ha) JORDBÆR: (ca 20.000 ha) mod spindemider DERTIL: mikrobiologisk bekæmpelse Bacillus thuringiensis, nematoder, entomopatogene svampe Lille del af samlet frilandsareal Biologisk bekæmpelse i væksthuse i DK GRØNTSAGER Prydplanter (98% af areal ~110 ha) ca 50% af areal (~140 ha) tomat, agurk ex: Poinsettia, Hibiscus, Chrysanthemum, Gerbera, ----------------------------------------------------------------------------------
Masseudsætninger Trichogramma hvepse først anvendt i Rusland i 1913 Udsætter >100.000 /ha I Danmark giver Trichogramma evanescens bedre bekæmpelse af æblevikler end T. cacoeciae Andelen af æbleviklerskadede æbler Te 1,3% Tc 2,3%, kontrol 3,3% (p < 0,05) Blokforsøg (rand-effekt kan udtynde resultat) Sigsgaard, 2015 in prep
Aftopning + Bacillus thuringiensis gav 75% reduktion af jordbærviklerlarver 8 7 6 5 4 3 2 1 0 no B. thuringiensis Antal viklere pr meter jordbær B. thuringiensis no B. thuringiensis B. thuringiensis Cutting Cutting Uncut Uncut
Klassisk biologisk bekæmpelse Økonomisk meget favorabelt Klassisk eksempel USA 1880 erne: Citrus-uldskjoldlusen bekæmpet med Rodolia cardinalis Eksempel i Danmark mangler endnu -muligheder i nye invasive arter Som pletvingefrugtfluen KRÆVER RISIKOVURDERING Foto: K.K. Garvey
Nye formuleringer af mikroorganismer EU FP7 2012-15
Enhedens navn Konklusion Biologisk bekæmpelse virker Fremme af nyttedyr til forebyggelse viser potentiale i DK Dyrkningsmetode kan skåne nyttedyr Mange nye organismer kan udvikles til biologisk bekæmpelse Biologiske bekæmpelse interaktioner vigtige kan være +/- Kan anvendes sammen med andre bekæmpelsesmetoder Udfordringer: Tekniske, biologiske, masseopdræt, økonomi, lovgivning Sted og dato Dias 26
Foto Rasmus Nimgaard Tak