SYGDOMME OG SKADEDYR

Transkript

1 SYGDOMME OG SKADEDYR Rosenskimmel (Peronospora sparsa) De første symptomer ses som brune/violette plamager på oversiden (forveksles ofte med Rosenstråleplet). Ved fremskredent angreb ses der gråligt til brunligt mycelium på undersiden af bladene. Bladene krummer nedad og knopperne visner. Optimale vækstbetingelser. God afstand mellem planterne. Afklippet plantemateriale bortskaffes. (Helst ikke i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i stedet brænde det). Planten klippes tilbage til de sunde grene. (Se under forebyggelse). Rosenmeldug (Sphaerotheca pannosa) De første symptomer ses på nyvækst, hvor svampen krøller bladene og får blomsterstænglen til at bøje. Ved et kraftigt angreb ses det hvide mycelium på oversiden af bladene og på knopper og torne. Optimale vækstbetingelser. God afstand mellem planterne. Afklippet plantemateriale bortskaffes. (Helst ikke i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i stedet brænde det). Planten klippes tilbage til de sunde grene. (Se under forebyggelse). Rosenstråleplet (Diplocarpon rosae) De første symptomer på svampens tilstedeværelse ses som små olivengrønne, senere lysebrune pletter på oversiden af bladene. Et sikkert kendetegn på at det er stråleplet er, at selve infektionsstedet er hvidt. Senere får bladene de karakteristiske frynsende/stjerne-formede pletter. Optimale vækstbetingelser. God afstand mellem planterne. Fjern altid afklippede grene og blade. Afklippet plantemateriale bortskaffes. (Helst ikke i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i stedet brænde det). Inficeret plantemateriale klippes væk. (Se under forebyggelse). Rosenrust Phragmidium spp). 56 Angrebet ses som orangegule pletter på oversiden af bladene. På undersiden sidder rusthoberne, som er orange og pudderagtige. Om efteråret bliver rusthoberne sorte (rustsporernes vinterstadie). En sjælden gang kan stænglerne angribes. Dette ses ved at barken flækker og svampens sporer bryder frem. Optimale vækstbetingelser. God afstand mellem planterne. Fjern altid afklippede grene og blade. Afklippet plantemateriale bortskaffes. (Helst ikke i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i stedet brænde det). Inficeret plantemateriale klippes væk. (Se under forebyggelse). Dødt rosenrust mister ikke farven, men rusthoberne bliver blanke og glatte.

2 SYGDOMME OG SKADEDYR M.M. Gråskimmel (Botrytis cineria) Blomsterknoppen får pletter. Stopper angrebet her, kaldes det for aborterende gråskimmel. Ved kraftige angreb af gråskimmel folder kronbladene sig ikke ud og de bliver brune og fedtede. Gråskimmel er en meget almindelig svamp, der er meget besværlig at bekæmpe, da der kan findes sporer i luften overalt. Ved slemme angreb knækkes den inficerede blomst af. Der er ingen muligheder for at bekæmpe gråskimmel effektivt. Fjern inficeret plantemateriale. Afklippet plantemateriale bortskaffes. (Ikke i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i stedet brænde det). Stængelsvamp (Coniothyrium fuckelii) Grenene får mørke pletter. Med tiden omslutter det inficerede område grenen, og alt det over visner. De mørke pletter skyldes et svampeangreb. Den inficerede gren klippes af så langt nede, hvor der ingen angreb er. Infektionsstedet er altid et sår. Der findes ingen kemiske midler, som kan bruges. Man forebygger angreb mod denne svamp ved at fjerne krydsende grene, som gnider sig mod hinanden. Når rosen beskæres (sommer-vinter) er det vigtigt at grenene klippes ½ cm over en knop. Undgå at lave sår. Afklippet plantemateriale bortskaffes. (Helst ikke i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i stedet brænde det). Rosen Virus Karakteristiske symptomer såsom klorotiske aftegninger, pletter med koncentriske ringe, spætninger, gule net aftegninger og gul Mosaic. Disse aftegninger er alle tegn på, at planten er blevet inficeret af en virus. Virus smitter ved hjælp af beskæringsværktøj og insekter. Kan ikke kureres. Beskær planten med en spade Bladlus (Macrosiphum rosae) Sammenrulning/krusning af unge blade og knopper. Hæmmer væksten når lusene optræder i stort antal. En sund rose, som har optimale betingelser i form af voksested, næring og vand, er langt bedre rustet til at modstå angreb af bladlus. Skån og begunstig naturlige fjender ved sprøjtning (brug specifikke midler). Bladlusenes æg kan med fordel bekæmpes med insektsæbe i det tidlige forår. De voksne bladlus kan bekæmpes løbende gennem hele vækstsæsonen med de til enhver tid tilgængelige midler. 57

3 SYGDOMME OG SKADEDYR M.M. Spindemider (Tetranychus urticae) Bladene bliver gulspættede eller gulbrune med bronzeagtigt skær. Det skyldes, at de 0,3-0,4 mm. store mider suger plantesaften ud af bladene. De sidder på undersiden, og man kan evt. holde et stykke papir under bladet og banke let på det, hvorefter miderne vil drysse ned på papiret. Undertiden ses også et silkeagtigt spind. En rose, som har været udsat for tørke er mere sårbar overfor angreb af spindemider. Hvis den har optimale betingelser i form af voksested, næring og vand, er den langt bedre rustet til at modstå angreb af skadedyr. Fjern angrebne blade. Afklippet plantemateriale bortskaffes. (Helst ikke i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i stedet brænde det). Skån og begunstig naturlige fjender ved sprøjtning (brug specifikke midler). Glimmerbøsser (Meligethes aeneus) Skaderne viser sig som gnav i rosenknoppen, hvilket hindrer knoppen i at udvikle sig til blomst. En sund rose, som har optimale betingelser i form af voksested, næring og vand, er langt bedre rustet til at modstå angreb af glimmerbøsse. Skån og begunstig naturlige fjender ved sprøjtning (brug specifikke midler). Glimmerbøsse kan bekæmpes løbende gennem hele sommeren og det tidlige efterår med de til enhver tid tilgængelige midler. Rosenthrips (Thrips fuscipennis) Gule/hvide spættede blade og blomster. Især kronbladene i knoplejet angribes. Fjern angrebne knopper. En sund rose, som har optimale betingelser i form af voksested, næring og vand, er langt bedre rustet til at modstå angreb af skadedyr. Skån og begunstig naturlige fjender ved sprøjtning (brug specifikke midler). Rosentrips bekæmpes løbende gennem sommeren. Slimet rosenbladhveps (Endelomyia aethiops) Skeletterer bladene fra undersiden. Fjern angrebne knopper. En sund rose, som har optimale betingelser i form af voksested, næring og vand, er langt bedre rustet til at modstå angreb af skadedyr. Skån og begunstig naturlige fjender ved sprøjtning (brug specifikke midler). De voksne individer kan bekæmpes i april-maj og juli-august når de sværmer. Angrebet er altid meget begrænset og uden praktisk betydning. Bullheads 58 ne ses når blomsterknoppen begynder at vise farve. Blomsterknopper udvikler sig tykkere og lavere end normalt. Kronbladene bliver tykke og voksagtige. Lave temperaturer (12-15 o C) under tilblivelsen af blomsterknopper gør at produktion af gibberellin mindskes og at cytokinin øges. Det er oftest kun få knopper på hver plante, som viser disse symptoner. Nogle planter er mere tilbøjelig til at udvikle disse små faste blomsterknopper, der kan her nævnes Aloha og Jacques Cartier. Bullheads har ingen negativ effekt på plantens generelle sundhedstilstand. Kan ikke bekæmpes, da symptomerne skyldes påvirkninger af vejret.

4 SYGDOMME OG SKADEDYR M.M. Proliferation Der dannes en knop i en eksisterende blomst. Nogle mener det skyldes, at det er koldt når knopperne dannes. Dette har en indvirkning på dannelsen af apikale celler, som deler sig uhæmmet. Det har vist sig at nogle sorter er mere disponeret end andre. Der er ingen muligheder for at bekæmpe/forebygge angreb. Bedeguar- Galhvepse - Diplolepis rosae Stærkt fligede eller frynsede galler. Grønne, røde eller purpurfarvede. Angrebet er uden betydning for planterne. Er faktisk meget dekorativ. De angrebne grene kan klippes af, men det er ikke nødvendigt, da den ikke smitter, og larve eller æg ikke overvintrer i planten. Gule pletter på bladene om foråret Det yderste af bladene bliver gule til hvide. De lyse blade ses om foråret med lave nattemperaturer. Kulden hæmmer dannelsen af klorofyl i bladene. Nogle sorter er mere tilbøjelig til at få disse lyse pletter, der kan her nævnes New Dawn, White Cover, Easy Cover og Gentle Cover. Det er ikke muligt at hindre disse lyse blade. Med tiden begynder planten at danne klorofyl i de ramte blade og bladene får deres normale udseende. Sprøjteskader Det store foto viser skader forårsaget af et jordmiddel. Det lille foto viser indtørrede pletter, som skyldes et svidemiddel. Undgå at sprøjte i kraftig vind. Det er vigtigt at tilpasse dysestørrelsen med det tryk væsken forlader sprøjten med. Undgå at bruge jordmidler i nærheden af arealer hvor der opsamles vand fra. Tænk over hvilke ukrudtsmidler der bruges hvis der bruges genbrugsvand til at vande planterne med. Mørke pletter farveændringer på bladene Hos visse sorter eksempelvis Tivoli 150 får bladene karakteristiske farveændringer. En medvirkende faktor er store temperatursvingninger. Eksempelvis kan kolde nætter i løbet af sommeren få planten til at tro at det er efterår, og forårsage farveændringerne på bladene. Planten fortsætter med at danne nyvækst, og fænomenet er således ikke hæmmende for hverken vækst eller blomstring. Der er ingen forebyggelse. 59

5 NYTTEDYR Ønsker man ikke at bekæmpe skadedyr i roser med kemiske midler, kan man med fordel skabe gode leveforhold for deres naturlige fjender. Nyttedyrene vil ikke kunne udrydde skadedyrene helt, men de vil være i stand til at holde dem nede på et acceptabelt niveau. Snyltehvepse Snyltehvepsene lægger æg i fx bladhvepselarver og bladlus. Æggene klækkes til larver, der begynder at spise værten indefra. De voksne individer lever af nektar fra havens blomster. Guldøje - Chrysopa carnea Den voksne guldøje lever af nektar og pollen. Guldøjens larve, også kaldet bladlusløve, kan spise op til 300 bladlus før den forvandler sig til et voksent individ. Guldøje kan producere mellem 600 og æg. Den antages at have 2 generationer årligt og den overvintrer som voksen på kølige steder i udhuse, på lofter etc. Svirreflue - Episyrphus balteatus (dobbeltbåndede svirreflue) Den voksne svirreflue lever af nektar og pollen, og kan i sit tre uger lange liv lægge flere hundrede æg. Ægget klækkes og ud kommer en hovedløs maddike. I de 7 til 10 dage den er larve, laver den ikke andet end at spise. 3-4 generationer på et år. Galmyg Nogle få arter ernærer sig af andre dyr, herunder bladlus. Hunnen lægger sine æg i bladlusen, og larverne spiser den indefra. Billedet til højre viser en bladlus, som er stukket af en galmyg. Mariehøne - Coccinella septempunctata Mariehøne lever både som voksen og som larve af bladlus. Antallet af æg en mariehøne lægger afhænger af antallet af byttedyr, da æggene bliver lagt i umiddelbart nærhed af disse. Løbe- og rovbiller Såvel larven som den voksne bille angriber æg, larver og unge dyr hos bladlus, galmyg og andre insekter. Sørg for at have blomstrende planter i haven fra maj og frem, da deres pollen og nektar er føde for de voksne individer. 60