BILAG 1 Kravsammenligning

BILAG 1 Kravsammenligning I den efterfølgende tabel er kravene til Betontilslag i Danmark og referencelandene ridset op. Kravene er grupperet ud fra hvilken af følgende tre grupper kravet kan klassificeres under: holdbarhedstekniske krav, udstøbningstekniske krav og styringstekniske krav. I første linje i hver celle er betegnelsen for egenskaben angivet, og med kursiv under egenskaber er det beskrevet, om der er stillet krav i form af acceptkriterie, krav til ensartethed eller krav til dokumentation af egenskaben, se forklaringen på disse tre kategorier umiddelbart efter tabellen. Side 1 af 6

BILAG 1 Kravsammenligning Holdbarhedstekniske krav (Bygherre) Danmark Sverige Norge Holland Europæiske krav Humus sand Alkalireaktivitet Frostbestandighed sten Chloridindhold (Krav til dokumentation) Alkaliindhold (Krav til dokumentation) Skadelige bestanddele Humus (slamhalt) sand Alkalireaktivitet (Krav til dokumentation) Absorption Glimmer (Krav til dokumentation) Svovlholdige bestanddele (Krav til dokumentation) Humus sand Slam/belæg. på korn (Krav til ensartethed) Alkalireaktivitet (Krav til dokumentation) Frostbestandighed (Krav til ensartethed) Chloridindhold sand Glimmer (Krav til ensartethed) Humus (finstof og lermineraler) sand Alkalireaktivitet (Krav til dokumentation) Chloridindhold (Krav til dokumentation) Finstofindhold (Krav til dokumentation) Ekspanderende korn Kalkindhold Svovlholdige bestanddele (Krav til dokumentation) Skadelige bestanddele (Krav til dokumentation) Humus sand (Specificeres nationalt) Frostbestandighed (Specificeres nationalt) Chloridindhold (Specificeres nationalt) Finstofindhold Svolvholdige bestanddele (Specificeres nationalt) Skadelige bestanddele (Specificeres nationalt) Skaller sten Modstandevne mod slid og knusning (Specificeres nationalt) Volumenstabilitet (Specificeres nationalt) Side 2 af 6

BILAG 1 Kravsammenligning Udstøbningstekniske krav (Entreprenør) Styringstekniske krav (Producent) Densitet/Løs massedensitet (Specificeres nationalt) Kornstørrelsesfordeling (Detaljeret acceptkriterie og krav til ensartethed) Det er i EN 206 tilladt at anvende udvaskede tilslag til betonfremstilling enten som sorteret eller som usorteret (max krav til mængden af usorteret udvasket materialer). Genbrugsmaterialer Genbrugsbeton Udvaskede materialer Danmark Sverige Norge Holland Europæiske krav Humus - sand Kornstørrelsesfordeling (Acceptkriterie og krav til ensartethed) Absorption (Krav til dokumentation og ensartethed) Densitet (Krav til dokumentation) Kornstørrelsesfordeling (Acceptkriterie og krav til ensartethed) Genbrugsbeton og knuste genbrugsmaterialer er tilladt i DK til ikke bærende konstruktioner i passiv miljøklasse. Humus (slamhalt) - sand Kornstørrelsesfordeling (Detaljeret acceptkriterie og krav til ensartethed) Absorption Kornstørrelsesfordeling (Detaljeret acceptkriterie og krav til ensartethed) Genanvendelsesmaterialer tilladt anvendt i udvalgte miljøklasser. Der er ikke krav til den tilladte mængde af genanvendelsesmateriale. Genanvendelsesmateriale inddeles i 2 klasser med hvortil der er sat forskellige krav Humus - sand Kornstørrelsesfordeling (Krav til ensartethed) Kornform sten (Krav til ensartethed) Flighetstal (Krav til ensartethed) Absorption (Krav til ensartethed) Densitet (Krav til ensartethed) Kornstørrelsesfordeling (Krav til ensartethed) Knust beton som tilslag kan anvendes hvis det godkendes. Humus (finstof og lermineraler - sand Finstofindhold (Krav til dokumentation) Kornstørrelsesfordeling (Detaljeret acceptkriterie og krav til ensartethed) Kornform sten Absorption (Krav til dokumentation) Densitet/Løs massedensitet (Krav til dokumentation) Kornstørrelsesfordeling (Detaljeret acceptkriterie og krav til ensartethed) Humus - sand (Specificeres nationalt) Finstofindhold Kornstørrelsesfordeling (Detaljeret acceptkriterie og krav til ensartethed) Kornform sten Absorption (Specificeres nationalt) Side 3 af 6

BILAG 1 Forklaringer til teksten i tabellen, der er angivet med kursiv: Acceptkriterium: Detaljeret acceptkriterium: Krav til ensartethed: Krav til dokumentation: Specificeres nationalt: Der er stillet direkte krav i form af talværdier til de egenskaber, hvortil der er knyttet denne kommentar. Dette angiver at der er stillet mere detaljerede krav til egenskaber med denne kommentar sammenlignet med kravene i de danske standarder. Til egenskaber, der har tilknyttet denne kommentar, skal disse bestemmes og deklareres og variationerne fra den deklarerede værdi må ikke overskride det specificerede variationsbånd. Egenskaben skal bestemmes og forelægges som dokumentation. I den europæiske standard EN 12620 er der for de fleste egenskaber angivet, at der nationalt skal tages stilling til om det er relevant at bestemme egenskaben eller ej, ud fra en betragtning om, hvad betonen skal bruges til. Hvis egenskaberne skal bestemmes er der angivet acceptkriterier, der skal overholdes. Efterfølgende redegøres for de tekniske forklaringer på, hvorfor der stilles krav til de enkelte egenskaber. I fase 1 af dette projekt er der angivet en mere detaljeret forklaring på den teknologiske baggrund. Holdbarhedstekniske krav Renhed: Alkalireaktivitet: Frostbestandighed: Indholdet af ler, slam og øvrige belægninger på korn influerer på vedhæftningen mellem bindemiddel (cementpasta) og tilslag i betonen og dermed på revnedannelse og tætheden af betonen. Indholdet af kisel i tilslaget influerer på risikoen for dannelse af de skadelige nedbrydningsmekanismer alkalikieselreaktioner med revnedannelse og afskalninger til følge. Krav om frostbestandigt tilslag stilles af hensyn til risikoen for frostsprængninger og revnedannelse i betonen. Side 4 af 6

BILAG 1 Chloridindhold: Akaliindhold: Glimmer: Finstofindhold: Ekspanderende korn: Kalkindhold: Svovlholdige bestanddele: Skadelige bestanddele: Skaller: Modstandsevne mod slid og knusning: Chlorid i beton skal mindskes for at minimere risikoen for armeringskorrosion. Akaliindholdet i betonen skal mindskes, for at undgå skadelige nedbrydningsmekanismer som alkalikieselreaktioner i betonen. Det kan ses med det blotte øje, at granittilslag indeholder mineraler, der glimter. Indholdet af glimmer influerer på styrken af tilslaget og dermed styrken og holdbarheden af betonen. For højt finstof i tilslaget vil ofte lægge sig som hinder på de større korn og dermed reduceres vedhæftningsevnen mellem bindemiddel og tilslag med risiko for revnedannelser og dermed en ikke tæt beton. Nogle tilslagstyper kan indeholde korn, der ekspanderer ved kontakt med vand. Disse ekspansioner kan medføre spændinger i betonen med revnedannelse som følge heraf. For højt kalkindhold i tilslag øger risikoen for springere forårsaget af frostpåvirkning. Sulfationer i beton reagerer med bestanddele i cementen under dannelse af ettringit og andre svellende reaktionsprodukter, der medfører revnedannelser i betonen. Afhængig af hvilke bestanddele der er tale om, er der risiko for dannelse af skadelige reaktionsprodukter i betonen, der medfører revnedannelse og afskalning. Indholdet af skaller i tilslaget er betydende for tilslaget totale styrke og tæthed og dermed på betonens styrke og holdbarhed. Krav til modstandsevne overfor slid og knusning stilles hovedsagelig til betontilslag, der skal anvendes til konstruktioner, der udsættes for kraftig slid i overfladen, eksempelvis veje, stier, broer, belægninger osv. Side 5 af 6

BILAG 1 Volumenstabilitet: Ikke volumenstabile korn medfører ved vandopsugning efterfulgt af frostpåvirkning risiko for ekspansioner med revnedannelse og afskalninger som følge. Udførselstekniske krav: Humus: Kornstørrelsesfordeling: Kornform: Flighedstal: Indholdet af humus, dvs. ler i tilslaget påvirker betonens afbindingstid i negativ retning, dvs. entreprenørens arbejde forlænges. Kornstørrelsesfordeling har i høj grad indflydelse på betonens bearbejdelighed og pumpbarhed, der er af stor betydning for den udførende. Kornformen har indflydelse på betonens bearbejdelighed og pumpbarhed, der er af stor betydning for den udførende. Flighedstallet har indflydelse på betonens bearbejdelighed og pumpbarhed, der er af stor betydning for den udførende. Styringstekniske krav Absorption: Densitet: Kornstørrelsesfordeling: Absorptionen har indflydelse på styringen af vandindholdet i betonen og dermed v/c-tallet, der er bestemmende for en lang række af betonens egenskaber. Krav til maks. absorption kan opfattes som vikarierende krav til frostbestandighed, idet porøse materialer oftest bevirker nedbrydning som følge af frostpåvirkning. Densiteten af tilslaget skal kendes for at kunne beregne sine betonrecepter. Er variationen i densitet stor, influerer det på blandeproces og hermed styringen af produktionen. Kornstørrelsesfordelingen er ligeledes en parameter der influerer på styringen af betonproduktionen. Er variationerne i kornstørrelsesfordelingen store, påvirker det bearbejdeligheden og dermed behovet for vand og tilsætningsstoffer i betonen, som igen influerer på kvaliteten af betonen. Side 6 af 6

BILAG 3 Svar på spørgeskemaer GRUSPRODUCENTER Spørgsmål/emne Svar fra Århus Amt Svar fra Nordjyllands Amt Svar fra Frederiksborg Amt Naturgrundlaget, produktionsstedet og indvindingstilladelser Hvor mange år er der udvundet grus? Ca. 30 år Ca. 20 år > 90 år Hvor mange år er der udvundet grus til betonbranchen? 12 år Ca. 20 år Til medio 1980'erne Hvornår udløber den nuværende indvindingstilladelse? 2007 31.10.2008 2004 Hvor længe skønnes det, at der er mulighed 2020 7-8 år? for produktion af kvalitetsmaterialer til beton? Er der i den nuværende indvindingstilladelse Nej Nej Nej restriktioner i relation til produktion af betontilslag? Produktionsmængder og produkttyper Hvor stor en %vis andel af den samlede rågrusproduktion i 2000 anvendtes i betonbranchen? 88.113 m 3 ud af en total produktion på 177.016 m 3, hvilket svarer til 49,8 % 95.000 m 3 ud af en totalproduktion på 100.000 m 3, hvilket svarer til 95% 17,5% Hvilke produkter til betonbranchen produceredes år 2000? 0/4 mm Kl. A 4/8 mm Kl. M 8/16 mm Kl. M 8/16 mm Kl P 8/32 mm Kl. P 16/32 mm Kl. P 4/8 mm Kl. M 8/16 mm Kl. M 16/32 mm Kl. M 0/2 mm Kl. E Kunder og kundekrav Karakteristik af kunder til betontilslag: Få og store Få og store Mange og små Prioriteret rækkefølge af væsentligste betontilslagskunder (1 til 5): 1. Betonelementbranchen 2. Betonvarebranchen 3. Entreprenører 1. Fabriksbetonbranchen 2. Betonelementbranchen 3. Betonvarebranchen 37.000 m 3 ud af en total produktion på 211.000 m 3, hvilket svarer til 0-4 mm, 4-8 mm, 8-16 mm, 16-32 mm (alle fraktioner uklassificerede). 1: Andre 3: Betonvarebranchen 5: Entreprenører Side 1 af 9

BILAG 3 Svar på spørgeskemaer GRUSPRODUCENTER Spørgsmål/emne Svar fra Århus Amt Svar fra Nordjyllands Amt Svar fra Frederiksborg Amt Prioriteret rækkefølge af betontilslagskundernes krav (1 til 5): Priser, transport og transportafstande Ansvar for transport til kunder: Jer selv eller ekstern vognmand? 4. Fabriksbetonbranchen 5. Andre 1. Produktcertificering 2. Ensartethed i kvalitet 3. Leveringssikkerhed 4. Materialeegenskaber (deklarationsværdier) 5. Pris 4. Entreprenører 5. Andre 1. Produktcertificering 1. Leveringssikkerhed 2. Pris 2. Ensartethed i kvalitet 3. Materialeegenskaber (deklarationsværdier) Kunden Grusproducenten selv Både og Hvem betaler for transporten? Betonkunden Grusproducenten selv Betonkunderne Gældende listepriser? 0/4 Kl. A: 43 kr/m 3 ( 64 kr/tons) 4/8 Kl. M: 140 kr/m 3 ( 210 kr/tons) 8/16 mm Kl. M:135 kr/m 3 ( 202 kr/tons) Hvor stor andel udgør transporten typisk for den samlede pris for 1 m 3 betonsand eller 1 m 3 betonsten? Typiske/gennemsnitlige transportafstande fra grusgrav til betonkunde? Maksimale transportafstande fra grusgrav til betonkunde? 2/4 mm Kl. P: 104,30 kr/tons 8/16 mm Kl. P: 97,00 kr/tons 8/32 mm Kl. P: 88,70 kr/tons 16/32 mm Kl. P: 85,60 kr/tons 4/8 mm Kl. M: 114,70 kr/tons 8/16 mm Kl. M: 104,30 kr/tons 16/32 mm Kl. M: 98,10 kr/tons 0/2 mm Kl. E: 36,60 kr/tons *)Alle priser ekskl. råstof-afgift Betonsand: 35 kr pr m 3 Betonsand: 25-35 % Betonsten: 35 kr. pr m 3 Betonsten: 15-25 % 55 km 25 km 15 km 120 km 65 km 30 km 1: Ensartethed i kvalitet 1: Pris 1: Leveringssikkerhed 4: Materialeegenskaber (deklarationsværdier) 5: Produktcertificering 0/4 mm: 66,50 kr/tons 4/8 mm: 113,00 kr/tons 8/16 mm: 138,75 kr/tons 16/32 mm: 73,00 kr/tons Betonsand: 40% Betonsten: 40% Side 2 af 9

BILAG 3 Svar på spørgeskemaer GRUSPRODUCENTER Spørgsmål/emne Svar fra Århus Amt Svar fra Nordjyllands Amt Svar fra Frederiksborg Amt Er der en sammenhæng mellem produktkvalitet/ materialeklassifikation og transportafstande? Et godt produkt kan sælges længere væk Ja, P-materialer transporteres max. ca. 35 km Nej, kun pris er afgørende Ressourceudnyttelse Produceres der tilslag af alt indvundet råmateriale eller er der materiale/fraktioner der genplaceres i grusgraven? Produceres og sælges finkornet materiale (typisk sand med et gennemfald på 0,25 mm sigten) >40-50% fra grusgraven? Produceres og sælges genanvendelsesmaterialer fra grusgraven (nedknust beton og tegl)? 0/4 mm tørharpet A-sand genplaceres svarer til ca. 1.500 tons om dagen Alt anvendes bortset fra overjorden Alt udnyttes: Hvad der ikke går til tilslag, produceres til ubundne konstruktioner (vej) Nej Nej Ja, som fyldmateriale Nej Nej Ja, men ikke til betontilslag Side 3 af 9

BILAG 3 Svar på spørgeskemaer BETONPRODUCENTER Spørgsmål/emne Svar fra Århus Amt Svar fra Nordjyllands Amt Svar fra Frederiksborg Amt År 2000: %-vis fordeling af produceret beton, fordelt på miljøklasser: Hvilke typer tilslag anvendes p.t. i produktionen (granit, bakke- eller sømaterialer): Hvilke tilslagsmaterialer anvendes i de forskellige miljøklasser? - Antal siloer? - Er alle i brug? - Over eller underkapacitet? År 2000: %vis forbrug af forskellige typer tilslag: Miljøklasse E: 0% Miljøklasse A: 16,7 % Miljøklasse M: 20,5 % Miljøklasse P: 62,8 % 2 x bakkesten, Kl. M 1 x bakkesand, Kl. A 2 x granitskærver, Kl. E Miljøklasse A: A-bakkesand og E- granitskærver Miljøklasse M: A-bakkesand og E- granitskærver Miljøklasse P: M-bakkesten og A- bakkesand - 8 siloer (til styrkebeton) (16 til farvet, frilægning, terazzo) - Alle siloer i brug - Passende kapacitet Bakke 8/16 mm Kl. M: 33,3 % Bakke 4/8 mm Kl.M: 7,7 % Bakke 0/2 mm Kl. A: 36,9 % Granit 8/16 mm Kl. F: 18,4 % Granit 4/8 mm Kl. E: 3,7 % Miljøklasse E: 0 % Miljøklasse A: 23,0 % Miljøklasse M: 14,5 % Miljøklasse P: 62,5 % 1 x bakkesand Kl. A 2 x bakkesten Kl. P 2 x granitskærver Kl. A 2 x søsten Kl. M Miljøklasse A: A-bakkesand & A- granitskærver Miljøklasse M: A-bakkesand & A- granitskærver & M-søsten Miljøklasse P: A-bakkesand & P- bakkesten & M-søsten - 7 - Ja - Man overvejer udvidelse til 8. silo til P-sand Bakke 8/16 mm Kl. P: 12,0 % Bakke 16/32 mm Kl. P: 6,8 % Sø 8/16 mm Kl. M: 16,1% Sø 16/32 mm Kl. M: 4,0% Sø 0/4 mm Kl. A: 42,7% Granit 4/8 mm Kl. A: 7,3% Granit 8/16 mm Kl. A: 11,2% Miljøklasse E: 0 % Miljøklasse A: 8,1 % Miljøklasse M: 10,2 % Miljøklasse P: 81,7 % 3 x granitskærver Kl. A 1 x bakkesand Kl. P 2 x bakkesten Kl. P 2 x søsten Kl. A 1x søsand Kl. E Miljøklasse A: E-søsand og A- granitskærver Miljøklasse M: E-søsand og A- granitskærver Miljøklasse P: P-bakkesand + E- søsand og P-bakkesand + A- granitskærver - 9 stk. - Ja - Passende Granit 4/8 mm Kl. A 6,2 % Granit 4/16 mm Kl. A 3,1 % Granit 16/25 mm Kl. A 1,6 % Bakke 0/4 mm Kl. P 23,8 % Bakke 8/16 mm Kl. P 18,5 % Bakke 16/32 mm Kl. P 12,1 % Sø 0/4 mm Kl. E 23,5 % Side 4 af 9

BILAG 3 Svar på spørgeskemaer BETONPRODUCENTER Spørgsmål/emne Svar fra Århus Amt Svar fra Nordjyllands Amt Svar fra Frederiksborg Amt År 2001: Ændringer af leverancer af tilslag ift. Sidste år? Udenlandsk granitbrud lukket. Derfor skift til andet udenlandsk i år. M-sten: Skiftet fra bakke til sømaterialer fra 2000 til 2001, pga. leveranceproblemer Sø 8/16 mm Kl. A 8,9 % Sø 16/32 mm Kl. A 2,1 % Ikke oplyst Hvem sørger for transport af tilslag: Primært betonproducenten selv Generelt: Leverandøren Eksterne vognmænd Hvor ofte får i leveret tilslag? 5-6 læs pr. arbejdsdag Dagligt Flere gange dagligt - Mængden af tilslag/leverance/bil: Ca. 30 tons pr. læs Ca. 25 m 3 Granit og sømat. (Kl. A og E): 32 tons Bakke (Kl. P): 22 m 3 Listeprisen på de anvendte tilslagsmaterialer: Bakke 8/16 mm: 90,5 kr/m 3 Ukendt Betales transport særskilt eller indgår den i den samlede udgift for tilslag? Hvor store er omkostningerne til tilslag i % pr. m 3 beton i forhold til de samlede omkostninger til delmaterialer (%): Hvad er bestemmende for, hvor tilslagsmaterialerne købes (prioriteret rækkefølge, 1-8) Bakke 4/8 mm: 97,5 kr/m 3 Bakke 0/4 mm: 26,0 kr/m 3 Granit 8/16 mm: 96,0 kr/m 3 Granit 4/8 mm: 96,0 kr/m 3 Betonproducenten bærer selv transportomkostningerne Miljøklasse A: 43% Miljøklasse M: 44% Miljøklasse P: 51% - 1. Certificering - 2. Opfyldelse af krav fra normer og standarder - 3. Materialeegenskaber - 4. Pris - 5. Ensartethed i kvalitet - 6. Billig transport - 7. Kornkurven - 8. Krav fra kunder Kendes ikke. Man forhandler årsaftale Særskilt Miljøklasse A: 31% Miljøklasse M: 16% Miljøklasse P: 53% - 1: Certificering - 2: Opfyldelse af krav i normer og standarder - 3: Ensartethed i kvalitet - 4: Kornkurven - 5: Materialeegenskaber - 6: Pris på tilslag - 7: Billig transport - 8: Krav fra kunder Betales særskilt Ej oplyst 1: Certificering 2: Opfyldelse af krav i normer og standarder 3: Materialeegenskaber 4: Ensartethed i kvalitet 5: Kornkurven 6: Pris på tilslag 7: Billig transport - 8: Krav fra kunder Side 5 af 9

BILAG 3 Svar på spørgeskemaer BETONPRODUCENTER Spørgsmål/emne Svar fra Århus Amt Svar fra Nordjyllands Amt Svar fra Frederiksborg Amt Anvendes genanvendelsesmaterialer eller udvaskede materialer? Hvad skal der til for at øge anvendelsen af meget finkornede materialer? Hvad skal der til for at inddrage stenmaterialer af sekundær kvalitet i produktionen? Andre årsager: Leveringssikkerhed Nej pga. virksomhedens produktsortiment. Skal kunne betale sig økonomisk (totalt) Kan ikke blive aktuelt fordi elementer lagres udendørs ("springere") Nej. Nødvendig teknologi ikke tilstede. Meget lav pris på tilslag. Ændring af normkrav. Udvaskede materialer fra eget anlæg og genanvendelsesvand anvendes. FA og MS er lagervarer. Derfor ikke behov for et ekstra finkornet materiale (ville også betyde behov for en ekstra silo) I dag ikke noget stort marked. Øget efterspørgsel kunne øge anvendelsen Side 6 af 9

BILAG 3 Svar på spørgeskemaer RÅSTOFFORVALTNINGEN Spørgsmål/emne Svar fra Århus Amt Svar fra Nordjyllands Amt Svar fra Frederiksborg Amt Spørgsmål vedr. amtets råstofsituation i år 2000 Hvor mange firmaer var i år 2000 i besiddelse 29 stk. 71 stk. 13 stk. af en tilladelse til indindvinding af landbaserede råstoffer i amtet? Hvor mange produktionssteder (grusgrave) 65 stk. 92 stk. 25 stk. var i år 2000 omfattet af indvindingstilladelserne? Hvordan kan man kortfattet karakterisere Tilstrækkelig/passende Utilstrækkelig/mangelfuld Utilstrækkelig/mangelfuld amtets produktion af betontilslagsmaterialer i år 2000 i forhold til betonbranchens behov? Udviklingstendenser i amtet Hvor stor en procentvis andel udgjorde i år 2000 produktionen af beton- og mørteltilslag af den totale produktion af sand, grus og sten? Totalproduktion i amtet (til alle formål) var 3.645.000 m 3. Andelen til beton og mørteltilslag er ikke oplyst. Totalproduktionen i amtet var 4.268.000 m 3. Andelen til beton og mørteltilslag var 704.183, hvilket svarer til 16,5 %. Amtets produktion i år 2000 specificeret i % - af den samlede produktion af beton- og mørteltilslag: Ikke oplyst. Betonsand Kl. A: 11,0 % Betonsand Kl. P: 12,5 % Betonsand, uklass.: 13,7 % 4/8 mm Kl. M: 1,7 % 4/8 mm Kl. P: 4,2 % 4/8 mm uklass.: 3,2 % 8/16 mm Kl. M: 1,6 % 8/16 mm Kl. P: 7,1 % 8/16 mm uklass.: 4,1 % 16/32 mm Kl. M: 1,0 % 16/32 mm Kl. P: 5,1 % 16/32 mm uklass.: 5,3 % Andre sten: 9,1 % 36.232 m 3 ud af en total produktion på 449.000 m3, hvilket svarer til 8,1% Betonsand Kl. A: 35,2 % Betonsand, uklass.: 7,8 % 4/8 mm uklass.: 5,2 % 8/16 mm uklass.: 16,0 % 16/32 mm uklass.: 21,2 % Uspec. betonmat.: 14,6 % Side 7 af 9

BILAG 3 Svar på spørgeskemaer RÅSTOFFORVALTNINGEN Spørgsmål/emne Svar fra Århus Amt Svar fra Nordjyllands Amt Svar fra Frederiksborg Amt Mørtelsand: 4,8 % Uspec. betonmat.: 15,5 % Karakteristik af udviklingen af betonsand i Stigende Stigende Stagnerende amtet de seneste 5 år: Karakteristik af udviklingen af betonsten i Stagnerende Stigende Stagnerende amtet de seneste 5 år: Spørgsmål vedr. behandling af ansøgninger om indvindingstilladelser 2001: Hvor mange ansøgninger om tilladelse 15 stk. 30 stk. 4 stk. til indvinding af sand/grus/sten fra nye indivndingsområder eller ansøgninger om forlængelse/udvidelse af eksisterende tilladelser forventer amtet at behandle i 2001? 2000: Hvor mange ansøgninger om tilladelse 15 stk. 29 stk. 3 stk. til indvinding af sand/grus/sten fra ny indvindingsområder, eller ansøgninger om forlængelse/udvidelse af eksisterende tilladelser, behandlede amtet i 2000? 1995: Hvor mange ansøgninger om tilladelse 16 stk. 27 stk. Vides ikke til indvinding af sand/grus/sten fra ny indvindingsområder, eller ansøgninger om forlængelse/udvidelse af eksiste-rende tilladelser, behandlede amtet i 1995? Hvilke faktorer har indenfor de seneste år 1. Planer for anden arealanvendelse 1: Landskabsmæssige hensyn 1: Landskabsmæssige hensyn været væsentlige for amtets beslutninger om 3. Andre faktorer: "Uden for graveområderne 1: Flora/fauna-hensyn 1: Miljøhensyn IKKE at udstede tilladelse til indvinding/forlængelse gives der ikke gravetilla- 1: Andre: Forsyningssituationen 3: Indsigelser fra naboer af eksisterende af delse med mindre der er tale om med råstoffer af tilsvarende kvalitet 4: Arkæologiske hensyn sand/grus/sten fornyelse af tidligere tilladelser eller er god. 5: Planer for anden anvendelse (prioriteret rækkefølge: 1-5): der er helt særlige produktionsforhold 2: Indsigelser fra naboer 5: Flora/fauna-hensyn der gør sig gældende" 2: Arkæologiske hensyn Side 8 af 9

BILAG 3 Svar på spørgeskemaer RÅSTOFFORVALTNINGEN Spørgsmål/emne Svar fra Århus Amt Svar fra Nordjyllands Amt Svar fra Frederiksborg Amt Hvilke faktorer har indenfor de seneste år været væsentlige for amtets beslutninger om at udstede tilladelse/forlængelse af eksisterende til indvinding til sand/grus/sten (prioriteret rækkefølge: 1-5): Spørgsmål vedr. råstofkortlægning Hvornår har amtets seneste større råstofkortlægning fundet sted? Angiv denne kortlægnings hovedkonklusioner: 4. Miljøhensyn 4. Arkæologiske hensyn 4. Landskabsmæssige hensyn 4. Flora/fauna hensyn Indsigelser fra naboer 1. Grusgrav beliggende i eksisterende graveområde 3. Viden om mangel på egnede sand/grus/sten-materialer i amtet 3. Andre faktorer: Fornyelse af tidligere tilladelser uden for graveområderne" 4. Transportafstand i forhold til betonproducenten. 4. Viden om kvaliteten af områdets sand/grus/stenmaterialer. 2: Miljøhensyn 4: Planer for anden anvendelse 1. Grusgrav beliggende i eksisterende graveområde 1. Viden om mangel på egnede sand/grus/sten-materialer i amtet 2. Viden om kvaliteten af områdets sand/grus/sten- materialer 3. Transportafstand i forhold til betonproducenten 1996 2001 1995 Laboratorieundersøgelser antyder, at der forholdsvis let vil kunne produceres et varieret varesortiment af forekomsten Kortlægningen drejede sig hovedsagligt om forekomster med henblik på forsyning af anlægsmaterialer til lokalområdet (Aalborg). Egnethed til beton blev som altid undersøgt. Materialerne må betegnes som anvendelige efter en vis forarbejdning ( betinget anvendelige) 1: Grusgrav beliggende i eksisterende graveområde 1: Viden om kvaliteten af områdets sand/grus/sten- materialer 5: Transportafstand/beliggenhed i forhold til betonproducerende virksomheder 5: Viden om mangel på egnede sand/grus/grus-materialer i amtet Ingen betonmaterialer Side 9 af 9

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) Spørgeskemaer til amternes råstofforvaltninger (Bedes returneret til Teknologisk Institut, Beton, Gregersensvej, 2630 Taastrup SENEST DEN 28. MAJ 2001) Amt: : Att.: A) Spørgsmål vedr. amtets råstofsituation i år 2000 Sp. 1: Firmaer Hvor mange firmaer var i år 2000 i besiddelse af en tilladelse af indvinding af landbaserede råstoffer i amtet: stk. Sp. 2: Produktionssteder Hvor mange produktionssteder (grusgrave) var i år 2000 omfattet af indvindingstilladelserne? stk. Sp. 3: Forsyningssituationen Hvordan vil du kortfattet karakterisere amtets produktion af betontilslagsmaterialer i år 2000 i forhold til betonbranchens behov: (sæt kryds) : utilstrækkelig/mangelfuld : tilstrækkelig/passende : overkapacitet/rigelig B) Udviklingstendenser i amtet Sp. 1: Mængder, 2000 Angiv de indberettede mængder i amtet for år 2000 for følgende materialetyper: Sand/grus/sten totalproduktion : m3 Side 1 af 12

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) Anlægsmaterialer i alt : m3 Beton- og mørtelmaterialer i alt : m3 Beton- og mørtelmaterialer, specificeret: Betonsand: Perlesten: Ærtesten: Nøddesten: Andre sten: Mørtelsand: Uspec. betonmat.: Kl. A: Kl. M Kl. P Kl. E Uklass. Sp. 2: Udvikling - sand Hvordan vil du kortfattet karakterisere udviklingen, indenfor de seneste 5 år, af amtets produktion af betonsand (sæt kryds): : faldende : stagnerende : stigende Sp. 3: Udvikling - sten Hvordan vil du karakterisere udviklingen, indenfor de seneste 5 år, af amtets produktion af betonsten (perler, ærter og nødder) (sæt kryds): : faldende : stagnerende : stigende C) Spørgsmål vedr. behandling af ansøgninger om indvindingstilladelser Sp. 1: Forventninger til 2001 Hvor mange ansøgninger om tilladelse til indvinding af sand/grus/sten fra nye indvindingsområder, eller ansøgninger om forlængelse/udvidelse af eksisterende tilladelser, forventer amtet at behandle i 2001? Side 2 af 12

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) : stk. Sp. 2 År 2000 Hvor mange ansøgninger om tilladelse til indvinding af sand/grus/sten fra nye indvindingsområder, eller ansøgninger om forlængelse/udvidelse af eksisterende tilladelser, behandlede amtet i 2000? : stk. Sp. 3 År 1995 Hvor mange ansøgninger om tilladelse til indvinding af sand/grus/sten fra nye indvindingsområder, eller ansøgninger om forlængelse/udvidelse af eksisterende tilladelser, behandlede amtet i 1995? : stk. Sp. 4 Behandling af ansøgninger om råstofindvinding Hvilke faktorer har indenfor de seneste år været væsentligst for amtets beslutninger om ikke at udstede tilladelse til indvinding/forlængelse af eksisterende af sand/grus/sten? (angiv prioriteret rækkefølge: 1: stor betydning.5: mindre betydning) : planer for anden arealanvendelse : miljøhensyn (eks. beskyttelse af grundvand, overfladevand, trafik gener, bebyggelse, støv eller støj) : arkæologiske hensyn : landskabsmæssige hensyn : flora/fauna hensyn : indsigelser fra naboer : andre faktorer (giv eksempler): Side 3 af 12

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) Sp. 5 Udstedelse af indvindingstilladelser Hvilke faktorer har indenfor de seneste år været væsentligst for amtets beslutninger om at udstede tilladelse/forlængelse af eksisterende til indvinding af sand/grus/sten? (angiv prioriteret rækkefølge: 1: stor betydning.5: mindre betydning) : grusgrav beliggende i eksisterende graveområde : transportafstand/beliggenhed i forhold til betonproducerende virk somheder : viden om kvaliteten af områdets sand/grus/sten-materialer : viden om mangel på egnede sand/grus/sten-materialer i amtet : andre faktorer (giv eksempler): D) Spørgsmål vedr. råstofkortlægning - Hvornår har amtets seneste større råstofkortlægning fundet sted: år - Angiv denne kortlægnings hovedkonklusioner m.h.t. kortlagte områders evt. egnethed i relation til produktion af betontilslag (mængde og kvalitet): Side 4 af 12

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) Spørgeskemaer til betonproducenter 1. Hvor meget beton producerede I sidste år? Angiv mængde fordelt på miljøklasse. Miljøklasse E: m 3 Miljøklasse A: m 3 Miljøklasse M: m 3 Miljøklasse P: m 3 2. Hvilke tilslagsmaterialer anvender I p.t. til betonproduktion? Udfyld venligst nedenstående tabel. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Nr. Handelsnavn Leverandør Produktionssted Materialeklasse og fraktion Oprindelse (sø, bakke, granit) Note: Vedlæg gerne en kopi af det seneste deklarationsblad eller alternativt angiv datoen på senest gældende deklarationsblad. 3. Hvilke tilslagsmaterialer anvendes til de forskellige miljøklasser beton? Angiv numrer fra tabellen i spm. 2. Materiale Nr. til miljøklasse E: Materiale Nr. til miljøklasse A: Materiale Nr. til miljøklasse M: Materiale Nr. til miljøklasse P: 4. Hvor mange siloer til tilslag har I? 5. Hvilke materialer er i hvilke siloer? Angiv numrer fra tabellen i spm.2. Silo 1: Silo 5: Silo 2: Silo 6: Silo 3: Silo 7: Silo 4: Silo 8: Side 5 af 12

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) 6. Er alle jeres siloer i brug? 7. Har i overkapacitet / underkapacitet af siloer og hvorfor? 8. Hvor store mængder tilslag anvendte I sidste år til betonproduktion? Angiv mængden i tons eller m 3 fordelt på de forskellige typer af tilslag I anvender. 9. Er der noget i leverancen af tilslag der er ændret fra sidste år til i år (skift af leverandør, skift af tilslagstyper mv.)? Hvis ja hvorfor? (pris, materialeegenskaber, ensartethed, mv.) 10. Hvem sørger for transporten af betontilslagene (grusleverandøren eller ekstern vognmand)? 11. Hvor tit får I i gennemsnit leveret tilslag (1 gang pr. uge, 1 gang pr. 14 dag el. lign.)? 12. Angiv mængden af tilslag pr. leverance fordelt på de forskellige tilslagstyper. 13. Hvad er listeprisen på de tilslagsmaterialer I anvender? tons eller m 3 pr. leverance 14. Betaler I særskilt for transporten af tilslagene eller indgår denne udgift som en del af den samlede udgift for materialerne. Side 6 af 12

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) 15. Hvor store er omkostningerne til tilslag i % pr. m 3 beton i forhold til de samlede omkostninger til delmaterialer? Angiv dette i %. Miljøklasse E: % af de samlede delmaterialeomkostninger pr. m 3 beton Miljøklasse A: % af de samlede delmaterialeomkostninger pr. m 3 beton Miljøklasse M: % af de samlede delmaterialeomkostninger pr. m 3 beton Miljøklasse P: % af de samlede delmaterialeomkostninger pr. m 3 beton 16. Hvad er bestemmende for, hvor I køber tilslagsmaterialer? Angiv i prioriteret rækkefølge (1,2,3 8) det der har størst indflydelse på valg af tilslagsmaterialer. Pris på tilslag Billig transport Materialeegenskaber Ensartethed i kvalitet Kornkurven Opfyldelse af krav i normer og standarder Krav fra kunder Produktet er underlagt en anerkendt ekstern overvågning/ certificering Angiv andre årsager: 17. Anvender i genanvendelsesmaterialer som tilslag til beton (udvaskede materialer, nedknust beton, nedknuste tegl, etc.)? Angiv begrundelse for både ja og nej til spørgsmålet. 18. Hvad skal der til for at I vil øge brugen af meget finkornede materialer (f.eks. til selvkompakterende beton, eller til betoner med højt mørtelindhold eller andre formål)? NOTE: Se definitionen på finkornede materialer i følgebrevet 19. Hvad skal der til for at I vil inddrage stenmaterialer af sekundær kvalitet i produktionen. NOTE: Se definitionen på stenmaterialer af sekundær kvalitet i følgebrevet Side 7 af 12

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) 20. Andre bemærkninger Side 8 af 12

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) Spørgeskema til grusproducenter Bedes returneret til Teknologisk Institut, Beton, Gregersensvej, 2630 Taastrup SENEST DEN 28. MAJ 2001) Firma : Produktionssted : A) Naturgrundlaget/produktionsstedet & indvindingstilladelser: 1) I hvor mange år er der blevet udvundet grus fra det pågældende produktionssted/areal? 2) I hvor mange år er der blevet produceret materialer til betonbranchen fra produktionsstedet? 3) Hvornår udløber den nuværende indvindingstilladelse? 4) Hvor længe skønner du, at der er mulighed for fortsat produktion af kvalitetsbetontilslagsmaterialer fra den nyværende forekomst/areal? 5) Er der i den nuværende indvindingstilladelse restriktioner i relation til produktionen af betontilslag (giv eksempler): Side 9 af 12

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) B) Produktionsmængder og produkttyper: 1. Hvor meget rågrus udvandt I fra produktionsstedet i sidste år? m3 2. Hvor stor en andel af rågrusmængden blev sidste år anvendt til produktion af materialer til betonbranchen? m3 3. Hvilke produkttyper, fraktioner og materialeklasser producerede du sidste år til betonbranchen? (Eks.: Sten 4/8 Kl. P): C) Kunder og kundekrav 1) Hvordan vil du karakterisere dine kunder til betontilslag (sæt kryds): Mange og små : Få og store : Andet (beskriv) : 2) Hvilke dele af betonbranchen sælger du primært til (angiv prioriteret rækkefølge: 1: betydende kundegruppe.5: Mindre væsentligt kundegruppe): Fabriksbetonbranchen: Betonelementbranchen: Betonvarebranchen: Entreprenører: Andre: 3) Giv eksempler på krav som dine kunder til betontilslag stiller (angiv prioriteret rækkefølge: 1: Væsentlige krav 5: Mindre væsentlige krav): produktcertificering : leveringssikkerhed : materialeegenskaber (deklarationsværdier) : pris : Side 10 af 12

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) ensartethed i kvalitet: : evt. andre forhold (angiv) : C) Priser, transport og transportafstande 1) Hvem er ansvarlig for transporten af tilslagsmaterialerne til dine kunder: Jer selv eller ekstern vognmand : 2) Ved afregning: Hvem betaler for transporten: Jer eller betonkunderne : 3) Oplys gældende listepriser for dine produkter til betonformål (t eller m3): - Produkt: - Produkt: - Produkt: - Produkt: - Produkt: - Produkt: - Produkt: - Produkt: 4) Hvor stor en omtrentlig andel udgør en typisk transportpris for den samlede pris for 1 m3 eller 1 ton betonsand henholdsvis -sten (%): sand: sten: 5) Hvad er typiske/gennemsnitlige transportafstande fra produktionssted til betonkunde : 6) Hvad er maksimal-transportafstande af Jeres tilslag til betonkunde : 7) Er der en sammenhæng mellem produktkvalitet/materialeklassifikation og transportafstande (forklar): Side 11 af 12

BILAG 2 Spørgeskemaer (tomme) D) Ressourceudnyttelse 1) Produceres der tilslag af alt indvundet råmateriale eller er der materiale/fraktioner, der genplaceres i grusgraven (forklar): 2) Produceres og sælges finkornet materiale (typisk sand med et gennemfald på 0,25 mm sigten >40-50%) fra grusgraven (forklar): 3) Produceres og sælges genanvendelsesmaterialer fra grusgraven (nedknust beton eller tegl) (forklar): Side 12 af 12

BILAG 4 Referat Dato: 2000-08-17 Init: DMA/jga Emne: Workshop for Skov- og Naturstyrelsen, Hav og Råstofkontoret, afholdt på Teknologisk Institut Mødedato: 28. juni 2001 kl. 10.00 til 16.00 Deltagere: Frederiksborg Amt: Bent Kjær Hansen Nordjyllands Amt: Birgitte Kloppenborg-Skrumsager Århus Amt: Svenning Kristiansen Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Råstofkontoret: Flemming Jacobsen Erik B. Aksig Steen Andersen Lise Holm Poul Erik Nielsen Teknologisk Institut, Beton: Christian Munch-Petersen Erik Bruun Frantsen Anette Berrig Dorthe Mathiesen Indledning Workshoppen blev afholdt som afslutning på fase 2 af projektet Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer udført for Skov og Naturstyrelsen, Hav og Råstofkontoret. Formålet med workshoppen var ud fra et antal indkredsede emner at diskutere og give input til en handlingsplan for, hvorledes ressourceudnyttelsen i fremtiden kan forbedres. Forud for Workshoppen modtog deltagerne en foreløbig udgave af den udarbejdede rapport for projektets fase 2. Workshoppen forløb på den måde, at rapportens hovedkapitler blev gennemgået, og efter hvert indlæg var ordet frit, se vedlagte dagsorden for workshoppen. Debatten tog udgangspunkt i de diskussionsoplæg, der i rapporten er præsenteret på de grønne sider. Side 1 af 10

BILAG 4 Referat Diskussionen på workshoppen er refereret i henhold til diskussionsoplæggene (rapportens grønne sider). Endvidere blev der, udover diskussionsoplæggenes emner, diskuteret en række områder, som der kan danne grundlag for det videre arbejde med at komme problemstillingen nærmere. Disse områder er i dette referat gengivet under punktet Sammenfatning. Diskussionen fra workshoppen er i referatet angivet med kursiv. Diskussionsoplæg: Normer og standarder Generelt Det blev understreget, at krav i normer og standarder ikke kun virker hæmmende for ressourceudnyttelsen. Krav kan også opstilles med henblik på at fremme ressourceudnyttelsen. Endvidere blev det understreget, at normer og standarder stort set ikke har nogen krav til tilslag i materialeklasse P, som kan anvendes i 70 % af al produceret beton. Der blev stillet følgende overordnede spørgsmål: Kan betonkrav geares til at opfylde Skov og Naturstyrelsens ønsker? Diskuter muligheden for og konsekvensen af at: fjerne eller lempe kravene til lette korn og absorption af skorpeflint til sten i materialeklasse M, evt. samtidig med en omdefinering af moderat miljøklasse. Alkali-reaktivitet: Der vil stadig være alkali i betonen stammende fra delmaterialerne, og branchen vil nok være mere tryk ved, at kravene til absorption af skorpeflint opretholdes, idet der ikke er set nævneværdige skader som følge af alkalikiselreaktioner efter disse krav blev indført med BBB i 1986/1987. Derimod er der i de senere år foretaget undersøgelser vedrørende forskellen i reaktiviteten af henholdsvis kalcedon og opal (Der blev henvist til undersøgelser fra Århus og Slesvig Holsten). Dette kunne være relevant at undersøge nærmere med henblik på at differentiere i alkalireaktivitetskravene afhængig af, om der er tale om den ene eller anden type reaktive tilslag. Frost: Det bør overvejes, at fjerne frostkravene (lette korn) i moderat miljøklasse. lempe kravene til absorption af skorpeflint i klasse A og E med henblik på at anvende danske materialer til beton i miljøklasse A og E. Side 2 af 10

BILAG 4 Referat Det er mest realistisk, at stenmaterialer til miljøklasse A og E også i fremtiden overvejende vil være importeret granit. ændre teksten i DS 411 til at tillade anvendelse af nedknuste materialer til bærende konstruktioner. Nedknuste materialer anvendes med succes i vejbygning i dag, dog er det interessant at overveje brugen af disse materialer til betonformål. Hvis det er muligt at anvende materialer til mere avancerede formål (beton) og samtidig erstatte en ikke fornybar ressource, som der ikke findes tilstrækkelige mængder af, er dette attraktivt. Det blev diskuteret, om der i Nordsjællands Amt kunne etableres en produktion af genanvendelsesmaterialer til betonformål for herved at hæve amtets egen dækning af behovet for betontilslag. Der er dog regler for, at der ikke tillades transport af affald over amtsgrænserne. stille krav til ikke at anvende bedre kvalitet af tilslag end krævet (P-materialer til P- betoner osv.). Overvej om råstofgeologien skal tages i betragtning i denne diskussion. 70% af al beton produceres til passiv miljøklasse. Der anvendes dog i praksis ofte både M, A og E materialer til beton i passiv miljøklasse. Det blev diskuteret om man kunne tvinge betonproducenterne til ikke at anvende bedre kvalitet end krævet. I Jylland vil dette være urimeligt, idet stort set alle sandforekomster er af meget høj kvalitet. Prisen for tilslagsmaterialer er så relativ lille, i forhold til prisen på beton (der blev vist eksempel på priser på beton fra en producent af fabriksbeton), så der er ikke incitament hos producenterne til at anvende tilslag fra lavere materialeklasser. I øvrigt er det betonproducenternes silokapacitet, der ofte begrænser brugen af mange forskellige tilslag i produktionen. indføre specifikationer, der vil øge brugen af sten af sekundær kvalitet. En mulighed kunne være at udvikle konceptet performance testing (funktionsprøvning), således at dette blev en anerkendt alternativ måde at vurdere/dokumentere kvaliteten af slutproduktet (betonen). Funktionsprøvning blev kort berørt. Side 3 af 10

BILAG 4 Referat skelne mellem tilslagets indhold af opal og kalcedon. Se diskussionen ovenfor. slække på kravene til ensartethed. Hertil er det nødvendigt at udvikle teknologi, der muliggør en produktionsmæssig anvendelse af materialer med store variationer (digital billedbehandling, on-line måling af forskellige egenskaber så som fugt, kornstørrelsesfordeling, kornform, osv., se afsnit 4.2) I Danmark stilles ikke mange absolutte krav til fraktionernes kornstørrelsesfordeling, men i realiteten stiller betonproducenten høje krav til at det materiale han får leveret er ensartet, således at han kan styre produktionen. De faktiske kornkurver som producenterne får leveret og de krav betonproducenterne stiller til ensartethed blev efterlyst. indføre de europæiske standarder EN 12620 Aggregate og EN 206 Concrete Det vil mindske muligheden for at styre ressourceudnyttelsen gennem krav i normer og standarder. Det vil blive sværere at ændre kravene, idet disse skal tilpasses alle de europæiske lande med deres forskelligheder i traditioner, miljø, ressourcetilgængelighed osv. Diskussionsoplæg: Teknologisk udvikling Generelt Det blev slået fast, at der i princippet kan fremstilles beton af alt, men kvaliteten af betonen afhænger selvfølgelig af hvilke materialer, der anvendes. Muligheden for at fremstille stenfri beton udelukkende indeholdende søsand som tilslag blev diskuteret. Kvalitetssten er der mangel på i visse amter i Danmark, hvorimod søsand er en uudtømmelig ressource. Betonens kvalitet vil blive forringet, hvis der ikke er sten i. Pakningen af materialerne vil blive mindre, og behovet for pasta (cement, vand, flyveaske, mikrosilica) vil blive øget, og dermed vil betonens egenskaber (f.eks. svind) blive forringet. Samtidig vil betonens pris og miljøbelastning stige. Det blev konkluderet at den teknologiske udvikling skal ske i betonbranchen for at få den største effekt på ressourceudnyttelsen. Diskuter muligheden for og konsekvensen af, at: indføre støtteordninger til etablering af anlæg til udvaskning af frisk beton med henblik på at genanvende dels betonslammen og de udvaskede materialer. Side 4 af 10

BILAG 4 Referat Der er i dag allerede en afgift på deponering af affald, der gør det attraktivt at genanvende affald. støtte projektarbejde indenfor udviklingen af Grøn Beton og SCC betoner. I projektet Grøn Beton arbejdes med alternative delmaterialer til beton. På baggrund heraf kunne der udvikles et koncept for, hvorledes alternative tilslagsmaterialer kan anvendes i beton, med henblik på at forbedre ressourceudnyttelsen. SCC betoner giver gode muligheder for at anvende finkornede materialer, men også tilslagssammensætningen vil ændre sig sammenlignet med traditionel beton. Dette vil i fremtiden kunne påvirke ressourceudnyttelsen. støtte udviklingen af avanceret produktionsudstyr (digital billedbehandling, sensorer og computerteknologi) Der foreligger adskillige projektoplæg til, hvorledes teknologi til on-line registrering af tilslagsegenskaber vil kunne fremme brugen af materialer med varierende kvalitet. On-line registrering af tilslagsegenskaber vil bevirke, at betonproducenternes krav til ensartetheden af materialerne slækkes eller helt fjernes. Dette åbner op for brugen af eksempelvis usorterede materialer eller brede fraktioner (f.eks. 0-32 mm). Dette skaber mulighed for at udnytte materialer fra forskellige forekomster med varierende kvalitet. Det er variationer i materialeegenskaber, der bevirker at betonproducenterne tilsætter mere binder (cement og vand) end nødvendigt. Med on-line registrering af tilslagsegenskaber vil produktionen kunne ligge tættere på grænsen af den nødvendige bindermængde og dermed vil betonproduktion blive mere miljøvenlig. igangsætte teknologiske projekter, der kunne skabe grundlag for ændringer af krav i de kommende nationale applikationsdokumenter til EN 206 Concrete. Dette blev ikke diskuteret. motivere grusproducenter til at investere i teknologi, der virker som fremmer på ressourceudnyttelsen, f.eks. ved regulering af råstofafgiften. Det blev diskuteret om en teknologiudvikling i grusbranchen vil kunne ændre nævneværdigt på ressourceudviklingen. Teknologiudvikling i betonbranchen vil have den største indflydelse på ressourceudnyttelsen. Teknologiudviklingen i grusbranchen følger stort set markedsudviklingen og dermed efterspørgslen. Side 5 af 10

BILAG 4 Referat Med f.eks. sandklasseringsanlæg er det i princippet muligt at producere præcis den kornkurve der ønskes. Spørgsmålet om hvorvidt kornkurverne skal sammensættes hos grusproducenten eller hos betonproducenten blev diskuteret. foretage en kortlægning af den danske grusbranches nuværende teknologiske stade sammenholdt med de teknologiske muligheder, vurderet i forhold til mulighederne for en forbedret ressourceudnyttelse af råstofferne. Det blev fremført, at en sådan kortlægning kun er relevant, hvis markedet efterspørger flere ressourcer. Det er derfor vigtigere at bruge kræfter på at undersøge om markedet vil efterspørge flere/andre materialer i fremtiden. Diskussionoplæg: Ressourceudnyttelse i udvalgte amter Generelt Manglen på betontilslag i Frederiksborg Amt blev diskuteret og spørgsmålet: Hvad er problemet? blev stillet. Det blev oplyst, at amtet ikke modtager henvendelser fra betonproducenterne om, at de ikke kan skaffe de fornødne tilslagsmaterialer. Det er generelt for de tre adspurgte amter, at amterne ikke får henvendelser fra betonproducenterne, hvilket tolkes i den retning, at der ikke er nogle problemer forbundet med at få de nødvendige tilslag til betonproduktion. Det blev diskuteret, hvorvidt ændringen i det statistiske grundlag (overgået fra Skov og Naturstyrelsen til Danmarks Statistik) hæmmer muligheden for en forbedret ressourceudnyttelse. Konklusionen var, at det stadig er muligt at få de samme oplysninger som før, da det er de samme indberetningsskemaer som anvendes. De publiceres bare ikke på samme måde som før. Det bør dog være muligt at få de nødvendige informationer direkte hos Danmarks Statistik. Det blev konkluderet, at betontilslag er for billige i forhold til den samlede betonpris. Det er dermed svært at få betonproducenterne til ikke at anvende for gode materialer. Diskuter muligheden for og konsekvenserne af at: Medvirke til fremme af teknologi i betonbranchen, der sætter den i stand til i større udstrækning at anvende genanvendelsesmaterialer, finkornede materialer og sten af sekundær kvalitet Som diskuteret under den teknologiske udvikling blev SCC beton og Grøn Beton fremført som eksempler på ny teknologi i betonbranchen, der kunne øge brugen af de tre materialetyper. Side 6 af 10

BILAG 4 Referat Kombinere udstedelse af indvindingstilladelser med krav om 1) certificering eller klassifikation af produkter og 2) producere de ovennævnte materialer med henblik på anvendelse i betonbranchen Det var delte meninger om det var en god idé at kræve klassifikation af materialer i forbindelse med udstedelse af indvindingstilladelser. Minimere betonbranchens brug af højt klassificerede tilslagsmaterialer i lavere miljøklasser Se diskussionen under normer og standarder Købe tilslagsmaterialerne i "lokalområdet" i stedet for at transportere dem op til over 100 km, der hvor de rette produkter er til stede i lokalområdet Transportens betydning for ressourceudnyttelsen blev diskuteret. Det er et faktum at indvinding fra hav og indsejling af materialer er dyrere end indvinding på land og transport med bil. Dette har selvfølgelig indflydelse på mulighederne for en øget ressourceudnyttelse af finkornede materialer fra hav. Derudover er det et overordnet politisk spørgsmål om transport skal og kan minimeres. Det vil involvere flere forskellige myndigheder at tage beslutning på dette område. Diskussionsoplæg : Markedsudvikling Generelt Det blev slået fast, at markedsudviklingen og markedskræfterne har meget stor indflydelse på ressourceudnyttelsen. Markedsudviklingen giver anledning til at stille følgende spørgsmål: Hvad betyder det for ressourceudnyttelsen, at producenter af grus og beton bliver et og samme firma? Det kan få indflydelse på kvalitetskrav, at det samme firma dækker alle led i byggeprocessen lige fra bygherre til grusleverandør. Giver det, at landegrænser bliver mere flydende (NCC er både i Danmark og i Sverige), mulighed for en øget import/eksport af tilslagsmaterialer til beton? Det skal kunne betale sig økonomisk at transportere materialer over grænserne. Hvis det vurderes attraktivt at øge eksport/import mellem Danmark og Norden (primært Sverige) kunne det overvejes at minimere omkostningerne ved sådanne transporter (f.eks. lempe eller fjerne broafgiften). Side 7 af 10

BILAG 4 Referat Hvordan påvirker det konkurrenceevnen på grus- og betonområdet, at virksomhederne bliver større og større og hvorledes påvirker konkurrenceevnen ressourceudnyttelsen? Det vil naturligvis påvirke konkurrenceevnen og de små producenter vil formentlig i et vist omfang lukke eller blive opkøbt eller ophøre med produktion af kvalitetstilslag. Bliver det sværere at udarbejde den danske ressourcepolitik når firmaerne går over grænserne? Der var enighed om, at det bliver sværere. Der var umiddelbart en positiv holdning til øget eksport og import af ressourcer, men det blev ligeledes erkendt, at det nok ikke vil være politisk populært, hvis en stor mængde af Danmarks kvalitetssand bliver eksporteret til nabolandene. Hvilken indflydelse har de øgede svenske afgifter på indvinding af bakkematerialer på muligheden for at indgå import / eksport aftaler af henholdsvis granit og bakkesand med Sverige. Der er ikke noget i lovgivningen der hindrer en eksport af eksempelvis søsand. I Råstofloven er der ikke længere krav om, at der skal indhentes tilladelse til eksport. Afgiften på indvinding har naturligvis indflydelse på ressourceudnyttelsen. Det blev oplyst til sammenligning med danske forhold, at prisen for indvinding i Slesvig Holsten er 100.000 DM pr. ha! Sammenfatning Diskussionen på workshoppen resulterede i udpegning af en række områder, som kunne være relevante at inddrage i det videre arbejde mod at udarbejde en handlingsplan for en forbedret ressourceudnyttelse. Der blev diskuteret følgende emner: Der bør ske en kortlægning af den sande kvalitet af ressourcerne i landet (oplysninger findes på indberetningsskemaerne). Sådanne registreringer sammen med registreringer af betonproducenternes behov kunne danne grundlag for at foretage regional planlægning af ressourcerne, herunder at indføre restriktioner i indvindingstilladelserne til indvinding af en bestemt type materialer. Muligheden for at differentiere råstofafgiften afhængig af kvalitet og ressourcemængde bør overvejes. Det blev diskuteret i hvor høj grad man kan imødekomme en situation, hvor forsyningen af betontilslag primært består af søsand og knuste importerede stenmateria Side 8 af 10