NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00023 Ref. chste/brk/jefan Den 28. november 2013 Høringsnotat - høring af brændeovnsbekendtgørelsen Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i ekstern høring den 5. december 2012 med frist for at afgive høringssvar den 11. januar 2013. Materialet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, samt på Høringsportalen. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 59 høringssvar, hvoraf 17 myndigheder og organisationer oplyser, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget. Følgende 42 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse: A: Aalborg Universitet, Alcon A/S, Assens Kommune, Astma-Allergi Danmark, B: Bennie Pedersen, C: Center for Miljø (Københavns Kommune), Christian Felter, D: DAPO (Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændovne), Dansk Energi Brancheforening, Dansk Industri, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Det Økologiske Råd, E: EP Produkter A/S, Erhvervsstyrelsen, Exodraft A/S, F: FORCE Technology/RefLab, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Freddy Kæselev, Frederiksberg Kommune, G: Gitte Kaagaard, I: Ib Andresen, K: Karina Døssing, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kræftens Bekæmpelse, Kulturstyrelsen, L: Landbrug & Fødevarer, Landsforening til Oplysning om Brænderøgsforurening, Lars Helbro, Lise Lind, O: Odense Kommune, R: Ringkøbing-Skjern Kommune, Ryan Lund, S: SBI -Afdelingen for Energi og Miljø (Statens Byggeforsknings Institut), Sundhedsstyrelsen, Sønderborg Kommune, T: Teknologisk Institut, V: Vedvarende Energi v. Leif Stubkjær, Vienni Henriksen. Derudover er der afgivet ét høringssvar fra Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Rudersdal Kommuner i fællesskab, ét høringssvar fra 30 adresser på Amager i fælleskab og ét høringssvar fra Lotus Heating System A/S, TermaTech A/S samt Varde Ovne A/S i fællesskab. Høringssvarenes vigtigste anbefalinger og spørgsmål er nedenfor gengivet i forkortet udgave efterfulgt af Miljøstyrelsens kommentarer. Alle høringssvar kan ses på www.hoeringsportalen.dk. -nummeret i overskriften henviser til en i det nye høringsudkast af bekendtgørelsen. Kommentarer, der har givet anledning til ændringer Definition af pillebrænder ( 2) Teknologisk Institut fremfører, at standarden for pillebrændere kun omfatter træpiller. Andre brændere, herunder brændere/stokere til træflis mv., testes efter standarden EN 303-5 sammen med den pågældende kedel.
Dansk Energibrancheforening (DEBRA) og Alcon A/S ønsker en præcisering af reglerne for pillebrændere. Alcon A/S foreslår, at det præciseres, at det kun er pillebrændere til særskilt eftermontering, der testes efter standarden EN 15270. Dansk Energibrancheforening (DEBRA) foreslår, at det præciseres, at en ny kedel skal testes sammen med brænderen efter EN 303-5. Definitionen af pillebrændere er ændret, således at den følger definitionen i standarden. Det er blevet præciseret udtrykkeligt at andre brændere/stokere til træflis mv. anses for at være en del af fyringsanlægget, og dermed kun kan sælges, overdrages eller installeres sammen med den på prøvningsattesten nævnte kedel. Deraf følger at en ny kedel skal være testet sammen med brænderen. Definition af OML-modellen ( 2) Force Technology finder definitionen af OML-modellen (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel) forkert. Der er foreslået en alternativ formulering. Definitionen er fjernet, da der ikke længere er krav om brug af OML-modellen. Undtagelse af niche-produkter ( 3) Teknologisk Institut foreslår, at undtagelserne kun gælder for rumopvarmere. Ordet fyringsanlæg er i nr. 2) og 3) blevet erstattet med rumopvarmere. For de historiske fyringsanlæg vurderes kun rumopvarmerne at kunne være en del af husets kulturhistoriske fortælling med arkitektonisk værdi. For de øvrige bestemmelser henvises til nedenstående bemærkninger. Masseovne Vedvarende Energi v. Leif Stubkjær mener, at omfattelsen af masseovne med seriefremstillede enheder (f.eks. et brændkammer) er skævvridende, da det giver en meget stor forhøjelse af prisen. Miljøstyrelsen har fået adgang til et nyt datagrundlag og vurderer på denne baggrund, at den miljømæssige gevinst ikke står mål med omkostningen ved at kræve måling for hver enkelt masseovn. Kravet er derfor uproportionalt. Bestemmelsen i nr. 1) er derfor blevet ændret, således at alle masseovne undtages. Pejseindsatse Lotus Heating System A/S, TermaTech A/S samt Varde Ovne A/S foreslår, at eftermontering af pejseindsatse i eksisterende skorsten / åben pejs ikke længere undtages fra kravene, da undtagelsen bruges til at lave pejseindsatse på specialmål, dvs. med ændret geometri af brændkammeret og dermed af forbrændingsegenskaberne med ukendte miljøgener til følge. Dette kan i praksis løses ved, at der anvendes standard pejseindsatse, hvor omramningen blot tilpasses de individuelle forhold. Derved bibeholdes brændkammerets geometri og forbrændingsegenskaberne er uændrede. For at bibeholde undtagelsen for 2
masseovne foreslås det, at det kun er fyringsanlæg med en vægt over 1.000 kg, der kan undtages fra bekendtgørelsens krav. Miljøstyrelsen har foretaget en fornyet vurdering af miljøeffekten af at stille krav om målinger for pejseindsatse, der bygges efter mål. Miljøgevinsten vurderes at være en reduktion i udledningen af partikler på ca. 15 kg partikler pr. år for hver enkelt pejseindsats. Det vurderes, at udgiften til måling er proportional med faldet i forurening. Bestemmelsen er derfor blevet ændret, således at alle pejseindsatse nu er omfattede af bekendtgørelsens krav.. Landbrug og Fødevarer ønsker en mere præcis formulering af fyringsanlæg, der uden hjælp af seriefremstillede præfabrikerede sektioner opbygges på den pågældende ejendom eller bygges efter mål til en bestemt placering, så der ikke opstår fortolkningstvivl. Alcon A/S bemærker, at det fremgår af 3, at reglerne ikke gælder for fyringsanlæg der uden hjælp af seriefremstillede præfabrikerede sektioner. Der er meget stort behov for at denne regel uddybes. Hvor går grænsen for præfabrikerede sektioner? Alcon bygger hvert år cirka 30-40 manuelle halmfyr til bigballer på typisk 300 kw. Hvert halmfyr bygges helt fra bunden og tilpasses til den enkelte kundes ønsker og behov. Det er altså en produktion uden brug af transportbånd. Godt nok findes der en brochurer med standard mål på de enkelte modeller, men som sagt tilpasses disse modeller altid til den enkelte kunde, således at to halmfyr ikke er ens. Vil disse halmfyr være omfattet af 3? Bestemmelsen gælder kun for masseovne og kakkelovne jf. ovenstående bemærkning. Ryan Lund ønsker, at grænseværdierne omfatter alle individuelle fastbrændselsenheder, herunder pejse, masseovne o.l., som er specialkonstruerede til den pågældende bolig. Se ovenstående bemærkninger. Reparation og genopstilling ( 3) Landbrug & Fødevarer og Alcon A/S ønsker at bevare muligheden for at hovedreparere og genopstille gamle biomassekedler. MST har foreslået undtagelsen fjernet, da den modvirker bekendtgørelsens hensigt om mindskning af luftforurening. Miljøstyrelsen anerkender behovet for mindre reparationer. Hovedreparationer vurderes dog at være så indgribende i forhold til fyringsanlæggets forbrændingskvalitet, at disse stadig ønskes omfattet af bekendtgørelsens krav. Der er derfor blevet tilføjet en undtagelse for reparationer, hvor mindre end 50 % af fyringsanlægget er skiftet ud. Skorstensfejerlauget har bekræftet, at dette gør det muligt at skelne hovedreparationer, hvor stort set alle dele skiftes ud, fra mindre reparationer. 3
Grænseværdier for emissioner til luften ( 4) Vedvarende Energi v. Leif Stubkjær og Teknologisk Institut har bemærket, at masseovne betjenes anderledes end brændeovne, og derfor ikke bør ikke måles efter standarden for brændeovne, men derimod efter standarden for masseovne, der er under udarbejdelse. Alle masseovne er undtagede jf. bemærkningerne til 3. Grænseværdier for halmfyr ( 4) Landbrug og Fødevarer, Alcon A/S og Skovager Kedler ApS mener, at halmfyr i landzone bør være undtagede fra kravene til støv, ligesom det er tilfældet i den nuværende bekendtgørelse, eller mindst have nogle væsentligt højere emissionsgrænseværdier end de beskrevne i bilag 2, f.eks. ved at emissionsgrænseværdier for CO og OGC bliver hævet også i henhold til Class 3 i DS / EN 303-5:2012. Det vil kræve opsætning af posefiltre eller anden filterteknologi på halmfyrerne, før de kan leve op til de nye krav, og det vil hæve prisen på et halmfyr med mindst 50 pct. og giver væsentligt forøgede driftsomkostninger. Der har endnu aldrig været et testet halmfyr i Danmark, der har kunnet leve op til udkastets krav, og derfor må de nye regler betragtes som et defacto-forbud. Det er ikke tilstrækkeligt at kommunalbestyrelsen kan dispensere. Alcon A/S efterspørger statistisk materiale, som kan begrunde den voldsomme skærpelse af kravene til emissioner fra halmfyringsanlæg. Herudover efterspørges følgende: Dokumentation fra interne og eksterne rådgivere, som kan belyse om det er muligt at rense emissionerne fra et portionsfyrede halmfyringsanlæg til en rentabel pris for køber. Dokumentation fra interne og eksterne rådgivere, som kan belyse om det er muligt at færdiggøre et forsknings og udviklingsprojekt af et røgrenseanlæg til produktion på et halvt år, hvor den nye Brændeovnsbekendtgørelse er planlagt til at træde i kraft. Halmfyr er typisk større fyringsanlæg, der kan give anledning til megen forurening. Der er her et stort potentiale for teknologiudvikling, og reguleringen kan være med til at hjælpe denne på vej. Det er dog ikke hensigten, at bekendtgørelsen skal læses som et forbud mod halmfyr. Miljøstyrelsen anerkender behovet for tid til teknologiudvikling for halmfyr. Bestemmelsen i 19 er således blevet ændret, så grænseværdien for halmfyr i landzone først træder i kraft fra begyndelsen af 2018. Teknologisk Institut bemærker, at det skal præciseres, at det følger af teststandarden EN 303-5, at for en serie af fastbrændselskedler skal kun den største og mindste model afprøves, forudsat at forholdet mellem deres nominelle varmeydelser ikke overstiger 1:2. Hvis forholdet overstiges, afprøves yderligere en eller flere enheder fra anlægstyper af mellemliggende størrelse, således, at forholdet mellem den mindste og største enhed i hvert størrelsestrin ikke overskrides. De resterende kedler i serien får dermed en administrativ godkendelse. 4
Det er blevet præciseret, at reglerne om administrativ godkendelse gælder for fastbrændselskedler testet efter EN 303-5, samt at der gælder tilsvarende regler for brændeovne. Kedler, der er for store til at blive afprøvet i et testlaboratorium ( 5) Dansk Energi Brancheforening anfører, at det bør præciseres, om test på opsætningsstedet er mulig for kedler under 500 kw, f.eks. ned til 120 kw. Alcon A/S anfører, at det fremgår af udkastet, at man skal lade sine anlæg teste af et akkrediteret institut, men dette findes vanskeligt når EN303-5 kun gælder til 500 kw. Det bemærkes endvidere, at det faktum at Bygningsreglementets regler på området (BR 8.5.1.4 stk. 7) omhandler anlæg op til 300 kw kan medvirke til yderligere, divergerende fortolkning, eftersom udkastet har en grænse på 1 MW, hvilket er problematisk. Teknologisk Institut bemærker, at det bør præciseres, at DS/EN 303-5 gælder op til 500 kw. Det foreslås desuden, at slette:, eller hvor afprøvning i en teststand ikke er mulig, idet det altid vil være muligt at lave emissionsmålinger uanset om kedlen placeres i teststand eller ej. Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Rudersdal Kommuner bemærker, at følgende sætning bør omformuleres, så det fremgår, hvad det skal være i overensstemmelse med.; ( )hvor afprøvning i en teststand ikke er mulig, anses overensstemmelse for dokumenteret ved afprøvning af den enkelte enhed( ). Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det typisk ikke er muligt at teste kedler større end 300 kw i et laboratorium. Som følge heraf vil kedler mindre end 300 kw skulle testes efter EN 303-5 i et laboratorium, mens kedler større end 300 kw skal testes på opsætningsstedet. Grænsen ændres, hvis det på et senere tidspunkt bliver muligt at teste større kedler på et laboratorium. Bilag 2 er blevet ændret, således at kedler større end 500 kw skal testes på opsætningsstedet efter de standarder, der er angivet i metodebladene udgivet af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften eller tilsvarende standarder for måling af emissioner anerkendt i EU, EFTAlande eller Tyrkiet. Det er blevet præciseret, at prøvningsinstituttet skal være akkrediteret til de standarder, der nævnes i metodebladene. For kedler, der er for store til at blive afprøvet i et laboratorium, men som er tilstrækkeligt små til at være omfattede af EN 303-5 (dvs. 300-500 kw, men grænserne kan ændre sig), kan producenten / importøren vælge at lade kedlen teste enten efter standarden EN 303-5 eller de ovenfor nævnte metodeblade. Pr. 1. juli 2013 gælder Bygningsreglementet BR10 8.5.1.4 stk. 7 for kedler op til 500 kw. Med ovenstående ændring sikres det, at producenter / importører, der ifølge Bygningsreglementet skal lade kedlen teste efter EN 303-5, også kan bruge testen til dokumentation af overholdelse af brændeovnsbekendtgørelsen. Opbevaring af prøvningsattesten ( 6) Landbrug & Fødevarer undrer sig over kravet om, at ejeren skal opbevare prøvningsattesten, og vil have kravet fjernet. Prøvningsattesten kan jo altid rekvireres hos producenten. 5
Det kræves, at prøvningsattesten opbevares, da det er ejerens dokumentation for, at prøvningsattesten var til stede ved installation. Opbevaringen kan f.eks. foregå digitalt med en indskannet version. Kravet om at videregive den originale prøvningsattest ved salg eller overdragelse er fjernet, da det er tilstrækkeligt, at prøvningsattesten rekvireres hos producent/importør i forbindelse med salg/overdragelse. Brændsel, der må anvendes ( 7) Force Technology anfører, at det er fint at begrænse, hvilke typer brændsel der må anvendes, men det bør defineres mere præcist. En klar definition er tydeligt nødvendig for at kravet kan blive operationelt. Der er blevet indføjet en definition af brændselerne i 2. Krav til dokumentation ( 10) Teknologisk Institut foreslår følgende ændringer: stk. 1: akkrediterede tekniske prøvninger ændres til akkrediterede prøvninger. stk. 3: og bilag 2 for så vidt angår centralvarmekedler. Tilføj og løse pillebrændere. stk. 4, 2): Beskrivelse af fyringsanlægget, herunder mærke, modelnavn, indfyret termisk effekt (Tilføj for pillebrændere ) og output varmeeffekt (Tilføj for kedler og brændeovne ), fyringsprincip, og hvilke brændsler der er anvendt ved afprøvningen. For brændeovne kan oplysningen om output varmeeffekt overføres fra prøvningsrapporten der danner grundlag for CE-mærkningen. Det er næppe umagen værd at ofre ret mange ressourcer på at kontrollere tidspunktet for målelaboratoriets akkreditering. Dette krav bør derfor slettes i stk. 4, 3). For de akkrediterede måleinstitutters vedkommende er det et anliggende mellem instituttet og akkrediteringsorganet, og Notified Bodies bliver i kraft af indførelsen af CPR fremover udpeget og kontrolleret af de nationale akkrediteringsorganer, så de ikke kommer til at slippe billigere. De foreslåede rettelser er blevet indføjet, med undtagelse af at stk. 4, 3) ikke er blevet slettet, da det er en forudsætning for opfyldelsen af bekendtgørelsens krav, at laboratoriet er akkrediteret til den anvendte standard, når prøvningen udføres. I stedet er stk. 4, 3) blevet omformuleret, således at laboratoriet på prøvningsattesten blot skal bekræfte, at prøvningen blev foretaget efter tidspunktet for akkreditering. Kommunernes Landsforening: bemærker, at i stk. 4, 1) bør også virksomhedens P- nummer oplyses. Krav om oplysning af P-nummer er blevet indføjet. Alcon A/S foreslår, at det på grund af stor forvirring omkring krav til sprog på prøvningsattesten skal skrives ind i udkastet, at Prøvningsattesten skal være på dansk eller engelsk. 6
Dansk Energi Brancheforening noterer, at der ikke er anført noget sprogkrav, f.eks. om at prøvningsattesten skal være på dansk. Krav om, at prøvningsattesten er skrevet på dansk eller engelsk, er blevet indføjet. Skorstenshøjde ( 11) Der er indkommet flere høringssvar, der bekræfter, at det er en god idé med regler for skorstenshøjde. Der er dog samtidig indkommet mange høringssvar, der kommenterer, at de foreslåede regler er for komplicerede, og der er indkommet forskellige forslag til ændring af teksten. Miljøstyrelsen har valgt helt at ændre 11, således at det ligner de simplere tyske regler. Kravet til højden over tag er bibeholdt, men de øvrige bestemmelser er skåret ned til et krav om højden over vinduer og ventilationsåbninger indenfor en radius på 15 m). Dansk Energi Brancheforening bemærker, at betegnelsen skorsten bør erstattes af aftrækssystem, som er den betegnelse, der anvendes i BR10. Skorsten er blevet ændret til aftrækssystem, således at det harmonerer med sprogbrugen i Bygningsreglementet (BR10). Dansk Energi Brancheforening bemærker desuden, at det er angivet, at bestemmelsen omfatter nye skorstene. Der er usikkerhed omkring, hvorvidt det så betyder, at en i øvrigt brugbar eksisterende skorsten, som var lovlig, da den blev etableret, kan bruges ved skift til ny biokedel eller montering af pillebrænder på eksisterende kedel, hvis skorstenen ellers ikke giver anledning til gener. Dette bør være præciseret i bekendtgørelsen. 11 gælder kun for nye skorstene uafhængigt af hvilket fyringsanlæg, der tilsluttes. Eksisterende skorstene, der var lovlige, da de blev etableret, bliver således ikke berørt. Dette er præciseret i teksten. Energistyrelsen ønsker, at skorstenshøjden kun reguleres ét sted og foreslår, at dette sker i Bygningsreglementet. Miljøstyrelsen har været i dialog med Energistyrelsen. Miljøstyrelsen ønsker et minimumskrav for skorstenshøjden, så de tilfælde, der åbenlyst vil give anledning til miljømæssige gener, kan undgås. Bekendtgørelsen er derfor blevet ændret således, at kravene til skorstenshøjden kun gælder for fyringsanlæg op til 70 kw, der vurderes at være de største fyringsanlæg, der findes i boligområder. Fyringsanlæg større end 70 kw reguleres udelukkende i Bygningsreglementet. Skorstenshøjde for fyringsanlæg over 120 kw Landbrug og Fødevarer foreslår, at det i landzone bør være muligt at dispensere fra kravet om OML beregning. 7
Force Technology anfører, at det kan virke voldsomt at skorstenshøjden for kedler større end 120 kw skal beregnes med en OML model, specielt fordi spredningsfaktoren med de angivne emissionsgrænseværdier først kommer over 250 for anlæg på omkring 700 kw. Desuden er OML modellen ikke særlig anvendelig og præcis til lave afkast og nærliggende bygninger. Det foreslås i stedet at lade de faste regler for skorstenshøjde gælde for anlæg helt op til 1 MW, med skærpede krav til skorstenshøjden over tagryg, gradueret efter anlægget termiske effekt. Det kan evt. suppleres med en minimums højde over jorden. Bekendtgørelsen er blevet ændret, således at den ikke længere indeholder krav til skorstenshøjden for fyringsanlæg over 70 kw, jf. ovenstående bemærkningen til ovenstående høringssvar fra Energistyrelsen. Tidsfrist for anmeldelse af fyringsanlæg over 120 kw ( 13) Alcon A/S mener, at der er uklarhed om tidsperioden i 13 og 14. Anmeldelsen skal ske senest 8 uger før ibrugtagning ( 13). Samtidig fremgår det af 14, at tilsynsmyndigheden skal gøre indsigelse senest 8 uger før tidspunktet i 13. Altså har tilsynsmyndigheden vel 0 dage til at gøre indsigelse? Tilsynsmyndigheden skal komme med indsigelse inden ibrugtagningen anlægget, dvs. inden udløbet af de 8 uger før ibrugtagningen, hvor anlægget er blevet anmeldt jf. 13. Der er blevet lavet en sproglig rettelse, så dette tydeligt fremgår. Kommentarer, der ikke giver anledning til ændringer Udvidelse af anvendelsesområdet ( 1) Alcon A/S og Dansk Energi Brancheforening anfører, at udvidelsen af gyldighedsområdet betyder, at dokumentation af emissionsværdier for anlæg over 500 kw ikke kan ske på basis af en 303-5 afprøvning i laboratoriet. Af Bilag 2 fremgår det, at for centralvarmekedler, hvor en EN 303-5 afprøvning i laboratoriet ikke er mulig, kan en afprøvning af centralvarmekedlen på opsætningsstedet bruges til dokumentation af emissionsværdierne. Definition af rumopvarmere ( 2) Det Økologiske Råd ønsker, at udtrykket Rumopvarmer helt fjernes, så det derved sikres, at bekendtgørelsen også omfatter de nye populære udeovne/ haveovne, der har en elendig energiøkonomi og udleder røg i lav højde. I den nye standard for brændeovne EN 16510, der er på vej, er rumopvarmere definerede som fyringsanlæg, der er designet til at afgive varme til omgivelserne og til at stå indendørs. Definition er blevet opdateret, så den stemmer overens med definitionen i den nye standard, da det er standardiserede prøvninger, der ligger til grund for grænseværdierne. Udeovne/haveovne er ikke omfattede af bekendtgørelsens krav. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at udledningen fra disse ovne er af begrænset omfang, idet de formodes kun at bruges sporadisk og kun i sommerhalvåret. 8
Definition af faste brændsler ( 2) Force Technology tilkendegiver ift 2, nr. 5, at kul ifølge Luftvejledningen ikke bør brændes i anlæg mindre end 5 MW, og det bør videreføres her, så kul slettes fra definitionen. Koks er et renere brændsel, men da det ikke er særligt udbredt, formentlig pga. relativ høj pris, og da der er mulighed for at nogen tror at det også omfatter petrokoks, så anbefales koks også slettet, så der med fast brændsel udelukkende menes brændsler omfattet af Bekendtgørelsen om biomasseaffald. Hvis kul og koks fjernes fra definitionen, er der ingen regulering af kul og koks i anlæg under 1 MW. Af 7 fremgår det, at der i fyringsanlæg, der installeres efter bekendtgørelsens ikrafttræden, kun må fyres med de typer af fast brændsel, som fyringsanlægget ifølge prøvningsattesten er prøvet med. Dermed kan alle de typer af fast brændsel, der er nævnt i definitionen i 2, anvendes, så længe at det er dokumenteret, at grænseværdierne overholdes. Miljøstyrelsen ønsker at stille krav, der ikke er teknologispecifikke, for dermed at fremme teknologiudviklingen. Undtagelse af niche-produkter ( 3) Kulturstyrelsen bemærker, at fyringsanlæg, f.eks. brændeovne og ildsteder i historiske huse, ofte er en del af husets kulturhistoriske fortælling og kan have stor arkitektonisk værdi. Løbende restaurering og reparation med demontering af historiske anlæg (punkt a i den nuværende bekendtgørelse) bør fortsat kunne foretages uden at udløse kravene i bekendtgørelsens 4-8. Miljøstyrelsen bemærkninger: Undtagelsen ift. fyringsanlæg der opstilles i historiske bygninger ( 3, nr. 2) og undtagelsen ift. individuelt fremstillede kopier af historiske fyringsanlæg ( 3, nr. 3), gælder fortsat, herunder reparation af disse. Grænseværdier for emissioner til luften ( 4) Det Økologiske Råd ønsker, at kravene til salg af fyringsanlæg og skorstenshøjde også skal gælde ved salg eller overdragelse af ejendomme med tilhørende fyringsanlæg og/eller skorsten, da dette vil accelerere udskiftningen. Der er en lang tradition for, at dele af bygninger herunder vinduer, isolering og brændeovne betragtes som en del af bygningen. Når produktet var lovligt på købstidspunktet, vil det fortsat være lovligt i husets levetid. Astma-Allergi Danmark og Kræftens Bekæmpelse er positive overfor skærpelse af grænseværdierne, men er bekymrede over, at røgen også indeholder tjærestoffer (PAH) og dioxin, [der er klassificerede som kræftfremkaldende.] Miljøstyrelsen er opmærksom på, at røgen fra brændeovne også indeholder PAH og dioxin. PAH udgør dog en betydelig mindre sundhedsrisiko end partiklerne i røgen. Dioxin er et meget giftigt stof, men bidraget fra brændeovne er forsvindende i forhold til det bidrag, vi får gennem maden. Miljøstyrelsen har derfor valgt at fokusere på at stille krav til partikler og de uforbrændte gasser (OGC), der kan omdannes til partikler, når røgen kommer ud af skorstenen og bliver kølet af. 9
Astma-Allergi Danmark og Ryan Lund er utilfredse med, at kravene kun er fremadrettede, og at grænseværdierne er forældede, da mange ovne (fx de Svanemærkede) allerede i dag kan leve op til de grænseværdier, der skal gælde fra 2016. Der ønskes langt mere ambitiøse krav, som minimum at den foreslåede skærpelse af kravene for udledning af partikler og gasser i 2016 bliver gjort gældende allerede ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Det er korrekt, at de skærpede grænseværdier gælder for nye fyringsanlæg, Udfordringerne med røggener fra eksisterende fyringsanlæg adresseres ikke i brændeovnsbekendtgørelsen, men derimod i Miljøbeskyttelseslovens 42. Der er pt. ingen planer om også at omfatte de eksisterende brændeovne. Der er tradition for ikke at regulere med tilbagevirkende kraft. Når produktet var lovligt på købstidspunktet, vil anvendelsen fortsat være lovlig i produktets levetid. Foreningen af danske brændeovnsleverandører (DAPO) finder det problematisk at stille krav til mængden af uforbrændte gasser (OGC) fra brændeovne. Udkastet lægger op til krav, der indebærer en skærpelse af de krav, der i dag stilles for Svanemærket. Mængden af OGC-emission fra en brændeovn er ikke noget, producenterne kan konstruere sig ud af. Den samlede mængde OGC-udslip fra en fyringsperiode afhænger af fyrbøderen. Fyres der forkert, opnår gasserne ikke den temperatur, der er forudsætning for, at de kan forbrændes i ovnen. Med andre ord er grænseværdier for OGC ikke nogen parameter for, hvor god ovnen er i miljømæssig henseende. DAPO anbefaler i stedet øget information om korrekt fyring. Ifølge de eksperter Miljøstyrelsen har haft kontakt med, er de uforbrændte gasser (OGC) en meget relevant parameter i forhold til brændeovnens forbrændingskvalitet, da gasserne dannes ved en ufuldstændig forbrænding. Desuden er en stor del af partiklerne fra brændeovne sekundære, dvs. at de dannes fra røgens uforbrændte gasser, når den blandes op med den omgivende luft og nedkøles. De uforbrændte gasser (OGC) er derfor en vigtig miljøparameter. Den foreslåede grænseværdi på 150 mg/m 3 svarer til grænseværdien for OGC i det tidligere svanemærke. Det nuværende svanemærkekrav er 120 mg/m 3, som foreslås at gælde i bekendtgørelsen fra år 2016. Dette krav opfyldes allerede i dag af 90 % af brændeovnsmarkedet. Grænseværdier for halmfyr ( 4) Det Økologiske Råd mener, at kommunalbestyrelsen ikke må kunne dispensere for kravene i bilag 2 for halmfyr. Disse skal opfylde samme grænseværdier som alle andre centrale fyringsenheder dvs. kravene i bilag 2. Miljøstyrelsen vurderer, at der kan være konkrete tilfælde, hvor kommunen mener, at et konkret halmfyr ikke forurener i væsentlig grad, eller det ikke er til gene for sine omgivelser, hvor det derfor kan være aktuelt med en dispensation. Derfor indeholder bekendtgørelsen forsat mulighed for dispensation. Alcon A/S spørger: Hvad er begrundelsen for, i udkastet til ny brændeovnsbekendtgørelse er der angivet nogle emissionsgrænser, som afviger 10
temmelig meget fra den Europæiske standard EN 303-5 side 69 under C.4 Deviations from Denmark? Den europæiske standard EN 303-5 side 69 under C.4 Deviations from Denmark baserer sig på den nuværende brændeovnsbekendtgørelse. Med udkastet til en opdateret brændeovnsbekendtgørelse er der sket en stramning af grænseværdierne. Når grænseværdierne træder i kraft, forventes det, at det pågældende afsnit i standarden EN 303-5 opdateres. Kedler, der er for store til at blive afprøvet i et testlaboratorium ( 5) Alcon A/S spørger: Er det internt i Miljøstyrelsen eller eksternt, at 5 skal afgøres ved eventuelle tvister? Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed. Opbevaring af prøvningsattesten ( 6) Dansk Energi Brancheforening spørger, om kravet om opbevaring af prøvningsattest er relevant. Kedelleverandøren skal opbevare prøvningsattest mv. indtil 10 år efter, at sidste kedel af den pågældende type er solgt. 10 år forekommer som lang tid. F.eks. skal KS-dokumentation i autoriserede vvs-firmaer kun opbevares i 5 år. Opbevaringen af prøvningsattesten er nødvendig, da den skal bruges som dokumentation for overholdelse af bekendtgørelsens krav. En indskannet version på en central hjemmeside for hele branchen vil være tilstrækkelig. Brændsel, der må anvendes ( 7) Alcon, Ringe Maskinfabrik ApS, B. K. Maskinservice og J.P. Smedie anmoder om, at reglen fra den gamle bekendtgørelse fortsætter. Der henvises til en tidligere praksis om, at når anlægget er testet til ét lovligt brændsel, må alle øvrige lovlige brændsler også anvendes, hvilket man ønsker at holde fast i. Der kan være meget stor forskel på emissionerne ved afbrænding af forskellige brændsler. Det er derfor vigtigt for miljøbeskyttelsen, at fyringsanlægget overholder grænseværdierne med de brændsler, der benyttes. Alle faste brændsler, der er nævnt i definitionen i 2, kan anvendes, så længe at det er dokumenteret, at grænseværdierne overholdes. Miljøstyrelsen ønsker at stille krav, der ikke er teknologispecifikke, for dermed at fremme teknologiudviklingen. Ryan Lund: anfører, at på linje med forbuddet om afbrænding af affald, imprægneret træ o.l. - bør det tilsvarende være forbudt individuelt at fyre med andet end rent tørt træ, dvs. at træet højst må have en fugtighedsprocent på 20. Miljøstyrelsen finder det vanskeligt at håndhæve et sådan fugtighedskrav. Miljøstyrelsen er enig i betragtningen om, at det er vigtigt at brugerne af brændeovne anvender korrekt og brugbart brændsel. Derfor har Miljøministeren og Miljøstyrelsen, i samarbejde med bl.a. skorstensfejerne, gennemført en landsdækkende informationskampagne, der skal informere brændeovnsejere om korrekt optænding, brændsel og fyring (http://www.fyrfornuftigt.dk). 11
Krav til dokumentation ( 10) Alcon A/S påpeger, at det i den gamle bekendtgørelse var tilladt, at forevise prøvningsrapporten i stedet for en prøveattest. Alcon anmoder om, at denne regel opretholdes. Bekendtgørelsen indeholder ikke krav, der forhindrer brugen af en prøvningsrapport som prøvningsattest, så længe skorstensfejeren nemt kan finde de nødvendige oplysninger. Dansk Energi Brancheforening beklager, at Miljøstyrelsen ikke vil stå bag en tilgængelig liste over de kedler/brændere, som dokumenteret overholder emissionskravene. Dette vil gøre det lettere for såvel skorstensfejere som forbrugere at sikre, at de installerede kedler/brændere overholder bestemmelserne. Miljøstyrelsen vil opfordre til, at de pågældende brancheforeninger efter tysk forbillede selv forestår udarbejdelsen af en liste over de fyringsanlæg, som dokumenteret overholder emissionskravene; en såkaldt positivliste. Den tyske positivliste for brændeovne kan ses på: http://zert.hki-online.de/de-de/suche Her optræder også danske producenter som Scan og Morsø, og det er angivet om anlæggene overholder de tyske, østrigske, schweiziske og danske regler. Ringkøbing-Skjern Kommune spørger til, at når der under 11 udtrykkeligt er anført, at der er tale om nye skorstene, så det må betyde, at hvor det ikke udtrykkeligt er nævnt andet, er der tale om regulering af alle anlæg under 1 MW, fx vil det betyde, at 10 er gældende for alle anlæg, som skal foretage målinger, selv om de ikke er omfattet af kravene i 4 8? Landbrug og Fødevarer foreslår, at boliger beliggende frit i landzone undtages for de nye skærpede krav, da der ikke er naboer at genere, idet kravet i 10 antages at være et krav særligt møntet på villakvarterer. 10 gælder de anlæg, der er omfattede af 4 (er udtrykkeligt nævnt i 4 stk. 2). Vedvarende Energi v. Leif Stubkjær foreslår, at test af brændeovne bør ske under realistiske omstændigheder, som afspejler den typiske brugeradfærd (med stærkt nedsat lufttilførsel), og at emissionen fra brændeovne omregnes til døgnemission, samt at der indføjes følgende bestemmelse: Brændeovnes spjæld ikke må kunne lukkes helt, men kun til et niveau, som sikrer en tilstrækkelig luftforsyning til en forsvarlig forbrænding. Med dette enkle middel øges sandsynligheden betydeligt for, at brændeovne bruges korrekt og kun i situationer, hvor det er hensigtsmæssigt. I forbindelse med CE-mærkningen udføres der test efter de europæiske standarder, og det er valgt at stille krav om prøvning efter disse standarder, da det er billigere for producenterne blot at tilføje en måling af partikler i forbindelse med de test, der i forvejen udføres, frem for at skulle betale for en helt ny afprøvning. Der er dog ikke tvivl om, at brugernes adfærd burde afspejles i de test, der blev lavet, så der kunne gives et retvisende billede af mængden af 12
forurening. Miljøstyrelsen arbejder derfor for at ændre de europæiske standarder, så de afspejler realistiske omstændigheder. Skorstenshøjde ( 11) Exodraft A/S ønsker reglerne ændret, således at det generelle krav til skorstenshøjden kan fraviges, dog med et minimumskrav om, at skorstenen udmunder mindst 1 m fra taget. Der skal sikres det nødvendige træk til fyringsanlægget, f.eks. ved montering af en elektrisk skorstensventilator. Fravigelsen kunne også finde sted på baggrund af resultatet af en beregningsmetode (EN13384-1) til fastlæggelse af korrekt skorstenshøjde. Miljøstyrelsen ønsker ikke at give mulighed for lavere skorstene, da en elektrisk skorstensventilator ikke fører røgen forbi den turbulente zone omkring huset, på samme måde som skorstenen gør. Dermed forøges risikoen for, at fri fortynding ikke finder sted. 30 adresser på Amager, der er stærkt generede af forurening fra brænderøg, Astma-Allergi Danmark og Ryan Lund ønsker at kravet til skorstenshøjde skal gælde for alle skorstene både nye og gamle. Astma-Allergi Danmark foreslår at kravet indfases, således at det først gælder for de eksisterende skorstene fra 2015. Der er en lang tradition for ikke at regulere med tilbagevirkende kraft. Når produktet var lovligt på købstidspunktet, vil anvendelsen fortsat være lovlig i produktets levetid. Minimumskravet til skorstenshøjde er desuden ikke tænkt som en løsning til gener fra brændefyring generelt i et beboelseskvarter med tæt lav bebyggelse, men som en meget lokal løsning til røgnedslag i umiddelbar nærhed af bygningen, som skorstenen sidder på, samt gener fra røg, der kommer direkte ud af skorstenen og ind ad vinduet. Der er derfor ikke planer om at inkludere de eksisterende skorstene i reguleringen. Objektive målinger Det Økologiske Råd (DØR) og Landsforeningen til oplysning om brænderøg (LOB) ønsker et arbejde med kvantitative målinger igangsat, der kan munde ud i en vejledning om væsentlig forurening. Arbejdet med vejledning om væsentlig forurening ligger i naturlig forlængelse af arbejdet med at vejlede om indholdet af den opdaterede brændeovnsbekendtgørelse. 13