Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved markering når den finder objekter med menneskefærd. Sporøvelsen i PH, består i at hund og hundefører, skal finde og følge et spor, samt markere de genstande, der måtte befinde sig på sporet. (apportering tilladt, men udeladt her) Sporøvelsen i PH har stor fokus på, at der skal findes genstande. Det betyder at hunden skal bruge sin byttedrift som benzin, til at nå sit belønning, som er næste genstand. Sporet består af: Stand (afdækning ved sporpind), jagt (leder efter sporet), forfølgelse (sporsøget), byttespring (afdækning), stand (markering). Oplæring af en hund i denne disciplin kræver at der er 3 hovedmomenter der skal indlæres. Sporforståelse Genstande Opsøg Forudsætninger. Hunden skal kunne dække af på kommando. Hundeføreren skal desuden kunne lide at træne spor. Lige som så meget anden træning er det sådan, at synes hundeføreren ikke det er spændende, vil resultatet også blive derefter. Med sportræning er det mere reglen end undtagelsen. HUSK Hundeføreren skal altid vide præcist hvor sporet ligger. Træn opstarter mange gange. Vent med at gå lange spor til hunden synes det er rigtigt sjovt. Vi ønsker at hunden skal gå på individuel færd, sat ved fodaftrykket. Målet for hunden er ikke afslutningen på sporet, men "næste genstand" Lad hunden komme i "spormode", før der startes. Det er IKKE en lydighedsøvelse. Irettesættelser under sportræning, fjerner hundens lyst til at gå spor. Stol på at hunden. Næsen fungerer bedre når hunden er sulten. Pludseligt regnvejr kan "blænde" hundens lugtesans. Varm tør luft kan genere hundens duftreceptorer. Indflydelsen af luftfugtighed, temperatur og vind. Version 1.3 Side 1
Sporforståelse/Færd. Hunden har flere muligheder for at følge en færd på et spor. Biologisk/bakteriologiske færd på underlag forårsaget af nedtrædning. Dynefærd. Figurants luftbåret "hørm" afsat på omgivelserne. Figurants individuelle færd, sat af foden på underlaget. Hunden vil, når den starter på indlæringen gå på den kraftigste færd, hvilket ofte er den biologiske eller den vindbårne færd, dynefærden. Går hunden på denne færd, sker dette på bekostning af den individuelle færd, vil hunden senere få udfordringer ved ældre spor, når vejret er anderledes, samt på skiftende underlag. Hunden registrerer de forskellige færdtyper, så det handler om at den så hurtigt som muligt skal have succes med den individuelle færd. Hospitalsgangs-teorien De fleste kender de farvede streger som nogle hospitaler bruger som guide til forskellige afdelinger. Første gang man registrerer disse streger, forstår man ikke hvad de forskellige farver betyder, bortset fra at de nok fører frem til et "mål" hvis man følger dem. Har man f.eks. været til røntgen flere gange, forstår man at det f.eks. er den røde man skal følge for at komme til frem til "målet". Har man først lært det, så vil man ignorere de andre farvede striber når man skal til røntgen. Det samme gælder for hundene, når de skal lære at gå spor. Det handler om at de skal lære at gå efter den individuelle færd og ikke den biologiske eller dynefærden. Version 1.3 Side 2
Færdtypernes karakteristika: Ovenstående skema afspejler vejrforhold: let vind, normal luftfugtighed, middel temperatur. En hund der er under oplæring bør gå sporet ca. 30-40 min efter det er lagt. Når hunden går stabilt spor efter denne tid, kan springe op til en liggetid på 3-4 timer. Når hunden kan det, har den forståelsen for at det er den individuelle færd den skal følge og vil kunne gå spor uanset liggetid. Variation i færdstyrke/tid. Luftfugtighed, temperatur og vind påvirker færdtyperne forskelligt. Derfor er det vigtigt under grundtræningen, at vurdere hvilken indflydelse vejret har på dagen hvor der trænes. Temperaturen har stor indflydelse på den biologiske færd (rød streg). Høj temperatur giver kortere men kraftigere kurve, lav temperatur giver længere og fladere kurve. Vinden og luftfugtighed har stor indflydelse på den vindbårne færd. (stiplet streg) - Svag vind og høj luftfugtighed resulterer i kraftigere og længere kurve, hvor kraftig vind og lav luftfugtighed resulterer i kortere og lavere kurve. Vegetationen har indflydelse på både den biologiske og vindbårne færd. Tættere og højere vegetation, højere og længere kurver. Version 1.3 Side 3
Sporteori Færd billeder Dynefærden er den "hørm" som vores krop afgiver. Den biologiske færd er både døde hudceller og efterfølgende forrådnelse af ødelagt vegetation. ID færden er det individuelle aftryk fra fodsålerne eller hænderne (genstande). Vi ønsker at vores hunde skal gå på ID færden, da denne færd (som den eneste) stort set er den samme uanset underlag. Den biologiske og dynefærden forsvinder hurtigere på hårde/tørre underlag. Færd billede efter 5-10 minutter Dynefærden er dominerende Færd billede efter ca. 40 minutter Færd billede efter ca. 1 time Færd billede efter 3-4 timer Version 1.3 Side 4
Sporsøg. Alle hunde kan bruge deres næse til at følge en færd frem til færdkilden. Udfordringen i sporøvelsen går ud på, at vi som hundeførere skal lære hvordan vi formidler vores krav til hunden og vi skal lære at læse vores hund, så vi kan se hvornår den har færd og hvornår den ikke har. Der findes 2 grundlæggende forskellige metoder til at lære hunden at gå et spor. Den ene går ud på at benytte godbidder i indlæringen ("tracker") og den anden går ud på at benytte lysten til at finde personen der har gået sporet ("tracer"). Begge metoder kan føre frem til det ønskede resultat. Hvilken metode man vælger at benytte er i princippet ligegyldigt, såfremt den fører frem til det resultat at hunden nøje følger et spor og finder de genstande der måtte være undervejs. Hunde er vanedyr, og har de en gang tillagt sig en adfærd i en given situation, bliver denne adfærd generaliseret og gentaget. Da sporet er en øvelse der kræver koncentration, er det vigtigt at hunden ikke kører for højt og er for ivrig. Sporlægning ("Tracker") For at sikre at hunden ikke støver hen over fodsporene, så er det en god ide under indlæring, at lave et hak med hælen og placere godbidden i hælens fordybning. Et dybt fodaftryk vil indeholde en koncentreret mængde af ID færd, så når hunden tager godbidden, er ID færden den kraftigste færd. Det dybe fodaftryk betyder at hunden ikke kan se godbidden, ligesom det er med til at få hunden til at sænke farten. Afstanden mellem fodaftrykkene skal passe til hunden, så den max. skal tage to skridt mellem hvert fodaftryk. Første gang en hund skal træne spor, lægges der godbidder i hvert fodspor. Efterhånden som hunden har succes med at gå sporet, øges længden mellem godbidderne. Det optimale er at hunden får en vane med at tjekke fodsporene, så den holder en jævn hastighed. Sporet kan med fordel øges med bløde buer, så det ikke går lige ud. Husk ALTID at vide præcist hvor sporet går. Version 1.3 Side 5
Retningsskift. Når hunden introduceres til retningsskift, er det vigtigt at man ikke bare tager et skridt i en anden retning. Specielt er det vigtigt at man ikke starter med samme ben som retningen og tager et skridt væk, da sporet så forsvinder fra den retning som hunden har (se ill.). Så ændrer man retningen mod højre, starter man med venstre ben og omvendt. Har hunden svært ved det, så støt den ved at tage kortere skridt. Færdkasser: Færdkasser er tætte fodaftryk der sikrer en kraftigere færd på stedet og har 2 funktioner. 1) Færdkassen kan hjælpe hunden til at søge tilbage til hvor færden var kraftig, hvis den mister sporet ved retningsændringer. Hunden kan derved lære at søge tilbage til sidste færd, for at finde hvor den skal genoptage sporet. 2) Færdkassen kan støtte hunden i den første tid, når den introduceres til retningsændringer. Version 1.3 Side 6
Opstart. Opstarten går ud på at hunden skal finde ud af hvor sporet starter. Sporet vil til kåringen være markeret med to pinde med 20 meters afstand, men vi starter ud med en enkelt pind. Hunden skal lære at den skal søge efter sporet. Trænes der opstart, så træn KORTE spor!! og gerne flere opstarter af samme type, der ligger efter hinanden! Til en start lægges sporet som på billedet her under. Sporlægger går 5 meter frem, sætter pinden, går tilbage, går ca. et par "hundeskridt" væk og går herefter direkte ud ad det planlagte spor. Når sporet skal tages, kommer hundefører og hund ind fra siden, hunden dækkes af, så den kan komme i "spormode". Det vil sige at hunden af sig selv ligger og begynder med at snuse til pind og underlag. Det giver også hunden en god mulighed for at identificere den færd den skal finde på sporet, da figuranten har rørt ved pinden og stået ved den. Herefter gives søgekommandoen, med en guidende hånd helt ud til der hvor sporet starter. Denne opstart gentages indtil hunden selv finder sporet. Når hunden har fundet ud af at finde sporet lidt fra pinden (80% reglen), så øges afstanden langsomt fra gang til gang, så hunden lærer at den skal lede efter sporet. Husk at variere afstanden fra gang til gang. Version 1.3 Side 7
Genstande Træning af genstande kan med fordel trænes separat fra sportræningen, så hunden bliver meget stabil ved markering af genstande. Det bliver en fordel når der senere skal trænes gerningssted. Ved indlæring af genstande, kan modelindlæring med fordel benyttes. Det handler om at hunden skal finde ud af at "genstande" er uhyre interessante og det giver en belønning at komme hen og dække af ved og markere dem. Til en start går man ud på en græsplæne lader hunden gå frit omkring og uden at tage kontakt til hunden kravler man selv hen og kikker interesseret på genstanden. Hunden vil med meget stor sandsynlighed undres over hvad det er der foregår, og straks synes det er noget den gerne vil deltage i. Når hunden kommer hen og kikker, rør man ved genstanden og viser stor interesse for den, så hunden ser at det er genstanden der er interessant. Uden at sige noget til hunden afventer man at den lægger sig ned ved siden af en og i samme sekund den gør det roses den og den får sin belønning. Man kan, hvis den ikke lægger sig ned støtte den med en dæk kommando, uden at kikke på den! Dette gentages så mange gange at hunden lægger sig ned og kikker på genstanden med det samme og den er klar over at det er fokus på genstanden der udløser en belønning. Nu er det på tide at tilføje en kommando til at "søge". Er hunden lidt for langsom til at lægge sig ned, kan man gøre genstanden levende, med nogle hurtige bevægelser, for at stoppe brat op og holde den stille. Her skal hunden dække og ligge helt stille med fokus på genstanden. Når dette er nået, kan man sætte sig på hug og gentage seancen. Når hunden er stabil her, kan man begynde at stå op og lægge genstanden et par meter væk. Af og til kan det støtte hunden i sin markering, at give en dæk kommando, men det bør være undtagelsen. HUSK, at når den har fået sin ros og belønning afsluttes der med en munter "FRI" kommando og man viser sin glæde. For at få større sikkerhed i hundens søg, kan man dække hunden af, så den ser man går lidt rundt og lader som om man lægger noget 4-5 steder, genstanden kun lægges det ene sted. Det får hunden til at søge mere målrettet. Når der startes på spor kan man ude mærket starte med at varme hunden op til spor med ovenstående øvelse. Det første stykke tid arbejder vi med store genstande på fra ca. 75cm2 til 150cm2 cm for enden af opstartssporet. Genstanden skal gerne blive det hunden ser frem til at finde, så målet for hunden bliver "næste genstand" og ikke afslutningen på sporet. Version 1.3 Side 8
Kåringsøvelsen Øvelse 7: Sporsøgning: Point: 15 Appel 20/10 Kommando: Kan frit anvendes. Hunden skal opsøge sporet på blødt underlag mellem 2 tydelige markeringer med en indbyrdes afstand af 20 m og herefter følge sporet. Hunden skal opsøge sporet på baglinien. Det er tilladt at gå frisøg. På sporet skal hunden påvise eller apportere en tabt genstand. Føreren spørges før start om hunden apporterer eller påviser. Det er en fejl, hvis hunden gør det modsatte. Ved påvisning skal denne være sikker. Hunden skal stoppe op, dække af, sidde eller stå, indtil føreren overtager. Hvis hunden går over genstanden anses denne for tabt. Sporet skal være uden skarpe knæk, men bør ikke være et ligeud spor. Sporet kan forløbe naturligt gennem terræn og indeholde buer undervejs. For at bestå kræves at sporet er gået og genstanden fundet af hunden. Genstandens størrelse ca. 10 x 15 cm. Sporlængde ca. 300 m. Alder ca. ½ time. Version 1.3 Side 9