HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE?

Relaterede dokumenter
AARHUS UNIVERSITET. Heidi Mai-Lis Andersen, AU

Udarbejdet af: Marianne Bonde, Marie Lund Buus, Rikke Thomsen og Simme Eriksen, Udviklingscenter for Husdyr på Friland

Sammendrag - konklusion

INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger

Gødeadfærd hos økologiske søer i farefolde med energiafgrøder/træer

Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN

Teknologiudredning Version 2 Dato: Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Økologisk svineproduktion

EN GØDEVÆG PÅ SPALTEGULVET I DRÆGTIGHEDSSTIER MED ESF KAN MINDSKE AREALET MED GØDNING

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi AGROFORESTRY I ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

25. Økologisk svinehold

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Nyt miljø-, og velfærdsdesign i svinestalde

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE

Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.:

Veterinært orienteringsmøde 2013

DYREVELFÆRDSASPKTER STATUS OG INNOVATIONSBEHOV

FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM

Stalde til økologiske slagtesvin

Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

DATAOPGØRELSE: Hygiejne, management, smuld og pillestyrke

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Information om udegående dyr fra SEGES

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

ANBEFALINGER TIL ØGET DYREVELFÆRD VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE GRISE

Løse søer i farestalden

Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011.

Fødevareministeriet har brug for hjælp til at udarbejde en bechmark for det nuværende niveau af miljø og klimabelastning fra dansk svineproduktion.

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Fakta om den danske svinebranche

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark

PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING

Valg af stald til drægtige søer

Projekt Udegående Kvæg i Danmark

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:

Best practice i drægtighedstalden

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

Hold af svin i Danmark

Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej

Transkript:

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? Heidi Mai-Lis Andersen

ØKOLOGIENS MÅL - SVINEPRODUKTION Svineproduktion: I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold imødeser svinenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov Kilde: http://www.lf.dk/viden-om/oekologi/okologiske-produkter/svineproduktion

HVAD ER SVINS NATURLIG ADFÆRD? Skovdyr Sociale dyr Grupper ~4 søer med afkom af varierende alder Hierarkisk struktur Holder til i et hjemmeområde Stabil døgnrytme Social facilitering

ADFÆRDEN HEN OVER DØGNET Klumper sammen i reden Forlader reden Gøder 5-15 m fra reden Ændrer placering Bevæger sig mod reden Fouragering Fouragering Drikker Ændrer placering Sølebader Ændrer placering Siesta = Aggressiv adfærd forekommer = Positiv social kontakt = Markeringsadfærd Modificeret efter Stolba and Wood-Gush, 1989

ADFÆRDEN HEN OVER DØGNET Klumper sammen i reden Forlader reden Gøder 5-15 m fra reden Ændrer placering Bevæger sig mod reden Fouragering Fouragering Drikker Ændrer placering Sølebader Ændrer placering Siesta = Aggressiv adfærd forekommer = Positiv social kontakt = Markeringsadfærd Modificeret efter Stolba and Wood-Gush, 1989

REDEOMRÅDET GRISENES VALG Reden: Familiereder ~3 m i diameter Afskærmet mod siderne evt. overdækket Afskærmning afhænger af årstid Store grupper => opdeling i minder grupper Hvileområdet: Tørt og trækfrit Område uden forstyrrelse Blødt leje foretrækkes Op ad vægge? Placering: På forhøjninger I skovbrynet /steder med moderat bevoksning Væk fra gøde-,foder- og søleområdet Plads: Flere grise ligger på siden om natten uafh. af temperaturen Afstanden mellem dyr afh. af temperaturen Store grupper fylder forholdsvis mere end små K. Hjelholt

KRAV TIL HVILEAREALET Ligge højt Imødeses at økologikravene om: Strøget leje Ekstra plads Godt udsyn Beskyttet mod vind/træk Mulighed for mindre grupperinger Blødt underlag Plads til at ligge på siden Muligt at regulere afstand til stifælder

GØDEOMRÅDE Ikke tilfældig fordelt i folden Områder der fravælges, er omkring: Reden / hytten (5-15 m) Foder Vandressourcen Søleområde (urinering forekommer dog) Åbne områder (tyder det på) Områder hvor høj koncentration ses Mellem hytten og ressourcerne Langs med færdselsveje Ikke tilfældig fordelt i stien Områder der søges væk fra, er Hvileareal Foder Vandressourcen (hvis muligt) Områder hvor høj koncentration ses Enden længst væk fra lejet Udeareal, hvis adgang til det Hjørner / vægge/åbne stiadskillelser?? - Vælg eller konsekvens af stidesign? Vand Sølehul Foder Hytte Salomon et al., 2007

KRAV TIL GØDEOMRÅDET Placeret væk fra hvile-, foder- og drikkeområde Dog ikke for langt væk (maks. 15 fra lejet?) Måske indtænke to gødearealer i storstier? Imødeses at økologikravene om: Ekstra plads Adgang til udeareal Et område ikke tiltænkt anden adfærd Et område hvor der ikke er meget trafik Marianne Bonde

AKTIVITETSOMRÅDE Fouragering Tidsforbrug ~50 % af døgnets lyse timer Forgår i mindre grupper Dyrene bevæger sig mellem forskellige områder Aggressiv adfærd kan forekomme Foderområde Plads til at æde på samme tid Halm / rodebeskæftigelse materiale reducere unormal adfærd Effekten af halm falder over tid Drikkeområde Vandløb/sø Foregår oftest i grupper Aggressiv adfærd kan forekomme Drikkeområde Trug > drikkekop > vandnippel Gøder ikke nær vandet

KRAV TIL AKTIVITETSOMRÅDET Mulighed for at være aktive på samme tid for fourageringsadfærd for social facilitering Imødeses at økologikravene om: Ekstra plads Adgang til rodemateriale Adgang til grovfoder Vand skal ikke placeres i gødearealet Rodematerialet skal have en nyhedsværdi Skal ressourcerne fordeles mere spredt end i dag? Husk at Placeringen påvirker valg af hovedveje Placering påvirker valg af gødeområde

SIESTA-OMRÅDE Langt til reden? Andet krav til termisk komfort? Tæt på ressourcerne? Lettere hvile??? Færre ligger i lejearealet midt på dagen (afh. af temperatur og stistørrelse) Liggeadfærden anderledes end om natten (mindre grupper/kontakt, færre ligger på siden) Flere ligger tæt på foderplads Marianne Bonde

KRAV TIL SIESTA-OMRÅDET Være i nærheden af ressourcerne?? Kan det bruges til en underopdeling af stien?

So med solcreme SØLEOMRÅDE Temperaturregulering Bruges ved temperatur over 15 C Anvendelsen stiger ved temperatur Grisens valg Mudder > vand > gødning Hudpleje?

THERMOREGULERING - GRISENES MULIGHEDER Adfærd Liggemåde Placering Sølebade Fysiologisk Regulering af overfladetemperatur Åndedræt GRISE KAN IKKE SVEDE!

KRAV TIL SØLE- / KØLEOMRÅDE Plads til at grisen kan regulere sit varmetab via adfærden Give grisen mulighed for at vælge forskellige temperaturzoner Fx Områder med og uden halm Områder med forskellige lufthastigheder Give grisene mulighed for at få gjort overfladen våd

Svin er svin Men Svin er ikke nogle svin - Så når de opføre sig sådan, skyldes det, at der er nogen adfærdsmæssige eller fysiologiske behov systemet ikke opfylder

KOMFORT- / MARKERINGSOMRÅDE Gnubbepinde? I nærheden af leje?

OPGAVE I hvor høj grad opfylder økologien sit mål om, at imødese grisenes naturlig adfærd, når vi kigger på økologiske slagtesvinestalde? Begrund svaret med eksempler på hvordan det evt. opfyldes eller ikke opfyldes

UDFORDRINGER Miljø versus dyrevelfærd

OPGAVER I økologiske slagtesvin produktion er svineri på det faste gulv i udearealet ofte et problem. Kan vi med udgangspunkt i grisens adfærd indrette udearealet, så vi undgår svineri på det faste gulv og dermed reducere ammoniakfordampningen? Arealkrav: Udearealet 1,0 m2 /grise Heraf minimum 0,5 m2 fast gulv

UDFORDRINGER - LØSNINGSFORSLAG I Pecosystem kigger vi på effekten af rodeområder i udearealet Rodearealet giver udearealet en reel værdi for anden adfærd Tidligere undersøgelser viser, at det begrænser arealet anvendt til gødeadfærd udenfor, uden af påvirke gødeadfærden inde Giver grisen øget mulighed for at udføre rodeadfærd