Politik og retningslinier for salg af reklameplads og sponsering i Sorø Kommune



Relaterede dokumenter
Politik og retningslinier for sponsering og brug af reklamer i Stevns Kommune

Dette regulativ erstatter Ringsteds Kommunes hidtidige Reklame- og Sponsorpolitik.

Reklame og sponsorpolitik

Reklame- og sponsorpolitik.

UDKAST. Reklame- og Sponsorpolitik for Furesø Kommune

Reklamepolitik Direktionssekretariatet, decemcer 2008

Reklame- og sponsorpolitik

ALLERØD KOMMUNE REKLAME- OG SPONSORPOLITIK

1. Formålet med Hjørring Kommunes Reklame- og sponsorpolitik

Reklameplads udlejes. Retningslinjer for brug af reklamer og sponsorater i Vordingborg Kommune

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.

Retningslinjer for reklamering i Slagelse Kommune

Skolebestyrelsesmøde Dagsorden tirsdag den 10. december 2013 kl Sted: Mødelokalet v. kontorerne. Julespisning efter mødet.

Notat. Reklameloven - brug af reklamer i Assens Kommune?

Oplæg om den kommunale reklamelov.

1. Indledning 2. Afklaring af begreberne reklamering, sponsering (sponsorater) og gaver 3. Håndtering af reklamer

NOTAT. Den 21. januar om reklamefinansiering. Retningslinier for reklamering i og på Skive Kommunes bygninger, byudstyr, biler m.v.

Bilag 1. Økonomiforvaltningens forslag til regler for anvendelse af kommunens ejendomme og løsøre til reklamering for andre

Regler for brug af reklamer og sponsorater i Egedal Kommune

at bestyrelsen tager orienteringen om reglerne for reklamer i og på busserne til efterretning.

NOTAT. Retningslinjer for sponsorering og reklamefinansiering. Indhold. Reklamepolitik Dato: 19. februar 2015

Notat. Retningslinjer for reklamefinansiering

Indstilling. Retningslinier for kommunens anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Til Århus Byråd via Magistraten

Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok?

Reklamer og sponsorater i FMK

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret.

Ifølge reklamelovens 1 må kommuner og regioner anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering 2 for andre, medmindre andet er bestemt i an-

Notat. Retningslinier for kommunens anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Den 15. januar 2007.

Tillægsdagsorden for Folkeoplysningsudvalgets møde den 20. maj 2008 kl. 17:00 i Knabergaarden

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Åbent møde tillægsdagsorden for Børne- og skoleudvalgets møde den 29. april 2008 kl. 14:00 i Aalestrup 1

2.1 Markedsføringsloven (lov nr. 839 af 31. august 2009 om markedsføring med senere ændringer til forskriften)

Forhåndsudtalelse om video-link på Skive Kommunes hjemmeside

BØRN, UNGE OG MARKEDSFØRING VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED

Bekendtgørelse nr. 194 af 20. marts 2003 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn

Børn, unge og markedsføring. Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Orientering om de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt vedrørende markedsføring på sociale medier

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Forbrugerombudsmandens Vejledning. Børn, unge og markedsføring April Indhold:

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ

Klage over tv-reklame for produktet Telia Unlimited udsendt på TV Danmark

Ankestyrelsens brev til Esbjerg Kommune om reklame for Street Food Esbjerg. Henvendelse vedrørende reklame for Street Food Esbjerg

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering

Statsforvaltningens udtalelse af 31. marts 2009 til Billund Kommune

Bilag 15: Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn

De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Case: Hvorfor slå tiden ihjel? Et par indledende spørgsmål. Reklamereguleringen

Tilsynet anmoder om en udtalelse særligt vedrørende følgende to forhold, som behandles nedenfor:

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Fundraising Juridisk ABC. Fundraising Juridisk ABC

Udbud af navnerettighed

Budskaber fra informationsmødet

SBS Radio H.C. Andersens Boulevard København V. Att.: Anne Schyum. Klage over reklamer for 3F sendt på NOVA fm og på Radio 100

UDKAST. til. Kapitel 1. Anvendelsesområde

Flybilletter. 1. Indledning. Vejledning

God markedsføringsskik

MARKEDSFØRING PÅ SOCIALE MEDIER

Danmarks Rejsebureau Forenings Etiske Regelsæt

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr

Ændringsforslag. til. Forslag til lov om markedsføring (L13)

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

Bilag 15: Bekendtgørelse om reklame og sponsore ring i radio og. fjernsyn

REGLER OG RAMMER. 27. august v/ Nicolai Kryger & Jasper Kloster Pingel DAHL Advokatfirma, Esbjerg

Kapitel 9. Friluftsreklamer

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Reklame Baunegårdsvej Hellerup. København den 22. december 2004

FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK

Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør

mellem Den erhvervsdrivende fond Grantoftegaard (herefter Fonden) Pederstrupvej Ballerup

Forbrugerretten I. 4. udgave. Sonny Kristoffersen. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst

Brugerbetaling og sponsorering i folkeskolen

SBS NET Mileparken Skovlunde. København den 26. marts Klage over tv-reklame for Coca-Cola sendt på SBS NET

Udfordringer vedr. den regnskabsmæssige behandling af uddelinger

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 5. juli 2006 om reklamer og sponsorering i radio og tv. Anvendelsesområde

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

Gode råd til influenter om skjult reklame

Princip for brug af sociale medier, mobiltelefoner og tablets - Sådan gør vi på Øster Hornum Børneunivers

Lovtidende A Udgivet den 21. december Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere 1) 18. december Nr

Markedsføring i sociale medier en lille håndbog i do s and dont s

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr

Betalt indhold. - det nye sort eller bare helt sort?? 1/ Pressens Hus

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v.

E-handel og varemærkeret i lyset af bl.a. Google AdWords og ebay-sagerne

RETNINGSLINIER FOR ANVISNING AF KOMMUNALE LOKALER

Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere 1

REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME

Regler om indtægtsdækket virksomhed

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Krav til oplysninger i tv-reklamer Vejledning 2015

retsinformation.dk - BEK nr 801 af 21/06/2013 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst

Agenda. Direktivet om urimelig handelspraksis. Urimelig handelspraksis

TV 2 Reklame A/S Baunegårdsvej Hellerup Att.: Reklamejura. København den 24. februar 2005

Transkript:

Politik og retningslinier for salg af reklameplads og sponsering i Sorø Kommune

INDLEDNING Med ikrafttræden den 1. juli 2006 er vedtaget lov nr. 490 om kommuners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Formålet med den nye lov er, at give kommuner samme adgang til at anvende fast ejendom og løsøre til reklamering som private. Ønsket er, at give kommunerne et bredere råderum for lokale beslutninger og undgå detailregulering. Uddrag af loven, og en anskueliggørelse af lovens begrænsninger findes i bilag 1. Endvidere opereres der i nærværende dokument med begreberne reklamering og sponsering. En definition af de 2 begreber, som det foreslås tolket i Sorø Kommune, findes i bilag 2. I. FORMÅL MED RETNINGSLINIER PÅ OMRÅDET Formålet med nærværende politik og retningslinier er at sikre at alle både ansatte, brugere og bestyrelser - er bekendt med muligheder og begrænsninger i forhold til reklamering og sponsering. at der er en generel viden om, hvordan der skal ageres i forhold til reklamering og sponsering, herunder hvilke moralske og etiske hensyn der skal tages. Retningslinierne evalueres 2 år efter implementering. II. POLITISK MÅLSÆTNING Det er byrådets målsætning At de kommunale bevillinger er tilstrækkelige, i forhold til lovgivningen og de vedtagne målsætninger på de respektive områder. At reklameindtægter kan være et supplement til de respektive kerneområdes kommunale budgetter. At retningslinierne vedr. reklamering og sponsering kan give nogle muligheder som ligger udover det, de normale driftsmidler vil kunne dække. At skabe og sikre bevidsthed om det moralske ansvar, der er i forbindelse med modtagelse af sponsorstøtte. At reklamering og sponsering altid skal være etisk i overensstemmelse med Sorø Kommunes målsætning og værdier. At der aldrig må skabes et afhængighedsforhold mellem det firma der reklameres for, eller det firma der via sponsorering støtter en institution eller et arrangement. At der nøje skal skelnes mellem salg af reklameplads, modtagelse af sponsorater mv. i forbindelse med kultur og fritidsarbejde, og det der vil finde sted på biler, kommunens øvrige bygninger mv. Det skal således fortsat være muligt for sportshaller og idrætsanlæg selvstændigt, at kunne sælge reklameplads på bander, i haller m.v.

III. RETNINGSLINIER 1) Reklameplads skal sælges til markedspris Da kommunen har en generel pligt til at handle økonomisk forsvarligt, skal den til enhver tid gældende indkøbspolitiks principper anvendes ved salg af reklameplads. I forhold til salg af reklameplads, vil det dog ikke være relevant at indhente flere tilbud. Reklamer og sponsorstøtte skal have et indhold som går det egnet til at understøtte den kommunale virksomhed. Et krav om opnåelse af markedspris skal sikre, at kommunen ikke via reklamen giver indirekte støtte til erhvervsdrivende. Kravet om markedspris gælder ikke, hvis der i særlovgivningen er beskrevet hvilken pris kommunen skal tage, f.eks. ved trafikselskabsloven og lov om offentlig vej 102, hvor det særligt er reguleret til hvilken pris reklamen skal sælges. Kommunen kan godt modtage fast ejendom eller løsøre som gave (vederlagsfrit) mod at disse anvendes til brug for reklamering for andre. Ydelse (gaven) og modydelse (reklameværdien) skal dog have et passende rimeligt forhold til hinanden. 2) Reklamers placering Sorø Kommune ønsker at gøre brug af nogle af de nye muligheder i reklameloven, når nærværende politik og retningslinier følges og når kommunens egen skiltning ikke forsvinder i reklamerne. Konkret betyder det, at der er mulighed for: Opsætning af reklamer på kommunens løsøre, som f.eks. bilerne i hjemmeplejen, og biler i institutioner, i haller m.v. Opsætning af reklamer på busskure (når vejlovens 102 overholdes) Brug af sponsorer, når der ikke opstår et afhængighedsforhold Opsætning af reklamer på kommunens faste ejendomme. Skal tage behørigt hensyn til pågældende bygnings arkitektur, funktion og det samlede udtryk. Det betyder også, at der ikke er mulighed for: Salg af reklamer på kommunens hjemmeside Anvendelse af ansattes beklædning til reklamering

3) Reklamers indhold Det er et grundvilkår for kommunen, at den bør agere neutralt og sagligt i sin opgavevaretagelse. Sorø Kommune vil derfor ikke reklamere for følgende og tilsvarende organisationer: Arbejdsgiverorganisationer Fagforeninger Religiøse bevægelser Politiske partier og bevægelser, valgte medlemmer eller opstillede kandidater Sorø Kommune vil ikke reklamere for sundhedsskadelige produkter eller produkter, som kan medvirke til en usund livsstil. Det kan f.eks. være: Alkohol og tobak Sukkerholdige læskedrikke og slik Sorø Kommune vil ikke acceptere reklamer med et sprogbrug eller signaler, som kan virke stødende herunder seksuelt betonede reklamer. 4) Retningslinier for modtagelse af sponsorstøtte Der skal altid ske en grundig og kritisk forholden til det materiale eller den aftale der indgås, herunder en vurdering af den eventuelle skjulte reklameværdi, der kan være forbundet med aftalen. Der bør være særlig opmærksomhed omkring markedsføring, der retter sig mod børn og unge, fordi børn og unge er nemt påvirkelige og besidder ikke tilstrækkelig kritisk sans. Markedsføring i form af ophængning af plakater, brug af reklamestreamere, fremlæggelse af brochurer eller uddeling af vareprøver og smagsprøver er tilladt, men må kun finde sted, hvis der er indhentet tilladelse fra brugere/bestyrelse. Undervisningsmateriale, legetøj og andre sponsorerede materialer til børn og unge bør i mindst muligt omfang anvende/påføres sponsors navn, logo, varemærke, figurer og lignende. Tilsvarende bør navn, logo, varemærke m.v. nævnes og anvendes mindst muligt i forbindelse med undervisning og andre aktiviteter som lege, konkurrencer og lignende. Forældrene skal ikke give skriftligt samtykke til deltagelse i virksomhedsbesøg, som er led i den normale undervisning. Materialer, undervisning eller andre aktiviteter bør ikke indeholde direkte eller indirekte opfordringer til brugerne om at købe eller anvende sponsors eller andres produkter eller tjenesteydelser. Udtalelser i undervisningsmateriale, i undervisning eller i andre aktiviteter, der kan fortolkes som, at varer og tjenesteydelser fra visse erhvervsdrivende er bedre eller dårligere, bør undgås.

Lærernes/pædagogernes og skolens/institutionens prestige må ikke bruges på en sådan måde, at barnet, den unge eller forældrene kan få det indtryk, at barnet/den unge bliver upopulær, mobbet eller på anden måde stillet i en anden situation end andre, hvis man ikke køber eller anvender sponsors produkt eller tjenesteydelse. Børnene, de unge, lærerne og pædagogerne skal have frihed til at forholde sig kritisk til sponsor og dennes produkter. Nærværende politik og retningslinier for sponsering og brug af reklamer i Sorø Kommune, skal også gøres gældende, når der sker en outsourcing af borgerrelaterede opgaver. Udover ovenstående retningslinier henvises til Forbrugerombudsmandens vejledning fra 2002 - Børn, unge og markedsføring. 5) Kontraktvilkår Kommunens reklamepolitik skal generelt afspejles i kontraktvilkårene, det være sig vilkårene for sponsering, reklamering, reklamernes indhold m.v. Til formålet udarbejdes en standardkontrakt, som altid skal anvendes. Kommunens struktur som en politisk organisation kan gøre det nødvendigt at kunne ændre omfang og indhold af reklamer på en rimelig smidig måde. Reklamekontrakter tegnes for max. en periode af 3 år, men kan af kommunen opsiges med 6 måneders varsel. Der beregnes en kompensation i forhold til en eventuel forkortet kontraktperiode. 6) Kompetence Kompetencen til at godkende salg af reklameplads placeres hos Fagcenterchefen. Tvivlspørgsmål kan evt. forelægges for Direktionen. 7) Brugerindflydelse Institutionslederen skal som et centralt element i forbindelse med sponsering og brug af reklamer, sikre sig brugerinddragelse så relevante Med-udvalg, brugerbestyrelser, - råd og nævn høres, inden institutionslederen sender forslag til aftaler til endelig beslutning hos Fagcenterchefen.. 8) Reklame- eller sponsorindtægten Reklameindtægten tilfalder institutionen. Ved sponsering/reklamering i kommunale haller tilfalder indtægten den kommunale institution eller lokale forening, der har indgået aftalen. 9) Praksis Det er den enkelte institution/center har ansvar for at forestå det praktiske omkring en evt. reklamering/sponsering, idet Sorø Kommunes indkøbsafdeling skal benyttes som konsulent og sparringspartner, ved indgåelsen af reklamering/sponseringsaftaler. Der må aldrig være tvivl om Sorø Kommunes, eller den enkelte institutions fortsatte objektivitet, uagtet at der finder denne reklamering eller sponsering sted.

Bilag 1: Lovgivning, lovgivningens muligheder og begrænsninger heri LOVEN 1. Denne lov gælder for kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, medmindre andet er bestemt i anden lovgivning. 2. Kommunalbestyrelser og regionsråd kan anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, såfremt reklameringen er i overensstemmelse med markedsføringsloven og anden lovgivning. 3. Kommunalbestyrelser og regionsråd skal opkræve markedspris for ydelser omfattet af 2. 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2006. 5. Loven finder anvendelse for amtskommuner frem til den 1. januar 2007. 6. Loven finder anvendelse på kommunalbestyrelsers og amtsråds aftaler omfattet af 2, der er indgået inden denne lovs ikrafttræden, og som ikke er omfattet af anden lovgivning. II. LOVENS MULIGHEDER Der er ingen beløbsmæssige begrænsninger på kommunens reklameindtægter. Der er ingen krav om hvad indtægten skal bruges til. Indtægter ved reklamering eller sponsering kan skaffe kommunen supplerende finansiering af sine opgaver, forhøjelse af serviceniveau eller andet. Der kan reklameres både ved obligatoriske opgaver og ved valgfrie opgaver. Der er ingen begrænsninger i loven på, hvilke faste ejendomme, køretøjer eller andet Løsøre, kommunen kan bruge som reklameplads. Loven indskrænker ikke den allerede tilladte reklamering, såsom: reklamepladser på bander i idrætsanlæg reklamering på offentlige veje (Vejloven 102) trafikselskabers ret til reklamering på busser (Trafikselskabsloven 3)

III. LOVENS KRAV OG BEGRÆNSNINGER Loven vedrører fast ejendom og løsøre. Kommunens elektroniske medier er ikke omfattet af loven. Der må generelt ikke reklameres, hvis dette er i modstrid med anden lovgivning: 1) Markedsføringsloven Det er kommunen der har pligt til at sikre at reklamen overholder markedsføringslovens regler, selvom det er private reklamer kommunen sælger reklameplads til. Kommunen skal derfor sikre sig kontraktretligt, at den private ikke overtræder markedsføringsloven, således at kommunen kan opsige en kontrakt med ulovlig markedsføring. Kommunen har alligevel pligt til at sikre sig, at reklamen er lovlig. I markedsføringsloven er nævnt begrænsninger, hvoraf nogle væsentlige her nævnes: Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde budskaber. Budskaber må ikke være utilbørlige over for andre. En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes. Reklamer eller sponsering henvendt mod børn behandles også i markedsføringsloven: Markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed, manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Markedsføring rettet mod børn og unge må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler Markedsføringen må ikke uden pædagogisk, samfundsmæssig eller anden saglig begrundelse indeholde afbildning eller beskrivelser af farlige situationer eller af situationer, der tilsidesætter almindelig sikkerhed. 2) Anden lovgivning Udover markedsføringsloven kan der være særlige love, der begrænser reklameringsretten f.eks.: Lov om etnisk ligestilling, hvorefter ingen må udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling p.g.a. race eller etnisk oprindelse. Lov om naturbeskyttelse, hvorefter det er forbudt at reklamere i åbent land. Lov om forbud mod tobaksreklamer.

Bilag 2: Definition på sponsering og reklamering. Sorø Kommune definerer sponsering og reklamering således, idet grænserne dog i praksis er lidt flydende: Reklamering er når Sorø Kommune mod betaling reklamerer for et givent produkt eller ydelse. Det kan for eksempel være i form af: Reklamer på biler Reklamer på bygninger Reklamer i institutioner, idrætshaller m.v. Sponsering er når der direkte eller indirekte er tale om støtte fra erhvervslivet i form af materialer, penge eller andet. Det kan for eksempel være i form af: Undervisningsmaterialer, legetøj eller andre materialer Økonomisk støtte til et arrangement Serviceydelser (underholdning, undervisning m.v.) Der er ikke tale om sponsering når der er tale om midler/støtte fra offentlige kasser, eller områder der er reguleret ved lov/cirkulærer. Det kan for eksempel være i form af: EU-midler SUM-midler Støtte fra humanitære organisationer Støtte fra private fonde og stiftelser