Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Karkirurgisk Afsnit er en del af Karkirurgi på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Karkirurgi omfatter sengeafsnit, klinik og sårcenter. Karkirurgisk Afsnit har samarbejdsaftale med Urinvejskirurgisk afsnit og Mave- og tarm- og brystkirurgisk AfsnitDen daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør,lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se http://www.hospitalsenhedmidt.dk 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Karkirurgisk Afsnits speciale er behandling og pleje af patienter med lidelser i arterier (pulsårer) og vener, hvor kirurgisk behandling er nødvendig. Hovedkategorierne er patienter med: Arteriosklerose som ofte forbindes med livsstilssygdomme og som følgesygdom til diabetes. Aneurismer i forskellige del af arteriesystemet f.eks. aorta, iliaca og poplitea Sår som følgesygdomme til f.eks. arteriosklerose og diabetes, hvor der er risiko for amputation. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med patientforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patientforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. 2
Når du arbejder med klinisk lederskab arbejder du med at tage klinisk beslutninger, planlægge, organisere og prioritere patientforløb i forhold til nedenstående kliniske sygeplejefaglige problemstillinger vedr.: Ernæring fastende patienter patienter med postoperative ernæringsproblematikker patienter med kvalme / opkastning patienter med behov for særlig ernæringsmæssig indsats f.eks. høj/lav BMI Udskillelses: patienter i det postoperative forløb patienter med uretral katheter patienter der er obstiperet Respiration: patienter med respirationsproblemer f.eks. KOL, pneumoni forebyggelse af respirationskomplikationer hos postoperative patienter Hud og slimhinder: patienter med behov for hjælp til personlig pleje patienter med behov for observation af cicatricer og sår patienter med risiko for udvikling af decubitus Temperaturregulering: patienter med temperaturforhøjelse Kredsløb: patienter med kredsløbsproblemer (arteriosklerose i forskellige grader, hypertension, hypotension og AFLI) Bevægelse / immobilitet: patienter med behov for hjælp til mobilisering (postoperativ mobilisering, behov forhjælpemidler, fysioterapi / ergoterapi, genoptræning) Smerter: patienter med postoperative smerter patienter med iskæmiske smerter og sårsmerter Søvn og hvile: patienters mulighed for søvn og hvile under indlæggelse, under hensyn til patientens individuelle behov 3
Bevidsthedsniveau og kommunikation: patienter med cerebrale forandringer patienter i krise (f.eks. trussel om amputation af ben, eller snarlig død) Tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde: Problemstillinger hvor der er behov for tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, koordinering og planlægning, fx patienter med behov for fysioterapi og ergoterapi Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagen. KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Ernærings screening TOKS (Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom) ISBAR NRS score (Smerteskala) Trykskade risiko opsporing og screening Bristolskala (Afføringsregistrering) Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handling og evaluering. Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rinds.dk) 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende 4
Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i PraktikportalenVed afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniskeforudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum PPensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 360-600 sider. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 240-400 sider og den studerende 120-200 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren 5
Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6