Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne overtog i 2008 myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi. Den vederlagsfrie fysioterapi gives til borgere med bestemte diagnoser. Det er den praktiserende læge, der henviser borgerne på baggrund af en vejledning fra Sundhedsstyrelsen om, hvilke borgere/funktionsnedsættelser og diagnoser der er berettiget til en henvisning. Herefter kan borgeren vælge en praktiserende fysioterapeut med overenskomst og her få træning i henhold til overenskomsten. Omfanget af træningen er fastlagt til op til 20 gange om året. Er der behov for mere end 20 gange om året kan den praktiserende læge efter henvendelse fra den praktiserende fysioterapeut udarbejde en såkaldt undtagelseserklæring og borgeren kan få mere end 20 gange træning om året. Det har vist sig, at det er 60-70 % af borgerne der har en undtagelseserklæring. I forbindelse med at kommunerne overtog myndighedsansvaret fik kommunen mulighed for at etablere egne tilbud om vederlagsfri fysioterapi, men borgeren har frit valg mellem tilbuddene. Kommunen har således yderst begrænsede styringsmuligheder på området, da det er de praktiserende læger der beslutter om borgeren har ret til træningen og det i praksis er den praktiserende fysioterapeut der fastlægger omfanget af træningen. Side 1 af 12 SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Mål- og Økonomistyring Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 65 27 Direkte e-mail: soek@aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Søren Kristensen Siden kommunerne overtog opgaven har udgifterne været konstant stigende. I vedlagte bilag er beskrevet hvordan udgifterne har udviklet sig i de sidste 5 år. På baggrund af bl.a. erfaringer fra andre kommuner foreslås der i dette notat, at der iværksættes en investeringsmodel, som har til hensigt at bremse udgiftsudviklingen. Modellen indebærer, at der etableres et kommunalt tilbud for de borgere, som kommunen i forvejen har den tætteste kontakt til Som supplement hertil gøres en ekstraordinær indsats for at påvirke den generelle udgiftsudvikling gennem dialog med praktiserende læger mv. Erfaringer fra andre kommuner. Der er en del andre kommuner, der har oprettet egne tilbud og her viser opgørelser over udgifterne, at der har været en mindre stigning i udgifterne i.f.t. de kommuner, der ikke har oprettet egne tilbud. I nedenstående tabel 1 er vist udgiftsudviklingen fra 2010 til 2014 for kommunerne i Region Midtjylland, sorteret efter stigningsprocent. Derudover er
det angivet, om kommunen har etableret egne tilbud og der er angivet antal borgere i 2013, der benytter sig af tilbuddet. Side 2 af 12 Tabel 1: Udviklingen i udgifter til vederlagsfri fysioterapi ( 62) fra 2010-2014 for kommunerne i Region Midtjylland og angivelse af om der er "egne tilbud" - sorteret efter stigningsprocent Sum af Bruttoudgift i 2014-niveau År Kommune 2010 2014 Ændring fra 2010 til 2014 Egne tilbud Antal borgere i 2013 Holstebro Kommune 10.075.608 9.682.000-4% X 156 Norddjurs Kommune 6.329.132 6.462.868 2% Favrskov Kommune 6.494.689 6.661.812 3% X 81 Lemvig Kommune 3.795.048 4.019.706 6% X 65 Samsø Kommune 509.494 539.890 6% Randers Kommune 16.517.023 18.195.208 10% X 45 Viborg Kommune 9.726.902 11.041.856 14% X 209 Struer Kommune 4.805.790 5.537.999 15% X 14 Skive Kommune 6.825.253 7.982.303 17% X 21 Herning Kommune 11.041.127 13.392.561 21% Skanderborg Kommune 6.350.333 7.781.623 23% Silkeborg Kommune 10.821.082 13.408.619 24% X 22 Ringkøbing-Skjern Kommune 6.024.083 7.795.197 29% Århus Kommune 43.925.184 57.627.246 31% Ikast-Brande Kommune 5.283.664 6.947.472 31% Horsens Kommune 9.088.652 12.151.725 34% Odder Kommune 2.831.290 3.837.450 36% Syddjurs Kommune 7.622.478 10.610.934 39% Hedensted Kommune 4.288.979 6.734.070 57% Hovedtotal 172.355.812 210.410.539 22% Det ses af tabellen, at der er en tendens til, at de 8 kommuner, der har etableret egne tilbud har haft den laveste udgiftsudvikling. Det skal dog bemærkes, at udgifter i tabel 1 alene dækker udgifter til privat praktiserende fysioterapeuter udgifterne til de kommunale tilbud er ikke med i tabellen. Det er ikke muligt systematisk at opgøre, hvad udgifterne til de kommunale tilbud har været dette skyldes bl.a. at tilbuddene bliver integreret i de eksisterende kommunale træningstilbud (ideen med at etablere kommunale tilbud her kan også være synergigevinster). På baggrund af drøftelser med enkelte kommuner vurderes det dog, at udgiften til de kommunale tilbud ikke overstiger besparelsen i udgifterne til de privat praktiserende fysioterapeuter, og derfor vurderes der at være grundlag for en fornuftig investering. Analyse vedr. kendte borgere Som det fremgår af bilag 1 (sidste afsnit) viser en analyse for 2014, at Sundhed og Omsorg har kendskab til et relativt stort antal af de borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi. I nedenstående tabel 2 er vist udgifterne i 2014 fordelt på, om der er kendskab til borgerne.
Tabel 2: Udgifter til vederlagsfri fysioterapi (incl. ridefysioterapi) i 2014 fordelt på om borgerne bor i plejebolig, modtager frit valg eller ej. Side 3 af 12 Kroner Frit valg Ikke Frit valg I alt Plejebolig 1.334.028 9.555.147 10.889.175 Ikke plejebolig 19.231.084 31.218.836 50.449.920 I alt 20.565.112 40.773.983 61.339.095 Her fremgår, at ud af de samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi på de godt 61 mio. kr. er godt 20 mio.kr. givet til borgere der også har modtaget frit valg og godt 10 mio. kr. er givet til borgere der er i plejebolig. I disse beløb er dog indeholdt udgifter på 1,3 mio. kr. til borgere der både har modtaget frit valg og været i plejebolig i 2014. Investeringsmodel etablering af et kommunalt tilbud. En forudsætning for, at det kan betale sig at lave et kommunalt tilbud er, at borgerne vælger tilbuddet og at tilbuddet kan laves billigere end udgiften i dag. For at borgerne skal få en bedre sammenhæng i fysioterapi og træningstilbuddet foreslås det, at der fokuseres på de borgere, som kommunen har den tætteste kontakt med dvs. borgere, der bor i plejebolig. Her er tale om knap 400 borgere, der i 2014 har fået vederlagsfri fysioterapi for godt 10 mio. kr. Disse borgere modtager ofte tilbuddet som mobil fysioterapi. Dvs. at den praktiserende fysioterapeut kører ud til borgeren og giver træningen derude. For borgere der modtager frit valg er der ofte mere summarisk kontakt og det vil sandsynligvis være vanskeligere at få dem til at vælge et evt. kommunalt tilbud. Men er der borgere i frit valg, der ønsker at få vederlagsfri fysioterapi ved et evt. kommunalt tilbud skal de selvfølgelig ikke afvises. For at få borgeren til at vælge det kommunale tilbud kræves også, at den praktiserende læge er informeret om, at borgeren kan vælge dette tilbud. Endvidere viser erfaringer fra andre kommuner, at en styrket dialog med praktiserende læger også vil kunne have en effekt på dels det samlede antal henvisninger, men måske også på antallet af undtagelseserklæringer. Der er således tale om en dobbeltrettet indsats, hvor man både etablerer et kommunalt tilbud til de kendte borgere og samtidig styrker dialogen med de praktiserende læger for at øge deres fokus på både antal henvisninger og på antallet af undtagelseserklæringer. Udgift til investeringer i det kommunale tilbud. En væsentlig forudsætning for at investeringen skal lykkes er, at dialogen med de praktiserende læger bliver styrket. Herunder kræver et kommunalt tilbud også, at kommunen får adgang til henvisningshotellet som er det
sted hvor de praktiserende læger sender henvisning på, at borgerne har ret til vederlagsfri fysioterapi. Det er således en del administrativt arbejde i forbindelse med etableringen af tilbuddet. Endelig skal der laves nærmere analyser af hvilke borgere i plejeboligerne, der vil kunne have glæde af et kommunalt tilbud. Side 4 af 12 Her vurderes det, at der skal bruges 0,5 mio. kr. om året til denne opgave. Derudover foreslås det, at der på de 10 lokalområder (dvs. de 9 plejeboligenheder og i Sundhedsudvikling, som har ansvaret for Akuttilbud og rehabilitering samt demensområdet) ansættes en fysioterapeut til at indgå i det fysioterapeutiske team. For 2016 forventes kun halv udgift, da der vil gå lidt tid med at få borgerne til at vælge det kommunale tilbud samt med til planlægning og ansættelser. Dette vurderes at koste 2,25 mio. kr. i 2016. I takt med at det lykkes fysioterapeuterne at få borgerne henvist til tilbuddet svarende til en sparet udgift til private fysioterapeuter kan ordningen gradvist udvides til 4,5 mio. kr. i 2017. Samlet kan der således blive tale om udgift i 2016 på 2,75 mio. kr. stigende til 5 mio. kr. i 2017 og de følgende år. Denne foreslås finansieret fra budgettet til vederlagsfri fysioterapi. Den forventede effekt af tilbuddet. Det vurderes, at etableringen af tilbuddet vil betyde, at antallet af borgere i plejeboligerne, der modtager vederlagsfri fysioterapi vil bliver reduceret med ca. 75 % efter nogle år. I 2016 er målet, at udgifterne til borgerne i plejeboligerne at blive reduceret med 2,75 mio. kr. og i 2016 er målet en reduktion med 6 mio. kr. og med 7,5 mio. kr. i 2017 jf. nedenstående oversigt. Tabel 3: Oversigt over nuværende udgift for borgere i plejebolig og forventet besparelse ved investeringen. Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 Nuværende udgift 10,9 (10,9) Forventet udgift efter investering 8,15 4,9 3,4 Besparelse i forhold til 2014 2,75 6 7,5 Udgift/investering 2,75 5 5 Effektivisering 0 1 2,5 Det fremgår af tabel 3, at i 2016 forventes det, at der vil være balance, dvs. at besparelsen vil svarer til investeringen på de 2,75 mio. kr. Her forventes udgifterne til borgere i plejebolig at falde til 8,15 mio. kr. I 2017 vil der være en effektivisering på 1 mio. kr. og dette øges til 2,5 mio. kr. i 2018.
Opfølgningen på investeringen. Ved at lave en sammenkædning på cpr. niveau af udgifterne til vederlagsfri fysioterapi og borgere i plejeboligerne, kan man relativ let følge op på, om investeringen har den forventede effekt. Side 5 af 12 Modellen tager dog ikke højde for evt. evt. generel stigning i antallet af modtager, hvilket vil afhænge af dels antallet af boliger men også lægernes henvisningspraksis. Der kan være andre borgere end borgere i plejeboligerne, der vil benytte sig af det kommunale tilbud. Det kan f.eks. være borgere i Frit valg der henvender sig og gerne vil benytte tilbuddet i lokalområdet i stedet for at gå til en praktiserende fysioterapeut. En anden konsekvens af investeringen forventes at være, at de praktiserende læger reducerer antallet af henvisninger og undtagelseserklæringer. Her kan det være vanskelige på kort sigt, at dokumentere denne effekt, da man ikke ved, hvad udgiftsniveauet ville have været, hvis man ikke gjorde noget. Men som det fremgår, af analysen på kommuneniveau, ser det ud til at der er en tendens til at de kommuner der etablere egne tilbud har en mindre udgiftsstigning end de øvrige kommuner. Det foreslås derfor, at der udover den konkrete opfølgning på de borgere der bor i plejebolig laves en sammenligning at udgiftsudviklingen i andre kommuner og på landsplan for at kunne vurdere, om indsatsen i Aarhus har haft en effekt på andre områder end for plejeboligbeboerne og på det samlede udgiftsniveau. I forhold til tilbagemelding til byrådet foreslås det, at man i forbindelse med regnskabet giver en status for hvordan det går med udgiften i forhold til borgere i plejeboligerne suppleret med en sammenligning af udgiftsudviklingen generelt. Her tages stilling til om projektet skal stoppe, udvides eller kører som planlagt. Efter det første år (dvs. ved udgangen af 2016) forventes en mindre effekt (der forventes et fald i udgiften til borgere i plejebolig der modtager vederlagsfri fysioterapi på ca. 25 % - hvor det efter 3 år forventes at være et fald på ca. 75 %), Dette skyldes, at det tager tid, at få borgerne til at vælge det kommunale tilbud og de praktiserende læger skal også bruge tid til at agere anderledes. Senest ved udgangen af 2018 laves der en endelig evaluering af ordningen mhp. at vurdere, om ordningen skal fortsætte, stoppe eller om den kan udvides til andre områder.
Bilag 1: Generelt om udgiftsudviklingen til vederlagsfri fysioterapi og analyser vedrørende kendte borgere. Side 6 af 12 Resume af analysen. Analysen viser at udgiftsniveauet i Region Midtjylland er det højeste i landet. Herudover fremgår det også, at den største stigning har været i Region Midtjylland, så Region Midtjylland bevæger sig væk fra landsgennemsnittet. Stigningen pr. patient er dog ikke så stor i Region Midtjylland som på landsplan. Aarhus Kommune har i perioden haft en stor stigning i udgifterne (31 %), når der korrigeres for befolkningsudviklingen er stigning kun på 24 %. Dertil kommer at niveauet i Aarhus Kommune er over regionsgennemsnittet. I 2014 var udgifter i Aarhus Kommune på 178 kr. pr. borger, mens det i Region Midtjylland kun var på 165 kr. pr. borger. Det fremgår endvidere at der er stor variation mellem kommunerne. Prisen pr, borger svinger mellem 257 kr. og 117 kr. pr. borger. Analysen af kendte borgere viser, at Sundhed og Omsorg har kontakt med ca. halvdelen af borgerne der modtager vederlagsfri fysioterapi enten via frit valg eller via plejebolig. For borgere i plejebolig viser analysen at de har udgifter til vederlagsfrie fysioterapi på godt 10 mio. kr. om året. Region Midtjylland i forhold til landstallene. I nedenstående tabel 1 er vist, hvad udgifterne har været til vederlagsfri fysioterapi for de 5 regioner i 2013 og 2014. Tabellerne i notatet omhandler (med mindre andet er nævnt), den almindelige vederlagsfrie fysioterapi, da det er her, at stigningen har været i Aarhus Kommune. Tabel 1. Bruttohonorar i faste priser (2013-priser) Region jan-dec 13 jan-dec 14 Ændring i pct. Region Hovedstaden kr 209.121.458 kr 204.996.839-1,97% Region Midtjylland kr 202.363.136 kr 208.677.957 3,12% Region Nordjylland kr 90.982.642 kr 93.812.581 3,11% Region Sjælland kr 106.639.177 kr 108.526.683 1,77% Region Syddanmark kr 158.037.118 kr 159.599.460 0,99% Samlet kr 767.143.530 kr 775.613.519 1,10% Note: Ved faste priser er der reguleret for honorarstigningerne pr. 1/4 og pr. 1/10 Kilde: Månedtlige oversigter fra KL Det fremgår af tabellen, at der har været en stigning i udgifterne fra 2013 til 2014 på 1,1 %. Region Midtjyllland har haft den største stigning, her har stigningen været på 3,12 %. Udviklingen i udgifterne pr. patient for de forskellige regioner. I tabel 2 er vist udgifterne pr. borger for de forskellige regioner.
Tabel 2. Udgift pr. patient faste priser (2013-priser) Region jan-dec 13 jan-dec 14 Ændring i pct. Region Hovedstaden kr 12.699 kr 12.403-2,33% Region Midtjylland kr 13.139 kr 13.073-0,50% Region Nordjylland kr 13.007 kr 12.959-0,37% Region Sjælland kr 11.199 kr 10.950-2,22% Region Syddanmark kr 11.683 kr 11.488-1,67% Samlet kr 12.430 kr 12.244-1,50% Note: Ved faste priser er der reguleret for honorarstigningerne pr. 1/4 og pr. 1/10 Der tages forbehold for mindre udsving i tallene som følge af eventuelle ekstra-kørsler fra CSC s side. Kilde: Månedtlige oversigter fra KL Side 7 af 12 Her ses, at prisen pr. behandlet patient er faldet fra 2013 til 2014 med 1,5 % til 12.244 kr. på landsplan. Den højeste pris pr patient er i Region Midtjylland, her er prisen 13.073 kr. pr. patient, dvs. knap 7 % større end prisen på landsplan. Det fremgår også af tabellen, at der sker en større spredning i udgiftsniveauet mellem regionerne, da det mindste fald i udgiften pr. borger er i Region Nordjylland og i Region Midtjylland, selv om disse regioner har den højeste udgift pr. borger. Udviklingen i kommunerne i Region Midtjylland. I nedenstående tabel 3 er vist, hvordan niveauet har udviklet sig i Region Midtjylland i de sidste 5 år. Her er data fra de halvårlige oversigter som Region Midtjylland udsender. Sum af Bruttoudgift i 2014-niveau År Kommune 2010 2011 2012 2013 2014 Ændring fra 2010 til 2014 Favrskov Kommune 6.494.689 6.711.145 6.691.681 6.784.485 6.661.812 3% Hedensted Kommune 4.288.979 5.090.461 5.967.715 6.484.631 6.734.070 57% Herning Kommune 11.041.127 11.538.329 12.654.762 12.979.990 13.392.561 21% Holstebro Kommune 10.075.608 10.248.422 9.561.720 10.355.704 9.682.000-4% Horsens Kommune 9.088.652 10.087.387 12.198.595 12.016.179 12.151.725 34% Ikast-Brande Kommune 5.283.664 5.433.302 6.252.881 6.585.228 6.947.472 31% Lemvig Kommune 3.795.048 3.971.361 4.140.520 3.930.993 4.019.706 6% Norddjurs Kommune 6.329.132 6.198.471 6.288.634 6.331.254 6.462.868 2% Odder Kommune 2.831.290 3.260.571 3.558.657 3.502.963 3.837.450 36% Randers Kommune 16.517.023 17.089.941 17.321.155 17.711.517 18.195.208 10% Ringkøbing-Skjern Kommune6.024.083 6.513.839 7.237.687 7.556.480 7.795.197 29% Samsø Kommune 509.494 548.890 667.545 596.730 539.890 6% Silkeborg Kommune 10.821.082 10.978.922 12.298.181 13.192.997 13.408.619 24% Skanderborg Kommune 6.350.333 6.987.239 7.420.575 7.651.823 7.781.623 23% Skive Kommune 6.825.253 7.220.135 7.508.918 7.996.429 7.982.303 17% Struer Kommune 4.805.790 4.676.770 5.042.965 5.206.698 5.537.999 15% Syddjurs Kommune 7.622.478 8.512.577 9.751.528 10.491.126 10.610.934 39% Viborg Kommune 9.726.902 10.234.922 10.189.461 10.275.099 11.041.856 14% Århus Kommune 43.925.184 47.884.771 52.024.831 54.331.736 57.627.246 31% Hovedtotal 172.355.812 183.187.451 196.778.011 203.982.062 210.410.539 22% Tabel 3 viser, at der i perioden 2010 til 2014 har været en stigning i udgifterne på 22 % i hele Region Midtjylland. Der er kun én kommune, der har haft
faldende udgifter (Holstebro), men de øvrige kommuner har haft stigende udgifter. Aarhus Kommunen har haft en stigning på 31 % i perioden, dvs. at udgifterne er vokset fra knap 44 mio. kr. til knap 58 mio. kr. dvs. en gennemsnitlig årlig stigning på 3,5 mio. kr. Side 8 af 12 I tabel 4 er vist, hvordan udviklingen har været, når der korrigeres for befolkningsudviklingen. Her ses, at udgiften pr. borger er vokset fra 137 kr. i 2010 til 165 kr. i 2014. Dvs. en stigning på 20 %. I Aarhus Kommune er udgifterne højere og stigningen har også været større. I 2014 er udgifterne på 178 kr. pr. borger og stigningstakten har været på 24 % i perioden. Tabel 4: Udgifterne pr. borger fra 2010 til 2014 Sum af Bruttoudgift i 2014-niveau År Ændring fra Kommune 2010 2011 2012 2013 2014 2010-14 Favrskov Kommune 139 143 142 144 141 1% Hedensted Kommune 93 111 130 142 147 58% Herning Kommune 129 134 147 150 154 20% Holstebro Kommune 176 179 167 181 169-4% Horsens Kommune 111 121 145 141 141 28% Ikast-Brande Kommune 131 134 154 163 171 31% Lemvig Kommune 175 184 194 186 192 10% Norddjurs Kommune 166 163 166 167 171 3% Odder Kommune 130 149 164 160 176 35% Randers Kommune 174 179 181 184 188 8% Ringkøbing-Skjern Kommune 103 112 125 132 136 32% Samsø Kommune 128 142 173 158 144 13% Silkeborg Kommune 122 123 138 148 149 22% Skanderborg Kommune 111 121 128 132 134 21% Skive Kommune 142 151 158 169 170 20% Struer Kommune 214 210 229 239 257 20% Syddjurs Kommune 184 204 233 251 255 39% Viborg Kommune 104 109 108 109 117 12% Århus Kommune 143 154 165 170 178 24% Hovedtotal 137 145 155 160 165 20% Udviklingen i ridefysioterapiområdet. Ridefysioterapi har en selvstændig overenskomst og praksisplan, men i princippet fungere det efter samme principper som almindelig vederlagsfri fysioterapi bortset fra at det er heste, der indgår som behandlingsredskab. I nedenstående tabel 5 og 6 er vist, hvorledes disse udgifter har udviklet sig i Region Midtjylland i perioden 2010 til 2014.
Tabel 5: Udviklingen i udgifter til ridefysioterapi ( 65) fra 2010-2014 for kommunerne i Region Midtjylland Sum af Bruttoudgift i 2014-niveau År Kommune 2010 2011 2012 2013 2014 Ændring fra 2010 til 2014 Side 9 af 12 Favrskov Kommune 1.143.532 1.239.517 1.223.754 1.221.418 1.285.885 12% Hedensted Kommune 925.732 1.036.878 1.212.354 1.306.999 1.527.062 65% Herning Kommune 2.663.535 2.448.402 2.431.748 2.329.292 2.317.700-13% Holstebro Kommune 1.299.892 1.295.122 1.418.256 1.609.388 1.686.994 30% Horsens Kommune 854.345 1.261.728 1.257.514 1.333.157 1.438.913 68% Ikast-Brande Kommune 1.235.098 1.248.377 1.294.698 1.480.780 1.492.723 21% Lemvig Kommune 1.216.316 1.229.041 1.379.491 1.206.257 1.110.223-9% Norddjurs Kommune 1.536.227 1.642.911 1.435.239 1.522.970 1.631.245 6% Odder Kommune 256.543 367.747 381.676 467.115 504.092 96% Randers Kommune 1.758.226 1.501.762 1.728.410 1.584.720 1.473.435-16% Ringkøbing-Skjern Kommune1.433.636 1.205.770 1.401.219 1.696.040 1.768.785 23% Silkeborg Kommune 3.112.825 3.175.736 3.519.648 3.437.162 3.690.589 19% Skanderborg Kommune 1.589.563 1.641.840 1.723.121 1.864.335 1.850.645 16% Skive Kommune 363.292 491.205 516.535 678.378 990.993 173% Struer Kommune 1.101.923 1.274.598 1.234.988 1.102.738 1.115.284 1% Syddjurs Kommune 1.239.027 1.237.437 1.218.571 1.302.344 1.226.456-1% Viborg Kommune 2.001.240 2.135.562 2.348.227 2.548.949 2.791.872 40% Århus Kommune 2.895.667 2.918.453 3.433.209 3.591.225 3.711.436 28% Hovedtotal 26.626.621 27.352.087 29.158.656 30.283.269 31.614.333 19% I tabel 5 fremgår det, at udgifterne til ridefysioterapi er langt mindre end udgifterne til den almindelige fysioterapi. For hele Region Midtjylland er der tale om udgifter på knap 32 mio. kr. i 2014, hvor udgifterne til den almindelige vederlagsfrie fysioterapi er på 210 mio. kr. Udviklingen i kommunerne viser en endnu større spredning. Der er 3 kommuner (Herning, Lemvig og Syddjurs) der har faldende udgifter, mens der er flere kommuner (Skive, Odder, Hedensted og Horsens) der har haft store stigninger i udgifterne over 60 %. Aarhus Kommune har haft en højere stigning end Region Midtjylland, men sammenlignet med udgifterne til den vederlagsfrie fysioterapi er der tale om relativ små udgifter for Aarhus Kommune.
Tabel 6: Udviklingen i udgifter pr. borger til ridefysioterapi ( 65) fra 2010-2014 for kommunerne i Region Midtjylland Side 10 af 12 Sum af Bruttoudgift i 2014-niveau År Kommune 2010 2011 2012 2013 2014 Ændring fra 2010 til 2014 Favrskov Kommune 25 26 26 26 27 11% Hedensted Kommune 20 23 26 29 33 65% Herning Kommune 31 29 28 27 27-14% Holstebro Kommune 23 23 25 28 29 29% Horsens Kommune 10 15 15 16 17 61% Ikast-Brande Kommune 31 31 32 37 37 20% Lemvig Kommune 56 57 65 57 53-5% Norddjurs Kommune 40 43 38 40 43 7% Odder Kommune 12 17 18 21 23 96% Randers Kommune 19 16 18 17 15-18% Ringkøbing-Skjern Kommune 25 21 24 30 31 26% Silkeborg Kommune 35 36 39 38 41 17% Skanderborg Kommune 28 28 30 32 32 15% Skive Kommune 8 10 11 14 21 180% Struer Kommune 49 57 56 51 52 5% Syddjurs Kommune 30 30 29 31 29-1% Viborg Kommune 21 23 25 27 30 38% Århus Kommune 9 9 11 11 11 21% Hovedtotal 21 22 23 24 25 17% I tabel 6 er vist udgifterne pr. borger her fremgår det også, at niveauet mellem kommunerne varierer en del, fra over 50 kr. pr indbygger i Struer og Lemvig til under 20 kr. pr. indbygger i Aarhus, Horsens og Randers kommuner. Dvs. en tendens til lavere udgifter i kommunerne med de store byer, Omfanget af holdtræning v. individueltræning og almindelige vederlagsfri fysioterapi. Det er et mål i praksisplanen, at så meget af træningen som mulig skal foregå på hold. I udkastet til praksisplanen er dette opgjort ved særlige ydelseskoder. I nedenstående tabel 7 er vist, hvordan andel holdtræning har udviklet sig for kommunerne i Region Midtjylland i perioden 2010 til 2014. Det ses, at der har været en stigning fra 20 % til 25 %. Når der ses på de enkelte kommuner er der meget stor variation til andelen af holdtræning. For 2014 svinger den fra 45 % (Viborg) til 0% (Samsø). Aarhus Kommune er under regionsgennemsnittet, her er andelen af holdtræning kun på 18 % i 2014. Her skal det bemærkes, at i den nye overenskomst for 2015, er der indført nogle økonomiske incitamenter til at give mere holdttræning. Her viser foreløbige analyse, at udgifterne til holdtræning er vokset med omkring 2 procentpoint. Det ser dog ikke ud til, at dette har resulteret i et fald i de samlede udgifter.
Tabel 7: Andel holdtræning i forhold til individuel træningfra 2010-2014 for kommunerne i Region Midtjylland Sum af Bruttoudgift i 2014- niveau År Side 11 af 12 Kommune 2010 2011 2012 2013 2014 Favrskov Kommune 19% 20% 20% 19% 18% Hedensted Kommune 19% 18% 19% 22% 27% Herning Kommune 25% 28% 30% 32% 34% Holstebro Kommune 31% 34% 34% 34% 34% Horsens Kommune 30% 34% 37% 38% 42% Ikast-Brande Kommune 26% 26% 25% 28% 30% Lemvig Kommune 23% 16% 13% 13% 13% Norddjurs Kommune 8% 9% 10% 10% 12% Odder Kommune 28% 26% 28% 29% 28% Randers Kommune 12% 13% 15% 16% 18% Ringkøbing-Skjern Kommune 29% 30% 29% 28% 31% Samsø Kommune 0% 0% 0% 0% 0% Silkeborg Kommune 17% 20% 21% 23% 24% Skanderborg Kommune 26% 28% 28% 30% 33% Skive Kommune 11% 15% 16% 17% 18% Struer Kommune 18% 19% 22% 24% 26% Syddjurs Kommune 13% 14% 16% 18% 20% Viborg Kommune 35% 37% 41% 43% 45% Århus Kommune 16% 17% 18% 18% 18% Hovedtotal 20% 21% 23% 24% 25% Individuelle ydeler: 0110, 0111,0112,0113, 0120, 0121, 0122. Holdydelser; 4001-4009, 4101-4108, 5001-5008, 5101-5108, 6001-6008, 6101-6108, 7001-7008, 7101-7108 Antallet af undtagelseserklæringer. Ifølge overenskomsten har borgeren ret til op til 20 behandlinger årligt, hvis der er behov for mere kan den praktiserende læge gives en såkaldt undtagelseserklæring og borgeren kan få mere end 20 behandlinger årligt. Af tidligere opgørelser fremgår det, at op mod 60-70 % af henvisningerne har en sådan undtagelseserklæring. Region Midtjylland arbejder pt. på at lave nye opgørelse over det præcise omfang af det. Analyse vedr. kendte borgere i Aarhus Kommune. En analyse af de borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi viser, at der i relativ stor grad er tale om borgere, der er kendte i Sundhed og Omsorg. I nedenstående tabel 8 og 9 er vist, hvor mange af udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i 2014, der er på kendte borgere (tabel 8) og hvor mange 1. konsultationer disse borgere har haft (tabel 9). 1. konsultationer er en god indikator på, hvor mange borgere, det drejer sig om, da der kun kan gives gives én 1. konsultation pr. år pr. henvisning. Disse analyser er lavet ved en sammenkædning af oplysningerne om de kendte borgere og den afregning, der sker for vederlagsfri fysioterapi. Her er tale om data på individniveau. I denne analyse er inkluderet udgifter til ridefysioterapi. Dette vurderes dog ikke i væsentlig omfang at det bliver givet til borgere i plejebolig. De kendte borgere er afgrænset efter følgende principper:
Borger der modtager frit valg: Her er udtrukket fra Faktacenteret alle cpr. på de borgere der i løbet af 2014 der har modtaget frit valg i de 9 lokalområder (her har der været godt 9.000 borgere i 2014). Side 12 af 12 Borgere i plejebolig: Her er udtrukket fra Faktacentret alle cpr. nr. på borgere der i 2014 har været i plejebolig i de 9 lokalområder (i alt 3.000 cpr. nr.). Disse cpr. er sammenkædet med de borgere, der modtog vederlagsfri fysioterapi i 2014. Tabel 8: Udgifter til vederlagsfri fysioterapi (incl. ridefysioterapi) i 2014 fordelt på om borgerne bor i plejebolig, modtager frit valg eller ej. Frit valg Ikke Frit valg I alt Plejebolig 1.334.028 9.555.147 10.889.175 Ikke plejebolig 19.231.084 31.218.836 50.449.920 I alt 20.565.112 40.773.983 61.339.095 Tabel 8 viser, at for borgere i plejebolig bruges der i 2014 godt 10 mio. kr. på vederlagsfri fysioterapi og for borgere i frit valg er det for godt 20 mio. kr. Heraf er der for 1,3 mio. kr. til borgere der i 2014 både har modtaget frit valg og tilbud i plejebolig. I tabel 9 ses, at der drejer sig om 368 borgere i plejebolig og 840 borgere der har modtaget frit valg (målt som antallet af 1. konsultationer). Tabel 9: Sammenhæng mellem borgere der modtager frit valg og er i plejebolig og som har fået vederlagsfri fysioterapi (incl. ridefys) i 2014 - antal 1. konsultationer Frit valg Ikke Frit valg I alt Plejebolig 64 304 368 Ikke plejebolig 776 1.541 2.317 I alt 840 1.845 2.685 Analysen overvurderer sandsynligvis omfanget en smule, da der ikke er korrigeret for tidsmæssigt sammenfald. Dvs. at en borger, der f.eks. kun har modtaget frit valg i én måned, men har fået vederlagsfri fysioterapi hele året, så er det hele beløbet der tæller med. Denne faktor vurderes at betyde mest for fritvalgsområdet, da der her er flere borgere, der kun har modtaget tilbuddet i kort tid.