Hvad skunken gemte en krigshistorie
En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24
Under 2. Verdenskrig blev Sct. Hans Skole på Skibhusvej i Odense brugt både til undervisning og som bolig for husvilde, men fra den 26. marts 1944 blev der indkvarteret 8-900 unge estiske soldater. 2/24
Da de estiske soldater afgik til fronten den 17. april 1944, blev skolen indrettet til tysk lazaret. Derfor de røde kors på muren. 3/24
Vadsækken indeholdt 22 genstande. Den viste sig at være efterladt af de estiske soldater, der var indkvarteret i tre uger på Sct. Hans Skole under 2. Verdenskrig. 4/24
Soldaterskjorte Skjorten er længere bag på end foran, så man undgår at skille ad, når man bukker sig. Desuden er der store mørke pletter, som af indtørret blod. 5/24
Drejlstøj Et slidt og lappet sæt drejlstøj, pudsetøj, i en påfaldende lille størrelse. Tøjet tog soldaten på, når han skulle pudse gevær og støvler. 6/24
Lange underbukser Lange underbukser kunne være gode i den kolde vinter. Især hvis de havde været i bedre stand. Soldaterne måtte udnytte deres beklædning til sidste trævl. 7/24
Badebukser Dengang brugte man uldne badebukser. Der er mange omhyggeligt udførte stopninger i parret her. 8/24
Gymnastikbukser Sorte gymnastikbukser var en oblikatorisk del af alle SS-soldaters udstyr. 9/24
Felthue / klapmütze En sådan var alle soldater i den tyske hær udstyret med i slutningen af krigen. Det rombeformede mærke med sværd og aks tilhørte 2. Verdenskrigs estiske antiluftskyts korps. 10/24
Kravemærker To gule kravemærker uden broderi. Når lyset falder rigtigt, ses aftegninger af vinger. Luftvåbnets vinger. 11/24
Tre dåser To endnu fedtede dåser med pudsecremer. Sigella, med teksten på tysk og et øst-europæisk sprog. 12/24
To konservesdåser Den ene kan have indeholdt torskerogn. I den anden ligger en indtørret bid brød. 13/24
Tidsfordriv Indpakningspapir fra pibetobak. Tændstikker. Spilleplade til mølle og dam. 14/24
Bøjle og fodlapper På bøjlen ses en særlig måde at skrive SS på: Sz. Fodlapperne er klippet til, så de passer bestemte støvler, men de er ikke slidt. 15/24
Medicin og sygeseddel Sygesedlen er udskrevet til en person SS Olev., hørende til batteriet: Schw. Flak-Ers-Abt. 60, 8. Ausbildungsbatterie, hvilket kan oversættes til: Schweres Fluger-abwehrkanone-Ersatz- Abteilung 60, der på dansk kan oversættes til: Tung Flyverafværgekanon erstatningsafdeling 60. 8. Ausbildungsbatterie betyder på dansk: 8. Uddannelsesbatterie. SS-soldaten Olev var den 23. december 1944 tildelt sygemelding for 8 dage med medicin. 16/24
Ud fra de mange genstande i vadsækken kan vi tegne et billede af den, som har gemt og glemt vadsækken. Men han kan også selv fortælle sin historie - museet har fundet og haft kontakt med ham. Finland Olev blev født på en gård den 7. maj 1928 i landsbyen Niibi, der ligger ved kystbyen Haapsalu i det vestlige Estland. I sommeren 1944, 16 år gammel, valgte Olev og en ven tre måneders erhvervspraktik som luftværnshjælper. Efter en kort uddannelse kom han til det nordlige Estland for at forsvare industriområdet mod luftangreb. Estland 17/24
Estland 1944 I september tilbageerobrede Stalins hære Estland, og de to drenge blev sendt med den øvrige tyske hær via Tallin til Vismar. Her blev de uddannet til at betjene en 4-løbet 22 mm luftværnskanon som vist på billedet. 18/24
Indkvarteringsrapport, Odense marts 1945 I februar 1945 blev Olev og hans ven sendt til København og derfra til Odense for at blive uddannet til infanterister, altså fronttjeneste. I Odense blev de sammen med cirka 900 andre estere indkvarteret på Sct. Hans Skole den 26. marts. Den 17. april afgik de til fronten ved Berlin. 19/24
Olev som krigsfange Tæt ved fronten ændrede soldaterne kurs mod Elben og blev taget til fange nær Schwerin af amerikanske tropper. I løbet af sommeren 1945 blev de sendt videre til en engelsk fangelejr i Schleswig-Holstein for at ende i en lejr i Belgien. 20/24
Krigsfangelejr ved Rhinen I juni 1945 havde de allierede 7.614.794 krigsfanger, i Nordtyskland. Lejrene var nødtørftige indhegninger med pigtråd og vagtposter. Fangerne gravede sig ned i den opblødte jord for at finde en form for beskyttelse. Omkring 1. juni manglede der 25 millioner krigsfange-dagsrationer, nogle kogte græs for at få noget at spise. Hurtigst muligt blev fangerne spredt. Olev kom til Belgien. 21/24
Olevs efaringer som krigsfange Der var forfærdeligt i den belgiske lejr. Bedre blev det ikke, da de blev flyttet tilbage til det krigshærgede hungerramte Tyskland. I nærheden af Munster i en lille by Borghorst boede de i nedlagte fabrikker. Olev og hans ven Aser havde held til at flygte. De fik arbejde på en gård i byen Rheine, fordi de kunne malke. 22/24
Olev som svensk soldat 2. Verdenskrig medførte at Estland blev indlemmet i den sovjetiske blok. Mange estere ønskede ikke at komme tilbage dertil. Olev var estlands-svensker, det vil sige ester med gammel svensk indvandrer-baggrund. Derfor kom han til Sverige. Her blev han endnu engang soldat, men i den svenske hær (1956). Han giftede sig med en finsk pige, fik fire børn og har nu slægt i Sverige. 23/24
Hvorfor blev Olev SS-soldat? Gennem historien har Estland været besat af mange forskellige lande, men fra 1920 til 1940 oplevede landet 20 års selvstændighed. 2. Verdenskrig medførte invasion af sovjetiske tropper i 1939, besættelse af nazisterne i 1940 og igen af Sovjet i septem-ber 1944. Begge regimer var for-færdelige for esterne, men af to onder valgte Olev nok at se sig selv som frihedskæmper, frihed fra sovjetisk herredømme! 1940 Nazister 1939 Sovjetiske tropper 1944 Sovjetiske tropper 24/24