vækst INDHOLD Overvejer du at nedtrappe din virksomhed?

vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 1 1-2 014 Højt sygefravær er dyrt Kom med på e-faktura og e-arkiv Skat, hvem hæfter nu? Tilskud til naturpleje INDHOLD Overvejer du at nedtrappe din virksomhed? Af Ole Olsen, økonomikonsulent Delpension og efterløn efter 400-timers-reglen Overvejer du at nedtrappe din virksomhed, men er du endnu ikke klar til helt at give slip på din bedrift og livet som aktiv landmand? Så er 400-timers-reglen eller delpension formodentlig noget for dig. perioden med efterløn. Det er dog en betingelse, at den samlede årlige arbejdstid ikke overstiger 400 timer. Ordningen kræver en tilladelse fra din a-kasse, som skal søges inden overgang til efterløn og være attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor. Efterløn efter 400-timers-reglen Vælger du at gå på efterløn, har du mulighed for at videreføre din virksomhed som bibeskæftigelse i Ansøgning om efterløn efter 400 timers-reglen følger aldersmæssigt de almindelige regler for efterløn, hvor efterlønsalderen gradvist øges med et halvt år af gangen fortsættes side 4

Indholdsfortegnelse Vejret har været med landbruget i år 3 Fortsat fra forsiden... 4 Højt sygefravær er dyrt 5 Skat, hvem hæfter nu? 6 Erfa-grupper gør mig klogere 7 Træk eventuelt rapsen lidt i kvælstof til foråret 8 Kom med på e-faktura og e-arkiv nu 10 Tilskud til naturpleje 11 Lean: et redskab, der rykker 12 Undgå syge kalve i vinterkulden 14 Er din e-boks klar? 15 WinPig, det nye svineprogram 16 Pressemeddelelse 16 Tips og tricks til hjemmesiden 17 Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Nina Bjørnskov, tekster, og Pernille Salling, layout Foto: Centrovice, Colourbox.dk, e-boks.dk 2 / NO. 11 / vækst - November 2014

Vejret har været med landbruget i år BESTYRELSEN Af Claus Hestholm Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2113 0472 - men der hænger andre truende skyer over os Efteråret er ved at være overstået for de fleste, bortset fra lidt majs til modenhed, som mangler at blive høstet. Faktisk er det vel første gang i år, at man i marken ikke har kunnet gøre, hvad man ville, når man ville. Vi mangler selvfølgelig også at få pløjet arealerne med efterafgrøder. Det er tydeligt at se, de er sået tidligt, og at vejret har været med dem, så de er flotte og blomstrer snart. Alle vinterafgrøder står flot, så grundlaget for næste års avl i disse afgrøder er optimalt. Den voldsomme regn nogle steder har vist os, hvor vigtig vandløbsvedligeholdelsen er. Mon ikke det også er gået op for andre end landmænd? Det er godt, at elementet ændret vandløbsvedligeholdelse er taget ud af de kommende vandplaner, men det skal ikke forsømmes at huske lodsejerne på, at de har krav på at kommunerne overholder regulativerne for de respektive vandløb. Når storpolitik præger afsætningen At storpolitik skal have så stor indflydelse på prisdannelse og afsætningsmuligheder i landbruget er ærgerligt, men det er vel også en form for udbud og efterspørgsel. Jeg mener, man med rimelighed må kunne forvente, at der fra Christiansborg eller EU bliver lavet en eller anden form for støtteordning til landbruget, det er jo ikke vores konflikt alene. MRSA problematik med nuancer MRSA-debatten kører videre. Det er vigtigt at forholde sig seriøst til problemet og indse, hvordan resistens opstår. Der er klart, at ingen brug af medicin er lig med ingen resistens - men det hænger ikke nødvendigvis proportionalt sammen, at lavt medicinforbrug giver lav resistens. Et for lavt forbrug kan derimod føre til resistens, f.eks. hvis en sygdom ikke behandles effektivt men får lov at leve på et lavt niveau. Der er eksperter, der siger, at medicinforbruget i nogle tilfælde er for lavt. Debatten kunne med fordel drejes og også inkludere den generelle resistensforekomst på sygehuse og blandt kæledyr. Top hygiejne nødvendig for at undgå sygdomme En række svinesygdomme, som ikke findes i Danmark men tættere på end nogen sinde, gør det vigtigt, at hygiejnen er i top - ikke kun i staldene, men især hvad angår udenlandsk arbejdskraft, når de kommer til landet og hos eksportørerne af levende dyr. Det er vigtigt, at både biler og personel er smittefrie. Der er op til landmændene at sikre, at karantænekravene overholdes. Afgræsning af offentlige arealer Pas på med at leje offentligt ejede arealer, især hvis det drejer sig om afgræsning. Naturerhvervsstyrelsen kan pludselig ændre arealets status fra at være støtteberettiget, til naturareal uden støtte - endda med tilbagevirkende kraft! Man må spørge sig selv, om det er risikoen værd, og om det er landbrugets opgave at holde de offentlige arealer på de vilkår. Økologi og bæredygtighed Økologi er et ja-ord i fødevareminister Dan Jørgensens mund, men er økologi altid bæredygtigt? Hvis man nu går fra at importere 70 kg. N i konventionel husdyrgødning til at importere et udækket behov, er det vel ikke bæredygtighed? I så fald burde man vel give det konventionelle landbrug samme mulighed, at gøde efter ligevægtsprincippet eller økonomisk optimum, det er også et udækket behov. Positive forventninger til ny direktør Nye direktører er åbenbart på mode i landbruget. Jeg håber, at både vores og L&F`s viser sig mere langtidsholdbare end de forrige. Da jeg hørte, hvem Martin Merrild havde ansat, var min første tanke YES! Bare Karen Hækkerup kan leve op til vores forventninger, for hun bliver i den grad rost fra alle sider som kompetent, energisk, loyal, med politisk erfaring o.s.v. Ligesom det gode indtryk, hun gav landbruget som fødevareminister, bliver fremhævet. (Det var nu heller ikke de første tre uger af sin ministertid, at Mette Gjerskov gjorde mest skade ). Summa summarum, jeg tror, det var et klogt valg at ansætte Karen Hækkerup. Det er selvfølgelig vigtigt at udnytte de muligheder, der er, f.eks. udfasning af tetracyclin, hvor det kan erstattes af andre effektive midler. Det er vigtigt at pointere, at syge dyr skal behandles. NO. 11 / vækst- November 2014 / 3

Fortsat fra forsiden... ØKONOMI af Ole Olsen Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7214 for personer født efter 1. januar 1954. Det skal du vide om 400-timers-reglen Følgende krav skal være opfyldt, hvis du ønsker at søge efterløn efter 400-timers-reglen opmærksom på, at delpension er en ordning under afvikling, hvorfor den ikke kan søges af personer født efter 1. januar 1959. Er du født før denne dato, kan du søge delpension op til 5 år før folkepensionsalderen. 1. Virksomhedens dækningsbidrag må ikke i noget regnskabsår overstige 73.822 kr. (2014 satser). Delpensionsalderen blev forhøjet sammen med folkepensionsalderen. Det betyder, at du skal være fyldt 61 år, hvis du ønsker at søge delpension i efteråret 2014. Ved dækningsbidrag forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug. I en landbrugsbedrift er nettoomsætning altså eksempelvis EU-støtte samt salg af korn, svin, mælk, mens vareforbruget er udgifter til udsæd, gødning, kemikalier, foder, dyrlæge m.v. Udgifter til vedligeholdelse af bygninger og inventar kan ikke opgøres som vareforbrug. Modsat tæller forpagtningsindtægt ikke med i virksomhedens indkomst. Det skal du vide om delpension For selvstændige gælder, at man skal have haft beskæftigelse på fuld tid de seneste 5 år, heraf 4 år som selvstændig, forud for overgangen til delpension. Arbejdstiden skal nedsættes fra 37 timer/uge til 18,5 timer/uge (962 timer/år). Det kan eksempelvis ske ved at bortforpagte en del af jorden eller sælge en del af besætningen. 2. De timer, der bruges på landbruget (max. 400 timer), fratrækkes time for time i efterlønnen. Som selvstændig kan du få op til 86.880 kr./år i delpension. Beregningen foretages ud fra det seneste regnskab inden overgang til delpension, og det er overskud af virksomhed (skattemæssigt resultat) før renter, der udgør beregningsgrundlaget. Overskud fra virksomheden skal i det sidste år før overgangen til delpension udgøre mindst 57.919 kr. Ligesom ved efterlønsordningen medfører udbetalinger af pensionsordninger fradrag i delpensionen. Ifølge ordningen skal der være en ydre afgrænsning af virksomheden, som sikrer, at indtjening og arbejdstimer holdes under de anførte grænser. Dokumentationskravet herfor er stort, og ordningen kan derfor være vanskelig at få igennem. Den maksimale efterlønsats er i 2014 kr. 211.900 før fratræk. Delpension for dig, der ikke kan få efterløn Delpension kan være et alternativ til efterlønnen, for dig, der ikke er med i efterlønsordningen, men ønsker at nedtrappe arbejdstiden. Det er dog værd at være 4 / NO. 11 / vækst - November 2014 Kontakt os, hvis du vil vide mere om nedtrapning Har du spørgsmål om nedtrapning, 400-times-reglen eller delpensionsordningen, sidder Centrovices socialjurateam naturligvis klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig med din ansøgning.

Højt sygefravær er dyrt HR OG LØNSERVICE af Lisbeth Skovbjerg Madsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7228 Når en medarbejder bliver syg, koster det virksomheden penge. Både i form af løn til den syge medarbejder og i form af manglende indtjening i sygdomsperioden. Og så er der naturligvis den merbelastning, som virksomhedens øvrige medarbejdere rammes af, når man må løbe stærkere, fordi en kollega er syg. Som arbejdsgiver har du altså god grund til at sætte fokus på at nedbringe sygefraværet i din virksomhed. Hvilken slags sygefravær slås du med? De fleste sygemeldte er tilbage på jobbet efter få dage, og det er både naturligt og acceptabelt indimellem at have kortere perioder med sygefravær. Det er straks mere problematisk, når en medarbejder rammes af langvarigt sygefravær eller mange kortere perioder med sygefravær. Begge disse former for sygefravær kan være udtryk for problemer i virksomheden. Langvarig sygdom Blandt de langtidssygemeldte er der registreret en stigende mængde stressrelateret sygefravær, og mange langtidssyge kommer ikke tilbage til arbejdspladsen. Eksperter vurderer, at arbejdsmiljø i bred forstand er årsag til cirka en tredjedel af alt sygefravær. Når du arbejder med at nedbringe sygefraværet, er det derfor væsentligt at være opmærksom på arbejdsmiljøet i virksomheden. Et vigtigt redskab til nedbringelse af det langvarige sygefravær er sygefraværssamtalen, som skal holdes senest efter fire ugers fravær. Mange arbejdsgivere viger udenom samtalen, der ofte kaldes den svære samtale, men bruger du den rigtigt, kan sygefraværs-samtalen have stor effekt på din virksomheds evne til at fastholde medarbejdere. Mandags- eller fredagssyge Selvfølgelig kan dine medarbejdere blive syge på en mandag eller en fredag. Men hvis du som arbejdsgiver vurderer, at antallet af mandags eller fredagssygedage bliver betænkeligt højt, kan du se på, hvordan normerne og arbejdsmiljøet er på arbejdspladsen. Det kan have positiv effekt på sygefraværet, at prioritere den uformelle snak med medarbejderne i det daglige, fordi det får dem til at føle sig værdifulde for virksomheden. Har en medarbejder mange mandags- eller fredagssygedage, bør du tage en lidt mere formel snak med medarbejderen om de mange sygedage. Spørg ind til, hvad du kan gøre for at nedbringe sygefraværet. ET GODT TIP Ønsker du at minimere sygefraværet, kan du med fordel bede dine medarbejdere om at sygemelde sig ved at ringe direkte til nærmeste chef. Undgå sygemeldinger på sms, mail eller telefonsvarer. Skyldes fraværet reelt en lidt sløset arbejdsmoral, kan en samtale med medarbejderen mindske antallet af sygefraværsdage, fordi medarbejderen bliver bevidst om, at du er opmærksom på sygefraværet. Sæt fokus på tilbagevenden Som arbejdsgiver må du ikke spørge ind til, hvad medarbejderen fejler. Men 95 % af alle sygemeldte fortæller uopfordret om deres sygdom, hvilket selvsagt gør det nemmere at håndtere problemerne. Heller ikke ved sygefraværssamtalen må arbejdsgiver spørge ind til selve sygdommen. Her skal fokus være på medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen. Er medarbejderen langtidssygemeldt, har du som arbejdsgiver pligt til at afklare, om sygdommen kan være opstået eller forværret af arbejdet, så du kan iværksætte en indsats mod sygefraværet. Få hjælp til at nedbringe sygefraværet Ønsker du at nedbringe sygefraværet i din virksomhed, kan Centrovices løn- og HR-rådgivere hjælpe dig med at afdække årsagerne til sygefraværet, ligesom vi kan hjælpe, hvis du har brug for et godt råd, når du afholder sygefraværssamtale med din medarbejder. FAKTA Fakta om sygefravær Danske medarbejdere i den private sektor har i gennemsnit 6,4 sygedage om året. Det svarer til en sygedag ca. hver anden måned. 25 % af alt sygefravær er relateret til stress. 1.400 personer dør årligt som følge af arbejdsrelateret stress. Hver fjerde, der er sygemeldt i mere end 3 måneder, kommer ikke tilbage til arbejdspladsen. Kvinder i aldersgruppen 45-49 år har det højeste sygefravær (registreret i sygedagpengesystemet). Som arbejdsgiver har du pligt til at afholde sygefraværssamtale med en sygemeldt medarbejder senest efter fire ugers fravær dog ikke hvis medarbejderen er opsagt og fratræder inden for 8 uger. NO. 11 / vækst- November 2014 / 5

Skat, hvem hæfter nu? EJENDOM & JURA af Marina de Paoli Chefjurist Tlf: 6340 7203 Mange mennesker tror fejlagtigt, at ægtefæller hæfter for hinandens gæld. Denne misforståelse kan hænge sammen med forestillingen om, at fælleseje betyder, at man ejer det hele i fællesskab og som konsekvens heraf, at man også hæfter for hinandens gæld. Men begrebet fælleseje (eller formuefællesskab, som man også kalder det), betyder IKKE, at man, bare fordi man er gift med hinanden, ejer alt i fællesskab. Ægteskabet ændrer ikke på ejerforholdene; dét, der er mit, bliver ved med at være mit, og dét, der er dit, bliver ved med at være dit! Først når ægteskabet ophører, det vil sige ved skilsmisse eller dødsfald, træder fællesejet i karakter, og betyder, at man skal dele sin nettoformue med den anden ægtefælle (eller dennes dødsbo). Og lige så lidt som ægteskabet (selv med fælleseje) betyder, at vi ejer alt i fællesskab, lige så lidt betyder ægteskabet, at man hæfter for den anden ægtefælles gæld. Det helt klare udgangspunkt er, at man kun hæfter for sin ægtefælles gæld, hvis man har skrevet under som debitor eller kautionist, eller hvis man på anden måde har påtaget sig at hæfte for den pågældende gæld. Undtagelsen er SKAT Der er dog én kreditor, man som ægtefælle skal tage sig i agt for: SKAT. Hvis Skat ikke har kunnet inddrive sit tilgodehavende hos en skyldner, kan de kræve det skyldige beløb betalt af skyldnerens ægtefælle. Det gælder dog ikke gæld til Skat, der er opstået i årene forud for indgåelse af ægteskabet. Og hvis Skat vil kræve, at skyldnerens ægtefælle skal betale den skattegæld, der er opstået i vielsesåret eller senere, skal kravet fremsættes, mens ægtefællerne stadig bor sammen. Med andre ord: hvis din ægtefælle oparbejder gæld til Skat, skal du overveje at flytte og/eller at blive skilt! Og husk: ægtefællens hæftelse overfor Skat gælder uanset, om ægtefællerne har fælles-eje eller særeje. 6 / NO. 11 / vækst - November 2014

Erfa-grupper gør mig klogere DET SI R MEDLEMMERNE Jan Lyhr Skovhøj Planteavler og slagtesvineproducent Planteavler og slagtesvineproducent Jan Lyhr Skovhøj dyrker 165 ha og producerer 5.500 slagtesvin om året. De sidste 4 år har han været med i tre af Centrovices erfagrupper. Læs her hvorfor. Hvilke erfa-gruppe er du med i? Jeg tilmeldte mig Handels-erfa for 4-5 år siden, og i 2013 kom jeg med i erfa-gruppen med fokus på reduceret jordbehandling og 6-tonsklubben. Jeg har holdt pause fra 6-tonsklubben i år, men skal være med igen næste år. Hvorfor er du med i Handels-erfa? Det er jo renter, korn og foder, der bestemmer, om du har succes eller fiasko i primærdriften. I princippet gør det ingen forskel, hvor høje mine udbytter er, hvis ikke jeg får solgt på det rigtige tidspunkt. På Handels-erfa får jeg et beslutningsgrundlag, der er bedre og bredere, end det, jeg selv kunne have skaffet mig. Og så er John Jensen altså virkelig underholdende. Hvorfor er du med i 6-tonsklubben? Jeg meldte mig ind i 6-tonsklubben, fordi jeg gerne ville øge udbytterne i rapsen. Det er små de justeringer, der er afgørende, når det gælder rapsen, så man kan altid blive klogere. Sidste år havde vi en rigtig fornuftig tur til Tyskland, hvor vi besøgte nogle tyske rapsavlere, som fik mig til at ændre plantetal og gødningsstrategi. For tre år siden havde jeg 40-45 planter pr. kvadratmeter. Nu er jeg nede på 30. Hvis du har en tæt bestand, får du en masse spidse planter uden sideskud, men 80 % af udbyttet ligger på sideskuddene. Og så lærte jeg, hvor vigtigt det er, at planterne kommer godt fra start, så nu giver jeg rapsen væsentlig mere gødning om efteråret. Det gør en stor forskel for udbyttet. Hvorfor er du med i erfa-gruppen med fokus på reduceret jordbehandling? Den gruppe er jeg primært med i for at få inspiration til, hvordan jeg kan gøre tingene så simpelt som muligt. Og det får jeg. Vi har bl.a. været på markbesøg og studeret forskellige såteknikker. Det er altid interessant at se, hvordan andre gør, og i foråret var vi på besøg hos en sjællandsk landmand, som er gået skridtet videre. Han harver slet ikke jorden. Det er så simpelt, som det kan være, og gav helt klart stof til eftertanke. Hvad er det vigtigste, du har lært i erfa-grupperne? Det er, hvor meget det betyder, at vente til jorden er klar. Når naboerne pløjer og sår, skal man i princippet sætte sig ind foran fjernsynet eller gå en tur med konen. Og lige have lidt mere tålmodighed. Hvad får du ud af at være med i erfa-grupperne? Jeg får en masse information med hjem, uden selv at skulle bruge tid på at samle den sammen. Vi er 15 til at afprøve tingene, så vi sparer en masse tid. Det synes jeg faktisk er noget af det mest værdifulde ved erfa-grupperne. Går du bevidst efter at blive udfordret? Hvis man deltager i erfa-grupper, har man nok lidt mere fokus på at ville flytte sig. Det er jo lidt sejt at kunne fortælle de andre deltagere, at man har fået nogle gode udbytter ved at afprøve en ny teknik, eller haft en god bekæmpelseseffekt med et bestemt middel. Det er ikke fordi, vi konkurrerer, men jeg tror, man er mere opmærksom på, hvordan man gør tingene, hvis man har nogen, man kan måle sig med. Det er et spørgsmål om at udfordre sig selv. Hvor mange timer bruger du på erfa-grupperne? Et møde i erfa-grupperne tager typisk 3-4 timer, så inkl. ture bruger jeg måske 30-35 timer om året. Turen tager som regel 2 dage, og det afholder nok mange fra at melde sig ind i erfa-grupperne, men det giver virkelig meget at være afsted, og man får set nogle ting, som man ellers aldrig ville have set. Har du øget dit udbytte, efter at du er startet i erfagrupperne? Ja, det har jeg. På rapsen har jeg flyttet mig 10-15 %, siden jeg startede i erfa-grupperne for 4-5 år siden. Bliver du en bedre landmand af at være med i erfagrupper? Jeg tror i hvert fald, jeg har flyttet fokus. Det er ikke så farligt at gøre tingene anderledes mere, og det kan selvfølgelig godt give nogle øretæver ind imellem, men det er også det, der gør mig klogere. Vil du anbefale andre landmænd at melde sig ind i erfa-grupper? Ja, bestemt. Som landmand skal man helt klart bruge de muligheder, der ligger i erfa-grupperne. Det koster næsten ingenting at deltage, og man får pengene man-ge gange igen. Jeg er godt klar over, at det koster noget tid, men det er helt klart det værd. NO. 11 / vækst- November 2014 / 7

Træk eventuelt rapsen lidt i kvælstof til foråret PLANTEAVL af Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Tlf.: 6340 7129 Den tidlige høst og det lune efterår, har ligesom sidste år givet noget nær optimale muligheder for at etablere vinterrapsen mange steder. Det har da også betydet, at der på nuværende tidspunkt står nogle fantastiske flotte rapsmarker rundt omkring i det fynske. Flere graddage end sædvanligt Normalt kalkulerer vi med, at der er behov for 500 graddage, for at sikre, at rapsen når en tilstrækkelig størrelse inden vinter. Det lune efterårsvejr i år har medført, at selv på koldere områder af Fyn kan der realiseres mere end 550 graddage, selv ved relativ sen såning omkring 1.sept. Ved tidligere såning omring 15. august kommer vi i år i nærheden af 700 graddage. Det er over 100 graddage mere, end vi havde i efteråret 2012. Ud over øget behov for vækstregulering har det også betydet, at rapsen har opbygget en stor biomasse - heraf ikke mindst et dybtgående rodnet, der har optaget store mængder gratis kvælstof fra rodzonen. Flyt kvælstof til andre afgrøder Det kan derfor være fordelagtigt af flytte kvælstof fra de kraftigt udviklede rapsmarker til andre afgrøder i foråret. Tommelfingerreglen under danske forhold er, at 50 pct. af mer- eller mindreoptagelsen af kvælstof i forhold til normaloptaget bør indregnes i gødningsplanen i foråret. Modellen bygger på en lignende model fra Nordtyskland og er herfra tilpasset danske forhold. Den normale kvælstofoptagelse i vinterraps om efteråret er 40 kg N pr. ha. Mer- eller mindreoptagelsen bør reguleres ud fra dette. Eksempel: Kvælstofoptagelsen i marken i efteråret 2014 er 80 kg N pr. ha. Den normale kvælstofoptagelse er 40 kg N pr. ha. Derfor kan kvælstoftilførslen i foråret 2015 reduceres med 20 kg N pr. ha i forhold til normalen (0,5*(80-40)). For at beregne kvælstofoptagelsen i efteråret, kan man afskære de overjordiske plantedele fra 1 m 2 og veje det. Vægten i kg ganges med 45, så får man kvælstofoptaget med relativ stor nøjagtighed. Eksempel: Overjordiske plantedele på 1 m 2 vejer 1.77 kg, det kan ganges 45, hvilket giver et kvælstofoptag på 80 kg N pr. ha. (1,77 * 45) Hvad er økonomisk mest optimalt? Mange rapsmarker har her i efteråret optaget 80-100 kg kvælstof, og vil således kunne trækkes 20-30 kg N i foråret. Meroptaget plus almindelig N kvote vil dog ikke nødvendigvis overskride den økonomisk optimale kvælstofmængde, men derfor kan det stadig være fordelagtigt af flytte kvælstof, til afgrøder med større udbytte respons. Den overskydende kvælstofmængde kan f.eks. flyttes til ejendommens hvedemarker, hvor kvælstofnormen er mere end 18 % under den økonomisk optimale mængde. Man skal dog være opmærksom på, at hvis der i efteråret er tildelt store mængder N, typisk fra husdyrgødning (50-80 kg N), kan der være behov for tilpasninger i modellen. Risiko ved ikke at flytte kvælstof Risikoen ved ikke at flytte kvælstof fra veludviklede marker og udbringe den fulde kvælstof mængde i det tidlige forår er, at man får opbygget en enorm biomasse tidligt inden blomstring. Man skal huske på, at for rapsens vedkommende så kommer kun ca. 10 % af frøindlejringen ved omfordeling fra plantens andre organer, hvorimod det f.eks. for hvedes vedkommende er mellem 20-50 %. Derfor får man ikke noget for at have en biomasse, der er væsentlig større, end der er behov for til at udnytte det indkommende sollys. Ligeledes er risikoen for lejesæd, der i ramte områder kan koste 50 % af udbyttet, også forøget. Kontakt os hvis du vil vide mere Kontakt din planteavlskonsulent, hvis du vil videre mere om de overvejelser, du skal gøre dig i forhold til kvælstofforbruget for dine rapsmarker i år. HVAD ER......raps graddage? Raps graddage er en periodes akkumulerede middeldøgntemperatur over 5 grader. 8 / NO. 11 / vækst - November 2014

PLANTEAVL Raps, der har optaget 30 kg N/ha, skal efter modellen tildeles 5 kg pr. ha ekstra i foråret Raps, der har optaget 80 kg N/ha, kan efter modellen trækkes 20 kg N pr. ha til foråret NO. 11 / vækst- November 2014 / 9

Kom med på e-faktura og e-arkiv nu ØKONOMI af Tobias Ejlersen Økonomirådgiver Tlf.: 6340 7232 Når vi bruger krystalkuglen til at kigge lidt ud i fremtiden, er der ingen tvivl om, at e-faktura og e-arkiv bliver to vigtige redskaber til bogføring og regnskab for de danske landmænd. Flere og flere leverandører bliver i stand til at sende e-fakturaer, og bruger du Summax, som DLBRs fælles system med e-faktura og e-arkiv hedder, vil du let kunne modtage dine fakturaer elektronisk i Summax - og med ét klik kontere, bogføre og betale. Få styr på fakturaer og bilag Når dine fakturaer er konteret i Summax, bliver de gemt i e-arkivet. På den måde kan du tilgå dem døgnet rundt og altid finde dem igen. Der er tilmed en smart søge-funktion, så du nemt kan overskue alle fakturaer og finde præcis det bilag, du leder efter. Du kan naturligvis også gemme eksisterende bilag, som ellers kun findes i papirform, i dit e-arkiv ved at scanne dem ind. På den måde bliver alle bilag samlet ét sted. Også andre typer dokumenter kan med fordel gemmes i e-arkivet. Det gælder eksempelvis markplaner, foderplaner mv. og sågar private dokumenter og billeder, hvis du ønsker det. Summax gør arbejdet nemt Når systemet er implementeret, og du har vænnet dig til at bruge Summax, vil du opleve en tidsbesparelse, da kontering, bogføring og betaling sker i samme arbejdsgang. Og da tid i dag er en knap faktor i mange menneskers liv, er det ikke uvæsentligt særlig i perioder, hvor det går ekstra stærkt på bedriften. Det er en stor fordel, at du har styr på alle dine bilag, mulighed for at søge bestemte bilag frem og for at lave sammenligninger, eks. i forhold til hvad du tidligere har betalt for en vare. Nye vaner med Summax Inden du kan høste fordelene ved Summax, kræver det lidt tilvænning til de nye systemer. Det er ikke anderledes, end dengang du skulle vænne sig til at betale med dankort, bruge netbank og andre systemer, der havde til formål at gøre ting nemmere for os. I dag er de fleste af disse systemer blevet en selvfølge i vores liv. Gratis installation og oplæring Frem til 31. december 2014 tilbyder Centrovice gratis introduktionsmøder, hvor vi kommer forbi dig, gratis og uforpligtende, og taler med dig om Summax e-faktura og e-arkiv. Hvis du er interesseret, installerer vi naturligvis også programmet uden beregning. Når du først har vænnet dig til Summax, bliver det lettere at klare det administrative arbejde. Kontakt din økonomikonsulent, hvis du vil booke et møde eller høre mere om Summax e-faktura og e-arkiv. 10 / NO. 11 / vækst - November 2014

Tilskud til naturpleje MILJØ af Michala Thomassen Miljøkonsulent Tlf: 6340 7134 Fra 2015 bliver flere ting omkring naturpleje enklere for landbruget. Der vil ikke længere være en liste over planter, som ikke må være på det areal, der søges tilskud til, og der vil blive sanktioneret blidere ved overtrædelser af en række andre regler. Nye tilsagn om arealtilskud til pleje af græs- og naturarealer uden for Natura 2000-områder målrettes arealer med høj naturværdi. Naturværdien bliver fremadrettet vurderet ud fra et nyt redskab, kaldet HNV-kortet. HNV står for Høj Natur Værdi, og vurderes på en skala, hvor den højeste værdi er 13. Får dit areal tilskud? I det kommende landdistriktsprogram vil HNV-kortet blive brugt til at prioritere tilskudsmidlerne til pleje af græs- og naturarealer. Arealer med en score under 5, vil slet ikke komme i betragtning. Har en lille del af marken en HNV over 5, kan der søges tilskud til hele marken. Modtager NaturErhvervstyrelsen flere ansøgninger, end der er midler til, vil arealer uden for Natura 2000-områderne blive prioriteret efter højeste score. Du har således ikke sikkerhed for at opnå tilskud, selvom det areal, du søger tilskud til, har en HNV over 5. Projekttilskud i Natura 2000-områder Du kan søge tilskud til forberedelse til afgræsning i de særligt udpegede Natura 2000-områder. Her kan der opnås 100 % tilskud til nyt hegn, elforsyning, vandingsfaciliteter og fangfolde. Kontakt din miljøkonsulent Har du spørgsmål angående de nye regler eller andet omkring naturpleje, er du velkommen til at kontakte miljø- og naturafdelingen, som står klar til at hjælpe dig. SE SELV Find HNV-kortet på Danmarks Miljøportal 1. Klik på den grønne knap Her kan jeg i øverste venstre hjørne og slå tænde/slukke lag til. 2. Klik på + ud for temaet Naturdata i venstre kolonne, og sæt flueben i HNV (områder med høj naturværdi). 3. Slå vis værktøjslinjen til ved at klikke på værktøjsikonet i skærmens øverste højre hjørne 4. Zoom ind til det ønskede område. Kortet farves efter HNV-værdi. 5. Farvens værdi ses ved at klikke på ikonet med de små vandrette linjer i menuen til venstre. Oversigt over arealtilskud: De 1 årige tilsagn forsvinder. Fremover kun 5-årige. Grundbetaling (gives kun til arealer, der opfylder kravene) + 5-årig plejegræsordning med afgræsning Udenfor Natura 2000, hvis HNV score over 5 1.890 1.650 I Natura 2000 områder 1.890 1.650 Ialt 3.540 3.540 Uden Grundbetaling i alt: 5-årig plejegræsordning 2.600 2.600 NO. 11 / vækst- November 2014 / 11

Lean: et redskab, der rykker LEAN Peter Jacobsen Svineproducent Veflinge Spørger man svineproducent Peter Jacobsen fra Veflinge, er meldingen klar. Lean er et redskab, der rykker. Det sidste halvandet år har han og bedriftens fire medarbejdere arbejdet fokuseret med lean. En indsats, der bl.a. har resulteret i, at antallet af fravænnede smågrise pr. årsso er steget fra 27,1 til 32,0. Lean har lært os, at det er vigtigt at sætte fokus på problemerne, så snart vi støder på dem, fortæller Peter, der har drevet St. Købeskov Landbrug siden 2009. Leanforløbet blev skudt i gang med en introduktion til lean og tavlemøder af Centrovices leankonsulent, Lone Grube Hansen, tilbage i juni 2013, og allerede på det første tavlemøde oplevede Peter og kollegerne, hvorfor leanværktøjskassen er blevet så populær i andre virksomhedsgrene. Lavere dødelighed i farestalden Den første problemstilling Peter og medarbejderne tog fat i, var den høje dødelighed i farestalden. En problematik, bedriften havde kæmpet med gennem længere tid. På tavlemødet blev det besluttet at flytte en ventilationsskakt og blænde en dør imellem farestalden og klimastalden for at undgå smitte mellem de to afdelinger. Projektet kostede min markmand 40-50 timers arbejde, men det har været en god investering, smiler Peter, som i dag helt undgår trafik mellem de to afdelinger og har nedbragt dødeligheden i farestalden betragteligt. Bedre arbejdsmiljø giver glade medarbejdere Det er imidlertid ikke kun produktionsresultaterne, der er blevet bedre på St. Købeskov Landbrug det sidste halvandet år. Det er arbejdsmiljøet også. Mine medar-bejdere har flyttet sig rigtig meget, og i dag tager de selv mange flere beslutninger i stalden, fortæller Peter. De fire unge medarbejdere nikker bekræftende. Ifølge dem har lean været med til at etablere en helt ny, anerkendende, dialog på bedriften. sammen tager meget mere ansvar nu, fordi vi bliver bedt om selv at løse problemerne. Det gør en kæmpe forskel, forklarer han. Sjovere at lede end at kontrollere I efterårsferien holdt Peter, hans hustru og deres knap 2 år gamle tvillinger for første gang ferie derhjemme. Noget som ikke tidligere kunne lade sig gøre, fordi det var nødvendigt at rejse væk, hvis Peter skulle holde fri. Medarbejderne rådfører sig med hinanden, rydder op efter sig selv, følger op og prøver ting af. De er langt mere selvkørende, og jeg har fået frigjort en masse tid til at gøre andre ting, forklarer Peter. Peter beskriver udviklingen som et skift fra at være kontrollør til at være leder. Jeg er meget mere leder og sparringspartner nu, end jeg var tidligere. Jeg behøver ikke bekymre mig om, hvorvidt der er styr på tingene i stalden. Det er der, og hvis de er i tvivl om noget, tager de selv fat i mig. Jeg behøver ikke at tjekke og følge op konstant. Det er en lettelse og meget sjovere end at kontrollere, smiler svineproducenten. Næste skridt er lagerstyring For Peter og de øvrige medarbejdere på St. Købeskov Landbrug er lean blevet en naturlig del af hverdagen, og der er allerede nye projekter på tegnebrættet. Mit næste mål er at bruge leantanken til at skabe et lager-styringssystem. Mit mål er, at vi skal kunne løse størstedelen af de problemer, vi støder på i det daglige, uden først at skulle bestille eller lede efter de rigtige reservedele, forklarer Peter. På den måde sparer vi tid og bliver langt mere effektive og det er jo hele ideen med lean. I dag kommer medarbejderne oftere med forslag til forbedringer eller ting, vi kan prøve af i stalden, end det var tilfældet for halvandet år siden, fortæller Peter, som tror på, at medarbejdere, der får ansvar for at finde løsningen på et problem, føler sig langt mere motiverede og forpligtigede til at følge op på problemstillingen og få projektet til at lykkes. Især Peters fodermester, Shaun, sætter pris på de nye forhold. Jeg føler, at det er meget mere min stald. Jeg er stolt af de resultater, vi har opnået, og jeg tror, at vi alle 12 / NO. 11 / vækst - November 2014

LEAN Det siger medarbejderne Vi er begyndt at tale sammen om tingene. Vi har lært at arbejde som et team. Vi taler om vores ideer og tager ansvar for at få dem ført ud i livet. Shaun Vi er allesammen stolte af de resultater, vi har opnået, men vi kan gøre det endnu bedre. Og vi tror alle sammen på det. Gabriel Jeg arbejder meget bedre nu, så jeg føler mig også bedre tilpas. Alex KORT OM St. Købeskov Landbrug Peter Jacobsen overtog St. Købeskov Landbrug i 2009. I dag har han en besætning på 570 årssøer med produktion af 30 kilos grise og 8.000 slagtesvin. Herudover driver Peter 270 ha. Vi giver hinanden feedback meget oftere, end vi gjorde tidligere, og det er vigtigt, fordi det hjælper os med at holde fokus. Nicole BLIV BEDRE Deltag i kurset Kom videre med tavlemøder d. 19. november kl. 9.30-15.00 hos Centrovice. Kurset er for dig, der er begyndt med tavlemøder og gerne vil have ny inspiration til at udvikle tavlemøderne og fastholde gejsten. Du bliver introduceret for flere leanværktøjer og får tips til brug af andre styringsprogrammer ved tavlemøder (f.eks. DMS). Læs mere om kurset og hvordan du tilmelder dig på Centrovices hjemmeside. NO. 11 / vækst- November 2014 / 13

Undgå syge kalve i vinterkulden KVÆGBRUG af Ulla Hansen Kvægkonsulent Tlf: 6362 1650 Nu går vi snart vinteren i møde, og det er generelt en vanskelig periode for kalvene. Det er en god ide at træffe nogle forholdsregler og dermed undgå noget af det besværlige arbejde, der er ved at passe kalve med diarré og lungebetændelse. Kalven behøver mere energi for at holde varmen I koldt vejr skal kalven bruge mere energi for at holde varmen. Når temperaturen i kalvens omgivelser falder til under frysepunktet, skal der gives 1 liter mælk mere for at opretholde samme tilvækst. Tilstrækkelig energi er desuden nødvendigt for et velfungerende immunsystem. Som altid, men især når det er koldt, er det vigtigt, at kalven så hurtigt som muligt efter fødslen får rigelig med råmælk (4 liter til stor race og 3 liter til jersey), så de lige fra fødslen får masser af energi til at holde varmen. Mælkens temperatur Sørg også for, at mælken har den rette temperatur ved udfodring (38-40 grader). Når det er koldt, er der risiko for, at den mælk, man troede havde den rette temperatur, er blevet alt for kold, inden kalven når at drikke den. Brug evt. et termometer til at måle temperaturen, når mælken er hældt over i skålen. Hvis mælken er for kold, øges risikoen for diarré. Kalve tåler ikke kulde og træk Det er også vigtigt at beskytte kalvene mod kulde og træk. Rigelig og tør halm i kalveboksen/kalvehytten hjælper kalven til at kunne lave en rede, så der kan dannes et lunt og beskyttende mikroklima. En plade ophængt over et hjørne af en kalveboks, så der dannes et lavere loft kan også give en beskyttende hule med mindre kulde. Generelt gælder det, at man skal være ekstra opmærk-som på at undgå træk og afkøling af kalvene i vinterkulden. ET GODT TIP Når temperaturen i kalvens omgivelser falder til under frysepunktet, skal der gives 1 liter mælk mere for at opretholde samme tilvækst. 14 / NO. 11 / vækst - November 2014

Er din e-boks klar? HR OG LØNSERVICE Bente Mouridsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7256 Papirbrevene afskaffes. Fremover kommer post fra det offentlige kun i din e-boks Fra 1. november 2014 skal alle danskere, som er fyldt 15 år og har et CPR-nr., have adgang til e-boks. Fremover bliver alle breve fra det offentlige nemlig kun sendt digitalt. Papirbreve fra det offentlige, som vi tidligere har kendt det, forsvinder, og du vil nu i stedet modtage al post fra det offentlige i din e-boks. Det gælder, uanset om det er indkaldelse til sygehus eller periodisk syn af køretøjer eller noget helt tredje. Du har pligt til at oprette en digital postkasse Sidste år blev det lovpligtigt for alle erhvervsdrivende at have en digital postkasse til post fra det offentlige. I år er turen kommet til privatpersoner også udlændinge, som har dansk CPR-nr. Udenlandske medarbejdere skal henvende sig til Borgerservice, for at blive oprettet. Som privatperson har du mulighed for at blive fritaget fra at modtage din post digitalt, hvis du opfylder lovgivningens krav hertil. Eksempler på post fra det offentlige: Indkaldelse fra sygehus Indkaldelse til periodisk syn Meddelelser om BBR, ejendomsskat, forbrugsafgifter, udbetalinger mm. Boligstøtte Dagpenge Børneydelser Pensioner Ejendomsoplysninger Lad os hjælpe dig med oprettelsen Bliver du træt ved tanken om at oprette og tilmelde dig NemID og e-boks? Så kontakt Centrovices løn- og HRrådgivere. Vi klarer oprettelse og tilmelding for dig. Vi kan hjælpe med: Oprettelse af NemID Oprettelse af e-boks Sammenkobling af e-bokse, hvis du har flere Råd og vejledning Tilmelding af anden post i e-boks NO. 11 / vækst- November 2014 / 15

WinPig, det nye svineprogram SVINEBRUG af Anne-Marie Larsen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6340 7141 Det nye Agrosoft Program, WinPig, er afløseren for det gamle Agrosoft WinSvin og Bedriftsløsningen Svin (DLBRit). WinPig har et stort anvendelsespotentiale både for dig og din svinebrugskonsulent. Men alt for mange brugere har oplevet problemer efter at have konverteret til WinPig. Ofte drejer det sig om problemer med individuelle opsætninger, layout og besvær med at finde rundt i det nye program. Inden du kaster dig ud i en konvertering, kan det derfor være en god ide at tage en snak med din svinebrugskonsulent. Vi kan hjælpe dig med at afklare, om det er nu eller senere, du får mest ud af at konvertere til WinPig. Er du klar til at konvertere, sørger vi naturligvis for, at du er på forkant med kendte problemstillinger og ved præcis, hvad du kan forvente af programmet Få hjælp til at komme i gang I svinebrugsafdelingen har vi arbejdet meget med Win- Pig og har bl.a. været med til at teste det nye program, ligesom vi tester kommende opdateringer for Agrosoft. Vi hjælper dig i gang med WinPig, så du minimerer EDBbøvl og kommer godt i gang med programmet. Pressemeddelelse Den 8. oktober faldt der dom i Østre Landsret i sagen mellem rådgivningsvirksomheden Centrovice og 4 ejere af selskabet Abelonelund ApS fra Middelfart. Dommen i Landsretten er sammensat noget anderledes end dommen i Byretten, og erstatningsbeløbet er lidt højere. Sagen udsprang af, at SKAT med tilbagevirkende kraft underkendte en transaktion foretaget i 2006, hvor de 4 personer havde solgt deres ejendom til et fælles selskab, som dagen efter solgte den samme ejendom for 10 gange sin købspris. Centrovice havde rådgivet om transaktionen og spørgsmålet under sagen var, om Centrovice i tilstrækkelig grad havde anbefalet indhentning af et bindende ligningssvar fra Skat og advaret om mulige konsekvenser af at lade være. Problemet var, at ejerne ønskede handlen gennemført hurtigt, med en optimal ejendomsavancebeskatning og råderet for hver ejer over den personlige andel af udbyttet. Derfor oprettede man en selskabskonstruktion af holdingselskaber og handlede, efter ejernes ønske, ejendommen dagen efter, at selskaberne var dannet. Tidspresset fra beslutning til selskabsdannelse og ejendomshandel var så stort, at man i praksis ikke kunne nå at modtage bindende ligningssvar fra Skat. Efterfølgende anfægtede Skat værdiansættelsen af ejendommen, men da havde ejerne brugt en stor del af udbyttet og betalt skat heraf, så de blev økonomisk ramt, da Skat rullede selskabskonstruktionen tilbage. Administrerende direktør hos Centrovice, Louise Helmer, udtalte efter dommen: Det er en trist sag for alle implicerede parter, og vi havde gerne været den foruden. Centrovice lever i et vist omfang af at yde økonomisk og skattemæssig rådgivning. Og når man gør det, så skal man ud og afsøge hjørnerne i lovgivningen for at udnytte de muligheder, der er. Det forventer vores kunder. Men der skal selvfølgelig være vished hos både rådgiver og kunde om eventuelle risici og mulige konsekvenser. Nu har retten talt, og vi tager dommen til efterretning og er tilfredse med, at dommerne i Landsretten trods alt fandt, at ansvaret skulle deles ligeligt mellem de to parter. Sagen har verseret i mange år, og de 4 ejere har tidligere modtaget i alt 3,0 mio. kr. i erstatning. Erstatningsbeløbet, som Landsretten har tilkendt ejerne, er på yderligere ca. 3,9 mio. kr. plus renter og sagsomkostninger. Beløbet er delvist hensat i Centrovices regnskab. I virksomheden er man glade for, at sagen nu er afsluttet. Som rådgivere har vi et stort ansvar, og vi har heldigvis meget få sager, hvor vores rådgivning bliver anfægtet. Når det så sker, er det vigtigt, at vi drager al den læring, vi kan, så vi kan undgå lignende situationer fremover. Hvis man skal se noget positivt i denne sag, kan vi glæde os over, at vi har et retssystem, som betyder, at vores kunder får dækning, hvis de lider et økonomisk tab, fordi der er begået en rådgivningsfejl afslutter Louise Helmer. 16 / NO. 11 / vækst - November 2014

Tips og tricks til hjemmesiden KOMMUNIKATION af Marianne Hedelund Marketing- og kommunikationschef Tlf.: 6340 7219 Har du bemærket redningskransen på Centrovices hjemmeside? Alle kan stå i en situation, hvor man selv, et familiemedlem eller en kollega har brug for akut hjælp ved en personlig eller økonomisk krise. Derfor har vi også gjort det nemt at finde frem til hjælpen. Tryk på den grønne SOS-boks helt ude i højre side af skærmbilledet på Centrovices hjemmeside. Så bliver du automatisk ledt videre til siden om akut og gratis krisehjælp. Her finder du alle de oplysninger, du skal bruge for at komme i kontakt med vores kriseberedskab, som sidder klar til at hjælpe på alle hverdage mellem kl. 9 og 12. Desuden finder du også kontaktoplysninger på en række samarbejdspartnere, som bl.a. kan hjælpe dig med stresshåndtering og coaching. På den måde er hjælpen altid nær. Følg os på Twitter Vil du holde dig opdateret på den økonomiske udvikling i landbruget? Så følg afdelingschef for Økonomi, Anne Grete Bøgh på Twitter, hvor hun tweeter om alt fra afdragsfrihed til skatteoptimering og jordpriser. Følg med på http://twitter.com/agboegh NO. 11 / vækst- November 2014 / 17

Lad os klare overdragelsen af betalingsrettigheder Fra 1. februar 2015 kan der igen indsendes EUansøgninger, men først er det nødvendigt at have styr på betalingsrettighederne. For mange tager overdragelsen længere tid end beregnet, fordi der kræves elektroniske fuldmagter. forlænges? Eller er helt nye arealer kommet til? Planteavlsafdelingen kan hjælpe dig med overdragelse af betalingsrettigheder. Kontakt din planteavlskonsulent og få en fast pris. Tjek allerede nu dine forpagtningsaftaler og betalingsrettigheder. Har du aftaler, som udløber og skal Vi hilser efteråret velkommen 18 / NO. 11 / vækst - November 2014

PERSONALENYT Tiltrædelser 1. dec. - Birgit Johansen, receptionist 1. dec. - Kirsten Broby Nielsen, assistent, økonomi 1. dec. - Kristina Dalager Rendboe, kok NO. 11 / vækst- November 2014 / 19

TANK VIDEN November 2014 Opfølgningsmøde for sprøjteførere Alle, der er omfattet af krav om sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat, skal have et opfølgningskursus hvert fjerde år. Derfor afholder Centrovice opfølgningskurser for sprøjteførere. 04-11-2014 kl. 8.30-16.00 Formiddagskursus om ansættelser Har du medarbejdere? Eller er du ansvarlig for personale, ansættelser og løn. Så bør du være klædt på til at navigere i den jungle af lovgivning, der findes på ansættelsesområdet. 11-11-2014 kl. 9.30-13.00 Fodermøde, kvæg På mødet får du overblik over årets grovfoderhøst og den nyeste viden om fodring af kvæg. Kvægkonsulenterne sætter bl.a. fokus på holdbarhed og grovfoderets fremstillings-pris. 11-11-2014 kl. 19.30-22.00 Kom videre med tavlemøder Kurset er for dig, der er begyndt med tavlemøder og gerne vil have ny inspiration til at udvikle tavlemøderne og fastholde gejsten. 19-11-2014 kl. 9.00-15.00 Regionsmøde 2014, Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion inviterer til regionale møder med fokus på målrettet regulering af landbrugets brug af kvælstof. 25-11-2014 kl. 19.00-22.00 Kursus i Ny Dyreregistrering Kurset henvender sig til alle, der er interesseret Ny Dyreregistrering. Både dem der allerede er i gang, og dem der gerne vil have et større kendskab til programmet. 27-11-2014 kl. 9.30-12.00 December 2014 Kursus i brugen af Summax Hør om de bedste arbejdsprocesser og udveksl erfaring med andre brugere af Summax. 01-12-2014 kl. 16.00-18.00 Opfølgningskursus for forsprøjteførere 14-12-2014 kl. 8.30-16.00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900. Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg www.centrovice.dk