GLAS kursus september 2017 1. Bygningsreglementet BR15. BR krav til facader. Nye publikationer. Nyt BR18 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator 3. Funktioner og valg af glas: Indeklima og Energi 4. Glas-reklamationer: Opbevaring, håndtering, skader, brudmønstre 1
3. Funktioner og valg af glas Indeklima og Energi BR15 Kap.4 Konstruktioner Dimensionering: SBi215, Sikkerhed: DS/INF119, Sikringsglas F&P certificering, Hærværk, indbrud, skud, eksplosion. Kap. 5 Brandforhold EBST og ENS vejledninger, DBIs BTV37 Kap. 6 Indeklima Termisk, Luftkvalitet, Akustisk, Dagslys Kap. 7 Energiforbrug Energiramme, U/g, Energi- og solafsk. glas, Be15 Kap. 8 Installationer Glas i elevator 2
Indeklima BR15 Kapitel 6 SBi-anvisning 196 Indeklimahåndbog 6.2 Termisk indeklima DS474 Rumtemp.+overfladetemp.: g-værdi+direkte stråling 6.3 Luftkvalitet 6.3.1.1, stk.3:0,15m/s Træk- kuldenedfald : U-værdi 6.4 Akustisk indeklima Lydreducerende glas: R w (C;C tr ) SBi217 +SBi218 + DS490 + L den 6.5 Lysforhold: Dagslys B&B203 Beregning af Dagslys, SBi219 Dagslys i rum og bygninger, SBi220 Lysstyring 3
Indeklima BR15 Kapitel 6 Fra to-lag til tre-lag 6.1 Generelt 6.2 Termisk indeklima Nemmere DS474 Rumtemp.+overfladetemp.: g-værdi+direkte stråling 6.3 Luftkvalitet 6.3.1.1, stk.3: 0,15m/s Træk- kuldenedfald : U-værdi 6.4 Akustisk indeklima Lydreducerende glas: R w (C;C tr ) SBi217 +SBi218 + DS490 + L den 6.5 Lysforhold: Dagslys Sværere B&B203 Beregning af Dagslys, SBi219 Dagslys i rum og bygninger, SBi220 Lysstyring 4 Det samme Nemmere
Solafskærmning For at få det bedre: fysisk og mentalt Mental ydelse Fysisk ydelse Sommer Vinter Rumtemp. ºC 7:31
Termisk indeklima BR15: (6.2, STK. 1) Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed. Ud fra sammenhængen mellem det termiske indeklima og den menneskelige aktivitet og påklædning kan den termiske komfort bestemmes. Funktionskrav og metoder til specifikation, verifikation og kontrol af termisk indeklima findes i DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima. Desuden henvises til DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år, hvor en indetemperatur på henholdsvis 26 C og 27 C må overskrides.
Termisk komfort DS 474 Ifølge DS 474 forventes, at under 10% af personerne med stillesiddende arbejde vil være utilfredse med det termiske indeklima når den operative temperatur (top): Norm. Forh. Alm. påklædning 20ºC<top<24 ºC Sommer forh.sommerbekl. 23ºC<top<26 ºC BR15 Boliger (6.2, stk. 1) :For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 27 C og 25 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 28 C.
Termisk indeklima BR15: Kap.6. Indeklima 6.2 Termisk indeklima: STK. 1 Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed.
Fysisk og mental ydelse (et er BR, noget andet DMI) BR15: (6.2,stk.1) Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed. Ud fra sammenhængen mellem det termiske indeklima og den menneskelige aktivitet og påklædning kan den termiske komfort bestemmes. Hedeindeks: Udtryk for den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og luftfugtighed. En høj luftfugtighed reducerer kroppens mulighed for at komme af med varmen. www.dmi.dk Temp i C 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Rel. Fugt % 40 25 26 27 28 29 30 31 32 33 35 37 39 41 43 45 48 50 53 56 59 62 45 25 26 27 28 29 30 31 33 34 36 38 41 43 45 48 51 54 57 60 50 25 26 27 28 29 30 32 34 36 38 40 43 45 48 51 54 58 61 55 25 26 27 28 30 31 33 35 37 40 42 45 48 51 54 58 62 60 25 26 28 29 31 32 34 37 39 42 45 48 51 54 58 62 65 25 27 28 30 31 33 36 38 41 44 47 51 54 58 62 70 25 27 28 30 32 35 37 40 43 46 50 54 68 62 75 25 27 29 31 33 36 39 42 45 49 53 57 62 80 25 27 29 32 34 37 40 44 48 52 56 61 85 25 27 30 32 35 39 42 46 50 55 59 90 25 28 30 33 37 40 44 48 53 58 95 25 28 31 34 38 42 46 51 56 61 100 25 28 31 35 39 44 49 54 59
Indeklima BR15 Kapitel 6 6.2 Termisk indeklima DS474 Rumtemp.+overfladetemp.: g-værdi+direkte stråling 6.2, stk. 2 For boliger, institutioner, kontorer mm. skal det termiske indeklima på solrige dage dokumenteres gennem beregning. 10
Indeklimasimulering vha BSim BSim et simuleringsprogram Ifølge vejledningen til Bygningsreglementet må det termiske indeklima i institutioner og kontorer ikke overskride bestemte krav. Dokumentationen kan ske via en simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY. Simuleringsprogrammet BSim er det oplagte valg til at udføre de krævede indeklimasimuleringer. Siden frigivelsen af programpakken BSim er der sket væsentlige forbedringer og udvidelser af pakken, Blandt udvidelser er bl.a.: nyudviklet fugtmodel model til simulering af gulvvarme forbedret model til beregning af rudetemperatur forbedret model til simulering af solafskærmning ny model for naturlig ventilation (og infiltration) CO2-styring samt beregning af PAQ (perceived air quality) mere end 550 sæt klimadata fordelt over hele verden fra Internettet
Termisk komfort Arbejdstilsynet Generelt bør temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22 C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 C. Kan denne temperatur ikke holdes, selv ved normale udetemperaturer, bør det undersøges, hvad årsagen hertil kan være. Arbejdstilsynets vejledning om temperaturforhold for arbejdsrum med faste arbejdspladser nr. A.1.12. Marts 2005. Der står også: Under særlige klimaforhold, fx hedebølge, må det accepteres, at temperaturen ikke kan holdes under 25 C i rummet, men det kan da være nødvendigt at træffe foranstaltninger, der sikrer de ansatte bedst muligt mod ubehag og sundhedsfare.
Termisk indeklima BR15: Kap.6. Indeklima Samme som vedr.: Dagslys: 6.5.2, stk. 1 Arbejdsrum, opholdsrum, beboelsesrum og fælles adgangsveje skal have tilfredsstillende lys, uden at det medfører unødvendig varmebelastning. Stk. 2 Arbejdsrum mv. og beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne.
Faktorer for inde-komfort Rumtemperatur: g-værdi Overfladetemperatur: direkte stråling (ST) Luftens hastighed Træk (afh. af U-værdi) 14
Direkte stråling: ST og g-værdi Solstråling: UV + LYS + IR I=SR+SA+ST=100% SR SA ST + andel A = g-værdi 15
Temperatur kuldenedfald (=træk) Indv. glasoverflade temperatur ved forskellige U-værdier Udetemperatur Overfladetemperatur
6.3 Luftkvalitet Ventilation Træk BR15 Vejledning: (6.3.1.1, stk. 3) For at undgå træk bør lufthastigheden i opholdszonen i lokaler med stillesiddende aktivitet ikke overstige 0,15 m/s. Trækgrænsen afhænger af aktivitetsniveau, lufttemperatur og luftens turbulensintensitet. Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer kan forventes at opholde sig i længere tid. Ved temperaturer over 24 C om sommeren kan højere lufthastigheder accepteres.
Kuldenedfald iht SBI-anvisning 196
Kondensdiagram - Overfladetemperatur SBI-anvisning 192
Kondens på glas Kondens på glas Nogle årsager, nogle råd Forklarer, hvorfor der opstår kondens og tilbyder nogle råd om kontrol: udvendige overflader indvendige overflader Inklusiv: termoruders hulrum, i mellem glas i koblede løsninger i mellem glas i forsatsløsninger Rev. Jan. 2016
Kondens på glas Nogle årsager, nogle råd Rev. Jan. 2016
3 gange længe tid med udv. kondens ved 3-lag, fremfor 2-lag Se mere: BYG.DTU R035
Anti-condensation Glass
6.4 Akustisk indeklima Støj og sundhed Virkning af støj Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den giver høreskader. Støjen kan imidlertid være generende, hvilket ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan medføre kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forøget risiko for hjertekarsygdomme. I den danske vejstøjstrategi fra 2003 er det forsigtigt vurderet, at 200-500 danskere hvert år dør for tidligt som følge af vejstøj. Støjen kan også være medvirkende årsag til mentale sygdomme og indlæringsproblemer. Når man bliver udsat for stærk støj over længere perioder, kan man reagere med angst eller depression, eller ved at blive anspændt og aggressiv. Hvis børn udsættes for høj støj i længere tid af gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet hukommelse og nedsat evne til at løse vanskelige opgaver.
Støjdæmpning Tykke glas Større afstand Forskellige tykkelser glas 1+2 og absorbent Lamineretglas Special folie Optiphon/STADIP SILENCE (Brandbeskyttende glas) Forskellig afstand
500Hz Frekvens, Hz Lydreducerende glas Reduktionen måles i 16 frekvensbånd. 100-3150 Hz udvides nu ofte til: 50-5000 Hz Tidl.: R w (vægtet reduktionstal iht referencekurve, v 500 Hz) Reduktionstal, db Ny standard R w (C; C tr ) R w +C i bygning, alm. tale, vetogstøj høj hast. R w +C tr v musik m bas, bytrafik
Nøglehulseffekt
SBi-anvisninger Lyd NYE SBi-anvisninger: Iht BR10: - Udførelse af bygningsakustiske målinger SBi-anvisning 217:2008 - Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyg. SBi-anvisning 218:2008 - Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237:2011 - Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri SBi-anvisning 243: 2014 - Lydisolering af klimaskærmen SBi-anvisning 244: 2014 - Lydisolering i bygninger - teori og vurdering SBi-anvisning 245: 2014
SBi-anvisninger Lyd - Lydisolering af klimaskærmen SBi-anvisning 244: 2014
Udførelse af bygningsakustiske målinger - SBi anvisning 217, 2. udgave. Sept. 2016 Udførelse af bygningsakustiske målinger SBi-anvisning 217 er udkommet i 2. udgave. Den nye udgave er opdateret i henhold til Bygningsreglement 2015 og med henvisninger til de nyeste standarder på området. Første udgave af SBianvisning 217 udkom i 2008. Anvisningen henvender sig primært til personer og firmaer, der udfører bygningsakustiske målinger, men vil også være et vigtigt redskab for rådgivere, udførende og leverandører i forbindelse med projektering af bygninger. Anvisningen er også relevant for kommunerne i forbindelse med kontrol af opfyldelsen af lydbestemmelserne i bygningsreglementet.
Indeklima - Dagslys BR15 6.5.2 Dagslys: Stk. 1 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, i det følgende benævnt arbejdsrum mv. samt beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås. Der henvises til By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger samt SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger.
SBi Dagslys By og Byg 203 Beregning af Dagslys SBi219 Dagslys i rum og bygninger SBi220 Lysstyring SBi 238 Lys i daginstitutioner 2011 32
ENERGI er elektromagnetisk stråling Solstråling er en meget lille del (synlig del: lys, endnu mindre) Gamma- og røntgenstråling Temperatur stråling Radiobølger 33
DAGSLYS og g-værdi to sider af samme sag Solstråling: UV + LYS + IR
DAGSLYS og g-værdi to sider af samme sag Solstråling: UV + LYS + IR: i alt = g Sollys: LT og Solenergi:g Afhængig af hinanden! LT g 35
Konstant nye belægninger 1) Flere nye belægninger på 2) mere klart/jernfattigt glas 36
Termoruder: Med eller uden belægning?
Energi men forskellig bølgelængde Solstråling er kortbølget, Stuevarme er langbølget
UV - stråling Glas Glas Kloden
Jernfattigt glas Optiwhite / DIAMANT Lamineret glas Optilam / STADIP UV-C 200-280nm, UV-B 280-315nm og UV-A 315-380nm. Dagslys i området 380-780 nm.
Look-alike, Spion-spejl
Look-alike
Look-alike
Look-alike, Spion-spejl Forholdet mellem lyset på de to sider af glasset Jo mindre lys ind, desto nemmere at få spejling. Over kurven: Spejleffekt NB: bemærk at Lysreflektans IKKE indgår i begrebet spejling!
Antirefleks: mattere/dyppe/coate Mattering: kun til billedindramning. Dyppe: Amiran/Schott max 1770x3800mm EnergiRude LR:3% LT:80 g:48 Coate: VisionLitePlus/SGG max lam. 3210x6000mm OptiView/Pilkington Guardian Clarity/Guardian Håndtering Rengøring
Transparent - Translucent Transparent: Lys igennem, Se igennem Translucent: Lys igennem, Ikke se igennem Ornamentglas, matlamineret,silketrykt, (sandblæst),matætset
Farvetryk på glas og laminater Udover traditionelt silketryk udvikles nu en teknologi hvor man overfører dekor til glas fra digitale filer. Generelt giver de nye metoder en større frihed med flere farver og motiver. Teknik og resultat er afhængigt af den printer man anvender, men i princippet kan man trykke det motiv man ønsker. For eksempel kan man anvende keramisk blæk som brændes ind i glasset, så det bliver ridsefast og UV-bestandigt. Man kan også trykke på PVB-folien, som så bliver beskyttet inde i det laminerede glas. Farvet folie giver yderligere kombinationsmuligheder Kombinationer! også med gennemfarvet glas!
Indeklima og glas BR-krav Formålet er at gøre projekterende opmærksom på bygningsreglementets krav om indeklima, at glasvalget har betydning, og give en række henvisninger til publikationer hvor emnet er yderligere beskrevet. Revideret Januar 2016 Bygningsreglementets krav er beskrevet i afsnit: 6.1 Generelt 6.2 Termisk indeklima 6.3 Luftkvalitet 6.4 Akustisk indeklima 6.5 Lysforhold: Dagslys
Indeklima og glas BR-krav
BR15 Introduktion + SBi-anvisning 258 1. Administrative bestemmelser 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 3. Bygningers indretning 4. Konstruktioner 5. Brandforhold 6. Indeklima. 7. Energiforbrug SBi-anvisning 213 (incl.be15) 4. udgave 2016, Bygningers energibehov. 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v. 7.5 Sommerhuse 7.6 Mindste varmeisolering Bilag 6: Beregning af bygningers energibehov (Faktor 2,5) 8. Installationer Bilag
. Opfylder bygningsreglementets energibestemmelser Bygningers energibehov: Be15 beregningsprogrammet Anvisning 213 4. udgave maj 2016, Bygningers energibehov. består af beregningsprogrammet Be15 og en tilhørende vejledning, som bruges til at dokumentere, at en bygning opfylder bygningsreglementets energibestemmelser og til at udregne energibehov og energiforbrug i nybyggeri. NU også muligt at beregne dynamiske facader SBi-anvisning 213: Beregningsvejledning og pc-programmet Be15
BR15 Kap.7: afsnit 1: Generelt 7.1 Generelt. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger, der er omfattet af kapitel 7.4. Derfor bliver g-værdi vigtig! Aht at undgå passiv solvarme (reducere opvarmning) og aht overophedning (reducere køling, ventilation)!
BR15 Kap.7: Energirammer Energiramme i kwh (kilowatttimer) pr m² pr år. Energirammen for boliger er det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Belysning regnes ikke med i boliger. Energirammen er en sammenvejning af bygningens energimæssige tilstand idet der tages hensyn til bl.a.: - Bygningens klimaskærm - Bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima - Varmeanlæg og varmtvandsforsyning - Bygningens varmeakkumulerende egenskaber - Eventuelt ventilationsanlæg - Solindfald og solafskærmning - Naturlig ventilation - Det planlagte indeklima Energirammen er gældende for nybyggeri samt for tilbygninger og ændret anvendelse af eksisterende byggeri
BR15 Kap.7: Energirammer Boliger, kollegier, hoteller m.m Kontorer, skoler, institutioner og lignende Energiramme, BR10 kwh/m² pr. år Lavenergiklasse 1, BR10 kwh/m² pr. år Energiramme. BR15 kwh/m² pr. år (52,5 + 1650/A) (30 + 1000/A) (30 + 1000/A) 7.2.2 (71,3 + 1650/A) (41 + 1000/A) (41,0 + 1000/A) 7.2.3 A er det opvarmede etageareal BR15 bygningsklasse 2020* 20 7.2.4.2 25 7.2.4.3 *Bygningsklasse 2020 forventes at blive et obligatorisk krav for opførelse af offentlige nybyggerier ved udgangen af 2018 og opførelse af andre nybyggerier ved udgangen af 2020.
BR15 Komponentkrav: Energitilskud E ref 7.6. Stk. 2 For vinduer og glasydervægge må energitilskuddet ikke være mindre end -17 kwh/m² pr. år. BR10:-33 Bygningsklasse 2020: 0 Stk. 3 For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 0 kwh/m² pr. år. BR10:-10 Bygningsklasse 2020: 10, For ovenlyskupler u max 1,2. (7.6, stk. 2-3) Beregning af energitilskuddet for vinduer og ovenlysvinduer sker på grundlag af bilag 6. Kravet gælder for et referencevindue på 1,23 m x 1,48 m forsynet med producentens standardrude. For et vindue udformet f.eks. som dannebrogsvindue eller forsynet medfriskluftsventil benyttes ligeledes kravet for referencevinduet, forudsat vinduet forsynes producentens standardrude.
Ændringer i BR15: Mindste varmeisolering 7.6, stk. 4 FRI anfører, at det i stk. 3 er blevet klart defineret, at kravet til Eref skal dokumenteres ved producentens standardrude, hvorfor beskrivelsen i stk. 4 synes selvmodsigende. Der spørges til formålet med at definere standardruden som producentens mest solgte rude. Betegnelsen giver en konkurrenceforvridning, da forskellige entreprenører sagtens kan levere samme rammeprofil, men har forskellige standardruder. Energistyrelsens kommentarer Energistyrelsen har ikke defineret standardruden som producentens mest solgte rude. Standardruden er i bygningsreglementet den rude, der benyttes som grundlag for indførelsen af funktionsglas. Som eksempel kan nævnes, at hvis der indføres en laminering af et af glaslagene som følge af sikkerhedshensyn, så er dette den eneste ændring, der kan foretages i glasset. Der kan således ikke ændres gasart eller belægninger.
Ændringer i BR15: Tidligere kun ved udskiftning: nu generelt! Mindste varmeisolering 7. 6 Stk. 4 Lydruder og andre funktionsglas kan anvendes forudsat, at referencevinduet med producentens standardrude opfylder kravet til energitilskud. Andre alternativer i form af f.eks. bevægelig udvendig solafskærmning bør overvejes forud for anvendelse af solafskærmende glas. (7.6, stk. 4) I særlige situationer er der behov for anvendelse af særlige glastyper, der så kan medføre, at det pågældende vindue ikke opfylder kravet ved i stk. 2 og 3, men forudsat vinduet med producentens standardrude opfylder bestemmelserne, kan vinduet alligevel anvendes. Forskelle i værdier for energimæssig ydeevne for vinduet skal kunne tilskrives den nødvendige funktion af glasset. Solafskærmende glas kan være en effektiv måde at holde solvarme ude på. Desværre indebærer solafskærmende glas imidlertid også, at solvarmen holdes ude på tidspunkter af året, hvor den kunne være nyttiggjort. Derfor bør alternativer som udvendig solafskærmning overvejes. Der kan dog vælges glas med en lavere solvarmetransmittans (g-værdi), hvis der kan påvises en energimæssig gevinst ved det.
Ændringer i BR15: I bilag 6 bemærkes at der udover definition af Eref for Vinduer Facadevinduer Ovenlysvinduer Indsættes nyt afsnit om (hvilket ikke er kommenteret af nogen!): Glasydervægge og glastage For facader jf. EN 13830, Curtain Walling, og glastage, beregner facadeproducenten energitilskud-det som for vinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. For glastage beregner producenten energitilskuddet som for ovenlysvinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. Store facadepartier af glas kan medføre problemer med overtemperaturer på solrige dage. Derfor bør der i mange tilfælde også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.
Definition af U-værdi T=1 o 1 m 2 U=1,0 W/m 2 K 1W = Joule/sec U [W/m 2 K] U W/m2K U-værdi: den mængde energi W=Joule/sec der passerer gennem konstruktionen pr sekund, pr m² ved en grad forskel (K = grad C)
Hvorfor gasfylde en EnergiRude? Gasfyldning reducerer varmetabet (tungere luft : mindre konvektion, cirkulation) Gml.termorude 4-12-4 1/3-del af varmetabet ved konvektion U: fra 2,9 til 2,7 EnergiRude (S3) 4-15-4 4/5-del af varmetabet ved konvektion U: fra 1,4 til 1,1
Vinduers U-værdi iht DS418 DS418: Lodret, 45gr, Vandret A: 2-lag. B: 3-lag Figur N.2. Ruder med 90 % Argonfyldning og lavemissionsbelægning på glasset med normal-emissivitet 0,20. Tolagsruden forudsættes at have en lavemissionsbelægning mod hulrummet, og trelagsruden forudsættes at have to lavemissionsbelægninger, en mod hvert hulrum. For tolagsglas med afstand over 20 mm og uden argonfyldning er Ug 0,25 W/m2 K højere. 61
Glastag Glastag VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016 1. Indledning 2. Anvendelse 3. Konstruktioner 4. Glasdimensionering 5. Funktionsglas 6. Glasbeskrivelse 7. Brand
Glastag Revideret januar 2016 U-værdier er normalt oplyst for lodret monterede termoruder. I skråtstillede ruder medfører konvektionen en større energiafgivelse, og dermed en forringet isoleringsevne. DS 418 angiver nogle kurver for forventede Ug-værdier afhængig af lodret, 45 grader og vandret monterede ruder, men disse baserer sig på forældede belægningstyper (normal emissivitet på 0,20).
2-lag: Sollys (LT)/ Solenergi (g-værdi) % Lystransmittans (LT) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 Suncool Brillant 66 1,1/67/34 Optifloat Green 1,1/66/37 50 Optifloat Clear 2,6/82/76 Optifloat Green 2,6/68/47 -Suncool HP Clear 1,1/65/44 -Suncool HP Neutral 1,3/55/44 -Suncool Brillant 50 1,1/50/25 -Suncool HP Silver Optifloat 1,1/42/27 Grey 2,6/39/45 Optifloat Grey 1,1/38/35 Suncool Classic Grey 2,4/30/32 Suncool Classic Grey 1,1/28/26 LT reduceret ca 18-20% (ca1/5) g reduceret 24-27% 10 g-værdi 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % Solenergitransmittans
3-lag: Sollys (LT)/ Solenergi (g-værdi) 50 3-lag: LT reduceret 26-28% (mere end 1/4del) 2-lag: LT reduceret ca 18-20% (ca1/5del) 3-lag: g reduceret 32-35% 50 2-lag: g reduceret 24-27%
3-lags kombinationer Samme U-værdi: vælg frit mellem g-værdier Produktkode argon (Ar) U/LT/g S(3): energiglas, A: selvrengørende, w: jernfattigt 4S(3)-16Ar- 4-16Ar-S(3)4 A4 S(3)-16Ar- 4-16Ar-S(3)4 4wS(3)-16Ar-4w-16Ar-S(3)4w Solafskærmende-energiglas: 6C(70)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 A6C(70)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 0,6/72/51 0,6/67/46 0,6/74/53 0,6/62/38 0,6/59/35 6C(66)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 0,6/58/32 6Cs(50)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 0,6/44/24 6C(30)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 A6C(30)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 0,6/27/16 0,6/25/15
Persienneruder??????? Energi udefra: Bølgelængde/type? Energi indefra: Bølgelængde/type? Persienner dur ikke med udv energiglas! Entreprisegrænse? (Kabling, styringsenhed) Kontrol: udførelses-, montagekontrol? Idriftsætning?
Energi - vinduer 7. udgave sept. 2015
GLAS kursus september 2017 1. Bygningsreglementet BR15. BR krav til facader. Nye publikationer. Nyt BR18 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator 3. Funktioner og valg af glas: Indeklima og Energi 4. Glas-reklamationer: Opbevaring, håndtering, skader, brudmønstre 69