GLAS kursus nov. 2016

Transkript

1 GLAS kursus nov Bygningsreglementet Nyt BR15. BR krav til facader. Nye publikationer 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator 3. Funktioner og valg af glas: Indeklima og Energi 4. Glas-reklamationer: Opbevaring, håndtering, skader, brudmønstre 1

2 GLAS-kursus Funktioner og valg af glas Indeklima og Energi BR15 Kap.4 Konstruktioner Dimensionering: SBi215, Sikkerhed: DS/INF119, Sikringsglas F&P certificering, Hærværk, indbrud, skud, eksplosion. Kap. 5 Brandforhold EBST og ENS vejledninger, DBIs BTV37 Kap. 6 Indeklima Termisk, Luftkvalitet, Akustisk, Dagslys Kap. 7 Energiforbrug Energiramme, U/g, Energi- og solafsk. glas, Be15 Kap. 8 Installationer Glas i elevator 2

3 Indeklima BR15 Kapitel 6 SBi-anvisning 196 Indeklimahåndbog 6.2 Termisk indeklima DS474 Rumtemp.+overfladetemp.: g-værdi+direkte stråling 6.3 Luftkvalitet , stk.3:0,15m/s Træk- kuldenedfald : U-værdi 6.4 Akustisk indeklima Lydreducerende glas: R w (C;C tr ) SBi217 +SBi218 + DS490 + L den 6.5 Lysforhold: Dagslys B&B203 Beregning af Dagslys, SBi219 Dagslys i rum og bygninger, SBi220 Lysstyring 3

4 Indeklima BR15 Kapitel 6 Fra to-lag til tre-lag nemmere 6.1 Generelt 6.2 Termisk indeklima Nemmere DS474 Rumtemp.+overfladetemp.: g-værdi+direkte stråling 6.3 Luftkvalitet , stk.3: 0,15m/s Træk- kuldenedfald : U-værdi Nemmere 6.4 Akustisk indeklima Lydreducerende glas: R w (C;C tr ) SBi217 +SBi218 + DS490 + L den 6.5 Lysforhold: Dagslys Sværere B&B203 Beregning af Dagslys, SBi219 Dagslys i rum og bygninger, SBi220 Lysstyring 4 Det samme

5 Indeklimasimulering vha BSim BSim et simuleringsprogram Ifølge vejledningen til Bygningsreglementet må det termiske indeklima i institutioner og kontorer ikke overskride bestemte krav. Dokumentationen kan ske via en simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY. Simuleringsprogrammet BSim er det oplagte valg til at udføre de krævede indeklimasimuleringer. Siden frigivelsen af programpakken BSim er der sket væsentlige forbedringer og udvidelser af pakken, Blandt udvidelser er bl.a.: nyudviklet fugtmodel model til simulering af gulvvarme forbedret model til beregning af rudetemperatur forbedret model til simulering af solafskærmning ny model for naturlig ventilation (og infiltration) CO2-styring samt beregning af PAQ (perceived air quality) mere end 550 sæt klimadata fordelt over hele verden fra Internettet

6 Solafskærmning For at få det bedre: fysisk og mentalt Mental ydelse Fysisk ydelse Sommer Vinter Rumtemp. ºC 7:31

7 Termisk indeklima BR15: Kap.6. Indeklima 6.2 Termisk indeklima: STK. 1 Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed.

8 Fysisk og mental ydelse (et er BR, noget andet DMI) BR15: (6.2,stk.1) Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed. Ud fra sammenhængen mellem det termiske indeklima og den menneskelige aktivitet og påklædning kan den termiske komfort bestemmes. Hedeindeks: Udtryk for den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og luftfugtighed. En høj luftfugtighed reducerer kroppens mulighed for at komme af med varmen. Temp i C Rel. Fugt %

9 Termisk indeklima BR15: (6.2, STK. 1) Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed. Ud fra sammenhængen mellem det termiske indeklima og den menneskelige aktivitet og påklædning kan den termiske komfort bestemmes. Funktionskrav og metoder til specifikation, verifikation og kontrol af termisk indeklima findes i DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima. Desuden henvises til DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år, hvor en indetemperatur på henholdsvis 26 C og 27 C må overskrides. For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 27 C og 25 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 28 C. Se også , stk. 3 vedrørende træk.

10 Termisk komfort DS 474 Ifølge DS 474 forventes, at under 10% af personerne med stillesiddende arbejde vil være utilfredse med det termiske indeklima når den operative temperatur (top): Norm. Forh. Alm. påklædning 20ºC<top<24 ºC Sommer forh.sommerbekl. 23ºC<top<26 ºC BR15 Boliger (6.2, stk. 1) : ved høje udetemp. max overskride 27 ºC højst 100 timer 28 ºC højst 25 timer på et år!

11 Termisk indeklima BR15: Kap.6. Indeklima Samme som vedr.: Dagslys: 6.5.2, stk. 1 Arbejdsrum, opholdsrum, beboelsesrum og fælles adgangsveje skal have tilfredsstillende lys, uden at det medfører unødvendig varmebelastning. Stk. 2 Arbejdsrum mv. og beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne.

12 Faktorer for inde-komfort Rumtemperatur: g-værdi Overfladetemperatur: direkte stråling (ST) Luftens hastighed Træk (afh. af U-værdi) 12

13 Direkte stråling: ST og g-værdi Solstråling: UV + LYS + IR I=SR+SA+ST=100% SR SA ST + andel A = g-værdi 13

14 Temperatur kuldenedfald (=træk) Indv. glasoverflade temperatur ved forskellige U-værdier Udetemperatur Overfladetemperatur

15 6.3 Luftkvalitet Ventilation Træk BR15 Vejledning: ( , stk. 3) For at undgå træk bør lufthastigheden i opholdszonen i lokaler med stillesiddende aktivitet ikke overstige 0,15 m/s. Trækgrænsen afhænger af aktivitetsniveau, lufttemperatur og luftens turbulensintensitet. Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer kan forventes at opholde sig i længere tid. Ved temperaturer over 24 C om sommeren kan højere lufthastigheder accepteres.

16 Kuldenedfald iht SBI-anvisning 196

17 Kondensdiagram - Overfladetemperatur SBI-anvisning 192

18 Kondens på glas Kondens på glas Nogle årsager, nogle råd Forklarer, hvorfor der opstår kondens og tilbyder nogle råd om kontrol: udvendige overflader indvendige overflader Inclusiv: termoruders hulrum, i mellem glas i koblede løsninger i mellem glas i forsatsløsninger Rev. Jan. 2016

19 Kondens på glas Nogle årsager, nogle råd Rev. Jan. 2016

20 3 gange længe tid med udv. kondens ved 3-lag fremfor 2-lag Se mere: BYG.DTU R035

21 Anti-condensation Glass

22 6.4 Akustisk indeklima Støj og sundhed Virkning af støj Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den giver høreskader. Støjen kan imidlertid være generende, hvilket ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan medføre kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forøget risiko for hjertekarsygdomme. I den danske vejstøjstrategi fra 2003 er det forsigtigt vurderet, at danskere hvert år dør for tidligt som følge af vejstøj. Støjen kan også være medvirkende årsag til mentale sygdomme og indlæringsproblemer. Når man bliver udsat for stærk støj over længere perioder, kan man reagere med angst eller depression, eller ved at blive anspændt og aggressiv. Hvis børn udsættes for høj støj i længere tid af gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet hukommelse og nedsat evne til at løse vanskelige opgaver.

23 Støjdæmpning Tykke glas Større afstand Forskellige tykkelser glas 1+2 og absorbent Lamineretglas Special folie Optiphon/STADIP SILENCE (Brandbeskyttende glas) Forskellig afstand

24 500Hz Frekvens, Hz Lydreducerende glas Reduktionen måles i 16 frekvensbånd Hz udvides nu ofte til: Hz Tidl.: R w (vægtet reduktionstal iht referencekurve, v 500 Hz) Reduktionstal, db Ny standard R w (C; C tr ) R w +C i bygning, alm. tale, vetogstøj høj hast. R w +C tr v musik m bas, bytrafik

25 Nøglehulseffekt

26 SBi-anvisninger Lyd NYE SBi-anvisninger: Iht BR10: - Udførelse af bygningsakustiske målinger SBi-anvisning 217: Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyg. SBi-anvisning 218: Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237: Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri SBi-anvisning 243: Lydisolering af klimaskærmen SBi-anvisning 244: Lydisolering i bygninger - teori og vurdering SBi-anvisning 245: 2014

27 Miljøstyrelsen: Støj Vejledninger om støj For en række støjtyper er der udgivet vejledninger eller anvisninger, som blandt andet indeholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for de pågældende former for støj. Vejledninger fra Miljøstyrelsen: Vejtrafikstøj (4/2006: Støjkortlægning og støjhandlingsplaner) (4/2007 Støj fra veje) Togstøj juli 2007 udsendt tillæg til vejledning nummer 1/1997, støj og vibrationer fra jernbaner Flystøj (5/ vejledninger m tillæg) Støj fra Virksomheder (5/1984 (tidl. 3/1974)) Støj fra forlystelsesparker Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr supplement til Miljøstyrelsens vejledning 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder juli 2007 udsendt tillæg til vejledning nummer 5/1984, ekstern støj fra virksomheder Støj fra Motorsportsbaner (2/2005) Støj fra skydebaner (1/1995) Støj fra vindmøller (Bekendtgørelse 2011) Hurtigfærger BEK nr 1324 af 21/12/2011 Støj fra skibe i havn (maj 2010)( Rapport støj fra skibe i havn Juni 2010). 27

28 STØJ At-vejledning D Juli 2007 Opdateret: Oktober Støjgrænser Ingen må udsættes for en støjbelastning på over 85 db(a) eller spidsværdier af impulser over 137 db(c). En støjbelastning på 85 db(a) svarer til et støjniveau på: 85 db(a) i 8 timer 88 db(a) i 4 timer 91 db(a) i 2 timer 94 db(a) i 1 time 97 db(a) i 30 minutter 100dB(A) i 15 minutter Overskrides støjgrænserne, skal der derfor straks tages initiativ til at bringe støjen under grænseværdierne. Samtidig skal årsagen til overskridelsen påvises, og der skal tages tekniske og organisatoriske forholdsregler mod en gentagelse af overskridelsen. Reglerne om autoriserede arbejdsmiljørådgivere betyder, at det kan være nødvendigt at bruge en autoriseret rådgiver, når støjbelastningen overstiger 85 db(a) (2).

29 BAR Sept 2015

30 SBi-214 Klimaskærmens lufttæthed Jfv BR Generelt: Lufttæthed (7.2.1, stk. 4) Kommunalbestyrelsen stiller krav om, hvor hyppigt der skal foreligge dokumentation af volumenstrømmen gennem utætheder ved trykprøvning, jf. kap. 1.4, stk. 2. Trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen sker på grundlag af DS/EN Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. SBi-214 Klimaskærmens lufttæthed (2007) Testmetode: Blower-door Lufttæthedskrav vil hjælpe på: -Energi -Lyd -Lugt -Brand

31 TBST: Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016 Formålet med denne vejledning er at give bygherrer, rådgivere, entreprenører og byggesagsbehandlere en samlet oversigt over Bygningsreglementets lydbestemmelser. Vejledningen skal således gøre det lettere at planlægge, projektere og udføre bygninger, så brugerne sikres tilfredsstillende lydhold med et sundt akustisk indeklima.

32 Indeklima - Dagslys BR Dagslys: Stk. 1 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, i det følgende benævnt arbejdsrum mv. samt beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås. Der henvises til By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger samt SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger.

33 SBi Dagslys By og Byg 203 Beregning af Dagslys SBi219 Dagslys i rum og bygninger SBi220 Lysstyring SBi 238 Lys i daginstitutioner

34 SBi 2016:10 Dagslysbestemmelser i BR Vurdering af dagslys

35 ENERGI er elektromagnetisk stråling Solstråling er en meget lille del (synlig del: lys, endnu mindre) Gamma- og røntgenstråling Temperatur stråling Radiobølger 35

36 DAGSLYS og g-værdi to sider af samme sag Solstråling: UV + LYS + IR

37 DAGSLYS og g-værdi to sider af samme sag Solstråling: UV + LYS + IR: i alt = g Sollys: LT og Solenergi:g Afhængig af hinanden! LT g 37

38 Manufacture of on-line coated glass Coating applied on line during float glass manufacture Coating beam sprays gases onto hot glass surface as it moves out of tin bath Furnace 1550 C Tin bath 1000 C Annealing lehr C 38

39 Manufacture of off-line coated glass Sputtered Coatings Schematic of Magnetron-sputtered Coating Plant ~ Power Supply Pump Vacuum Coating Electrode Ambient temperature Pump Atoms of material ejected by the bombardment of positive ions e Ar Ar Ar Target Material Plasma e e e Rollers More Chambers Semi-continuous Process More Chambers 39

40 Konstant nye belægninger 1) Flere nye belægninger på 2) mere klart/jernfattigt glas 40

41 Termoruder: Med eller uden belægning?

42 Energi men forskellig bølgelængde Solstråling er kortbølget, Stuevarme er langbølget

43 UV - stråling Glas Glas Kloden

44 Jernfattigt glas Optiwhite / DIAMANT Lamineret glas Optilam / STADIP UV-C nm, UV-B nm og UV-A nm. Dagslys i området nm.

45 Look-alike, Spion-spejl

46 Look-alike

47 Look-alike

48 Look-alike, Spion-spejl Forholdet mellem lyset på de to sider af glasset Jo mindre lys ind, desto nemmere at få spejling. Over kurven: Spejleffekt NB: bemærk at Lysreflektans IKKE indgår i begrebet spejling!

49 Antirefleks: mattere/dyppe/coate Mattering: kun til billedindramning. Dyppe: Amiran/Schott max 1770x3800mm EnergiRude LR:3% LT:80 g:48 Coate: VisionLitePlus/SGG max lam. 3210x6000mm OptiView/Pilkington Guardian Clarity/Guardian Håndtering Rengøring

50 Transparent - Translucent Transparent: Lys igennem, Se igennem Translucent: Lys igennem, Ikke se igennem Ornamentglas, matlamineret,silketrykt, (sandblæst),matætset

51 Translucent Ornamentglas= valset glas Translucent: Lys igennem, Ikke se igennem Jan.09

52 Farvetryk på glas og laminater Udover traditionelt silketryk udvikles nu en teknologi hvor man overfører dekor til glas fra digitale filer. Generelt giver de nye metoder en større frihed med flere farver og motiver. Teknik og resultat er afhængigt af den printer man anvender, men i princippet kan man trykke det motiv man ønsker. For eksempel kan man anvende keramisk blæk som brændes ind i glasset, så det bliver ridsefast og UV-bestandigt. Man kan også trykke på PVB-folien, som så bliver beskyttet inde i det laminerede glas. Farvet folie giver yderligere kombinationsmuligheder Kombinationer! også med gennemfarvet glas!

53 Indeklima og glas BR-krav Formålet er at gøre projekterende opmærksom på bygningsreglementets krav om indeklima, at glasvalget har betydning, og give en række henvisninger til publikationer hvor emnet er yderligere beskrevet. Revideret Januar 2016 Bygningsreglementets krav er beskrevet i afsnit: 6.1 Generelt 6.2 Termisk indeklima 6.3 Luftkvalitet 6.4 Akustisk indeklima 6.5 Lysforhold: Dagslys

54 Indeklima og glas BR-krav

55 BR15 Introduktion + SBi-anvisning Administrative bestemmelser 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 3. Bygningers indretning 4. Konstruktioner 5. Brandforhold 6. Indeklima. 7. Energiforbrug SBi-anvisning 213 (incl.be15) 4. udgave 2016, Bygningers energibehov. 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v. 7.5 Sommerhuse 7.6 Mindste varmeisolering Bilag 6: Beregning af bygningers energibehov (Faktor 2,5) 8. Installationer Bilag

56 . Opfylder bygningsreglementets energibestemmelser Bygningers energibehov: Be15 beregningsprogrammet Anvisning udgave 2016, Bygningers energibehov. består af beregningsprogrammet Be15 og en tilhørende vejledning, som bruges til at dokumentere, at en bygning opfylder bygningsreglementets energibestemmelser og til at udregne energibehov og energiforbrug i nybyggeri. SBi-anvisning 213: Beregningsvejledning og pc-programmet Be15

57 BR15 Kap.7: afsnit 1: Generelt 7.1 Generelt. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger, der er omfattet af kapitel 7.4. Derfor bliver g-værdi vigtig! Aht at undgå passiv solvarme (reducere opvarmning) og aht overophedning (reducere køling, ventilation)!

58 BR15 kap.7: Energiforbrug 7.1 Generelt Stk. 2. Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele. (7.1, stk. 2). Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele. For vinduer og døre ses bort fra håndtag og låse. Der henvises desuden til kap. 4.5, stk. 2 om fugt og holdbarhed.

59 BR Fugt og holdbarhed Stk. 2 Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden. (4.5, stk. 2) Kondens på kolde indvendige overflader opstår sædvanligvis som følge af utilsigtet høj luftfugtighed, kombineret med utilstrækkelig ventilation og ringe luftbevægelse i områder med kolde overflader. Kolde indvendige overflader kan optræde ved konstruktive kuldebroer, ved klimaskærmspartier med lav isoleringsevne, ved utætheder i klimaskærmen, ved installationsgennemføringer, på vinduer, mm. Ved nybyggeri og renovering bør fugtbelastningen medtages i vurderingen af, om der er tilstrækkelig ventilation og luftbevægelse i alle rum. Ved valg af ventilationsstrategi, konstruktioner og bygningsdele bør der i projekterings-, udførelses- samt brugsfasen tages hensyn til den fugtproduktion, luftudskiftning og luftbevægelse, der er i bygningen, så forudsætningerne for et sundt indeklima skabes, så byggekomponenter og konstruktioner ikke nedbrydes.

60 BR15 Energitilskud E ref 7.6. Stk. 2 For vinduer og glasydervægge må energitilskuddet ikke være mindre end -17 kwh/m² pr. år. BR10:-33 Stk. 3 For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 0 kwh/m² pr. år. BR10:-10 (7.6, stk. 2-3) Beregning af energitilskuddet for vinduer og ovenlysvinduer sker på grundlag af bilag 6. Kravet gælder for et referencevindue på 1,23 m x 1,48 m forsynet med producentens standardrude. For et vindue udformet f.eks. som dannebrogsvindue eller forsynet medfriskluftsventil benyttes ligeledes kravet for referencevinduet, forudsat vinduet forsynes producentens standardrude.

61 Definition af U-værdi T=1 o 1 m 2 U=1,0 W/m 2 K 1W = Joule/sec U [W/m 2 K] U W/m2K U-værdi: den mængde energi=joule/sec(w) der passerer gennem konstruktionen pr sekund, pr m² ved en grad forskel (K = grad C)

62 Hvorfor gasfylde en EnergiRude? Gasfyldning reducerer varmetabet (tungere luft : mindre konvektion, cirkulation) Gml.termorude /3-del af varmetabet ved konvektion U: fra 2,9 til 2,7 EnergiRude (S3) /5-del af varmetabet ved konvektion U: fra 1,4 til 1,1

63 Vinduers U-værdi iht DS418 DS418: Lodret, 45gr, Vandret A: 2-lag. B: 3-lag Figur N.2. Ruder med 90 % Argonfyldning og lavemissionsbelægning på glasset med normal-emissivitet 0,20. Tolagsruden forudsættes at have en lavemissionsbelægning mod hulrummet, og trelagsruden forudsættes at have to lavemissionsbelægninger, en mod hvert hulrum. For tolagsglas med afstand over 20 mm og uden argonfyldning er Ug 0,25 W/m2 K højere. 63

64 Glastag Glastag VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar Indledning 2. Anvendelse 3. Konstruktioner 4. Glasdimensionering 5. Funktionsglas 6. Glasbeskrivelse 7. Brand

65 Glastag Revideret januar 2016 U-værdier er normalt oplyst for lodret monterede termoruder. I skråtstillede ruder medfører konvektionen en større energiafgivelse, og dermed en forringet isoleringsevne. DS 418 angiver nogle kurver for forventede Ug-værdier afhængig af lodret, 45 grader og vandret monterede ruder, men disse baserer sig på forældede belægningstyper (normal emissivitet på 0,20).

66 2-lag: Sollys (LT)/ Solenergi (g-værdi) % Lystransmittans (LT) Suncool Brillant 66 1,1/67/34 Optifloat Green 1,1/66/37 50 Optifloat Clear 2,6/82/76 Optifloat Green 2,6/68/47 -Suncool HP Clear 1,1/65/44 -Suncool HP Neutral 1,3/55/44 -Suncool Brillant 50 1,1/50/25 -Suncool HP Silver Optifloat 1,1/42/27 Grey 2,6/39/45 Optifloat Grey 1,1/38/35 Suncool Classic Grey 2,4/30/32 Suncool Classic Grey 1,1/28/26 LT reduceret ca 18-20% (ca1/5) g reduceret 24-27% 10 g-værdi % Solenergitransmittans

67 3-lag: Sollys (LT)/ Solenergi (g-værdi) 50 3-lag: LT reduceret 26-28% (mere end 1/4del) 2-lag: LT reduceret ca 18-20% (ca1/5del) 3-lag: g reduceret 32-35% 50 2-lag: g reduceret 24-27%

68 3-lags kombinationer Samme U-værdi: vælg frit mellem g-værdier Produktkode argon (Ar) U/LT/g S(3): energiglas, A: selvrengørende, w: jernfattigt 4S(3)-16Ar- 4-16Ar-S(3)4 A4 S(3)-16Ar- 4-16Ar-S(3)4 4wS(3)-16Ar-4w-16Ar-S(3)4w Solafskærmende-energiglas: 6C(70)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 A6C(70)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 0,6/72/51 0,6/67/46 0,6/74/53 0,6/62/38 0,6/59/35 6C(66)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 0,6/58/32 6Cs(50)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 0,6/44/24 6C(30)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 A6C(30)-15Ar-4-15Ar-S(3)6 0,6/27/16 0,6/25/15

69 Persienneruder??????? Energi udefra: Bølgelængde/type? Energi indefra: Bølgelængde/type? Persienner dur ikke med udv energiglas! Entreprisegrænse? (Kabling, styringsenhed) Kontrol: udførelses-, montagekontrol? Idriftsætning?

70 Energi - vinduer

71 GLAS kursus nov Bygningsreglementet Nyt BR15. BR krav til facader. Nye publikationer 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator 3. Funktioner og valg af glas: Indeklima og Energi 4. Glas-reklamationer: Opbevaring, håndtering, skader, brudmønstre 71