Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.



Relaterede dokumenter
DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne

Bilag 2: Interviewguide

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Refleksionskema Den dybere mening

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Dukketeater til juleprogram.

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

Ordstyrerens køreplan

Transskription af interview Jette

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Interview med drengene

Den vanskelige samtale

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Effektundersøgelse organisation #2

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Nej sagde Kaj. Forløb

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Denne dagbog tilhører Max

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Aldersfordeling. Indledning. Data

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

LUDOM ANI TAL OM DET

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

Øje for børnefællesskaber

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Cases og handlemuligheder

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

Transkript:

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt har spillet eller spiller pengespil. For de fleste er det en sjov og underholdende aktivitet, men for et mindretal medfører det problemer, som går alvorligt ud over deres dagligdag og skolegang. Vi ønsker, at rette fokus mod disse unge og de problemer som de kæmper med. Vi har i den forbindelse udarbejdet et undervisningsmateriale, som har det formål, at give eleverne og lærere på disse klassetrin et indblik i pengespil og de konsekvenser, som det kan medføre. Vi har udviklet et undervisningsmateriale, som har det sigte, at inddrage eleverne mest muligt. Samtidig har vi lavet det sådan, at det er færdigt og klart til brug, - således at lærerne blot skal downloade materialet, hvorefter de kan bruge det direkte i tema-orienteret undervisning. Det har været vigtigt for os, at undgå at være fordømmende eller moraliserende overfor pengespil, men mere agere guider i forhold til, at skabe en debat omkring pengespil, således at de unge kan forholde sig, som kritiske forbrugere til det stadigt voksende spillemarked. Undervisningsmaterialet er bygget op omkring 3 enheder, som hver især har en informationsdel og en inddragelsesdel. I den første del har underviseren rollen som den videns-personen, som stiller klassen nogle åbne spørgsmål om spil og derefter følger op på de svar, som måtte komme, med yderligere faktuelle oplysninger om pengespil. Det er væsentligt for forløbet af undervisningen, at eleverne får en basal viden om pengespil, således at de bliver i stand til, at tackle de dilemmaer, som de sidenhen bliver præsenteret for i undervisningen. I den anden del bliver eleverne delt op i grupper, hvor de skal håndtere nogle af de dilemmaer, som kan optræde i forbindelse med pengespil. Disse grupper skal bestå af elever, som skal fungere som hinandens sparringspartnere i forhold til nogle forudbestemte og definerede problemstillinger. I den tredje og sidste del skal eleverne udfylde et spørgeskema til eget brug, - men i en vis udstrækning få en afsluttende debat ud fra de spørgsmål, som er stillet i skemaet. Det kan især være brugbart, at finde ud af, om deres holdning til pengespil og deres egen ageren i forhold til det har ændret sig i løbet af undervisningen.

Indledende spørgsmål til eleverne. Introduktion til underviseren omkring de indledende spørgsmål til eleverne: Når man taler om pengespil, så er der mange myter og forestillinger knyttet til emnet. Vi er vant til at høre om vindere af store gevinster, - vi hører stort set aldrig om de mange tabere. Vi tænker ikke i de store sammenhænge, når vi tænker på pengespil og derfor har vi heller ikke noget overblik over omfanget af pengespil i samfundet. Men det kan være brugbart, at sætte pengespil i ind i en sammenhæng og i et perspektiv, som man kan forholde sig til, - både hvad angår, hvor mange penge, som der bliver spillet for, men også hvor stor udbredelse af pengespil egentlig er. Det som kendetegner en bevidst forbruger er, at man kan gennemskue det produkt, som man forbruger, både hvad angår indhold, værdi og kvalitet. Og dette er i særdeleshed gældende, når det drejer som om pengespil, og derfor er det også en væsentlig faktor, når man skal tale om unge og pengespil, at de er klar over hvad baggrunden og omfanget af pengespil er. Spørgsmålene er ment som et udgangspunkt for en debat om pengespil. Derfor er der også udformet nogle diskussionssvar fra læreren, som dels skal give eleverne viden, men også gøre debatten mere målrettet i forhold til, at få eleverne til at forhold sig til pengespil og dets udbredelse. Introduktion til eleverne omkring de indledende spørgsmål: I har meget forskellig viden om, hvad pengespil er. Derfor kunne det være spændende, at finde ud af, hvor meget I egentlig ved og hvad I tænker og tror om pengespil. Indledende spørgsmål Overskrift: Spørgsmål til eleverne om pengespil.

Hvad er spil? Diskussionssvar fra læreren: Spil er noget, som er kendetegnet ved, at når man først har flyttet sin brik, så kan man ikke tage den tilbage. Når man først har gjort sin indsats, så er den væk for evigt. Spil er fastlagt af regler, som ikke kan ændres, - modsat mange andre ting i livet, hvor man kan fortryde, undskylde, lave om, reparere osv. Hvor mange penge tror I der bliver spillet for i Danmark om året? Diskussionssvar fra læreren: der spilles for mellem 25 og 30 mia. kr. om året. Det er det samme som 8 millioner I-pads eller 6 millioner I-phones, Det vil sige, at hvis vi brugte pengene på telefoner, så ville alle danskere fra baby til olding kunne få 1 Iphone om året, hvert år, ganske gratis. Hvor mange hits tror I, at man får hvis man googler casino og poker på internettet? Diskussionssvar fra læreren: Svaret er 1.103.000.000, eller altså langt over en milliard. Hvis man derimod googler hunger in Africa, så får man 193.000.000, altså ca. en femtedel så mange informationer, som om spil. Hvad tænker I om det? Hvor mange forskellige former for pengespil kender I til? Diskussionssvar fra læreren: Der er næsten et uendeligt antal pengespil, men de mest kendte og populære er; poker, roulette, spillemaskiner, sportsbetting, - men man kan spille på næsten hvad som helst i dag. Man kan spille på, om det kommer til at sne juleaften, - om hvem der vinder X-faktor, og mange, mange andre ting. Hvor gammel tror I, at man skal være for at spille pengespil i Danmark? Diskussionssvar fra læreren: Man skal være 16 år for at spille oddset. Man skal være 18 år for at gå på kasino og spille pengespil på internettet, og for at spille på spillemaskiner i spillehaller. Modspillet et spil om dilemmaer og hvordan vi forholder os til dem.

Introduktion til underviseren om Modspillet : I dette spil er man 5 elever i en gruppe. Den ene elev præsenterer et dilemma for de andre i gruppen, som så skal forsøge, igennem dialog og refleksion, at give deres bud på, hvordan eleven skal gå videre med dette dilemma. Der vil være 5 dilemmaer, således at alle i gruppen får lov til at være den, som præsenterer et dilemma, og derved vil gruppen også bestå af skiftende problemløsende medlemmer, som skal arbejde sammen. I hvert dilemma vil der være en ekstra information, som eleven vil præsentere for gruppen, når de har fundet frem til den umiddelbare løsning på det oprindelige dilemma. Dette vil medføre, at dilemmaet vil udvikle sig og give det yderlige dybde. Den ekstra information vil således kunne få gruppen til, at overveje deres første løsningsforslag og få dem til at arbejde videre med forskellige former for råd og vejledning. Under afslutningen af hele spillet vil det være hensigtsmæssigt, at få grupperne til at dele deres bud med de andre grupper i et større forum, således at de får flere vinkler og løsningsforslag til det samme dilemma. Introduktion til eleverne om Modspillet : I dette spil gælder det om, at give forskellige løsninger på et dilemma, som I bliver præsenteret for af én i jeres gruppe. Et dilemma er en problematik, som ikke har nogen enkel eller fastlagt løsning. Det er tværtimod en problematik, som kræver, at man tænker i alternative løsningsmodeller og måske giver forskellige slags råd og vejledning, således at den som har problemet kan overveje forskellige måder at tackle sin situation på. Dilemma 1. Jeg har spillet på en fodboldkamp, som er blevet vist i fjernsynet. Jeg har allerede tabt 50 kr. Om lidt starter der en ny kamp og jeg har 50 kr. tilbage. Det er penge som jeg egentlig skulle bruge til en biotur med vennerne på fredag, men jeg tænker, at jeg måske kan låne pengene af Mathias, hvis det kniber, og jeg vil rigtig gerne vinde de tabte penge tilbage, og jeg er samtidig ret sikker på, at jeg ved, hvem som vinder den næste kamp, - hvad synes I, at jeg skal gøre? Ekstra information: Jeg har nu spillet de sidste 50 kr. og tabt dem. Jeg har en dårlig følelse og har lyst til at snakke med nogen om det, - for det samme er faktisk sket nogle gange for mig i den sidste tid, - altså at jeg har spillet for nogle penge som jeg ikke havde råd til. Men jeg tænker, at jeg måske bare kan ringe til Mathias og spørge om han kan låne mig nogle penge, han har jo altid rigeligt Hvad synes I jeg skal gøre?

Dilemma 2. Jeg er blevet inviteret over til nogle venner for at se en landskamp i fjernsynet. Da Jeg dukker op, så fortæller de mig, at de vil spille på kampen i en fælles pulje. Jeg har ikke taget nogle penge med, men får at vide, at jeg da bare kan låne pengene. Jeg ved, at jeg vil have svært ved at betale dem tilbage lige med det samme, hvis vi taber vores indsats, men jeg har heller ikke lyst til at være den, som er den kedelige type, som ikke er med til at spille på kampen. Hvad skal jeg gøre? Ekstra information: Jeg lånte pengene og vi tabte vores indsats. Jeg har det ret skidt og har lyst til at gå hjem, selvom de andre skal feste videre. Jeg er nervøs for, at de skal spørge mig om, hvornår jeg kan betale pengene tilbage, - hvad synes I jeg skal gøre? Dilemma 3. Jeg har fået en ny kæreste. Men en dag, da jeg kommer over til ham/hende på besøg, så fortæller Han/hun mig, at han/hun lige er i gang med at spille på nettet. Jeg sætter mig ned og prøver på, at følge med i spillet, men opgiver og begynder at se fjernsyn. Efter noget tid beder jeg ham/hun om, at stoppe med at spille, men han/hun bliver bare irriteret på mig og siger at han/hun ikke er færdig endnu. Jeg har lyst til at gå igen, men jeg er jo også glad for ham/hende, men jeg synes jo også, at det er okay, at han/hun stopper nu, hvor jeg er kommet. Hvad synes I jeg skal gøre? Ekstra information: Jeg opdager efter, at have kendt min nye kæreste et stykke tid, at han/hun ofte er på nettet og spille om penge, - og at han/hun bliver irriteret på dig, hvis jeg kommenterer det eller brokker mig over det. Jeg har lyst til at snakke om det, hvad synes I jeg skal gøre? Dilemma 4. Jeg har lagt mærke til, at en af mine venner spiller meget om penge på nettet. Når jeg spørger Ham/hende om det, så siger han/hun, at det bare er for tidsfordriv og fordi han/hun kan chatte samtidig med andre imens man spiller. Jeg synes, at han/hun bruger for meget tid på det, men han/hun siger bare, at jeg skal blande mig uden om, og at hvis vi skal være venner, så må jeg acceptere ham/hende, som han/hun er. Hvad synes I jeg skal gøre? Ekstra information: I noget tid har det været sådan, at hver gang jeg har foreslået, at vi skulle gå i biografen eller en tur i byen, så har min ven sagt, at han/hun ikke havde nogle penge. Jeg synes, at det var underligt, da jeg jo vidste, at han/hun spillede om penge på nettet, - så jeg spurgte om

han/hun ikke kunne bruge nogle af de penge på sjov og ballade i stedet for at spille for. Derefter blev vi meget uvenner og det er jeg ret ked af, for han/hun er virkelig en god ven. Jeg har tænkt på om jeg skal snakke med Hans/hendes forældre om det, hvad synes I? Dilemma 5. Jeg har lagt mærke til at én (Mikkel) i klassen er begyndt at pjække meget. Han har været meget væk på det seneste, og på vej hjem fra skole har jeg set ham stå i en spillehal flere gange. Jeg spurgte ham en dag, da han var i skole, om hvad han havde lavet i spillehallen dagen før. Først løj ham om, at han havde været der, men da jeg sagde, at jeg jo havde set ham, - så sagde han bare, at han bare havde været inde for at kigge. Jeg ved, at han har været lidt ked af det på det seneste, fordi hans mor og far er blevet skilt, men jeg synes, at det er svært, at snakke med ham om det. Hvad synes I, at jeg skal gøre? Ekstra information: Jeg sad i klassen en dag, da vores lærer spurgte om, om nogen af os vidste, hvor Mikkel var henne og hvorfor han ikke havde været i skole nogle dage. Jeg havde ikke lyst til at sige noget, fordi jeg ikke har lyst til at sladre, men jeg tænker også, at måske burde jeg fortælle nogen om det jeg ved. Hvad synes I jeg skal gøre? Spørgeskema. Introduktion til underviseren om det individuelle spørgeskema: Som afslutning på undervisningsmaterialet præsenteres eleverne for et spørgeskema, som de skal svare individuelt på. Et spørgeskema, som skal prøve at afdække hvordan de forholder sig til pengespil. Spørgeskemaet skal ikke bruges til skal tjene som et redskab til en debat om, hvorvidt nogle elever har fået et anderledes syn på pengespil igennem undervisningen. Derudover kan det give den enkelte elev et pejlemærke for, hvornår de ville reagere overfor en ven, som var begyndt at spille lidt for meget. Derfor er det også vigtigt, at eleverne beholder deres spørgeskemaer og kun taler om dem, i et større forum, hvis de har lyst til det. Pengespil er, også for de unge, et privat anliggende, - men noget af undervisningsprogrammet er lagt an på, at de begynder at opleve, at der er noget ved pengespil, som kan blive et anliggende, som andre kan blande sig i. Akkurat som med stoffer og alkohol.

Netop på grund af dette element, at pengespil kan række ud over den enkelte gør, at det kan være interessant, at afslutte undervisningen med en undersøgelse af, hvor den enkelte står i forhold til synet på sit eget og andres forbrug af pengespil. Introduktion til eleverne om det individuelle spørgeskema: I får nu udleveret et spørgeskema, som I skal udfylde hver især. I skal forsøge, at svare så ærligt som overhovedet muligt. Det er ikke et skema, som skal afleveres igen, men I kan bruge det til, at finde ud af hvordan I har det med pengespil og hvordan I ser på jeres venner når de spiller. Det kunne være spændende, hvis I vil mere til, at snakke lidt om spørgsmålene i skemaet, når I har svaret på det. Og måske kunne I vise det til jeres forældre og fortælle lidt om, hvad det er i har lært og fundet ud af i disse timer om pengespil. Spørgeskema. (til internt brug) Hvor mange gange vil du synes, at det er i orden at spille pengespil om måneden? 0 gange 1-3 gange 3-5 gange mere end 5 gange Hvis du skulle spille pengespil, hvor meget synes du så, at det er i orden at spille for? 10 kr. 10-30 kr. 30-50kr. 50-100kr. mere end 100 kr. Hvor mange kender du, på din egen alder, som spiller pengespil mere end én gang om måneden? Ingen 1-3 3-5 5-10 mere end 10

Hvor gammel synes du, at man skal være for at kunne få lov til at spille pengespil? 14 år 15 år 16 år 17 år over 18 år Hvor mange gange om måneden skal din bedste ven spille pengespil, før du ville blive bekymret? 0-3 gange 4-7 gange 8-10 gange over 10 gange Hvor mange penge skal din bedste ven spille pengespil for, Før du ville blive bekymret? 0-50 kr. 50-100 kr. 100-200 kr. over 200 kr. Synes du, at du har ændret holdning til pengespil i løbet af undervisningen? Overhovedet ikke. Ja, en smule. Ja, jeg tænker meget mere over det.