Beslutningsreferat af møde nr. 1-2014 i Kredsrådet for Midt- og Vestsjællands Politi mandag den 3. marts 2014 LEDELSESSEKRETARIATET Skovbogade 3 4000 Roskilde Den 28. marts 2014 Jour.nr.: 1200-10219-00001-14 Deltagere: Medlemmer af Kredsrådet: Politidirektør Anders Linnet Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune Borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune Borgmester Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune Borgmester Henrik Hvidesten, Ringsted Kommune Borgmester Pernille Beckmann, Greve Kommune Borgmester Flemming Christensen, Køge Kommune Borgmester Thomas Adelskov, Odsherred Kommune Borgmester Mogens Haugaard Nielsen, Stevns Kommune Øvrige deltagere: Viceborgmester Poul Andersen, Roskilde Kommune Direktør, Mogens Pejtersen, Køge Kommune Ph.d. studerende Andreas Hagedorn Krogh, Roskilde Universitetscenter Chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen, Midt- og Vestsjællands Politi Stabschef Niels Henrik Larsen, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Svend Foldager, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Henrik Mikkelsen, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Jens Børsting, Midt- og Vestsjællands Politi Sekretariatschef Susanne Bæk Nielsen, Midt- og Vestsjællands Politi Specialkonsulent Alice Muus Thorkilsen, Midt- og Vestsjællands Politi (referent) Afbud: Borgmester Joy Mogensen, Roskilde Kommune Dagsorden: 1. Velkomst. 2. Godkendelse af referatet af kredsrådsmøde nr. 4/2013. 3. Oplæg fra ph.d. studerende Andreas Hagedorn Krogh om forskningsprojekt om lokalrådene. 4. Orientering fra Midt- og Vestsjællands Politi. 5. Orientering fra kommunerne. 6. Orientering om Midt- og Vestsjællands Politis Strategi 2014 7. Orientering om Midt- og Vestsjællands Politis resultater i 2013 1
8. Drøftelse af forslag til ny proces med inddragelse af ideer fra lokalrådene i udarbejdelse af samarbejdsplanen. 9. Drøftelse af proces for kommende kriminalpræventiv strategi overfor børn og unge 2016-2018. 10. Orientering om bandesituationen og -indsatsen i Midt- og Vestsjællands politikreds. 11. Eventuelt. Ad pkt. 1: Velkomst Anders Linnet bød velkommen, herunder særligt til Henrik Hvidesten, Pernille Beckmann, Flemming Christensen og Mogens Haugaard Nielsen, der alle er nye borgmestre i kredsrådet. Anders Linnet rettede derudover en særlig velkomst til viceborgmester Poul Andersen, der i dagens anledning var suppleant for Joy Mogensen. Anders Linnet bød også velkommen til Andreas Hagedorn Krogh, der er ph.d. studerende ved Roskilde Universitetscenter, og som var inviteret til at overvære mødet i forbindelse med sit forskningsprojekt om lokalråd, som han ville holde et oplæg om under punkt 3. Til sidst bød Anders Linnet velkommen til politiinspektør Henrik Mikkelsen, der er tilbage som leder af lokalpolitiet i Midt- og Vestsjællands Politi efter sin udstationering i Grønland, samt til sekretariatschef Susanne Bæk Nielsen, der tidligere har været i Københavns Vestegns Politi, og som erstatter Jesper Kofoed. Anders Linnet opfordrede derudover borgmestrene til at pege på en næstformand til kredsrådet i forlængelse af kommunalvalget. Niels Hörup foreslog, at Joy Mogensen fortsætter som næstformand. Dette forslag blev bakket op af de øvrige borgmestre i kredsrådet. Poul Andersen tilkendegav, at Joy Mogensen gerne vil fortsætte som næstformand. Ad pkt. 2: Godkendelse af referat af kredsrådsmøde nr. 4/2013 Referatet blev godkendt. Sten Skovgaard Larsen bemærkede til referatets punkt 4, at politikredsen er i gang med at udarbejde et dokument til kommunerne om erfaringerne fra stormen Bodil. Dokumentet skal indeholde læringspointer om, hvordan politi og kommuner fremover bedst håndterer sådanne hændelser. Ad pkt. 3: Oplæg fra ph.d. studerende Andreas Hagedorn Krogh om forskningsprojekt om lokalrådene. Andreas Hagedorn Krogh indledte med at fortælle, at forskningsprojektet om lokalrådene er treårigt og blev sat i gang 1. januar 2013. Projektet er i fællesskab finansieret af Roskilde Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet og de tre deltagende kommuner, Kalundborg, Greve og Roskilde. Projektet har som ambition at bidrage både med nogle generelle konklusioner om, hvordan lokalrådenes udviklingspotentialer kan realiseres og med nogle specifikke anbefalinger til arbejdet i de tre deltagende lokalråd. Baggrunden for projektet er, at der både i forskningsverdenen og i den offentlige sektor er et stigende fokus på nødvendigheden af at samarbejde på tværs af sektorer. Dette kommer bl.a. til udtryk i offentlige/private partnerskaber, i netværkssamarbejder og andre samarbejder, hvor offentlige og private parter bidrager til at 2
løse problemstillinger, der har relevans for begge parter. Lokalrådene er et interessant tiltag i den sammenhæng. Det tværsektorielle samarbejde i lokalrådene kan være svaret på forskellige tendenser i samfundet. For det første et svar på politiske og faglige ambitioner om at tilrettelægge helhedsorienterede indsatser. Disse helhedsorienterede indsatser fordrer samarbejde mellem flere aktører. For det andet et svar på, at de problemer, der skal løses, i stigende grad er komplekse problemstillinger, der er svære at definere, og som kræver, at man mobiliserer viden og andre ressourcer udenfor det offentlige for at kunne løse dem. Bandekriminalitet er et eksempel på en sådan kompleks problemstilling. For det tredje et svar på krydspresset mellem borgernes stigende forventninger til det offentlige på den ene side og de knappe ressourcer til at løfte de offentlige opgaver på den anden side. Andreas Hagedorn Krogh fortalte videre, at han har identificeret en række udfordringer i lokalrådsarbejdet, der forhindrer lokalrådene i at indfri det potentiale, der ligger i det tværsektorielle samarbejde. Han fremhævede tre udfordringer. For det første er det uklart for deltagerne, hvad formålet er med lokalrådene. For det andet er det uklart for deltagerne, hvorfor de skal engagere sig i samarbejdet og i en fælles indsats på området. For det tredje lægger formen på møderne ikke altid op til et optimalt udbytte af samarbejdet i rådene. Derfor er det planen, at der efter sommerferien skal afholdes et visionsseminar og foretages nogle designeksperimenter i de tre lokalråd, der skal adressere de nævnte udfordringer med henblik på i højere grad at indfri lokalrådenes potentialer. Eksperimenterne skal danne baggrund for at anbefale forskellige tiltag, der kan højne udbyttet af samarbejdet i lokalrådene i de tre kommuner, i politikredsen og på landsplan. Mogens Pejtersen bemærkede, at det ville være interessant, hvis projektet også forholdt sig til snitfladerne mellem lokalrådene og banderådene. Ad pkt. 4: Orientering fra Midt- og Vestsjællands Politi Sten Skovgaard Larsen orienterede om, at den nye organisation i politikredsen som følge af lederreformen er faldet på plads og træder i kraft 1. april 2014. Sten Skovgaard Larsen orienterede om, at politiet nu har modtaget supplerende materiale fra de spørgeskemaer, der blev anvendt i forbindelse med Politiets Tryghedsindeks, der bl.a. viser hvor trygge borgerne er i de udsatte boligområder. Det supplerende materiale omhandlede alene Askerød, Karlemosen og Ellemarken og havde fokus på bl.a. politidækningen, videoovervågning og belysning. Politiet vil orientere de berørte kommuner nærmere om dette. Derudover ser politikredsen nærmere på, hvad man kan gøre for, at borgerne oplever, at politiet kommer, når borgerne kontakter dem. Her viste Tryghedsindekset nemlig, at borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds havde mindre tillid til, at politiet kommer end i andre politikredse. Sten Skovgaard Larsen orienterede i forlængelse heraf om, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har offentliggjort en ny liste over udsatte boligområder. De tre særligt udsatte boligområder i Køge og Greve kommune, som politikredsen har ydet en særlig politimæssig indsats overfor, fremgår ikke længere af denne liste. Det gør til gengæld tre andre områder i henholdsvis Roskilde og Holbæk kommune. Listen bliver dog udarbejdet ud fra en række andre kriterier end kriminalitet, og efter en drøftelse med kommunerne er det vurderingen, at der ikke er behov for en særlig politimæssig indsats i de nye områder. Den særlige politimæssige indsats fortsætter til gengæld i de tre områder, der nu er taget af listen. 3
Svend Foldager orienterede om erfaringerne med overgrebspakken. Det ser foreløbig ud til, at der kommer det samme antal videoafhøringer i 2014 som i 2013, hvor antallet af sager steg med 50 % i forhold til året før. Politiet modtager en del henvendelser fra kommunerne om rådgivning og visitation af sager, og der er stor forskel på antallet af henvendelser fra kommune til kommune. En kommune har rettet henvendelse 27 gange, mens en anden blot har henvendt sig en enkelt gang. Politiet vil gerne i dialog med kommunerne om disse sager, da de ofte er meget vanskelige, og kommunerne opfordres derfor til at rette henvendelse. I nogle kommuner er der tvivl om, hvem man skal henvende sig til i forbindelse med en sag. Politiet er således flere gange blevet kontaktet direkte af institutionsledere, der egentlig skulle gå gennem deres egen forvaltning, for at sagerne kommer til politiet ad de rigtige kanaler. Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne tilbyde at deltage på fællesmøder eller lignende i kommunerne for at gennemgå, hvordan politi og kommuner bedst muligt gennemfører og samarbejder om disse sager. Svend Foldager orienterede om, at børnehuset i Næstved er kommet godt i gang efter lidt opstartsvanskeligheder, hvor udstyret ikke fungerede optimalt. En del af politikredsens sager kommer fra den nordlige del af kredsen, hvilket betyder at en række børn skal køre langt for at komme til børnehuset i Næstved. Politikredsen er derfor fortsat interesserede i at få et satellithus i Roskilde. På Anders Linnets spørgsmål svarede Niels Hörup, at der ikke var nyt om satellitten. Spørgsmålet er senest blevet drøftet på et kommunekontaktrådsmøde i oktober, og der er ikke planer om at tage emnet op igen foreløbig. Ad pkt. 5: Orientering fra kommunerne Thomas Adelskov forespurgte, om det var muligt på kredsrådsmøderne at få forelagt en kriminalitetsstatistik for hver kommune med henblik på at diskutere kriminalitetsudviklingen og mulige tiltag. Niels Hörup tilføjede, at statistikken kunne tage udgangspunkt i målsætningerne fra resultatkontrakten. Sten Skovgaard Larsen tilkendegav, at der ikke var noget til hinder for, at politiet præsenterede statistik for de enkelte kommuner, men at borgmestrene skulle være opmærksomme på, at det indebar en risiko for, at kredsrådet brugte møderne på at diskutere enkeltkommuners problemer. Politiet vil til næste møde komme med et forslag til en kriminalitetsstatistik, der er hensigtsmæssig i kredsrådssammenhæng. Mette Touborg roste politiet for håndteringen af en episode i Hvalsø, hvor der var risiko for eksplosion ved en bank. Mogens Haugaard Nielsen orienterede om, at det sendte et godt signal, at der nu sidder to medarbejdere fra politiet under samme tag som kommunens medarbejdere i Stevns kommune. Martin Damm spurgte, om det tiltagende antal røverier i supermarkeder i Kalundborg var en generel tendens eller et lokalt problem i Kalundborg. Sten Skovgaard Larsen bemærkede, at politiet er opmærksom på, at det var et generelt stigende problem, som bl.a. hang sammen med de udvidede åbningstider og brugen af yngre medarbejdere. Flemming Christensen takkede politikredsens ledelse for besøg og inviterede desuden til også at deltage på et møde i det nye byråd. Kommunen vil derudover gerne samarbejde med politiet om overvågning på togstationen, og vil også gerne fortsat samarbejde om de to særligt udsatte boligområder i Køge. I relation til 4
bandeproblematikkerne har Køge kommune nedsat et bandeudvalg med politisk udpegede medlemmer, som kommunen er spændt på at se udbyttet af. Pernille Beckmann takkede for politiets deltagelse på et møde med grundejerforeningerne, hvor et af budskaberne var at ændre den negative kommunikation om Askerød. Dette budskab var kommet godt igennem ikke mindst takket været politiets indsats. Anders Linnet bemærkede, at politikredsen gerne deltager på byrådsmøder, økonomimøder og andet, ligesom politikredsens ledelse plejer at mødes med de nye borgmestre forud for det første kredsrådsmøde. Ad pkt. 6: Orientering om Midt- og Vestsjællands Politis Strategi 2014 Sten Skovgaard Larsen orienterede om strategien for Midt- og Vestsjællands Politi, hvor politikredsen bl.a. fortsætter med at sætte ind overfor tyveri fra borger som et lokalt mål. Politikredsen har oplevet en stigning på dette område, som bl.a. skyldes omrejsende kriminelle, og politiet er bevidste om, at det er et område, der kræver særlig opmærksomhed. Svend Foldager tilføjede, at politikredsen har lavet en nærmere analyse af tyveriernes karakter, der viser, at antallet af tyverier topper i perioden omkring sommerferien, at hovedparten af tyverierne finder sted på stationer og i indkøbscentre, samt at det primært er unge mennesker, der bliver bestjålet for iphones, ipads og lignende. Med udgangspunkt i analysen vil politiet målrette indsatsen for at mindske tyveri fra borger. Pernille Beckmann bemærkede, at Greve kommune er interesseret i at få information om, hvad der karakteriserer tyverierne, så kommunen kan samarbejde med politiet om at forebygge tyverierne. Sten Skovgaard Larsen orienterede om, at politiet igen i år sætter særligt ind overfor færdselsforseelser med det formål at få reduceret antallet af færdselsdrab. Midt- og Vestsjællands Politi har i den sammenhæng foretaget en færdselsanalyse for at lokalisere politikredsens særlige færdselsproblematikker. Heraf fremgår det bl.a., at der i tre af politikredsens kommuner er en høj forekomst af spiritus- og narkotikakørsel, og derfor har politikredsen som et lokalt mål at sætte ind overfor dette problem. Thomas Adelskov tilsluttede sig beslutningen om, at der skal sættes ind på dette område, og tilføjede, at lokalrådet også har fokus på at forebygge spiritus- og narkotikakørsel. Dog var selve formuleringen af målet i strategien om, at antallet af sigtelser skal stige med mindst 2 %, uheldig, idet formålet med indsatsen jo var at reducere antallet af overtrædelser. Martin Damm supplerede, at det måske var mere hensigtsmæssigt at måle på antallet af kontroller. Niels Henrik Larsen bemærkede, at politiet ligesom andre offentlige institutioner arbejder med at forfine mål- og resulatstyringen i retning af at bruge flere effektmål. Problemet med effektmål er dog, at de kan være vanskelige at forbinde direkte med den indsats, der er udført. Når man vælger et mål som stigning i sigtelser, udtrykker det derfor et ønske om at finde et brugbart og relevant mål, der illustrerer politiets indsats. Derudover bygger målet på en antagelse om, at flere kontroller fører til flere sigtelser som i sidste ende bidrager til færre trafikuheld. Jens Børsting supplerede, at målet også udtrykker, at kontrollerne skal være mere målrettede, hvilket bl.a. er muligt, fordi politiet har investeret i bedre udstyr til at kontrollere spiritus- og narkotikakørsel. Dermed kan et øget målrettet kontroltryk indledningsvist resultere i flere sigtelser, som på sigt vil medføre færre overtrædelser og færre trafikuheld. 5
Sten Skovgaard Larsen orienterede om, at politikredsen fortsætter sin indsats mod indbrud. Her har det vist sig, at særligt henvendelser fra borgere og kommunale medarbejdere om mistænksomme forhold samt forebyggende tiltag som nabohjælp spiller en væsentlig rolle, når indbrudskriminalitet skal forebygges og bekæmpes. Bl.a. er en række af politiets anholdelser sket på baggrund af henvendelser fra borgere eller kommunalt ansatte. Thomas Adelskov bemærkede, at strategien kun omhandler indbrud i beboelse og ikke nævner indbrud i sommerhuse, som er det væsentligste i Odsherred kommune og til stor gene for kommunens sommerhusejere. Sten Skovgaard Larsen bemærkede, at målet mod indbrud ikke kun gælder Midt- og Vestsjællands Politi og derfor er formuleret bredt, men at politikredsens indsats retter sig mod både beboelse og sommerhuse, hvilket også kommer til udtryk i samarbejdsplanen. Pernille Beckmann opfordrede politiet til at genoptage oplysningskampagnen rettet mod kommunale ansatte fra fx Vej og Park om, at de skal henvende sig til politiet, hvis de observerer mistænksom adfærd, biler eller personer. Sten Skovgaard Larsen opfordrede i forlængelse heraf til, at medarbejderne i kommunerne henvender sig til politiet med information om unges brug og salg af narko, hvis de sidder inde med viden på området. Indsatsområdet er en del af samarbejdsplanen, som også indgår i strategien. Svend Foldager orienterede om, at målet på bandeområdet er, at 300 rocker-bandemedlemmer på landsplan skal være fængslet. Indsatsen på rocker-bandeområdet er dog også rettet mod at få flere medlemmer til at forlade miljøet. Dette er dog en kompleks problemstilling, hvis løsning ikke kun beror på politiets indsats. Ad pkt. 7: Orientering om Midt- og Vestsjællands Politis resultater i 2013 Sten Skovgaard Larsen præsenterede politikredsens resultater fra 2013. Midt- og Vestsjællands Politi har klaret det godt, bortset fra på enkelte områder såsom tyveri fra borger. Politikredsen nåede heller ikke i mål med antallet af sigtelser for ulovlig knallertkørsel. Til gengæld har der i år kun været 4 tilskadekomne knallertkørere i forhold til 14 tilskadekomne knallertførere, da indsatsen i sin tid blev sat i gang. Derudover har politiet modtaget færre henvendelser om utryghedsskabende knallertkørsel, ligesom der også er færre nye registreringer af knallerter. Af andre resultater kan det nævnes, at politikredsen har fået nedbragt sine sagsbunker og har reduceret i sagbehandlingstiden i straffesagerne. Ad pkt. 8: Drøftelse af forslag til ny proces med inddragelse af ideer fra lokalrådene i udarbejdelse af samarbejdsplanen Alice Muus Thorkilsen orienterede om, at politikredsen i forlængelse af forskningsprojektet om lokalrådene har drøftet muligheden for at få lokalrådene til at bidrage med at identificere de indsatsområder i samarbejdsplanen, som lokalrådene skal arbejde med. Formålet skulle være at sikre, at indsatsområderne adresserer de problemstillinger, der er relevante i de enkelte lokalområder og dermed øge lokalrådenes interesse i at bidrage til løsninger på disse problemstillinger. Henrik Mikkelsen tilføjede, at planen er, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med forskellige repræsentanter fra lokalrådene. Arbejdsgruppen skal i første omgang tage stilling til, om det er en god idé at 6
inddrage lokalrådene i at identificere indsatsområder. Hvis der er tilslutning til ideen, skal arbejdsgruppen komme med forslag til 2-3 modeller for, hvordan lokalrådene kan inddrages i at identificere relevante indsatsområder. Kontaktudvalget og formanden for kredsrådet skal efterfølgende godkende den model, der skal anvendes. Martin Damm bemærkede, at der er en risiko for, at det bliver uklart, hvem der har ansvaret for at udpege indsatsområderne, hvis både lokalrådene og kredsrådet skal bidrage med input. Derudover kan man risikere, at indsatsområderne bliver snævert lokale og ikke som i dag, hvor kredsrådet sigter mod at udvælge indsatsområder, der er relevante for samtlige kommuner på baggrund af input fra egen kommune. Thomas Adelskov tilkendegav, at han fandt det positivt, at de folk, der har ansvaret for at samarbejde om indsatsområderne, skal komme med input til, hvad der er relevant at samarbejde om. Hvis det medfører, at der kommer langt flere forslag til indsatsområder end tidligere, må det tilskrives en interesse for samarbejdet, hvilket er positivt. Anders Linnet bemærkede, at tanken var, at lokalrådene skulle bidrage med at generere en række ideer og inspiration, men at det fortsat er kredsrådet, der i sidste ende beslutter, hvilke indsatsområder samarbejdsplanen skal indeholde. Martin Damm bemærkede, at det i så fald var vigtigt at gøre processen og ansvarsfordelingen mellem lokalråd og kredsråd helt klar for parterne. Niels Hörup tilføjede, at der ikke var noget til hinder for at inddrage ideer fra lokalrådene, men at det var vigtigt, at kontaktudvalg og kredsråd havde indflydelse på valget af indsatsområder. Niels Hörup foreslog videre, at inddragelsen af lokalrådene kunne gennemføres som et forsøg, som man efterfølgende kunne tage stilling til, om skulle forsætte. Pernille Beckmann og Mette Touborg bakkede op om ideen i lyset af, at kredsrådet fortsat har den endelige beslutningskompetence. Anders Linnet konkluderede, at politikredsen sætter arbejdet i gang, og understregede, at det er væsentligt at definere rammerne for den indflydelse, som lokalrådene kan få klart, så forventningerne er afstemte fra start. Ad pkt. 9: Drøftelse af proces for kommende kriminalpræventiv strategi overfor børn og unge 2016-2018 Henrik Mikkelsen orienterede om, at politikredsen ønsker at nedsætte en arbejdsgruppe med forebyggelsesmedarbejdere fra kommunerne med det formål at udarbejde en fælles strategi for indsatsen på børneområdet for 2016-2018. Planen er, at strategien skal indgå i kommunernes budgetproces, og derfor skal strategien godkendes på 2. kredsrådsmøde i 2015. Forud for dette vil arbejdsgruppen præsentere et udkast på 4. kredsrådsmøde i 2014. Thomas Adelskov bemærkede, at det ville være en fordel, hvis byrådene kunne nå at blive inddraget og give deres opbakning til strategien, før kredsrådet godkender den. Søren Kjærsgaard foreslog, at arbejdsgruppen et par måneder forud for kredsrådsmødet sender udkastet til strategien til borgmestrene, så de kunne nå at forelægge den for byrådet inden kredsrådsmødet. Henrik Mikkelsen tilkendegav, at byrådet vil blive tænkt ind i planen. 7
Der var opbakning til at sætte arbejdet med strategien i gang. Ad pkt. 10: Orientering om bandesituationen og -indsatsen i Midt- og Vestsjællands politikreds Svend Foldager orienterede om, at der pt. er ro på bandeområdet i Midt- og Vestsjællands politikreds, men at der er bandeuroligheder i andre politikredse. Bl.a. har nogle af grupperingerne opdelt sig i undergrupperinger, som bekæmper hinanden, når de mødes. En række af disse undergrupperinger optages pt. i den nye gruppering Satudarah. Ad pkt. 10: Eventuelt. Der var ingen bemærkninger til dette punkt. Anders Linnet Formand Joy Mogensen næstformand 8