Krasnograd maj 1942 Krigsspil fra den russiske forårsoffensiv ved Kharkov Russisk Grundlag
1. Baggrund. I foråret 1942 var optimismen udbredt på begge sider af Østfronten. Stalin og de øverste militære ledere var berusede af den vellykkede russiske modoffensiv i vinteren 41-42 og mente, at tyskerne var presset til det yderste. STAVKAEN planlagde derfor en stor forårsoffensiv med befrielsen af Kharkov som første mål, samtidig med at man udbyggede et stærkt forsvar i dybden omkring Moskva, hvor Stalin regnede med at tyskerne ville angribe. Tyskerne og deres forbundsfæller havde på deres side genvundet selvtilliden efter krisen i vintermånederne. Det mildere vejr havde lettet forsyningssituationen. Enhederne havde fået forstærkninger og bedre materiel. Og tyskerne planlagde den store offensiv mod Syd og oliefelterne i Kaukasus, Fall Blau. Russerne slog til først med en knibtangsmanøvre. Deres plan var at benytte et fremskudt frontafsnit ved Barvenkovo vest for Donets floden og syd for Kharkov som springbræt for den sydlige klo i knibtangen, medens den nordlige klo skulle trænge frem fra området omkring Volchansk og Stary Saltov. Knibtangen skulle lukkes vest for Kharkov, således at den store tyske troppekoncentration omkring byen kunne omringes og nedkæmpes. Den nordlige angrebsstyrke bestod af 3 arméer (21., 28. og 38.), medens den sydlige bestod af den 6. armé og armégruppe Bobkin. I alt bestod angrebsstyrken af mere end 32 infanteridivisioner, 9 kavaleridivisioner støttet af ca. 1000 kampvogne. De tyske styrker, som skulle møde denne store styrke bestod først af fremmest af v. Paulus 6. armé, som var midt i forberedelsen af sin rolle i den store Fall Blau offensiv. Det russiske angreb overraskede i første omgang tyskerne, som flere steder blev tvunget tilbage. Mest fremgang havde russerne på det sydlige frontafsnit, hvor det lykkedes armégruppe Bobkin s 2 infanteridivisioner at bryde igennem den tyske 454. sikkerhedsdivisions forsvarslinie. Generalmajor Bobkin øjnede straks chancen og sendte sit 6. kavalerikorps igennem åbningen. Korpset nåede hurtigt ca. 50 km. frem med det vigtige jernbaneknudepunkt Krasnograd som mål. 6. kavalerikorps var en berømt enhed, som under første verdenskrig havde haft den finske marskal Mannerheim som chef. Under den russiske borgerkrig kæmpede korpset i den røde hær under Budenny og det havde i 1937-38 den senere marskal Zhukov som chef. Spillet starter, da korpset i fuld fart fortsætter fremrykningen mod Krasnograd d. 13. maj om morgenen. I et desperat forsøg på at stabilisere fronten og beskytte Krasnograd, samt den vigtige jernbanelinie øst for byen kastede det tyske VIII korps sine sidste reserver ind for at standse det russiske kavaleri. Den overordnede strategiske situation fremgår af bilag 1. 2
2. Opgave De tyske og fascistiske tropper er på flugt. 6. Kavalerikorps skal fortsætte sin fremrykning med størst mulig fart og befri Krasnograd samt afbryde de tyske forsyningslinier via jernbanelinien øst for byen. Fjenden vil gøre alt for at forsvare sine forsyningslinier, men forventes kun at kunne sætte svage og spredte enheder ind i forsvaret i hastigt improviserede stillinger. Kortskitse over området er vedlagt (bilag 2). Korpset rykker ind på bordet ind i træk 1 hvor som helst nord for højde 87.3. 3. Styrker Kavalerikorpsets styrker fremgår af vedlagte styrkeliste (bilag 3). Det bemærkes, at de russiske tropper på dette tidspunkt havde meget svært ved at påkalde indirekte ild. Alle bataljonsvåben betragtes derfor som regimentets våben og kan kun påkaldes af chefer og kommandodelinger. Deres ringe uddannelse og kommunikationsudstyr gør, at de påkalder med terningslag 5 eller derunder. Artilleribataljonens pjecer kan kun påkaldes af dens egen chef med terningslag 4 eller derunder. Det anbefales derfor, at russiske kanoner ligesom i virkeligheden i høj grad bruges til direkte skydning. Våbentabel er vedlagt som bilag 4. 4. Vejr Vejret er klart og tørt. 3
4 Bilag 1
Bilag 2 Kort over operationsområdet ved Krasnograd 5
Russisk styrkeliste Bilag 3 6. Kavalerikorps (Kampvant, Moral 8) Chef Generalmajor Noskov, bereden Bereden Artilleribataljon (Regulært, Moral 7) Afdelingschef: A14 100 Chef bereden 101 Ammunitionskærre ½ 1 Batteri: 102 76 mm kanon med besætning (db) R R (R = Røg) 103 Forstilling 2 Batteri: 104 122 mm haubits med besætning (db) R 105 Lastvogn, middeltung Marine Bataljon (kampvant, Moral 8) Bataljonschef: Chef Stabskompagni: Kommandodeling, infanteri Panserværnsgeværdeling 1 Kompagni: 2 Kompagni: 3 Kompagni: MG Kompagni: MG deling MG deling Morter Kompagni: 82 mm morterdeling R R 6
Kosakregiment (Kampvant, Moral 8) Regimentschef: 1 Oberst Pliev, bereden Stab og stabseskadron: 2 Kommandodeling, rytteri 4 Patruljedeling, rytteri (Opklaring/egen kommando) 5 (Ekstra brikker, såfremt patruljedelingen opdeles i patruljer) 7 Ingeniørdeling, bereden Skytseskadron 8 Chef, bereden 9 76 mm infanterikanon med besætning (db) R R (R = Røg) 10 Forstilling Panserværnseskadron: 11 45 mm panserværnskanon med besætning 12 Forstilling 13 Panserværnsdeling, bereden 14 Panserværnsdeling, bereden Mortereskadron: 15 82 mm morter med besætning (db), bereden R R 16 82 mm morter med besætning (db), bereden R R Maskingeværeskadron: 17 Maskingeværdeling, middeltung, bereden 18 Maskingeværdeling, middeltung, Tachanka 1. Eskadron: 20 Rytterdeling 21 Rytterdeling 2. Eskadron: 22 Rytterdeling 23 Rytterdeling 3. Eskadron: 24 Rytterdeling 25 Rytterdeling 4. Eskadron: 26 Rytterdeling 27 Rytterdeling 7
Mekaniseret Regiment (Regulær, moral 7 ) Chef Bren Carrier Stabsvogn, radio Panserbataljon (Regulære, moral 7) Bataljonschef: T-26, chef 1 Eskadron: BT-7 BT-7 2 Eskadron: BT-7A R BT-7 3. Eskadron: OT-133 OT-133 Maskinpistolkompagni, maskinpistol, maskinpistol 8
Mekaniseret Bataljon (Regulære, Moral 7) Bataljonschef: Chef Bren Carrier Stabskompagni: Ingeniør deling Let lastvogn MG deling Let lastvogn Motoriseret Kompagni Kommandodeling Infanteri Let lastvogn Let lastvogn Panservognseskadron Kommando BA-10 BA-10 76 mm. Infanterikanon R R Let lastvogn 9
Russisk Våbentabel Bilag 4 Kampvogne og trukne våben Køretøj/Våben Klasse Marchhastighed (vej/terræn) HE: Brisant ammunition AP: Panserbrydende ammunition LT: Lille tårn (skudhastighed er reguleret) TINF: Tungt infanterivåben Pansring (front/flanke) Grundbeholdning Skudhastighed Ammunitionstype T: Tårngevær TB: Tårngevær, bagudrettet P-3: Fradrag ved skydning mod personel Afstand (skudvidde : gennembrudsfaktor) Sandsynlighed for træfning 7 5 3 1 OT-130 (LT) III 100/60 3/1 3 1 Flamme 12:X -- -- -- -- -- -- BA-10 (LT)B:mg, T:mg BT-7 (LT) TR: mg B:mg 45 mm panserværnskanon III IV -- 175/75 250/125 -- 1/1 2/1 -- 14 15 -- 76 mm kanon I -- -- 10 2 AP HE 2 2 3 Nær Mellem Lang Fjern Fradrag (ved skydning mod personel) Skudvidde (indirekte skydning) Brisantvirkning (virkningsområde/ træfsandsynlighed) AP/HE 25: -1 50:-2 75:-3 -- P-3 -- -- 25:4 25: -3 38:3 38:-3 62:2 62:-3 100:1 100:-3 -- 450 3 cm/ 4 BT-7 A (LT) TR:mg B:mg IV 250/125 2/1 10 1 HE 12: -3 25:-3 50:-3 75:-3 -- -- 3 cm/4 76 mm infanterikanon I - -- 10 2 450 82 mm morter (TINF) -- -- -- 10 2 HE -- -- -- -- -- 135 3 cm/4 122 mm haubits II -- -- 5 1 HE 25:2 38:2 62:2 100:2 -- -- 6 cm/6 Andre enheder Håndvåben og tunge infanterivåben Enhed Klasse Marchhastighed (vej/terræn) Lastekapacitet og trækkapacitet Pansring (front/flanke) Type SA: Håndvåbenammunition BK: Brikkontakt MMG: Middeltungt maskingevær TINF: Tungt infanterivåben LVMG: Luftværnsmaskingevær Skudhastighed (BK/ej BK) Ammunitionstype Afstand (skudvidde: gennembrudsfaktor) Sandsynlighed for træfning 7 5 3 1 Nær Mellem Lang Fjern Forstilling II 38/25 --/II -- Infanteri og ingeniører 1 SA BK 12 25 38 Motorcykel I 275/112 I/-- -- Rytteri, afsiddet 1 SA BK 12 25 38 Rytteri, opsiddet 50/50 -- -- Rytteri, opsiddet 1 SA BK -- -- -- Lastvogn, middeltung III 175/38 --/III -- Andet personel 1 SA -- BK 12 25 Bren Carrier II 150/75 I/II 1/1o Panserværnsgevær 1 SAAP 12:-2 25:-3 50:-4 -- Forsyningskærre II 38/12 2/ -- MG (køretøj) 1 SA -- 12 25 50 Middeltungt maskingevær (TINF) 1/2 SA BK 25 50 75 Maskinpistol 2 SA BK 12 -- -- 10
Krasnograd Maj 1942 Krigsspil fra den russiske forårsoffensiv ved Kharkov Italiensk Grundlag
1. Baggrund. I foråret 1942 var optimismen udbredt på begge sider af Østfronten. Stalin og de øverste militære ledere var berusede af den vellykkede russiske modoffensiv i vinteren 41-42 og mente, at tyskerne var presset til det yderste. STAVKAEN planlagde derfor en stor forårsoffensiv med befrielsen af Kharkov som første mål, samtidig med at man udbyggede et stærkt forsvar i dybden omkring Moskva, hvor Stalin regnede med at tyskerne ville angribe. Tyskerne og deres forbundsfæller havde på deres side genvundet selvtilliden efter krisen i vintermånederne. Det mildere vejr havde lettet forsyningssituationen. Enhederne havde fået forstærkninger og bedre materiel. Og tyskerne planlagde den store offensiv mod Syd og oliefelterne i Kaukasus, Fall Blau. Russerne slog til først med en knibtangsmanøvre. Deres plan var at benytte et fremskudt frontafsnit ved Barvenkovo vest for Donets floden og syd for Kharkov som springbræt for den sydlige klo i knibtangen, medens den nordlige klo skulle trænge frem fra området omkring Volchansk og Stary Saltov. Knibtangen skulle lukkes vest for Kharkov, således at den store tyske troppekoncentration omkring byen kunne omringes og nedkæmpes. Den nordlige angrebsstyrke bestod af 3 arméer (21., 28. og 38.), medens den sydlige bestod af den 6. armé og armégruppe Bobkin. I alt bestod angrebsstyrken af mere end 32 infanteridivisioner, 9 kavaleridivisioner støttet af ca. 1000 kampvogne. De tyske styrker, som skulle møde denne store styrke bestod først af fremmest af v. Paulus 6. armé, som var midt i forberedelsen af sin rolle i den store Fall Blau offensiv. Det russiske angreb overraskede i første omgang tyskerne, som flere steder blev tvunget tilbage. Mest fremgang havde russerne på det sydlige frontafsnit, hvor det lykkedes armégruppe Bobkin s 2 infanteridivisioner at bryde igennem den tyske 454. sikkerhedsdivisions forsvarslinie. Generalmajor Bobkin øjnede straks chancen og sendte sit 6. kavalerikorps igennem åbningen. Korpset nåede hurtigt ca. 50 km. frem med det vigtige jernbaneknudepunkt Krasnograd som mål. 6. kavalerikorps var en berømt enhed, som under første verdenskrig havde haft den finske marskal Mannerheim som chef. Under den russiske borgerkrig kæmpede korpset i den røde hær under Budenny og det havde i 1937-38 den senere marskal Zhukov som chef. Spillet starter, da korpset i fuld fart fortsætter fremrykningen mod Krasnograd d. 13. maj om morgenen. I et desperat forsøg på at stabilisere fronten og beskytte Krasnograd, samt den vigtige jernbanelinie øst for byen kastede det tyske VIII korps sine sidste reserver ind for at standse det russiske kavaleri. Reserven bestod af det 108. ungarske infanteriregiment, som i dette spil er erstattet af et tilsvarende italiensk regiment. I sin tid lykkedes det for det ungarske regiment at forsinke russerne så meget, at der blev tid til at skaffe forstærkninger fra nabokorpset, men prisen var høj. Regimentet blev fuldstændig løbet over ende og gik til grunde som en selvstændig enighed. Det italienske regiment er af bedre kvalitet end ungarerne, så der er gode muligheder for at klare opgaven bedre end i sin tid i maj 1942. 2
2. Opgave Fjenden har iværksat en storoffensiv for at omringe den 6. Armé i Kharkov. Arméens efterretningssektion har fra russiske fanger tilvejebragt vedlagte kort, som viser fjendens billede af den overordnede strategiske situation (bilag1). Russisk kavaleri med pansrede enheder er brudt igennem vore tyske våbenbrødres 454. sikkerhedsdivisions hovedkamplinie og truer Krasnograd, som er nøglen til vor afværgefront syd for Kharkov. Hvis det lykkes at afskære den nord-syd gående jernbanelinie ved Krasnograd kan vi ikke forsyne og forstærke den 6. armés hovedstyrke i Kharkov-omådet. Regimentet skal beskytte Krasnograd og jernbanelinien. Regimentet skal standse den russiske fremrykning på linien Trochatyi Station-Pavlovka. Når regimentet har konsolideret forsvaret af denne linie skal det erobre højde 104, som vil være en god udgangsstilling for vort senere modangreb. Kortskitse er vedlagt som bilag 2. 3. Styrker Regimentets styrker fremgår af vedlagte styrkeliste (bilag 3). Det bemærkes, at morterbataljonen betragtes som en artilleriafdeling i direkte støtte. Endvidere bemærkes, at de lette morterdelinger i infanteribataljonerne råder over panserværnsgeværer. Våbentabel er vedlagt som bilag 4. 4. Vejr Vejret er klart og tørt. 3
Russische Beutekarte Skizze 1 4
Bilag 2 Kort over operationsområdet ved Krasnograd 5
Bilag 3 Italiensk styrkeliste 81. Infanteriregiment Torino + Regimentsstab (kampvante, Moral 8) Stab: Regimentschef Kübelwagen Stabskompagni: Stabsdeling, telefon Let lastvogn Kanonbatteri: 6,5 cm infanterikanon R R R Forstilling, middeltung Panserværnskompagni: Chef Kübelwagen 4,7 cm panserværnskanon Lastvogn, let 4,7 cm panserværnskanon Lastvogn, let 26. Morterbataljon (kampvant, moral 8) Chef Ammunitionskærre ½ ½ 82 mm morter (db) R R 82 mm morter (db) R R 82 mm morter (db) R R 6
1. Bataljon (Regulære/Moral 7) Stab: Bataljonschef Opklaringsdeling 1. Kompagni : Kommandodeling, infanteri 2. Kompagni : Infanteri deling 3. Kompagni : Infanteri deling 4. kompagni: Maskingeværdeling, middeltung Maskingeværdeling, middeltung Morterdeling, let R R R P P P P Morterdeling, let R R R P P P P Morterdeling let R R R P P P P 7
2. Bataljon (Regulære/Moral7) Stab: Bataljonschef Opklaringsdeling 1. Kompagni : Kommandodeling, infanteri 2. Kompagni : Infanteri deling 3. Kompagni : Infanteri deling 4. kompagni: Maskingeværdeling, middeltung Maskingeværdeling, middeltung Morterdeling, let R R R P P P P Morterdeling, let R R R P P P P Morterdeling let R R R P P P P 8
Bersaglieri Bataljon (Kampvant/Moral 8) Bataljonschef, MC 1. Kompagni : Kommandodeling, infanteri, MC, MC MG-deling, MC 2. Kompagni : Kommandodeling, infanteri, MC, MC MG-deling, MC 3. Kompagni : Kommandodeling, infanteri, MC, MC MG-deling, MC Panserkompagni: Kommando M11/39 L3/35 L3/35 9
52. Artilleri regiment Regimentschef Kubelwagen Stabsbatteri: Observationsofficer Kübelwagen Stabsvogn, telefon Egen kommando Let Artilleri bataljon (kampvant, moral 8) Chef Stabsbatteri: Observationsofficer, MC Ammunitionslastvogn ½ ½ ½ ½ Egen kommando 1. batteri: 75 mm feltkanon med besætning R R Lastvogn 2. batteri: 75 mm feltkanon med besætning R R Lastvogn Tungt Batteri (kampvant, moral 8) 1. batteri: 100 mm feltkanon med besætning R R Lastvogn 352. Lette Luftværnsbatteri (kampvant, moral 8) Chef 20 mm luftværnskanon med besætning Let Lastvogn 10
Bilag 4 Panservogne, kampvogne og trukne våben Køretøj/Våben Klasse Marchhastighed (vej/terræn) Italiensk Våbentabel HE: Brisant ammunition AP: Panserbrydende ammunition HC: Hulladning TINF: Tungt infanterivåben SAAP: Panserbrydende håndvåbenammunit ion Pansring (front/flanke) Grundbeholdning Skudhastighed Ammunitionstype T: Tårngevær TB: Tårngevær, bagudvendt LV: Maskingevær i luftværnsaffutage P-x: Fradrag ved skydning mod personel å: Åbent køretøj Afstand (skudvidde : gennembrudsfaktor) Sandsynlighed for træfning 7 5 3 1 Nær Mellem Lang Fjern Fradrag (ved skydning mod personel) Skudvidde (indirekte skydning) 2 cm luftværnskanon -- -- -- 38 3 SAAP 25:-3 50:-4 75:-6 125:-6 P-2 -- -- L3/35 II 175/8 8 2/1-4 SA BK 25 50 - Brisantvirkning (virknin gsområde/ træfsandsynlighed) 4,5 cm morter -- -- -- -- 2 HE -- -- -- -- -- 35 3 cm/3 -- 4,7 cm panserværnskanon I -- 10 3 100/4 AP/HE M11/13 T:2:mg; B:4,7 kanon IV 3/3 17 2 0 25:0 38:-1 62:-2 75:-3 P-3 -- -- 6,5 cm infanterikanon I -- -- 10 2 HE 12:-4 25:-4 50:-4 75:-4 -- 350 3 cm/3 7,5 cm kanon I -- -- 10 2 HE 25:-3 38:-3 50:-3 75:-3 -- 540 3 cm/4 8 cm morter (TINF) -- -- -- 10 2 HE -- -- -- -- -- 135 3 cm/4 10 cm kanon II -- -- 1 1 HE -- -- --- -- -- 600 6 cm/5 Hjul- og bæltekøretøjer Håndvåben og tunge infanterivåben Køretøj Klasse Marchhastighed (vej/terræn) Lastekapacitet og trækkapacitet Pansring (front/flanke) Type SA: Håndvåbenammunition BK: Brikkontakt HC: Hulladning MMG: Middeltungt maskingevær TINF: Tungt infanterivåben Skudhastighed (BK/ej BK) Afstand (skudvidde: gennembrudsfaktor) Sandsynlighed for træfning 7 5 3 1 Kübelwagen II 225/75 ½/I -- Infanteri og ingeniører 1 SA BK 12 25 38 Lastvogn, let II 200/62 1/II -- Lastvogn, middeltung III 175/38 2/III -- MMG (TINF) 1/2 SA BK 25 50 75 Andet personel 1 SA -- BK 12 25 Ammunitionstype Nær Mellem Lang Fjern Panserværnsgevær (Ita) 2 SAA P 25:-2 38:-3 50:-4 -- MG (køretøj) 1 SA -- 12 25 50 11
Krasnograd maj 1942 - Beretning fra et krigsspil fra den russiske offensiv ved Kharkov 1. Baggrund I januar 2006 gennemførte vi et krigsspil med udgangspunkt i den "glemte" russiske offensiv ved Kharkov i maj 1942. Helt glemt er operationen selvfølgelig ikke, men i betragtning af dens enorme omfang og dramatiske konsekvenser er det bemærkelsesværdigt, hvor stærkt den i militærhistorien overskygges af den tyske katastrofe ved Stalingrad et halvt år senere. Russerne satte over 750.000 mand i offensiven, som skulle omringe og nedkæmpe de tyske styrker, som var ved at blive koncentreret i området omkring Kharkov (Kortet viser den russiske angrebsplan, hvor man kan se den knibtang, som skulle lukkes omkring Kharkov). Offensiven startede d. 12. maj 1942. Da den sluttede 14 dage senere var den endt i en fuldbyrdet katastrofe. 2 arméer (6. og 57.) og den såkaldte armégruppe Bobkin (ikke en armégruppe i vestlig forstand, men tværtimod mindre end en normal russisk armé) med i alt 15 infanteridivisioner, 2 kavaleridivisioner og store panserenheder var omringet og måtte overgive sig. 200.000 russiske soldater blev taget til fange. Antallet af dræbte og sårede var over 100.000. De russiske tab var altså mindst i samme størrelsesorden som de tyske ved Stalingrad. Og i stedet for at forhindre den tyske sommeroffensiv mod Kaukasus - Fall Blau - kom den fejlslagne russiske offensiv til at lette vejen for
tyskerne og muliggøre deres hastige fremrykning mod sydøst i juni og juli. Spillet tog udgangspunkt i en fægtning i starten af offensiven, hvor det endnu gik godt for russerne. På det sydlige frontafsnit var det lykkedes armégruppe Bobkin s 2 infanteridivisioner at bryde igennem den tyske 454. sikkerhedsdivisions forsvarslinie. Generalmajor Bobkin øjnede straks chancen og sendte sit 6. kavalerikorps igennem åbningen. Spillet starter d. 13. maj om morgenen, hvor kavalerikorpset i fuld fart fortsætter fremrykningen mod det vigtige jernbaneknudepunkt Krasnograd. I et desperat forsøg på at stabilisere fronten og beskytte Krasnograd og jernbanelinien øst for byen kastede det tyske VIII korps sine sidste reserver ind for at standse det russiske kavaleri. Reserven bestod af det 108. ungarske infanteriregiment, som i dette spil er erstattet af et tilsvarende italiensk regiment. I sin tid lykkedes det for det ungarske regiment at forsinke russerne så meget, at der blev tid til at skaffe forstærkninger fra nabokorpset. Fronten blev stabiliseret, men prisen var høj. Regimentet blev fuldstændig løbet over ende og gik til grunde som en selvstændig enhed. Den historiske situation muliggjorde et spil, hvor begge parter samtidig rykker ind i terrænet. Det Italienske infanteriregiment havde til opgave at beskytte Krasnograd og etablere en ny forsvarslinie langs jernbanen mellem Pavlovka og Trochatyi Station, der løb på tværs på terrænbordet. Russerne, som rådede overe et kavaleriregiment, en mekaniseret brigade og en marinebataljon skulle afskære jernbanelinien og erobre Krasnograd. Det russiske og italienske grundlag for spillet kan ses her. 2. Spillets forløb Bersaglierikompagni under hastig fremrykning. I baggrunden 20 mm. luftværnskanon. Italienerne skulle dække en bred front og havde det problem, at de 2 regulære infanteribataljoner havde ringe kampkraft (regulære, moral 7) og en svag føringsstruktur. Bersaglieribataljonen var både mobil og slagkraftig og kunne derfor have været brugt som reserve. Spillerne prioriterede i stedet at bruge motorcykelenhederne til at sikre sig en række markante terrængenstande langt fremme i terrænet. 2 af kompagnierne skulle samtidig beskytte de 2 artilleriobservatører, som blev placeret, så de kunne overskue de meste af terrænet. Man besluttede endvidere, at opdele fronten i tre hovedafsnit, under ledelse af hver sin spiller. De 2 infanteribataljoner havde ansvaret for hhv. den nordlige og sydlige sektor og blev hver forstærket med et Bersaglierikompagni og en artilleri observatør.
Bersaglierikompagni i stilling på højde 87. Bemærk den røde fez, som bersaglierierne fik af de franske zouaver som anerkendelse for deres tapperhed under Krimkrigen. Kompagnichefen har gjort tjeneste i Alpini-tropperne og har beholdt den karakteristiske hat med ørnefjer. I Centrum stod morterbataljonen og panserværnskompagniet skjult i skov. Et Bersaglieriekompagni blev sendt frem i en fremskudt stilling omkring den lille by Petrovka som dækning for enhederne i skoven. Det enlige panserkompagni stod som reserve ved Krasnograd, hvor også Regimentets hovedkvarter var placeret. Krasnograd og artilleriregimentets godt skjulte stilling hørte under det sydlige frontafsnit. Russerne valgte på grundlag af oplægget at koncentrere kræfterne om hovedmålet Krasnograd. Til denne opgave afsatte man derfor både kavaleriregimentet og det mekaniserede regiment, som blev valgt på grund af deres mobilitet, der var nødvendig pga. spillebordets enorme omfang. Det sekundære mål var at få kontrol over jernbanen, der lå tættere på deres udgangslinie. Her indsatte russerne en marine bataljon støttet af to BA10 og artilleriet, som bestod af en 76mm. og en 122 mm kanon. Denne enhed blev valgt fordi det var klart, at marine bataljonens manglende mobilitet betød, at den ikke kunne nå Krasnograd, inden spillet var slut. Styrkerne blev delt op i tre grupper: Det mekaniserede regiment, Kosakkerne og den støttede marine bataljon. Italiensk artilleriregiment i stilling.
Det russiske kavaleriregiment "fremad i galop". Kosakkerne rykkede fremad i fuld galop og nåede også hurtigt frem til jernbanelinien. Men opsiddet rytteri er meget sårbart og regimentet tog mærkbare tab bl.a. fra italienernes lille 65 mm infanterikanon, som ellers ikke er meget værd. Russerne fik hurtigt deployeret deres støttevåben. I erkendelse af deres dårlige ildledelseskapacitet blev kanoner og morterer placeret, så de selv kunne se de mulige mål. Til gengæld blev de selvfølgelig straks indset af italienerne og udsat for en velrettet indirekte ild. Den italienske 65 mm kanon, som for en gangs skyld fandt et lønnende mål.
Den russiske artilleribataljon. Men også den italienske morterbataljon levede livet farligt. Russerne benyttede sig overraskende af muligheden for at skyde mod en markant terrængenstand og tvang bataljonen ud af skoven, netop da italienerne havde mest brug for den. Det lykkedes også russerne at nedkæmpe panserværnskompagniet, men dog først efter at det havde anrettet betydelige skade på de tyndt pansrede BT-7 og OT 134 kampvogne. Italiensk morterbataljon og panserværn i skoven. På det nordlige frontafsnit rykkede panservognkompagniet overmodigt frem i fuld fart og mistede straks sin ene BA-10, som blev skudt i brand af en støttedeling med panserværnsgeværer. Det gjorde den anden deling så forskrækket at den straks trak sig tilbage (dårligt moralkast) og overlod det til marinebataljonen at angribe de italienske stillinger alene. Bersaglierikompagniet i den fremskudte stilling på højde 87 holdt dog tappert stand, indtil den russiske overkommando gav marinebataljonen ordre til at forskyde ind mod centrum for at skabe mere fremdrift i kavaleriets angreb, som var blevet standset af den fjendtlige artilleriog morterbeskydning. Italienerne mistede til gengæld deres luftværnskanon, inden den var nået at komme i stilling. Et smerteligt tab af et regimentets få våben med rimelig panserbrydende effekt.
Kampen om højde 87. I Centrum angreb den russiske panserbataljon Petrovka med flammekasterkampvogne og panserskytter. De uerfarne enheder kunne dog ikke arbejde effektivt sammen, så med støtte fra panserværnskompagniet i skoven holdt bersaglierierne længe stand mod den russiske overmagt. Til sidst tabte panserbataljonens chef tålmodigheden og valgte at omgå Petrovka stillingen med et klassisk russisk panserangreb. De lynhurtige BT-7ere rykkede forbi Trochatyi Station med retning direkte mod den italienske artilleristilling. Et øjeblik så det meget kritisk ud for italienerne. Men en meget heldig skydning med en panserværnsriffel standsede de russiske kampvogne, som nu betalte prisen for at mangle infanteristøtte. Den ulige kamp mellem den enlige italienske M 11/39 og den russiske panserbataljon. Nu gik dagen på hæld og russerne besluttede at sætte alt på et bræt. De spredte kampvognsenheder blev koncentreret i samlet angreb hen over bakken øst for Krasnograd og de få tilbageværende kosakker blev kastet ind i et angreb på skoven. Italienerne måtte sætte deres sparsomme panserreserve ind. Den enlige M 11/39 kampvogn blev kastet ind i en ulige kamp mod hele den russiske bataljon, medens de to lette L 3/35 delinger, hvis maskingeværer alligevel ikke kunne skade BT-7erne, blev sendt over i skoven for at beskytte morterbataljonen. Italienerne benyttede deres lette morterdelinger til at lægge røg ud for at beskytte de lette kampvognes bevægelse ind i skoven. Sammen med morterernes betjeningsmandskab lykkedes det L3/35erne at rense
skoven for kosakker. L 3/35'ere rykker til undsætning i ly af røgen. Der blev en lille diskussion om, hvorvidt de lette italienske morterer rent faktisk var udrustet med røggranater. De fik lov til det i spillet, men vi forsøgte selvfølgelig efter spillet at finde ud af, hvordan det faktisk forholdt sig i 1942. Det er dog ikke lykkedes at finde præcise oplysninger på nettet eller i forskellige bøger, så hvis nogen ved mere om denne lille detalje, er vi interesserede i at høre om det. Efter at have nedkæmpet den enlige kampvognsdeling angreb russerne Krasnograd, hvor OT 134'ernes flammekastere var uhyggeligt effektive mod garnisonen, som alene bestod af et enkelt infanterikompagni og nogle stabsenheder. Da spillet sluttede havde kompagniet overgivet sig, og det var kun et spørgsmål om tid før stabsenhederne ville blive nedkæmpet. 3. Resultatet Umiddelbart kunne det altså se ud som en russisk sejr, men spillerne var alligevel enige om, at det snarere var uafgjort eller måske endda en marginal italiensk sejr. Den russiske kampvognsbataljon stormer Krasnograd. Baggrunden var, at det italienske artilleriregiment allerede i næste træk kunne bringe deres kanoner på skudhold af kampvognsbataljonen, som enten ville blive tvunget tilbage eller ind i Krasnograd. Samtidig var friske italienske enheder fra 1. infanteribataljon på vej tilbage til Krasnograd, hvor de i samvirke med
artilleriet ville have haft gode chancer i kamp med de russiske kampvogne, som fuldstændig manglede infanteristøtte. Både kavaleriregimentet og det mekaniserede regiment havde udtømt deres offensive kraft. Marinebataljonen havde stadig rimeligt mange friske enheder tilbage, men da stort set alle tunge våben var sat ud af spillet, ville den ikke have mange chancer over for det italienske fodfolk, som kunne kalde støtte fra både morterer og artilleri. Der var enighed om, at det havde været et interessant og fornøjeligt spil. Der var spænding til det sidste og aktivitet på alle frontafsnit. Det var ikke mindst interessant for begge sider at udnytte relativt lette våben som fx italienernes 45 mm morterer og små MG-bevæbnede kampvogne eller russernes BT-7 og flammekasterkampvogne. 4. Kilder Glantz, David M.: Kharkov 1942. Anatomy of a Military Disaster Through Soviet Eyes En interessant bog, som først og fremmest bygger på sovjetiske kilder. Meget af bogen består af en oversættelse af den evaluering af slaget, som blev udarbejdet til undervisningsbrug på de sovjetiske militærakademier. Teksten fremstår meget autentisk og "østblokagtig", men er godt oversat og kommenteret af Glantz. Der er en god oversigt over slagets gang og de involverede styrker. Glantz beskriver også vældig godt den russiske beslutningsproces og magtspillet mellem Stalin, de politiske kommissærer (herunder Krustjov), STAVKA'en og generalerne ved fronten. Kissel, Hans: Angriff einer Infanterie Division. Et fund for krigsspillere med interesse for Østfronten. Forfatteren gjorde selv tjeneste som regimentschef i den 101. lette infanteridivision under slaget om Kharkov. Divisionen spillede en vigtig rolle i omringningen af armégruppe Bobkin og de 2 arméer ved at rulle russernes sydlige flanke op med et angreb langs med Donets floden. Divisionens angreb afskar russerne fra nogle af de overgangssteder som kunne have bragt dem i sikkerhed på den østlige side af floden. Bogen gennemgår operationerne ganske detaljeret på regiments- og bataljonsniveau, som jo er niveauet for de fleste Command Decision spil. Militærhistoriske værker fra anden verdenskrig fokuserer jo ellers oftest enten på de højere føringsniveauer eller beskriver enkeltpersoner og mindre enheders oplevelser. Forfatteren gengiver en række af de originale operationsbefalinger og kommenterer situationen, den pågældende chefs valgmuligheder og operationens forløb. Bogen er også interessant fordi den giver et klart billede af de store vanskeligheder, som en almindelig tysk infanteridivision stod over for, hvis den i 1942 skulle i kamp med russiske T-34 kampvogne. Den beskriver også de store problemer med det tyske signalmateriel. Gennem størstedelen af operationen er divisionen uden forbindelse med regimenterne og bataljonerne uden radio eller telefonkontakt med bataljonerne, fordi de få radioer ikke fungerede i det skovklædte terræn. Jowett P.S. og Andrew S.: The Italian Army 1940-45 (I) Europe 1940-43 (Osprey Men at Arms no. 340). Først og fremmest beskrivelse og illustrationer af de italienske uniformer i sædvanlig høj kvalitet fra Osprey, men også nyttige oplysninger om den italienske hærs struktur, udstyr og kampkraft. MacKenzie, Bob: Axis Allies on the Ostfront og Comrades in Arms. Detaljerede styrkelister og nyttige oplysninger om de forskellige hæres kvalitet og kampmåde. Bortset fra MacKenzies hæfter er alle bøgerne lånt på Garnisonsbiblioteket. Frederik Zilmer og Michael Zilmer-Johns