Kommunernes og selskaberne opgaver Serviceeftersyn af vandsektoren Vibeke Plesner By- og Landskabsstyrelsen
Konkurrenceredegørelsen 2003 Baggrund Effektiviseringspotentiale 1,3 mia. kr. pr. år Regeringsgrundlaget 2005 Forslag til at modernisere regulering og organisering af vandsektor efterår 2005 Ideoplæg om vandsektoren efterår 2005 Serviceeftersyn af vandsektoren Politiske forhandlinger start ultimo 2005 Politisk forlig 1. februar 2007 Aftale for en mere effektiv vandsektor
Forventet tidsplan Lovforslag sendes i høring medio december 2007 Høringsfrist medio januar 2008 Fremsættelse af lovforslag ultimo februar 2008 Ikrafttræden 1. januar 2009
Mål for vandsektoren Forsyningerne skal gøres mere effektive - mere miljø for pengene Sektoren skal kunne imødegå de kommende års særlige udfordringer (grundvand, VRD, kloakker) Forbrugerne skal sikres lavere priser (end de ellers skulle betale) Vandpriserne skal være gennemskuelige for forbrugerne Forsyningssikkerhed og miljø- og sundhedshensyn må ikke forringes
Aftalen i overskrifter Benchmarking Miljø- og energiledelse Teknologiudviklingsfond Selskabsgørelse Gennemsigtighed Modregning ved kommunalt salg ( stoploven ) Prisloftsregulering Forsyningssekretariat (økonomisk regulator)
Hvilke forsyninger omfattes? Vandforsyninger, der leverer over 200.000 m3 årligt og forsyner mindst 10 ejendomme. Alle kloakforsyninger Dvs. ca. 300 vandforsyninger og ca. 100 kloakforsyninger
Selskabsgørelse af kommunale forsyninger Fuld adskillelse mellem myndighed og drift Forsyningen skal have fokus på drift Kommunen på myndighedsopgaver Øget gennemsigtighed ens krav for alle Årsregnskabslov Fælles kontoplan og konteringsinstruks Offentlighedsloven skal gælde for kommunalt ejede forsyninger Lov om aktindsigt i miljøoplysninger skal gælde for alle forsyninger omfattet af loven
Selskabsformer Kommunalt ejerskab A/S, ApS - sikrer fuld økonomisk og organisatorisk adskillelse Frasalg til tredjepart eller forbrugereje Frit valg af selskabsform, da overdragelse giver adskillelse fra kommunen A.m.b.a., I/S, forening, selvejende institution m.v. Allerede udskilte eller private forsyninger Ikke krav til selskabsform
Selskabers formålsbestemmelse Forsyningsselskaber, der stiftes af en offentlig myndighed, skal som del af selskabets formål have at virke for de hensyn, der er angivet i lovens 1. 1. Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemskuelig for forbrugerne.
Konsekvenser for kommunen af selskabsgørelse Ekspertise flyttes ud af forvaltningen. Visse kommunale opgaver kan næppe løses uden forsyningernes medvirken. Vandforsyningsplanlægning Spildevandsplanlægning Det kommunale tilsyn (drikkevand) skal nu entydigt varetages af kommunen og ikke af forsyningen.
Kommunens myndighedsopgaver Tilladelser vandindvinding, udledning, tilslutning Påbud efter VFL og MBL dog ikke til kommunale udledninger Tilsyn med vandindvindingstilladelser, spildevandsudledninger (dog ikke kommunale udledninger), tilslutninger Vandforsyningsplanlægning, spildevandsplanlægning Kommunale handleplaner Indsatsplaner efter VFL
Selskabets opgaver Driftsopgaver vedrørende vandforsyning og spildevandsforsyning, drift af tømningsordning Sagsforberedende arbejde, f.eks. vedr. kommunal planlægning Kontrakt mellem kommune og forsyning vedr. ydelser til brug for myndighedsopgaver (bestiller- udfører) Præcis beskrivelse af ydelser og kvalitetsniveau nødvendig
Miljø- og servicemål Staten Fastsætter i vandplanerne de overordnede krav til miljøtilstanden Udarbejder indsatsprogrammer med foranstaltninger Kommunen Fastsætter lokale miljø- eller servicemål Forsyningssikkerhed Kvalitet Ekternt miljø Kundeservice
Servicemål og prisloft Det skal stadig være muligt at forbedre servicemål Prisloftet tager udgangspunkt i historiske priser dvs. der tages hensyn til forskelle i bl.a. servicemål evt. midlertidigt hensyn til økonomisk mellemværende Forsyningssekretariatet skal ikke vurdere rimeligheden i de fastsatte mål Nye statslige krav Forsyningssekretariatet tager udgangspunkt i vandplanernes omkostningsberegninger Nye lokale mål Benchmarkingresultater for forsyninger med tilsvarende mål lægges til grund Tilsvarende gælder for klimatilpasningstiltag Der lægges vægt på, at der anvendes en simpel model, der samtidig indeholder relevant information
Konsekvenser af prisloft Kommunerne skal stadig godkende takster under overholdelse af prisloftet Kommunale miljø- og servicekrav stadig mulige Prisloftet må ikke hindre forsvarlig vedligeholdelse af forsyningernes infrastruktur Prisloftet skal tage højde for investeringer, herunder investeringspukler, der følger anlæggenes aldersprofil Det vil kræve dokumentation - investeringsplan
Lovforslag og bekendtgørelser Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold Lov om ændring af MBL, VFL, spildevandsbetalingsloven, Sejerøloven, 6 skattelove (bl.a. selskabsskatteloven) En række bekendtgørelser, bl.a. spildevandsbekendtgørelsen