Vedr.: DANVA s høringssvar til Regeringens Idéoplæg om vandsektoren - Serviceeftersynet

Transkript

1 Notat Vedr.: DANVA s høringssvar til Regeringens Idéoplæg om vandsektoren - Serviceeftersynet I diskussionen bliver der tit fremført synspunkter og sammenligninger mellem de danske vandpriser og vandpriser i andre europæiske lande. Disse prissammenligninger bliver ofte taget som et billede af effektiviteten i de respektive vandsektorer. Vores erfaring med disse sammenligninger er, at man sammenligner æbler og pærer. I DANVA har vi foretaget beregninger i forhold til den engelske vandsektor. Beregninger, der viser, at den danske og engelske forbruger tilnærmelsesvis betaler den samme pris, se supplerende bilag. Uafhængig af vores analyse af prissammenligningen med England er DANVA enig i, at der er et effektiviseringspotentiale i den danske vandsektor. Størrelsen af effektiviseringspotentialet er vi imidlertid usikre på, men DANVA er parat til sammen med vores medlemmer, KL, de centrale myndigheder og den resterende vandsektor at jagte det fulde effektiviseringspotentiale til gavn for de danske forbrugere. I fortsættelse heraf er det centralt for DANVA at understrege, at vores fokus er en modernisering af vandsektoren, som ikke alene indebærer en omkostningseffektivisering af sektoren, men i lige så høj grad fokuserer på kvalitet og sundhed, forsyningssikkerhed, natur og miljø samt forbrugerservice. Det skal også fremhæves at DANVA s holdning er, at besparelsen ved en effektivisering af sektoren som udgangspunkt skal komme forbrugerne til gode. Ikke nødvendigvis direkte ved lavere, reale priser men i det mindste ved, at prisstigningerne bliver lavere end de ville være blevet uden effektiviseringer. De kommende udfordringer i form af bl.a. renoveringer, klimaforandringer med mere, kan nemlig gøre det vanskeligt at opnå reale prisfald trods omkostningseffektiviseringer. Vandsektorens udfordringer DANVA er generelt enig i de anførte udfordringer for sektoren. Vi ser imidlertid i tillæg hertil følgende udfordringer, som vi finder det naturligt og nødvendigt at adresse initiativer til, når der drøftes så relativt omfattende ændringer af sektoren: En struktur som hæmmer gennemsigtighed, ens kvalitet og professionalisme Vandsektorens støvede image og små ungdomsårgange Side 1 af 8 Mail: danva@danva.dk \\danva-server2\faelles\høring\diverse\servicetjek-dec05\ideoplæg-notat-final.doc

2 I Danmark er der gennem især det seneste årti sket en stor nedlægning og sammenlægning af vand- og kloakforsyninger. Der er imidlertid fortsat i størrelsesordenen vandforsyninger og renseanlæg. For at opnå gennemsigtighed og et ensartet kvalitetsniveau i vandsektoren er det nødvendigt at skabe større og mere professionelle enheder. Med kommunalreformen i 2007 vil der ske en yderligere konsolidering i første omgang af de offentlige forsyninger, men det bør sikres at udviklingen for de forbrugerejede vandforsyninger fortsætter og eventuelt accelereres. For de private industrielle renseanlæg bør potentialet for omkostnings- og renseeffektivisering ligeledes overvejes. Rekruttering af medarbejdere til bl.a. at gennemføre de planlagte og nødvendige renoveringer af vandsektoren har været vanskelig i de seneste år. Tilsvarende situationer er kendt fra eksempelvis England, der ved flere lejligheder bl.a. har søgt arbejdskraft i Danmark. Vandsektoren har behov for at kunne konkurrere på lige fod med de øvrige aftagere af nye medarbejdere med teknisk indsigt. Så også af den grund er der behov for en modernisering af sektoren. Mål for vandsektoren DANVA er enig i, at der er behov for en omfattende modernisering af vandsektoren, og de forestående udfordringer øger naturligvis dette behov. DANVA s mål for en modernisering prioriterer kvalitet og sundhed, miljøhensyn, forsyningssikkerhed samt forbrugerservice på samme niveau som økonomisk effektivisering - vel vidende at service og forsyningssikkerhed koster penge! Det er i den forbindelse vigtigt for DANVA, at reguleringen af vandsektoren skal sikre, at den realiserede effektivisering kommer forbrugerne og vandsektoren til gode. Når vores indfaldsvinkel er modernisering med fokus på forskellige parametre, så hænger det sammen med, at det er vores opfattelse, at forbrugerne i høj grad ser forsyningerne som en del af et større hele hvor økonomien ikke nødvendigvis er det centrale. Danmarks Miljøundersøgelse udgav i 2005 en rapport, der handler om værdisætning af beskyttelse og rensning af grundvand (Miljøprojekt nr. 1030/2005). Denne rapport fastslår, at de danske forbrugere er villige til at betale næsten kr. ekstra om året, hvis det kan sikre, at vandet i hanen også fremover vil være baseret på rent grundvand. Dette er jo ganske imponerende, når vi husker på, at hver husstand gennemsnitligt betaler kr. årligt. Den igangværende konsolideringsproces i vandsektoren skal fortsætte og evt. accelereres. Konsolideringsprocessen skal drives af dels et krav om gennemsigtighed og øget effektivitet, dels et krav om sammenlignelig kvalitet. Det nævnte skal gælde for store og små forsyningsenheder samt offentligt- og forbrugerejede forsyninger. Det er endvidere naturligt, at alle opstillede mål for vandsektoren skal omfatte hele sektoren og ikke kun den del, der p.t. er i offentligt eje. Side 2 af 8

3 Det er et væsentligt mål, at vandsektoren fornyes og gøres attraktiv, så den næste generation finder interesse i at arbejde i sektoren. I forhold til de specifikt anførte mål i idéoplægget har DANVA følgende kommentarer: Gennemsigtighed, sammenlignelighed og benchmarking DANVA er enig i de anførte målsætninger. Sektorens struktur og organisering DANVA er generelt enig. Det er dog vores holdning, at beslutninger/optimeringerne skal foregå på baggrund af beslutninger, der tages lokalt eller regionalt. Drift og myndighed - selskabsgørelse DANVA er enig i, at der skal være en økonomisk opdeling mellem driftenheden (det takstfinansierede) og myndigheden (det skattefinansierede). Men DANVA har den holdning, at hvorvidt det er mest omkostningseffektivt at drive forsyningen i en forvaltning eller et selskab, og i givet fald hvilken selskabsform, skal besluttes lokalt. Det skal i den forbindelse understreges, at vores holdning er, at værdierne i vandsektoren tilhører sektoren og dens forbrugere. En kommende regulering bør tilsikre, at det fortsat er muligt at lade disse værdier komme forbrugerne til gode. Økonomisk regulering Kombinationen af hvile-i-sig-selv-princippet, HISS, og de effektiviseringinitiativer, DANVA tilslutter sig nedenfor under afsnittet "Initiativer til modernisering af vandsektoren, vil efter foreningens opfattelse være tilstrækkelig til at indfri et betydeligt effektiviseringspotentiale. En fordel ved HISS overfor andre reguleringsformer er, at alle effektiviseringsgevinster vil komme forbrugerne til gode, da der ikke skal tages hensyn til forrentning/overskud. I det omfang det efter en vis årrække skulle vise sig, at det ikke er muligt at opnå væsentlige effektiviseringsgevinster under den nævnte kombination af HISS og andre tiltag, stiller vi os konstruktive overfor forslag til andre reguleringsformer. Offentlig og privat samspil DANVA er enig bortset fra den ændrede økonomiske regulering. Samspil med industrien og forskningsverdenen DANVA er enig. Initiativer til modernisering af vandsektoren Økonomisk reguleringsmodel Når emnet er økonomisk effektivisering af vandsektoren, er det DANVA s holdning, at effektiviseringsgevinsten skal komme forbrugerne og vandsektoren til gode. Dette sikres bedst ved, at den overordnede økonomiske ramme uændret er HISS, eller det ved direkte lovgivning sikres, at vandsektoren i Danmark, som i Holland, er offentligt eller eventuelt forbrugerejet. Side 3 af 8

4 Vandsektoren i Danmark er karakteriseret ved naturlige monopoler, som det ikke er muligt i tilstrækkelig grad at konkurrenceudsætte. Dette betyder, at effektiviseringspotentialet ved privatisering af vandsektoren ikke kan udnyttes i tilstrækkelig grad til fordel for forbrugerne. Det er derfor en fordel at bevare den danske vandsektor i forbrugernes eller offentlighedens ejerskab og søge at konkurrenceudsætte sektoren på anden måde. I elsektoren har liberaliseringen alene medført en stigning i de forbrugeroplevede elpriser, og den opnåede årlige effektivisering i milliard-klassen høstes af producenterne, p.t. DONG og ELSAM. Under den overordnede økonomiske reguleringsmodel HISS kan der tænkes mange forskellige ordninger eller modeller, som vil kunne bidrage til dels at sætte fokus på effektivisering dels at kontrollere at den enkelte forsyning og den samlede sektor lever op til de forventede eller aftalte mål. Det er oplagt dels at inddrage benchmarking kombineret med flere underliggende effektivitetsfremmende initiativer dels at drøfte en evt. etablering af en overbygning med fokus på effektivitetsmål og rammevilkår. Nedenstående moderniseringsinitiativer finder DANVA relevante i forbindelse med moderniseringen af vandsektoren. De skitserede initiativer vil alle kunne gennemføres under den nuværende økonomiske reguleringsform hvile i sig selv. Servicemål I 2005 er DANVA begyndt at arbejde meget målrettet med servicemål. For en moderne vandog/eller kloakforsyning er servicemål et essentielt ledelsesværktøj i forhold til dels at synliggøre forsyningens ydelser overfor forbrugerne dels i forhold til at forsyningen/ejeren får et overblik over sine ydelser og prioriteringen af kvalitetsniveauet for den enkelte ydelse. Når en forsyning arbejder bevidst med servicemål kan den også lettere konkretisere indfrielsen af forbrugernes og andres (eksempelvis myndigheder, kommunalbestyrelser, ejere) krav og forventninger til forsyningens ydelser. Servicemål er centrale som supplement til benchmarkingen af forsyningerne. Ofte kan forskelle på forsyningers omkostningsniveauer forklares med forskelle i servicemål. Benchmarking er et stærkt redskab til at sammenligne og synliggøre forsyningernes økonomiske parametre. Servicemål er særligt gode til at synliggøre og sammenligne de ikkeøkonomiske men lige så vigtige parametre: Forbrugerservice, produktkvalitet og sundhed, miljøforhold samt forsyningssikkerhed. DANVA vil gerne ved lejlighed give en uddybende præsentation af servicemålsområdet, som er centralt for en modernisering af sektoren, se supplerende bilag. Konsolidering Konsolidering er et vigtigt element både i forhold til en økonomisk effektivisering men også i forhold til forbrugerservice og de øvrige parametre nævnt ovenfor. En konsolideringsproces sker bedst i en offentligt eller forbruger ejet vandsektor. Konsolideringsprocessen er specielt vigtig for at sikre et kvalitetsløft for de små almene vandforsyninger. I forbindelse med Side 4 af 8

5 kommunalreformen vil der ske en vis konsolidering, men spørgsmålet er, om konsolideringen bør accelleres yderligere. Se supplerende bilag. Effektivitetsfremmende initiativer Metrisk benchmarking: Det benchmarking-system, som DANVA har opbygget og fortsat udvikler på, medvirker til en modernisering af sektoren ved, at forsyningerne kan sammenligne sig på parametrene produktkvalitet, miljøforhold, kundeforhold og økonomi og derved finde inspiration til forbedringer. Samtidig sikrer denne form for indirekte konkurrence, et større fokus på andre end de økonomiske parametre, end tilfældet er ved direkte konkurrence. Øget samspil med den private sektor: En øget professionalisering af vandsektoren vil virke fremmende for samarbejdet mellem parterne, da der bliver overskud til dialog og forsyningernes kompetencer til at deltage i en kvalificeret samarbejde vil være til stede. Det vil endvidere være muligt at konkurrenceudsætte sektoren i dette samspil via outsourching, udlicitering af drift og vedligehold, OPP, partnering m.v. Gennemsigtighed via Årsregnskabslov, åbningsbalance og standardkontoplan: Foreningen kan tilslutte sig obligatorisk indførelse af Årsregnskabsloven i vandsektoren som et middel til effektivisering og forbedret økonomisk gennemsigtighed. En naturlig følge er opstilling af åbningsbalancer, hvor værdierne fastlægges og synliggøres. En korrekt benchmarking forudsætter tilmed anvendelse af samme regnskabs- og konteringspraksis. DANVA er enig i, at et yderligt tiltag, som hænger sammen med en retvisende benchmarking, er indførelse af ensartede krav m.v. for regnskabsaflæggelsen. Dette tiltag hedder en fælles standardkontoplan. DANVA har for nyligt udviklet en sådan i dialog med KL og vi vil gerne opfordre til, at denne bruges som udgangspunkt. Det er vigtigt, at der er en tæt dialog mellem de centrale myndigheder og branchen i forhold til den valgte metode til værdiansættelse. En del selskaber har nemlig i dag anvendt en anden metode end den foreslåede DCF-metode. Der kan endvidere være særlige problemer for multiforsyningsselskaber i forhold til kontoplaner og konteringsinstrukser, som kræver ekstra overvejelser. Opdeling mellem myndighed og drift: Indførelse af Årsregnskabslov og åbningsbalance samt mere udbredt anvendelse af kontraktstyring mellem forsyning og kommune vil medvirke til større adskillelse mellem myndighed og drift end tilfældet er i dag. Selskabsgørelse: Nye organisationsformer i vandsektoren kan i visse situationer medvirke til at effektivisere forsyningerne. Der bør imidlertid ikke lovgives om bestemte organisationsformer, da der ikke i dag er dokumenteret nogen entydig sammenhæng mellem de kendte organisationsformer og de økonomiske eller miljømæssige konsekvenser i forhold til vandsektoren. Side 5 af 8

6 Selv om en forsyning vælger at være organiseret som en del af den kommunale forvaltning, kan den stadig opstille en åbningsbalance og lave regnskab efter Årsregnskabsloven (det sker allerede i dag). Uafhængig klageinstans: I Ideoplægget tales der om etablering af et vandtilsyn under forudsætning af en ændring af de økonomiske rammebetingelser (pris-loft-regulering). I DANVA ser vi under alle omstændigheder gerne oprettelse af et nyt organ på nationalt niveau også under fortsat regulering med hvile-i-sig-selv princippet. Det er nemlig DANVA s opfattelse, at det kan være fordelagtigt for forbrugerne, at der oprettes en uafhængig klageinstans. Denne klageinstans kan overvåge priser, leveringsbetingelser med videre. Øvrige initiativer Ledelsessystemer: Procesbenchmarking: DANVA er i fuld gang med procesbenchmarking, hvor forsyningerne får inspiration hos hinanden til forbedringer. Eksempler på nogle aktivitetsområderne for procesbenchmarking er: Kontrol og opsætning af vandmålere, ledningsrenovering på både vand- og afløbssiden og afvanding af slam på renseanlæg. HACCP: Sektoren arbejder med implementering af HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Points), som fokuserer på fødevaresikkerheden i vandforsyningernes produktion Miljø- og arbejdsmiljøledelse: DANVA finder at det foreslåede obligatoriske miljøledelsessystem bør udvides, så sektoren stiler mod at få et integreret miljøog arbejdsmiljøledelsessystem, så der også fokuseres på arbejdsprocesser, indretning m.v. for de mange medarbejdere der er beskæftiget i vandsektoren. Mange forsyninger har allerede i dag integrerede, certificerede systemer. LEAN og Asset Management: Foreningen har startet DANVA Lederforum, hvor forsyningernes topledelse kan mødes og blive opdateret om udviklingen i vandsektoren samt få inspiration om nye ledelsesværktøjer. I dette efterår har der været et to-dages forløb, hvor effektiviseringsværktøjet LEAN var et af hovedpunkterne. Der er allerede bevidsthed om Asset Management hos nogle forsyninger,og dette instrument til at finde det økonomisk mest effektive tidspunkt for en reinvesering vil blive mere udbredt, når forsyningerne bliver større i forbindelse med konsolideringen af sektoren. DANVA finder med andre ord det ganske naturligt, at der indføres kvalitetsstyringssystemer men vi bemærker, at det bør kunne afgøres i den enkelte forsyning, hvilke emner og metoder, der skal prioriteres. F&U-initiativer: Side 6 af 8

7 Øget fokus på F&U-aktiviteter og videndeling omkring bl.a. effektiviseringstiltag er afgørende i en sektor, der er så videns- og teknologitung som vandsektoren. I forhold til øgede midler til forskningsverden er det vores principielle opfattelse, at det er et samfundsanliggende. Foreningen har dog selv etableret en forsknings- og udviklingskonto for kunne understøtte forskningsmiljøet. Dertil kommer at vi flere gange har anmodet Miljøministeren om at gøre det lovligt, at forsyningerne på obligatorisk basis opkrævede et mindre fast beløb til forskningsformål i stil med ordningen på el-området. Dette vil sikre, at det ikke kun bliver få og visionære forsyninger, som bidrager til videreudvikling af sektoren. Rekruttering: I forbindelse med uddannelse og rekruttering af næste generation i vandsektoren bør der være et øget samarbejde mellem forsyningerne og læreanstalterne/uddannelsesinstitutionerne i forhold til nu. Givet en mulig fremtidig mangel på kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt at få taget initiativer til at gøre vandsektoren mere attraktiv som arbejdsområde. Tidsplan Som tidligere nævnt er det helt afgørende, at der lægges en gennemtænkt tidsplan for forløbet af moderniseringen af vandsektoren. Planen skal muliggøre en løbende evaluering af forløbet, mindske risikoen for hovsa-løsninger og flaskehalsproblemer. Nogle typer af tiltag vil være egnede til vedtagelse ved lov og efterfølgende implementering op til kommunalreformen i Andre typer af tiltag bør der først lovgives om på et senere tidspunkt. Se supplerende bilag. Side 7 af 8

8 Bilagsfortegnelse Reguleringen af den engelske vandsektor. Artikel i dansk VAND, juni Kvalitet og effektivitet i den danske vandsektor. Artikel i dansk VAND, juni Forholdet mellem m3 og husholdningspriser ved sammenligning af den engelske og danske vandsektor. DANVA-notat, november Reguleringen af vandforsyningssektoren i Holland. DANVA-notat, november Servicemål et kommende værktøj for vand- og spildevandsforsyninger. Artikel i dansk VAND, november Konsolidering af den danske vandsektor. DANVA-notat, november Koncept og udvikling i DANVA s benchmarking. DANVA-notat, november Forslag til tidsplan for modernisering af vandsektoren. DANVA-notat, november Side 8 af 8