ADGF Foren.. Arsskriftor side Kobenhavn, 18. november 1992.

Relaterede dokumenter
Jammerbugtens glacialtektonik

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige

Nogle hovedtrzk af Kattegats kvart~rgeologi - forel~bige resultater af en seismisk undersogelse

Begravede dale på Sjælland

I Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret.

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

ADGF side 111-ii.5, Kobenhavn. 18. november 1992.

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus

0vre Kridt i den sydlige del af Ålborg Bugt

Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt

Nogle resultater af en marinseismisk unders~gelse i Bornholmbassinet

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Geologisk kortlægning

PJ Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

&DGF. Nye oplysninger om Kvartzr stratigrafi - baseret på foraminiferer fra en ny boring på Anholt, Kattegat. Indledning. Materialer og metoder

Kvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

Strukturgeologisk analyse af Rubjerg Knude glacialtektoniske Kompleks, Lønstrup Klint, Vendsyssel, Danmark

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

20. Falster åskomplekset

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Danmarks geomorfologi

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Kortbilag 1 - Anholt.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling og Paarup

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Geologiske resultater af en råstofkortlægning ved Ingerslev syd for Randers Fjord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Istider og landskaberne som de har udformet.

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

OM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse og juni 1996.

Profil af et vandløb. Formål. Teori

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

From resistivity to clay thickness the SSV concept

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

SIGNE JAIS. Mellem rum og i overgange // Between Spaces and in Transition

ADGF Foren.. drsskriftfor , side 129-1%. Ksbenhavn. 18. november 1992.

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation

Kort & Matrikelstyrelsen 3. april årgang SØKORTRETTELSER 13 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Dendrokronologisk Laboratorium

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Dendrokronologisk Laboratorium

Teknisk rapport Tørkeindeks version metodebeskrivelse

Geologimodeller beskrivelse

CLIWAT pilotområde: Schleswig Sønderjylland FOKUS OMRÅDER

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Indhold 1. INDLEDNING...4

Målemetodens historie og baggrund Delft, 1950 erne, soft soils

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via

SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr , Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF:

Dendrokronologisk Laboratorium

Jordskælvsrisiko i Danmark? forslag til fremtidige studier

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Hudevad P5 Easy Clean

DM549 Diskrete Metoder til Datalogi

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Årsager til mulige fejltolkninger af refleksionsseismiske sektioner belyst ved eksempler

Geologisk karakterisering af

Smålandsfarvandet Oversigt over gældende P- og T- meddelelser Pr. 18. december 2015.

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE

Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER

Transkript:

Massebevzgelser i Vendsyssels og Kattegats kvartae afle j ringer HOLGER LYKKE-ANDERSEN Lykke-Andersen, Holger: Massebevzgelser i Vendsyssels og Kattegats kvartzre aflejringer. Dansk geol. ADGF Foren.. Arsskriftor 1990-91. side 93-97. Kobenhavn, 18. november 1992. O A number of small sedimentary basins in the Middel-Late Weichselian sequences exposed in The L0nstrup coast cliff have been studied. The well known basin at Nr. Lyngby has been studied in detail. It is concluded that the basin was formed by mass movement in the Middle Weichselian deposits. The principal failure seems to be concentrated in a listric fault with decollement in Older Yoldia Clay. The faulting took place in the period 1250@11800 years B.P. It is anticipated that tremors from earthquake(s) initiated the faulting which continued due to the weight of the sediments deposited in the basin. Analogous processes may be involved in the generation of a series of imbricate basins observed on reflection seismic profiles in Kattegat. Holger Lykke-Andersen, Geologisk Institut, Maringeologisk Afdeling, Aarhus Universitet, Finlandsgade 8. 8200 Arhus N. 20. november 1991. LØnstrup Klint I lobet af den seneste halve snes år er der foretaget en detaljeret undersogelse af kvartære sedimenters lejringsforhold i den del af Lonstrup Klint, som ligger syd for Rubjerg Knude. Undersogelserne, som dels har bestået af egentlige feltiagttagelser i klintprofilet og dels af seismiske opmålinger, har især været koncentreret om den velkendte Nr. Lyngby lokalitet (Jessen og Nordmann 1915, Jessen 1931, Iversen 1942, Knudsen 1978, Krog 1978). Mens de tidligere undersogelser især har beskæftiget sig med stratigrafiske og palæo0kologiske problemstillinger, giver de nye undersagelser en mulighed for at vurdere den geologiske baggrund for dannelsen af det bassin, hvori marine og limniske sedimenter blev aflejret i Sen Weichsel. På dette sted gives en kort oversigt over nogle af resultaterne, som i helhed vil blive publiceret i nær fremtid. Ved hjælp af refleksionsseismiske målinger, udfort på strandbredden langs klintprofilet, har det været muligt at spore nogle af de mest fremtrædende laggrænser fra klintprofilet ned i undergrunden. Dette gælder således for basisfladen af det senglaciale Yngre Yoldialer. Det har derved vist sig, at Yoldialeret er nedforkastet ca. 30 meter under den sydlige del af Nr. Lyngby Bassinet (fig. 1). Forkastningsplanet flader ud med dybden, og forkastningen må derfor karakteriseres som en listrisk forkastning. Lagene under kote ca. +40 m ligger horisontalt, og er helt upåvirkede af forkastningen. Den nzsten vandrette overflade af skrivekridtet befinder sig ved kote ca. -100 m. Forkastningsplanets dybeste, udfladende del ligger i et dybdeinterval, hvor der efter en nærliggende unders0gelsesboring at domme (Lykke- Andersen 1987) findes fedt Ældre Yoldialer. Det Ældre Yoldialer synes dermed at have fungeret som decollementzone for forkastningen.' De forskellige observationer viser tilsammen, at bassinet ved Nr. Lyngby er opstået på den nedforkastede side af den listriske forkastning. De forste bevægelser i forkastningen har fundet sted omkring ved den tid, da det senglaciale Yoldialer blev aflost af 0vre Saxicava Sand. Forkastningen blev altså anlagt, mens egnen endnu var dækket af det senglaciale ishav. I den tid, da avre Saxicava Sand blev aflejret, det vil sige i perioden ca. 12500-12000 år far nutiden (=1950), sænkede blokken syd for forkastningen sig. Denne proces fortsatte i endnu ca. 200 år, efter at området var bragt op over havniveau, og bassinet fremstod som en langs0 i landskabet. I denne periode, ca. 12000-11800 år far nutiden, aflejredes i soen fortrinsvis sandede sedimenter til tider med indslag af torv. Forkastningsprocessen, som altså ser ud til at

Lykke-Andersen: Massebevzgelser TOPHORNS - - - - - -.----- - / BASIS H O R N S - - /- -20 ms -60-80 Fig. 1. Profilet ved Norre Lyngby. Klintprofilet er kombineret med et seismisk profil optaget på stranden. Norre Lyngby Bassinet opfattes som dannet over den hængende blok på en listrisk forkastning, som gennemskærer det Yngre Yoldialer og som glider ind i den ovre del af det Ældre Yoldialer, som findes i dybdeintervallet ca. 25-50 m. Profile at Norre Lyngby combihed with a seismic profile covering the depth interval c. 10-120 m b.s.1. and the cliff profile (c. 2-20 m a.s.1.). The Narre Lyngby Basin is conceived as a basin formed over the hanging block of a listric fault with decollement in the upper part of Middle Weichselian Older Yoldia Clay which is found in the depth interval ca. 25-50 m. Based on C-14 datings it is concluded that the faulting was active in the period 12500-11800 years B.P. It is anticipated that the faulting was triggered by earthquake(s).

Dansk Geologisk Forening, Arsskrift for 1990-91 [l9921 have stået på i ca. 700 år, ophorte i Allerod kort tid efter at sedimentationen i soen var skiftet til fedt ler. Bassiner med en dannelseshistorie svarende til den netop beskrevne findes flere steder i den sydlige del af Lonstrup Klint. Baggrunden for igangsætningen af de forkastninger, over hvis hzngende blok bassinerne opstår, er ikke med sikkerhed klarlagt, men flere ting peger i retning af, at jordrystelser i forbindelse med tektoniske jordskzlv kan vzre den udbsende årsag. Tilstedeværelsen af fedt og formentlig let deformerbart Ældre Yoldialer synes at være en væsentlig forudsætning for, at forkastningen kan opstå i dzklagene. Bevægelsesretningen for den hzngende blok har formentlig været bestemt af en sydlig hældning, enten i underlaget for det ældre Yoldialer eller i den daværende havbund. Det antages, at forkastningsprocessen er holdt i gang af vægten af de pålejrede sedimenter. Kattegat Som led i projektet»geokat«er der i årene 1989-91 foretaget opmåling af et stort antal refleksionsseismiske profiler i Kattegat. I to afgrænsede områder udmzrker de kvartære aflejringer sig ved at vzre stzrkt deformerede. Det ene område befinder sig ved Store Middelgrund ca. midtvejs mellem Anholt og Hallands Vadero, og det andet område ligger nordvest for Anholt og ret syd for Læso. Deformationernes intensitet og til dels også deres stil tåler sammenligning med deformationerne i den centrale del af Lonstrup Klint. Set i forhold til undergrundens strukturer har de tre deformationsområder det tilfælles, at de ligger umiddelbart nordost for det antiklinorium (den såkaldte inversionszone), som blev dannet i perioden Sen Kridt-Tidlig Tertizr i en zone tvzrs over Kattegat fra @resund-kullen-hallandsåsen på den ene side til Norddjursland-Himmerland- Sydvendsyssel på den anden side (Liboriussen et al. 1987). Mens deformationerne i Lonstrup klint som bekendt opfattes som værende dannet af Weichselisens horisontale tryk på sedimenterne (Jessen 1931, Schack Pedersen 1990), giver de nye observationer i Kattegat anledning til at overveje, om andre mekanismer kan have spillet en rolle. Til belysning af problemstillingen præsenteres her et N@-SV forlobende profil fra området nordvest for Anholt (fig. 2). Kvartæret, som hviler på skrivekridt, skonnes i profilet at vzre ca. 100 meter tykt. Internt i skrivekridtet findes der en bred, asymmetrisk antiklinal. I den kvartære sekvens optrzder én meget kraftig refleksion ved ca. 100 msek svarende til kote ca. -80 m. I den nordostligste ende af profilet er refleksionen nzsten horisontal og uden tegn på forstyrrelse. Fra et vist punkt er refleksionen brudt op i stykker i længder på 200-300 m. Stykkerne er alle vippet ned mod nordost, og flere af dem er svagt foldet. Deformationsgraden stiger gradvist i retning mod sydvest. De maximale tilsyneladende hzldningsvinkler, som ses i profilet, er beregnet til 12-15". Interne refleksioner over den kraftige, opbrudte refleksion viser, at der her findes sekvenser, som tynder ud op mod de hzldende refleksioner. Dette biliede peger i retning af, at sedimentationen er foregået i takt med, at underlaget er vippet. Cirka midtvejs i profilet mister refleksionerne deres sammenhæng, og over en strækning på ca. 1.5 km er refleksionsmonstret nærmest kaotisk, hvilket tyder på, at deformationen her er meget intens. Sydvest for denne zone ligger reflektorerne igen næsten vandret, og er uden synlige tegn på forstyrrelse. Ved forste ojekast minder deformationsmonstret om det, man ser dannet foran en avancerende gletcher. I dette tilfælde med bevægelsesretning fra nordost mod sydvest. Opfattes deformationerne som resulat af et horisontalt tryk fra nordostlig retning, måtte det forventes, at deformationsgraden ville vzre aftagende i retning mod sydvest. Men dette er altså ikke tilfældet. Tværtimod. Alene af den grund må andre muligheder overvejes. Den mest nærliggende synes at vzre, at deformationerne har udviklet sig som folge af differentiel belastning på et let deformerbart underlag, analogt med den proces, som ovenfor er beskrevet fra Nr. Lyngby profilet. De stratigrafiske forhold i profilet er ikke kendt i detaljer, men det forekommer rimeligt at antage, at lagfolgen i kvartzret kan sammenlignes med den, som er kendt fra Vendsyssel, k s0 og Anholt. Dvs., at der formentlig findes aflejringer fra Eem og Mellem Weichsel. Det antages derfor forelobigt, at deformationen er sket i Ældre Yoldialer ligesom ved Nr. Lyngby.

Lykke-Andersen: Massebevzegelser 1-1 UpperCrr~aws ) Fig. 2. Seismisk profil fra farvandet mellem Anholt og Læs0. De kvartære aflejringer er over en strækning brudt op i 1 8 8 8 opværts konkave flager, hvis generelle hældning er i nord- 0stlig retning. Hældningen er stigende fra flage til flage i retning mod sydvest. Flagedannelsen er begrænset til intervallet over ca. 100 ms (ca. 75 m under DNN). Seismic profile between the islands Anholt and Læsb. In the central part of the profile the Quaternary succession above c. 100 ms (c. 75 m b.s.1.) is disintegrated in a series of bodies formed as NE-wards tilted basins. The tilt of the basins are systematically increasing from NE to SW in the profile. It is suggested that the tilted basins can be the result of gravitational massmovements, possibly initiated by earthquake(s) and with later movements stimulated by the weight of the sediments deposited in the basins. The massmovements are probably facilitated by the presence of Middle Weichselian Older Yoldia Clay. Jessen, A., 1931: Lonstrup Klint. Danm. geol. Unders., II Rk., Litteratur 49, 142 pp. + atlas. Jessen, A. og Nordmann, V., 1915: Ferskvandslagene ved Iversen, J., 1942: En pollenanalytisk Tidsfæstelse af Fersk- Norre Lyngby. Danm. geol. Unders., II rk., 29, 66 pp. vandslagene ved Norre Lyngby. Meddr. dansk Fo- Knudsen, K. L., 1978: Middle and Late Weichselian marine ren., 9, 223-232. deposits at N~rre Lyngby, northern Jutland, Denmark,

Dansk Geologisk Forening, Arsskrift for 1990-91 [l9921 97 and their foraminiferal faunas. Danm. geol. Unders., II Lykke-Andersen, A.-L., 1987: A Late Saalian, Eemian and rk., 112, 44 pp, 7 plates. Weichselian marine sequence at Ndrre Lyngby, Vendsys- Krog, H., 1978: The Late Weichselian freshwater beds at Ndrre sel, Denmark. Boreas, 16, pp. 345-357. Lyngby. C-14 dates and pollen diagram. Danm. geol. Unders., Arbog 1976, 29-43.