CENSORRAPPORT 2013-2014 Psykologi ved universiteterne Aalborg Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Københavns Universitet Roskilde Universitetscenter Institut for Uddannelse og Pædagogik (kaldet DPU - Aarhus Universitet) Master og Psychology of Organizations (kaldet MPO - Roskilde Universitetscenter) Master i Narkotika og Alkoholindsatser (kaldet MNAI - Aarhus Universitet) 1
INDLEDNING 3 PERIODE 3 UDDANNELSESSTEDER 3 CENSORKORPSETS OPGAVER 3 CENSORERNE 3 CENSORFORMANDSKABET 3 GRUNDLAGET FOR RAPPORTEN 4 BAGGRUNDSMATERIALER 4 HOVEDEMNER 4 ANVENDELSEN AF CENSORKORPSETS MEDLEMMER 4 CENSORERNES EVALUERINGER 5 FUND FRA EVALUERINGEN 5 ANKESAGER 5 ANDRE VÆSENTLIGE FORHOLD 5 HONORERING 5 AF-, GEN- OG PROCEDUREN I FORBINDELSE MED NYBESKIKKELSE: 6 2
Indledning Periode Nærværende censorrapport dækker perioden februar 2013 til og med marts 2014 og dækker således sommereksamen 2013 og vintereksamen 2013/14. Vores beskikkelsesperiode løber fra 1. april 2014 til 31. marts 2018. Rapporten dækker således det sidste år i det afgåede formandskabs periode, men er forfattet af det nye formandskab. To af tre medlemmer i det nuværende formandskab var også repræsenterede i det afgåede formandskab. Uddannelsessteder Censorkorpset i Psykologi udfører censur på flere institutioner. 1. Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet har fulde kandidatuddannelser førende til cand.psych.-titlen. 2. Roskilde Universitetscenter har Psykologi dels som et fag på Humanistisk Basisuddannelse, dels som et af to overbygningsfag i en kandidatuddannelse. 3. Institut for Uddannelse og Pædagogik, kaldet DPU, Aarhus Universitet, har Pædagogisk Psykologi som en særskilt kandidatoverbygning førende til cand.pæd i pæd.psyk.-titlen. 4. Masteruddannelser, Master of Psychology of Organizations (MPO), Roskilde Universitetscenter. 5. Master i Narkotika og Alkoholindsats (MNAI) (hørende til Aarhus Universitet). Censorkorpsets opgaver Censorerne Censorernes opgave er beskrevet således i Eksamensbekendtgørelsen: 58. Censor skal påse, 1) at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning, 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen. 59. En censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens/det centrale fags eksterne prøver, jf. 20, stk. 3, 2) rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens/det centrale fags og undervisningens mål, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til universitetet og formandskabet, og 4) medvirke ved behandling af klager og anker over prøver, jf. 33, stk. 2, 35, stk. 2, og 37, stk. 2. Stk. 2. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 58, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i universitetets varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til universitetet med kopi til censorformandskabet. Censorformandskabet Censorformandskabets opgave er (blandt andet) beskrevet således i samme bekendtgørelse: 3
50. Censorformandskabet fordeler efter samråd med universitetet eller universiteterne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog 56, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere universiteter, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end et universitet i beskikkelsesperioden, jf. 56, stk. 3. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem 1) indstille censorer til beskikkelse, jf. 56, stk. 1, 2) rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold, jf. 59, stk. 1, nr. 2, 3) afgive en årlig beretning til universiteterne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. 59, stk. 1, nr. 3, 4) besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og 5) i øvrigt være til rådighed for universitetet, herunder aftagerpaneler, ved udvikling af nye prøveformer. Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i prøve- og eksamenssystemets kvalitet, herunder eksamensopgavernes kvalitet, ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem universiteterne, herunder aftagerpaneler, og censorerne. Grundlaget for rapporten Baggrundsmaterialer Denne rapport er udarbejdet på baggrund af følgende materialer: 1. Informationer fra institutionerne om anvendelsen af de beskikkede censorer ved eksaminerne. 2. Informationer fra censorer udpeget ved henholdsvis sommereksamen 2013 og vintereksamen 2013/14. 3. Skriftlige censorevalueringer for disse eksaminer. 4. Ankesager fra sommereksamen 2013 og vintereksamen 2013/14 Rapporten har været sendt til gennemlæsning hos studielederne for at sikre, at tekstlige uklarheder mv. har kunnet præciseres. Hovedemner Rapporten er opdelt i afsnit, der behandler følgende hovedemner: Anvendelsen af censorkorpset, censorernes evalueringer, ankesagerne, andre væsentlige forhold samt en opsummering af indstilling af formandskab samt afbeskikkelse- og beskikkelsesprocessen af nye censorer. ANVENDELSEN AF CENSORKORPSETS MEDLEMMER På baggrund af vores opgaver som beskrevet i Eksamensbekendtgørelsen skal censorerne udpeges til de givne eksaminer på en måde, så der både er taget et fagligt og et fordelingsmæssigt hensyn, og på en ekstern måde, så den udpegede censors uafhængighed af universitetet står til troende. Censorkorpsets medlemmer giver tilsagn til de prøver de ser sig i stand til at censurere. Udover selvsagt at have en logistisk komponent, er fundamentet for at censor kan give tilsagn af faglig karakter. Censor skal være uafhængig af universitetet, og kan have helt særlig indsigt i genstandsfeltet ikke blot i praksis, men også via en teoretisk forståelse af feltet, og eller en bred teoretisk viden, der uden videre kan begribe genstandsfeltet. 4
Formandskabet udpeger censor blandt de indkomne tilsagn med vægt på forskellige kriterier. Udgangspunktet er at udpege den mindst benyttede censor eller den eventuelt af universitetet foreslåede censor. Men kun hvis vedkommende ikke har hverken: (1) Tilknytning til det pågældende universitet (minimum 1 år siden et givent ansættelsesforhold), (2) selv været i bedømmerpar med eksaminator i den modsatte rollefordeling ved anden lejlighed ( gensidig censur ), (3) haft en stor arbejdsmængde (tre specialebedømmelser eller over 30 timers produktion totalt) som bedømmerpar sammen ( pardannelse ). Herudover tilstræbes også, at (4) censor ikke har mere end 50% af sin censorgerning på det pågældende universitet ( huscensor ) og (5) ikke har mere produktion end 125 censortimer i det pågældende semester (jf. cirkulæret om censorvederlag). Peter Christian Jensen som er censor i vort korps samt næstformand i det nye formandskab, har været programmør på udviklingen af et it-system til censorkorpset og formandskabets arbejde med tilsagn, udpegninger og dokumentation. Vores programmør har således haft solid indsigt i behovene, og vi har fået et bedre system, end vi har turde drømme om. Det nye system er taget i brug den 1. april. Prisen er blevet 130.000 kr., og forventes, ud over at muligøre forvaltningen af ekstern censur optimalt, spare både formandskab og studiesekretærer væsentlig administrationstid, samt forbedre arbejdsforholdene for censorerne, samt sikre gennemsigtighed af censorformandskab- og korps virke. CENSORERNES EVALUERINGER Der er i året, som er gået, i runde tal indgået 400 valide indberetninger. Det lyder ikke af så meget, men i gennemsnit gælder hver indberetning 7 studerende, hvilket bliver til godt 3.000 enkelteksaminer. Herudover hævdes ca. 40 indberetninger at være gældende for 0 studerende. Med andre ord har vi her fortsat et udviklingområde ift. at få mere fuldstændige data indsamlet: Der bliver indrapporteret for få evalueringsskemaer, og omhuen er tilsyneladende ikke altid den største ved udfyldelsen (jf. 0 studerende). Dette til trods er det et materiale, som indeholder værdifuld feedback. Fund fra evalueringen Data er vedhæftet, og formandskabet planlægger at tolke på dette sammen med hhv. censorerne (på censormøderne) og med universiteterne hver for sig i løbet af censoråret. Ankesager Der har i censoråret været 11 ankesager hvoraf tre er blevet afvist. Typisk har baggrunden for at imødekomme ankerne været, at bedømmerparrets klagesvar har været fundet for upræcist/implicit ift. bedømmelsesgrundlaget. Det er et oplagt forbedringspunkt, at censorerne medvirker til, at begrundelse for den afgivne karakter altid refererer til de faglige mål for eksamensmodulet og til karakterbekendtgørelsens beskrivelse af de enkelte karakterer. Andre væsentlige forhold Censormøde afholdtes 28. maj 2013. Dette med en voteringscase som udgangspunkt for dagens faglige drøftelser vedrørende bedømmelser og samarbejdet med eksaminator. Yderligere var: Juraen i vores arbejde, censorfaglighed, udveksling af censorerfaringer, censorrapporten og censorevalueringer på dagsordenen. Honorering Vi hører fortsat fra censorer, som beklager fra tid til anden at arbejde under en for stram normering. Typisk opstår problemet, når der skal bruges tid på klagesvar, eller ved fag hvori censor forventes at medvirke til en mundtlig feedback - et møde som falder uden for/efter selve eksamenshandlingen, og som ofte gør det umuligt for censor at færdiggøre sit arbejde inden for tidsnormen. Formandskabet er i løbende dialog med universiteterne omkring honoreringen. 5
Proceduren i forbindelse med beskikkelse til censor 2014-2018: Kriteriet for at indstille til afbeskikkelse har været inaktivitet. De censorer vi havde tænkt at indstille til genbeskikkelse, har skulle udfylde et ansøgningsskema om beskikkelse for 2014-2018 samt oploade dokumentation for diverse relevante meritter. Sideløbende med dette arbejde har vi været samme ansøgningsproces igennem med alle de nye ansøgere, som udover papirarbejdet også blev interviewet ved hhv. et fysisk møde med en af næstformændene og et skypemøde med formanden. Formandskabet er meget tilfredse med herved at kunne gå ind i den nye beskikkelsesperiode med et korps bestående af dokumenteret dygtige mennesker, som kan bidrage til at give de studerende en ordentlig behandling, og som på mange forskellige måder kan sørge for, at vores fags akademiske niveau holder. Ved denne grundige beskikkelsesproces har vi stor sikkerhed for, at både universitetsog aftagercensorer er gode til både det akademiske og til forvaltning. Alle nye censorer træder ind i korpset med forventning om både at bidrage ved specialebedømmelserne samt masseeksaminer rundt om i landet, herunder de mundtlige af slagsen. Det kommende censorformandskab Der indkom blot ét forslag til det nye censorformandskab, som det afgående formandskab derfor overdrager hvervet til. Der er tale om: Troels Gottlieb (universitetscensor) som censorformand, Palle Almvig og Peter Christian Jensen (aftagercensorer) som censornæstformænd fra den 1. april 2014. Deres brev af 12. marts 2014 til censorkorpset lød: Af det kommende censorformandskab Hhv. Troels Gottlieb som censorformand og Palle Almvig og Peter Christian Jensen som næstformænd udgør det kommende censorformandskab. Dette med afsæt i vores respektive erfaringer som censorer, og for to førstnævnte også som næstformænd i det afgående formandskab. Vores mission er, at videreføre det afgående censorformandskabs hhv. udpegningspraksis og arbejde med diverse endnu ikke fuldt implementerede indsatser. Det afgående censorformandskab har i indeværende beskikkelsesperiode fået Styrelsens fulde opbakning til sin udpegningspraksis, som med det overordnede krav om at sikre ekstern og uafhængig censur (bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012), samt kravet om at censorerne anvendes jævnligt og ved mere end ét universitet (2012, 50, stk. 1), bygger på følgende principper: - Censorformandskabet udpeger censorer til alle eksaminer - Gensidig censur tillades ikke - Bedømmerpar undgås: Et givent eksaminator-censor-par kan højst have 25 censortimer årligt, 3 specialebedømmelser sammen totalt. - Den enkelte censor tilstræbes højest at bruge halvdelen af sin censortid på ét universitet - Censorer må højst have 125 censortimer per semester/eksamenssæson 6
Ovennævnte øvrige indsatser, som det også er vores vision at videreføre, er først og fremmest det påbegyndte arbejde med: - At sikre censorkorpset faglighed. Dette bl.a. ved at: Indhente feedback om censorers eventuelle utilfredsstillende performance via kvartalsmæssige telefonmøder med de respektive studieledere, indsamling af fuld dokumentation for alle censorers faglighed i form af eksamensbeviser, opdaterede CV er, mv. og afholdelse af censordage med et fagligt fokus på bl.a. ensartethed i udfyldelsen af myndighedsrollen. - Skabe et fagligt og kollegialt netværk censorer imellem via årligt afholdte censormøder - Implementeringen af en IT-løsning som skal gennemsigtiggøre og dokumentere udpegningerne, samt lette den praktiske logistik omkring annoncering af eksaminer mv.. - At sammenligne de respektive studieordninger så vi kan vurdere prøvegrundlagene forskellighed jf. eksamensbekendtgørelsens bestemmelse ( 50) om at censorkorpset medvirker til en løbende dialog om udviklingen i prøve- og eksamenssystemets kvalitet og skal rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold. - Sikre gode arbejdsforhold for censorerne. Herunder: ensartet og fair normering for arbejdet på forskellige institutter og med diverse eksaminer, indførelsen af mere informative lønsedler som skal gøre det nemmere at følge med i om aflønningen sker uden fejl, mulighed for hele arbejdsdage ved mundtlige eksaminer og særskilt honorar for ekstraarbejdet med klagesager. - Tilstræbe 100% besvarelse på censorevalueringer via videreudvikling af online-systemet (mulighed for blot ét kryds/ alt forløb som det skulle samt indførelse af automatisk rykkerfunktion). - Sikre god dialog og samarbejde med universiteterne ift. arbejdet med ovennævnte indsatser via blandt andet fysiske årlige møder med hhv. studieledere og institutledere. Vi ønsker også at benytte lejligheden til at sige tak til alle for det store engagement i censorkorpset. Herunder særligt til den nu afdøde censor og næstformand Edvin Grinderslev og til den afgående censorformand Karen Schultz for hendes helt ekstraordinære indsats. Peter Christian Jensen Palle Almvig Troels Gottlieb På vegne af censorformandskabet Troels Gottlieb 7