Kendelse: Ad forhold 1: Det lægges til grund, at tiltalte T1 i forlængelse af et retsmøde i Københavns Byret den 3. marts 2016, som tiltalt i en straffesag vedrørende et voldeligt sammenstød mellem 2 grupperinger, løb hen mod nogle tilhørere fra den anden gruppering, og at forurettede, politiassistent, der med det øvrige politi forestod bevogtningsopgaven, fysisk forhindrede tiltalte i fremløbet. Det lægges efter de afgivne vidneforklaringer endvidere til grund, at tiltalte blev ført ud i et tilstødende rum, hvor han var fortsat opfarende og gjorde udfald mod de tilstedeværende politifolk, hvorefter han blev væltet ned på gulvet af forurettede. Retten lægger efter de sikre vidneforklaringer til grund, at tiltalte under håndgemænget på gulvet fik vristet sin ene arm fri og med hånden tog fat om skæftet på forurettedes tjenestepistol og rykkede i den, mens han henvendt til forurettede sagde: "Jeg skal nok finde ud af, hvor du bor, og så er du færdig". Retten lægger endvidere efter forurettedes forklaring, der er understøttet af politibetjent vidneforklaring, til grund, at tiltalte - efter igen at være placeret i retslokalet under det fortsatte retsmøde - kiggede direkte på forurettede, knyttede sin hånd og udtalte: "Jeg skal nok få dig" eller lignende. Tiltalte T1 er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, jf. retsplejelovens 891, stk. 4. Ad forhold 2-6: Tiltalte T1 har erkendt forhold 2-6 og har afgivet en forklaring, der understøtter erkendelsen. Forhold 2 henføres dog under ordensbekendtgørelsens 3, jf. retsplejelovens 883, stk. 4. Tiltalte T1 er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 164, stk. 1, knivlovens 1, (dagældende våbenlovens 4, stk. 1), ordensbekendtgørelsens 3 og færdselslovens 4, stk. 1, og 117a, stk. 1, jf. retsplejelovens 891, stk. 4. Ad forhold 7: Tiltalte T2 har erkendt overtrædelsen af straffelovens 276. Tiltalte har afgivet en forklaring, der understøtter erkendelsen. Retten finder ikke, at der er omstændigheder ved handlingens udførelsesmåde eller den stjålne genstands værdi, eller der i øvrigt er sådanne omstændigheder, der er omfattet af straffelovens 286, der bevirker, at tyveriet er af særlig grov beskaffenhed. Retten henfører derfor forholdet under straffebestemmelsen i straffelovens 285, stk. 1.
Tiltalte T2 er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 285, stk. 1, jf. 276, jf. retsplejelovens 891, stk. 4. Ad forhold 8-11: Det lægges som ubestridt til grund, at de tiltalte på gerningstidspunktet var medlemmer af Black Army, at tiltalte T2 var præsident for grupperingen, og at tiltalte T1 kort forinden var blevet optaget som almindeligt medlem. Det lægges efter de aflyttede telefonsamtaler og sms-korrespondancen mellem T2, og den 10. og 11. juli 2016 endvidere til grund, at T2 engagerede og til at stjæle en bil, og efter indholdet af samtalerne og korrespondancen lægges det til grund, at forehavendet var af presserende karakter for T2. Det fremgår af aflytninger af T2' telefon - og er bekræftet af begge tiltalte - at T2 den 11. juli kl. 18.48 ringede til T1, mens denne befandt sig i Næstved, og bad ham komme til Odense, og at T2 1 minut senere ringede til og bad denne køre T1 til Odense. I begge samtaler understregede T2, at det var vigtigt. T1 har forklaret, at han den 12. juli om aftenen var chauffør i den røde bil, der på videoen fra overvågningskameraet på Bøgetovet kl. 21.07 ses forlade Bøgetorvet. Han har videre forklaret, at han kort efter - efter aftale med T2 - mødtes med 3 andre personer, der befandt sig i en sort bil i Fyrreparken, og at de sammen i 2 biler kørte mod Nyborg ad hovedvejen og motorvejen. T1 har forklaret, at han blev efterladt med den røde bil på en rasteplads kort efter, de havde forladt motorvejen ved Nyborg. Det er ubestridt, at forurettede, F, da han mødte på arbejde som fængselsfunktionær ved Nyborg Statsfængsel, den 12. juli ca. kl. 22.45, blev overfaldet uden for fængslets port, idet han blev tvunget til at lægge sig ned og skudt 2 gange i benene med de i forhold 10 nævnte skader til følge. Af den video, der blev optaget af overvågningskameraet ved fængslets port, fremgår, at en mørk bil kom kørende fra øst ad Vindingevej hen mod indkørslen til fængslets port, og at den standsede ved indkørslen. Det fremgår af videoen, at 2 sortklædte og maskerede personer sprang ud ad bilens henholdsvis venstre og højre bagdør og løb mod porten samtidig med, at forurettede nærmede sig porten fra parkeringspladsen mod øst. På baggrund af overvågningsvideoen sammenholdt med forurettedes forklaring og de tekniske spor på gerningsstedet, lægges det til grund, at den forreste af de 2 personer kommanderede forurettede ned på jorden, at denne gerningsmand - mens forurettede var ved at lægge sig ned - skød ham med 2 på hinanden umiddelbart følgende skud på mindre end 1 meters afstand, og at den anden gerningsmand samtidig befandt sig 2-3 meter fra skudepisoden. Af videoen ses, at gerningsmændene herefter straks løb mod bilen, der kørte fra gerningsstedet ad Vindingevej i vestlig retning. T1 har forklaret, at han ventede 15-20 minutter på rastepladsen, før de omtalte personer vendte tilbage. Da de spurgte ham, om han havde noget brændbart væske, svarede han, at han ikke vidste det,
men at de kunne kigge i bagagerummet. Bagagerummet kunne ikke åbnes, men en af mændene fik fat i dunken fra bagsædet. T1 har bekræftet, at den pågældende satte ild til den sorte bil med benzin fra den grønne dunk. Han har bestridt, at han havde forudgående kendskab til dunken. Efter sagens objektive oplysninger er der identitet mellem den bil, der på T2' foranledning blev stjålet i Vissenbjerg, og den bil, der blev afbrændt på Hjulbyvej 40, Nyborg. Efter forklaringerne afgivet af vidnerne og lægges det til grund, at afbrændingen af bilen fandt sted den 12. juli omkring kl. 22.50. Det er på baggrund af den geografiske nærhed mellem brandstedet og gerningsstedet ved Nyborg Statsfængsel og det tidsmæssige sammenfald mellem de 2 hændelser, sammenholdt med vidnernes beskrivelser af bilen, der blev observeret i forbindelse med skudepisoden, ubetænkeligt at lægge til grund, at der tale om den samme bil. T1 har forklaret, at han ikke kendte de personer, han mødtes med i Fyrreparken og fulgtes med til rastepladsen i Nyborg, at han ikke deltog i overfaldet på fængselsbetjenten, men ventede på rastepladsen, og at han ikke var klar over eller havde mistanke om, at de pågældende planlagde at skyde en fængselsbetjent. T2 har forklaret, at han iværksatte tyveriet af bilen på foranledning af nogle andre, og at T1 virkede som chauffør for dem. Han har forklaret, at han havde en mistanke om, at den skulle bruges til berigelseskriminalitet, og at han ikke vidste eller havde mistanke om, at de ville skyde en vagt. Han har forklaret, at han kender de pågældende, men af hensyn til sine børns sikkerhed ikke vil oplyse deres identitet. T2 har nægtet sig skyldig i at have foranlediget, at den pågældende bil blev brændt af. Særligt vedrørende forhold 9 og 10 Retten finder, at T1s forklaring fremstår utroværdig og usandsynlig. Det er således ikke klart, hvilken funktion T1 efter sin forklaring skulle udfylde for de omtalte fremmede personer. Der er - hvis forklaringen skal tages for pålydende - endvidere et tidsmæssigt interval på næsten 1 time, som han ikke har redegjort for, i tidsrummet mellem det tidspunkt, hvor T1 forlod Bøgetorvet og gerningstidspunktet. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at T1, da han forlod Bøgetorvet i den røde bil, var klar over, at den grønne dunk var blevet anbragt i bilen. Retten bygger sit bevisresultat på, at T1 ankom til Bøgetorvet sammen med andre i s bil, at den grønne dunk blev taget fra højre bagsæde af bilen af en ukendt mand, der interagerede med personer i og omkring s bil, herunder med T1, både før og efter flytningen af dunken, og at T1 umiddelbart i forlængelse heraf bevægede sig fra s bil til den røde bil, som han forlod Bøgeparken i. Herudover knytter de retsgenetiske og kriminaltekniske undersøgelser af et par handsker, fundet i nærheden af den afbrændte bil, T1 til skudepisoden. Retten finder således, at der efter bevisførelsen ikke er en rimelig tvivl om, at det biologiske spor på handsken stammer fra T1, og at sporet og krudtpartiklerne på handskerne er afsat i forbindelse med overfaldet på fængselsfunktionæren. På baggrund af det oven for anførte og efter en vurdering af de 2 synlige gerningsmænds fremtoning på overvågningsvideoen og deres indbyrdes placering, da pistolen blev affyret, finder retten det tillige ubetænkeligt at lægge til grund, at det var T1, der affyrede pistolen.
Rettens bevisresultat er understøttet af de udtalelser, T1 har fremsat under telefonsamtaler som arrestant i Helsingør Arrest den 6. og den 7. september 2016 og over for fængselspersonalet i Enner Mark i forbindelse med indsættelse i arresten efter grundlovsforhøret den 13. december 2016. Forholdet må på grund af anvendelsen af skydevåbnet mod et reelt værgeløst offer anses for et legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter og er derfor omfattet af straffelovens 245, stk. 1, 1. pkt. Overfaldet har påført forurettede skader bl.a. i form af brud på højre underben med komplikationer i form af nerveskade, stivhed i højre ankel, nedsat følelse i venstre fod, panikangst samt posttraumatisk stress med varig betydelig nedsat arbejdsevne til følge. Retten finder, at de betydelige skader, der herved er påført forurettede, er en særlig skærpende omstændighed, jf. straffelovens 245, stk. 1, 2. pkt. Retten finder imidlertid ikke, at legemsangrebet har været af en så grov beskaffenhed, eller at de påførte skader er så alvorlige, at disse forhold vurderet hver for sig eller efter en samlet bedømmelse tillige med forholdenes øvrige omstændigheder bevirker, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, hvorfor betingelserne i straffelovens 246 ikke er opfyldt. Retten finder ikke, at det kan lægges til grund, at T2 som anført af anklagemyndigheden ved sin initiativtagende rolle ved tyveriet af den sorte bil, hans kendskab til, at bilen skulle brændes af efter brug, og i hans egenskab af ledende figur af en kriminel gruppering indså muligheden af, at T1 skulle deltage i et væbnet overfald på en fængselsfunktionær, og at han psykologisk har forholdt sig accepterende til denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig sådan. Heller ikke i øvrigt er der ført det til domfældelse fornødne bevis for, at T2 har virket sammen med gerningsmændene om det handlingsforløb, som er beskrevet i forhold 9 og 10. Tiltalte T1 er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og 245, stk. 1, jf. 1. pkt., jf. 2. pkt., jf. retsplejelovens 891, stk. 4. Tiltalte T1 er ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens 246. Tiltalte T2 er ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, 192 a, stk. 1, 245, stk. 1, jf. 246, jf. 23, jf. retsplejelovens 891, stk. 4. Særligt vedrørende forhold 8 Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte T1s forklaring om, at den anden bil blev ført af andre end T1 frem til Hjulbyvej 40 i Nyborg. Efter bevisresultatet i forhold 9 og 10 må T1 imidlertid have anvendt bilen med andre fra Hjulbyvej 40 til fængslet i Nyborg. Retten finder det ubetænkeligt efter sagens samlede omstændigheder at lægge til grund, at T1 under kørslen havde forsæt til, at bilen var stjålet. Tiltalte T1 er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 293 a i forbindelse med kørsel fra Hjulbyvej 40, Nyborg, til Vindingevej 36 i Nyborg, jf. retsplejelovens 891, stk. 4. Særligt vedrørende forhold 11
Retten lægger til grund, at T2 - forud for, at T1 forlod Bøgetovet i den røde bil med henblik på at mødes med de personer, som T2 havde skaffet den stjålne sorte bil til - forudsatte, at der ville være anbragt en benzindunk i den røde bil. Retten har lagt vægt på, at det af videooptagelsen fra overvågningskameraet på Bøgetorvet fremgår, at T2 førte en længere samtale med personer i s bil umiddelbart før, den grønne benzindunk blev flyttet fra bagsædet af s bil til den røde bil, som T1 umiddelbart efter satte sig i besiddelse af. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at T2 som ledende figur i Black Army og som inititiativtager til det umiddelbart forudgående tyveri af den sorte bil hermed havde det fornødne forsæt til, at den stjålne bil skulle brændes af efter udførelsen af en kriminel handling. Retten finder derfor, at betingelserne for at anse T2 for at have virket sammen med gerningsmændene i forhold 9, 10 og 11 om en efterfølgende ildspåsættelse af den sorte bil, jf. straffelovens 23, er opfyldt. Efter bevisresultatet i forhold 9 og 10 og det ovenfor anførte om T2' forhold har T1 i forening med andre på foranledning af T2 sat ild til personbil ZJ 55.476, der udbrændte. Tiltalte T2 er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 181, stk. 1, jf. 23, jf. retsplejelovens 891, stk. 4. Tiltalte T1 er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 181, stk. 1, jf. retsplejelovens 891, stk. 4. Ad forhold 12 Det lægges til grund, at T1 har været i besiddelse af en mobiltelefon i Helsingør Arrest. Da hans samtaler med mobiltelefonen er blevet aflyttet, og der af den grund ikke er grebet ind fra politiets side over for hans besiddelse af telefonen, kan besiddelsen ikke anses for uretmæssig, jf. straffelovens 124, stk. 4. Tiltalte T1 er derfor ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens 124, stk. 4, jf. retsplejelovens 891, stk. 4. Derfor bestemmes: Tiltalte T1 er skyldig i forhold 1, forhold 2 (dog som overtrædelse af af ordensbekendtgørelsens 3), forhold 3-6, forhold 8 (dog kun kørsel fra Hjulbyvej 40, Nyborg, til Vindingevej 36 i Nyborg), forhold 9 (dog ikke på foranledning af tiltalte T2), forhold 10 (dog ikke på foranledning af tiltalte T2 og ikke for overtrædelse af straffelovens 246) og forhold 11. Tiltalte T1 er ikke skyldig i forhold 12. Tiltalte T2 er skyldig i forhold 7 (dog alene i medfør af straffelovens 276, jf. 285, stk. 1) og i forhold 11.
Tiltalte T2 er ikke skyldig i forhold 9 og 10.