Kursusmateriale for havne- og lokalstyrmænd i Københavns Roklub Senest revideret maj 2016
Indholdsfortegnelse 1 Den gode roer i KR... 13 2 Styrmandsretten... 13 2.1 Styrmandsgrader... 13 2.1.1 Mini-havnestyrmand... 13 2.1.2 Havnestyrmand... 14 2.1.3 Lokalstyrmand... 15 2.1.4 Langtursstyrmand... 16 2.2 Tildeling... 16 2.3 Ansvar... 16 3 Søvejsregler... 17 3.1 Grundregler... 17 3.2 Vigeregler... 18 3.3 Manøvresignaler... 19 3.3.1 Lyssignaler... 20 3.3.2 Farvandsafmærkninger... 20 4 Sikker roning... 26 4.1 Sikkerhed til søs... 26 4.2 Manøvrering... 28 4.3 Roning i åbent vand... 30 4.4 Vinterroning... 32 4.5 Dykkere i farvandet... 32 4.6 Svømmere i farvandet... 33 4.7 Farer fra oven... 33 4.8 Bådhåndtering... 33 4.9 Roning i Københavns Havn... 36 5 Bilag... 44 5.1 Bilag: Kommandoer... 44 5.2 Bilag: Orientering i båden... 46 5.3 Bilag: Bådens opbygning... 47 5.4 Bilag: Tovværkslære... 48 5.5 Bilag: Løfteregler... 50 5.6 Bilag: Få mere information... 51
Side 13 af 37 1 Den gode roer i KR Uanset hvilke styrmandsrettigheder, man har erhvervet sig, har man altid ansvar for at være en god KR-roer, og det glade budskab må man gerne udbrede. En god roer passer på klubben, materiellet og medroerne. Det kan være noget så banalt som at slukke lyset, når man er den sidste, lukke porte, døre og vinduer, så der ikke kommer ubudne gæster, o.s.v. Da alt i KR er baseret på frivilligt arbejde, bør man hjælpe til, uanset om det er vinterklargøring af både, rengøring og vedligeholdelse af klubhusene, instruktionsweekender, kaninlangture, festarrangering, madlavning eller hvad det kunne være. Opdager man noget, der ikke er optimalt eller en decideret sikkerhedsmæssig risiko, som folk der f.eks. bruger redningsveste til hynder, bør man handle. Vi er en stor klub med en masse arrangementer, men også med en lidt presset økonomi, så man bør støtte op om aktiviteter, der bringer penge i KRs kasse. En tommelfingerregel er, at man mindst bør deltage i to bådklargøringer om vinteren. Hvis man deltager i den traditionsrige fællesspisning om torsdagen, bør man ca. hver sjette gang hjælpe til med madlavningen. 2 Styrmandsretten Alle roere, som får tildelt en styrmandsret, må lede en robåd med mandskab på spændende og forskelligartede roture. Men det er vigtigt at være klar over, at man med styrmandsretten også påtager sig ansvar og pligter. At være styrmand i en robåd svarer til at være kaptajn på et skib. Det er styrmanden (kaptajnen), der har det overordnede og endelige ansvar for medroernes (personalets) sikkerhed, for materiellet og for overholdelse af gældende love og regler. At være styrmand i en robåd har altså ikke noget at gøre med, hvem der i et givet øjeblik sidder på styrmandssædet og rent fysisk styrer båden. Alle i båden skal hjælpe til med fx at holde balance og holde udkig efter andre fartøjer, bøjer og andre forhindringer, men det er styrmanden, der har det endelige ansvar. I dette kursusmateriale vil de dele af styrmandens ansvar og pligter, som er nødvendig viden for en havnestyrmand i Københavns Roklub, blive gennemgået. 2.1 Styrmandsgrader I Københavns Roklub er styrmandsretten opdelt i fire kategorier: Mini-havnestyrmand Havnestyrmand Lokalstyrmand Langtursstyrmand. Disse kategorier hænger sammen med retten til at lede en robåd med mandskab i forskellige afgrænsede ro-farvande: Københavns Havn, lokalfarvandet omkring Københavns Havn samt langtursfarvandet. I kapronings-øjemed kan der tildeles en særlig mini-havnestyrmandsret til træningsture mellem Slusen og Langebro. 2.1.1 Mini-havnestyrmand Mini-havnestyrmandsretten kan tildeles roere, som har et særligt ro-behov fx træning i forbindelse med SPP-kaproning. Som mini-havnestyrmand må du lede en robåd på træningsture i farvandet mellem Slusen og Langebro inkl. Tømmergraven, Frederiksholmsløbet, Teglværksløbet, Teglværkshavnen ( Nokiabroen ) og Fordgraven. Mini-havnestyrmænd må ikke have roere med i båden, som har roet mindre end 100 km. Krav og kvalifikationer for at blive mini-havnestyrmand:
Side 14 af 37 du skal have roet mindst 100 km du skal have godt kendskab til mini-havnestyrmandsområdet tilfredsstillende og godkendt deltagelse på mini-havnestyrmandsteorikursus du skal i praksis have vist, at du kan lægge en robåd til. Centrale områder, du skal have kendskab til: styrmandens ansvar og pligter grundlæggende søvejs- og vigeregler tillægning rofarvandets beskaffenhed og afmærkninger bådhåndtering Kontaktperson og ansvarlig for tildeling af mini-havnestyrmandsretten er Kenny Andersen. 2.1.2 Havnestyrmand Som havnestyrmand må du lede en robåd inden for Københavns Havn, d.v.s. mellem slusen/stigbordene i syd og Kronløbet i nord. Væsentlige havneområder er: Trekroner, Søndre Frihavnen, Langelinie Lystbådehavn, Holmen, kanalerne omkring Slotsholmen, Christianshavns Kanal, Frederiksholmsløbet, Teglværksløbet, Teglværkshavnen ( Nokia -broen) og området ved slusen og stigbordene. Der er dog områder i havnen, som er forbudt for robåde: Nyhavn Det med gule specialafmærkninger afmærkede område ud for Langelinie (terrorsikringsområde) Kronløbet (dvs. hovedløbet fra selve Kronløbet ned til området ud for Langelinie; forbeholdt erhvervssejlads) Mellembassinet (forbeholdt erhvervssejlads) Kanalen gennem Redmolen og Kronløbsbassinet (toldområde) Orientbassinet Lynettehavnen (forbeholdt erhvervssejlads) Flådens Leje (forbeholdt forsvaret) Wilders Kanal Du skal også være opmærksom på, at der er ensretning i følgende kanaler: Kanalerne omkring Slotsholmen fra syd mod nord Christianshavns Kanal fra nord mod syd Roning til og fra Søndre Frihavn skal foregå via Pramrenden mellem havnens hovedløb lige nord for Langelinie Lystbådehavn (lige syd for isbjørnen) og Østbassinet. Mellembassinet skal passeres langs en linje fra nordspidsen af Langelinie til spidsen af Marmormolen. Det er ikke tilladt at passere Mellembassinet, når besejlingssignalet på bølgebryderen ved Amerikakaj (lidt nord for Midtermolen) er tændt (tre røde, blinkende lys lodret over hinanden). Kanalen gennem Redmolen og Kronløbsbassinet er pt. forbudt område (toldområde), men forventes åbnet for fritidssejlads i den nærmeste fremtid. Krav og kvalifikationer for at blive havnestyrmand: Du har været medlem af KR i mindst ét år, og du skal som minimum have 200 ro-kilometer i Københavns Havn bag dig, fordelt over en periode på mindst tre måneder. Tilfredsstillende og godkendt deltagelse på havnestyrmandsteorikursus, herunder bestået teori med prøve. Du har været igennem mindst to praktiske prøver/instruktionsture med en instruktør i hele Københavns havn, hvor du har ageret styrmand, og hvor alle væsentlige dele af havnen er
Kontaktpersoner og ansvarlige for tildeling af lokalstyrmandsretten (2016): Vibeke Skousen og Københavns Roklub Side 15 af 37 gennemgået. Det er vigtigt, at du gentagne gange og under forskellige vejrforhold har indøvet tillægning til mole/anløbsbro ved KR og andre relevante steder i havnen. De praktiske prøver skal gennemføres sammen med og godkendes af en af KR s roinstruktører. Kender kommandoerne og udviser god ro-adfærd. Centrale emner til den teoretisk og de praktiske prøver: Styrmandsretten, herunder styrmandens ansvar og pligter Sikkerhed til søs Søvejsregler Manøvrering og bådhåndtering Københavns Havn, herunder rofarvandet og særlige afmærkninger. Tilfredsstillende ro-adfærd Instruktører udpeges af KRs motionsrochef og er orienteret om forløbet vedr. instruktionsture. Nye medlemmer fra andre klubber med langtursstyrmandsrettighed skal læse havnestyrmandsmaterialet og ud på en tur i havnen med en erfaren roer med henblik på at lære havnen at kende. Det er især kendskabet til de lavvandede områder, som er vigtigt. Kontaktpersoner og ansvarlige for tildeling af havnestyrmandsretten (2016): Vibeke Skousen og Knud Henrik Strømming. 2.1.3 Lokalstyrmand Som lokalstyrmand må du lede en robåd på ture i Københavns Roklubs lokalfarvand. Vores lokale rofarvand også kaldet det daglige rofarvand dækker hele Københavns Havn samt ture mod: Nord: Fra Lynetteløbet og op til Kronløbet samt fra Kalkbrænderihavnen/Svanemøllehavnen og til Tårbæk v. Lyngby Dame Roklub Øst: Fra Lynetteløbet og sydpå ud til Dragør Roklub Syd: Gennem slusen og ud til Kalvebodbroen/Skrædderholm/Sorterendebroen (motorvejsbroen mellem Sjælland og Amager) Væsentlige områder i lokalfarvandet, som du skal kende er: Svanemøllehavnen, området ved Hellerup Havn, Skovshoved Havn, området ud for Knud Rasmussen-statuen, Tårbæk v. Lyngby Dame Roklub, Margretheholms Havn, Prøvestenen og Røret, Amager Strandpark, Kastrup Gl. Lystbådehavn, området ved Dragør Roklub, slusen, Kalvebodløbet, Hvidovre Havn og området ud til Skrædderholm. Krav og kvalifikationer for at blive lokalstyrmand: Du skal være tildelt havnestyrmandsretten Du skal som minimum have været medlem af KR i 12 måneder Du skal have mindst 500 ro-kilometer bag dig og heraf mindst 150 ro-kilometer i Københavns Roklubs lokalfarvand, altså udenfor havnen. Du skal have gennemgået alle væsentlige dele af lokalfarvandet på praktiske roture sammen med langtursstyrmænd eller erfarne lokalstyrmænd, som efterfølgende skal sige god for, at du kender til områderne. Du skal bestå en teoretisk lokalstyrmandsprøve, hvor der er særligt fokus på de dele af havnestyrmandsteorien, der har særlig relevans for roning i åbent farvand, herunder sikkerhed, vejrforhold, søvejsregler, manøvrering mv. Der er ikke mere teoretisk undervisning i lokalstyrmandsret, end dette materiale indeholder. Lokalstyrmandsretten er betingelse for deltagelse i DfFRs Langtursstyrmandskursus.
Side 16 af 37 Knud Henrik Strømming. 2.1.4 Langtursstyrmand Som langtursstyrmand må du lede en robåd i alle verdens farvande. Krav og kvalifikationer for at blive langtursstyrmand: Du skal være tildelt lokalstyrmandsretten Du skal have deltaget i flere langture og weekendture Du skal som minimum have arrangeret én langtur Du skal indstilles til at måtte deltage i DfFRs langtursstyrmandskursus af KRs langtursrochef Du skal have bestået et langtursstyrmandskursus afholdt efter DfFRs retningslinjer. Kontaktperson (2016): Langtursrochef Bodil Krüger. 2.2 Tildeling Mini-havnestyrmandsretten tildeles af den nævnte kontaktperson. Havnestyrmandsretten og lokalstyrmandsretten tildeles af Havne- og Lokalstyrmandsrochefen efter indstilling fra de respektive kontaktpersoner, når disse vurderer, at medlemmet lever op til de nødvendige krav og kvalifikationer, herunder at de består både de praktiske og de teoretiske prøver. Det er KR s bestyrelse, som tildeler langtursstyrmandsretten efter indstilling fra langtursrochefen. 2.3 Ansvar Styrmanden er over for KR s bestyrelse ansvarlig for, at roningen foregår i god ro og orden efter gældende roreglement og søfartslove. En styrmand på en robåd har retsligt det samme ansvar, som kaptajnen på et skib. Det påhviler bl.a. styrmanden før roturen at: afstemme mandskabets forventninger til turen sikre sig, at alle roerne er kvalificerede til at ro den aftalte tur. Nye roere skal som minimum have deltaget på et instruktionskursus. skrive båden ud, dvs. at roturen altid bliver indført i roprotokollen før turen. Derved overtager styrmanden ansvaret for båd og mandskab være orienteret om aktuelle vejrforhold være fortrolig med søvejsregler og styreteknik bådene benyttes i den rækkefølge, der er angivet fx. kan kaproningsbåde være reserverede kende reglerne for farvandet (evt. medbringe søkort). der ikke medtages passager o. lign (gælder bl.a. børn og hunde). En robåd er til roere. der indenfor havneområdet altid medbringes: (1) svømmeveste, der passer til mandskabet, (2) øsekar, (3) stander, (4) to fendere og (5) bådshage. Ved aften/natteroning skal medbringes (6) lanterne med hvidt lys, der er synligt 360 rundt. der udenfor havneområdet yderligere medbringes: (7) orange redningsveste (erstatter svømmeveste), (8) langtursflag og (9) mobiltelefon (med strøm) medbringe redningsveste, hvis vandet er under 10 C. vand, solskærm, ekstra tøj og snacks kan betragtes som sikkerhedsudstyr. Det er ikke nemt at ro, hvis en roer bliver træt, går sukkerkold eller får solstik. Det påhviler bl.a. styrmanden under roturen at: være opmærksom på, hvor erfarne alle medroere er og lede turen ud fra den svageste roers formåen, d.v.s. også afslutte turen tidligere, hvis det skulle blive nødvendigt. være i stand til at give de rigtige kommandoer på de rigtige tidspunkter sikre sig, at der ikke hersker tvivl om hvem, der er turens leder
Side 17 af 37 tage hensyn til havnens trafik både lyst og erhverv. være opmærksom på vind og vejr sørge for at stemningen i båden er god eller i hvert fald acceptabel. Dys den hektiske stemning ned, hvis det skulle være sådan. Råben og kritik i pressede situationer har faktisk aldrig en god virkning. Og sikkerheden bliver heller ikke bedre af det. Tag snakken efter turen. Det påhviler bl.a. styrmanden efter roturen at: båden rengøres (saltvand, eventuel olie og alger vaskes af) og sætte på plads i bådhallen båden skrives ind, dvs. roturen indskrives i roprotokollen. alle defekter og mangler skrives ind i skaderapport/ankeprotokollen. afrunde turen. Dette er vigtigt! Spørg dine medroere, hvad de syntes om turen, og om der var situationer eller oplevelser, som de vil dele deres mening om, har de spørgsmål til teknik eller havneregler? Det er alfa og omega, at vi skilles efter en tur med en god fornemmelse, også selvom den har været hård. Kritik eller utilfredshed, der får lov at ulme, vokser hurtigt ud af proportioner. I det hele taget, sørg for at give ros, kritik, tips og tricks, hvis du synes, du har noget fornuftigt at byde på. Takt og tone i bådhallen De gode ro-oplevelser kommer også af velholdte både og materiel. Vi er alle med til at sikre, at materiellet holdes i orden, og at der er orden i bådhallen. Det er enkelt, for hver ting har sin plads, og man skal bare lægge tingene tilbage på plads efter endt rotur. Husk, at der kun er andre roere, som dig selv, til at rydde op, hvis du ikke lige får lagt tingene ordentligt på plads efter dig. Hver-ting-sin-plads 4-årers både skal sættes på bredere bådvogne, der er tilegnet dem (GKR, Langebro, Marriott). Vognene er markeret med to striber grønt tape ved bådvognens baghjul. Aage har sin helt egen bådvogn, markeret med både rødt og grønt tape. Har du været ude i en 2-årers, skal du altid løfte den op på en hylde, hvis der er ledige hylder. Følgende både skal hovedsageligt placeres på hylde: Ernst, Dumex, Hammergården, Djævleøen, Peberholm og Supermarco3, fordi de vejer mindst. Svømme- og redningsveste hænges op på bøjler efter brug. Fendere og øsekar placeres i de dertil indrettede kurve. Karklude hænges til tørre. Standere, flag og lanterner sættes i de dertil beregnede holdere. 3 Søvejsregler 3.1 Grundregler De internationale søvejsregler dikterer, hvordan trafikanterne på farvandene skal forholde sig til hinanden. De har et formål: At undgå sammenstød til søs. De gælder for alle skibe og både - lige fra den store coaster, havnebussen og færgen og til den lille jolle, kajakken og robåden. Som styrmand har du ansvaret for, at søvejsreglerne bliver overholdt, så båden ikke støder sammen med andre fartøjer, og mandskabet kommer til skade. Som styrmand skal du holde udkig. Du skal bruge øjne, ører og alle hjælpemidler til at holde dig orienteret om den omgivende trafik for at undgå sammenstød. Du skal altid holde en sikker fart og ikke ro hurtigere, end at du altid kan nå at reagere og undgå sammenstød. Hvad der er sikker fart afhænger bl.a. af: trafiktætheden, herunder de andre fartøjers størrelse, fart og kurs farvandets/kanalens bredde vind og strømforhold
Side 18 af 37 For at undgå sammenstød har du to muligheder: sænke eller hæve farten ændre kurs (den, der kan gå af vejen, skal gå af vejen). Det er meget vigtigt at holde en klar kurs og undgå slingrekurs og pludselige kursskift. Brug altid din sunde fornuft og anvend alle søvejsregler i overensstemmelse med godt sømandsskab. Regel 2 - ansvarsreglen Søvejsreglerne, der er udgivet på foranledning af Søfartsstyrelsen, er at betragte som havets færdselsregler. Den vigtigste af disse er regel 2, også kaldet ansvarsreglen. Den lyder som følger: a. Intet i disse regler skal frigøre noget skib, dets reder, fører eller mandskab, for følgerne af nogen forsømmelse med at overholde disse regler eller for forsømmelse af nogen forsigtighedsregel, som almindeligt sømandsskab eller tilfældets særegne omstændigheder måtte tilsige. b. Ved fortolkningen og overholdelsen af disse regler skal der tages behørigt hensyn til alle farer ved sejladsen og for sammenstød samt til enhver særlig omstændighed - herunder de pågældende skibes begrænsede manøvremuligheder - der måtte gøre en afvigelse fra disse regler nødvendig for at undgå overhængende fare. Forklaring: Det er ikke muligt at lave regler, der tager højde for enhver tænkelig situation. Man kan altså ikke sige sig fri for ansvar under henvisning til, at: Sådan står der i reglerne! Det, man især skal lægge mærke til i regel 2, er udtrykket almindeligt sømandsskab. Det betyder, at man skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå enhver fare, også selvom der ikke er nogen bestemt regel at henvise til. I visse tilfælde kan det endda være nødvendigt at handle på tværs af reglerne for at afværge en overhængende fare. 3.2 Vigeregler Som hovedregel gælder: Den stærkere viger for den svagere Den stærkere er defineret på den måde, at den, der nemmest kan manøvrere, viger for den svagere. Som grundregel viger man ved at dreje mod styrbord den båd, der har vigepligt, skal klart og tydeligt markere, at båden har forstået sin vigepligt den båd, der IKKE skal vige, skal klart og tydeligt holde hastighed og kurs. den båd, der overhaler, går af vejen for den, der overhales. Hold kurs og fart når du bliver overhalet lyst viger for erhverv, dvs. roere viger for fartøjer, der har søen som arbejdsplads (havnebusserne, havnerundfartsbådene, fiskefartøjer, anlægs- og uddybningsfartøjer mm.) robåde må ikke vanskeliggøre passage for et maskindrevet skib, der følger en trafikrute. Det gælder især for havnebusser, havnerundfarter og færger maskindrevne skibe skal vige for sejlskibe. i Købehavns Havn skal den, der kommer fra en sidekanal (f.eks. Christianshavns Kanal), vige for fartøjer i havnens hovedløb. Robåde er ikke direkte nævnt i vigereglerne, men hovedprincippet er, at den stærkeste viger for den svageste, så derfor: Alle (både motordrevne- og sejlførende skibe samt surfere) skal vige for robåde, men regn ikke med, at de gør det! Det er ligesom at cykle: Det er livsvigtigt at give tegn og vise, hvor du er på vej hen! Hvis du overhaler, trækker du ud og her er det vigtigt, at den cyklist, som overhales, holder kursen. På
Side 19 af 37 samme måde når du i robåden møder en stærkere: Du kan holde på din ret, men i en robåd er du altid den svageste trafikant. I Søfartsstyrelsens hæfte om Søvejsreglerne står der: Fartøjer under roning er ikke direkte omtalt i vigereglerne. Grunden hertil er nok, at begrebet tilfældets særegne omstændigheder for ofte vil spille ind, hvor en robåd møder et andet fartøj. Når vigereglernes hovedprincip om, at den stærkeste viger for den svagere anvendes på robåde, betyder det, at alle i overensstemmelse med godt sømandskab skal gå af vejen for robåde. Robåde bør dog i egen interesse så vidt muligt holde sig uden for sejlruter og løb, hvor andre fartøjer sejler. For når sejlskibe og robåde mødes på vandet, vil der omvendt være en række tilfælde, hvor man med rette kan sige, at forholdet ændres, så at sejlskibet bliver den svagere part. For eksempel i vindstille eller i meget svag vind, hvor sejlskibets manøvremuligheder er meget dårligere end robådens. Eller i havne og smalle passager, hvor sejlbådens muligheder for at vige kan være meget begrænsede p.g.a. pladsen. Der er også fortsat en del mindre sejlbåde, som ikke har motor. Omvendt må en sejlbåd med motor forventes at anvende denne. Men grundlæggende er det vigtigt for føreren af et sejlskib at iagttage, at sejlskibet anses for den stærke part i forhold til fartøjer under roning, og således normalt har vigepligten. I figurerne er vist, hvordan vigereglerne er til søs. Pilen betyder vindens retning. 3.3 Manøvresignaler Alle større skibe benytter manøvresignaler, som vist nedenfor:
Side 20 af 37 En kort tone: Skibet drejer til styrbord. To korte toner: Skibet drejer til bagbord Tre korte toner: Skibets maskine går bak Fem korte toner: Jeg forstår ikke din hensigt En lang tone: Opmærksomhed fx i krumme løb, hvor et modgående skib ikke vil kunne ses. For robåde, som ikke benytter disse manøvresignaler, gælder det, at intentionen med en manøvre skal gøres så klar og tydelig som muligt. 3.3.1 Lyssignaler Alle større både skal fra solnedgang til solopgang føre lys. Robåde skal efter mørkets frembrud føre et permanent hvidt lys (lanterne), der er synligt 360º, dvs. hele vejen rundt. Bemærk: Når lysene på broerne (Langebro, Knippelsbro, Transgravsbroen, Proviantbroen, Cirkelbroen) er tændt (broklapperne er oppe), betyder det, at et skib skal til at passere. Mens lysene er tændt, må man ikke ro under broen. Dette gælder dog ikke sidefagene på Langebro. Der er ligeledes tilladt at ro gennem Bryggebroens side- fag, når broen er svinget til side, og et skib er ved at passere. 3.3.2 Farvandsafmærkninger Der er tre typer af farvandsafmærkninger, som er vigtige for os: Sideafmærkninger, specialafmærkninger og kompasafmærkninger. Figurerne i toppen er forskellige for at kunne ses i mørke. Sideafmærkninger Bruges til at angive, hvor sejlrenden er. Dvs. hvor der er dybt nok for større skibe. Hvis du ikke kender det farvand, du ror i, vil det også for en robåd være hensigtsmæssigt at følge afmærkningerne. Sideafmærkningerne viser hhv. styrbords- og bagbordsside af sejlrenden i forhold til sejlretningen. I alle danske farvande er sejlretningen defineret som indadgående fra Nordsøen mod Østersøen og i fjorde og havne som indadgående. For Københavns Havn vil dette sige, at sejlretningen går fra Kronløbet mod Slusen. Danmarkskort, der viser sejlretningen, ses herunder.
Side 21 af 37 Styrbordsafmærkninger er grønne og kegleformede (trekantet profil) og skal altid holdes på styrbords side (når man bevæger sig med sejlretningen): Bagbordsafmærkninger er røde og cylindriske (firkantet profil) og skal altid holdes på bagbords side (når man bevæger sig med sejlretningen):
Side 25 af 37 Bøjer der både er røde og grønne, indikerer, at sejlrenden deler sig. Der findes f.eks. en ved Sluseholmen, hvor sejlrenden deler sig i henholdsvis Sluseløbet (ruten mod slusen) og Teglværksløbet (ruten mod Teglværkshavnen, Fordgraven og Nokia-broen ). Specialafmærkninger er altid gule og har form som et X. De benyttes til at angive specielle genstande eller områder, fx. lossepladser, gammelt træværk mv. Undertiden omkranser fire specialafmærkninger et sted, man ikke skal krydse ind over, fx et anlægsområde eller anden form for forbudsområde:
Side 26 af 37 Kompasafmærkninger bruges til at afmærke lavvandede områder, grunde, rev eller andre hindringer. Man kan imidlertid ikke regne med, at alle lavvandede områder er afmærkede(!). I den udstrækning, der er udlagt kompasafmærkninger, vil disse være placeret i de respektive kompasretninger i forhold til det lavvandede område, altså en nordbøje i nordenden, en sydbøje i sydenden osv. I mange tilfælde går det afmærkede området helt ind til land. En nordbøje, for eksempel, kan altså afmærke et lavvandet område fra nordbøjen og mod syd til en sydbøje eller mod syd til land. Hvis du ikke kender de lokale forhold og derfor ikke ved, om der er tilstrækkelig vanddybde, er det klogt at styre uden om det afmærkede område dvs. gå nord om en nordbøje, syd om en sydbøje osv., men det er ikke et krav. For at kunne læse en kompasbøje er man altså nødt til at kende placeringen af verdenshjørnerne. Heldigvis er det nemt i Københavns havn, hvor Nordhavn er mod nord, og Sydhavn...godt gættet. 4 Sikker roning 4.1 Sikkerhed til søs I kritiske situationer er det af afgørende betydning, at styrmanden er i stand til at give klare og tydelige kommandoer. Især i 4-årers både er det væsentligt, at styrmanden kan råbe alle op. Det er altid styrmandens ansvar, at båden manøvres korrekt. Med grundig forberedelse og ved at holde hovedet koldt, kan mange uheld heldigvis forebygges.
Side 27 af 37 Der er 3 primære sikkerhedsforanstaltninger, som styrmanden skal mestre og håndhæve: alle skal kunne svømme mindst 300 meter redningsveste skal altid være klar til brug (man må ikke sidde på dem og aldrig bruge dem som fendere), og alle skal kunne iføre sig en redningsvest i vandet. alle skal kunne svømme mellem to årer. Langt de fleste ro-ulykker sker på endagsture i eget lokalfarvand. Derfor er det vigtigt som styrmand altid at: have grundlæggende kendskab til det farvand, I ror i være bevidst om egen og medroernes fysiske og psykiske begrænsninger være i stand til at vurdere vind, strøm og bølger korrekt (hold dig i land i tilfælde af tæt tåge, tordenvejr og kraftig vindstyrke) vide at bådens udstyr er i orden (husk at medbringe pumpe, hvis båden tager vand ind). Hvis uheldet er ude bevar roen og bring situationen under kontrol. Styrmanden har ansvaret og derfor også kommandoen tag HURTIGST MULIGT redningsveste på. En person, der opholder sig i koldt vand, er udsat for en meget stor afkøling alarmering: ring 1-1-2 og sig søulykke Det har ofte været diskuteret, om man skal prøve at svømme i land eller blive ved båden i tilfælde af bordfyldning, kæntring eller kollision med et andet skib. De fleste fordele taler for at blive ved båden: fx er båd og mandskab mest synlige samlet end hver for sig. Desuden kan robåden bruges som redningsplanke, og hvis båden kan vendes, og bølgerne ikke er for høje, så kan den tømmes for vand, og I kan ro ind til land. Svømning mellem årerne Hvis båden ligger smadret og/eller synker, svømmes mellem årerne. Vælger du at svømme i land, er det meget vigtigt, at det gøres i samlet flok, og alle skal have redningsveste på. Svømningen bør ske med en åre under hver arm og med den svageste roer i midten. Svøm altid i retning af den kyst, I har størst chance for at nå. I tilfælde af bordfyldning Bevar roen Tag redningsveste på Tøm båden for vand (brug øsekar, pumpe, svamp eller luger) Alle skal op i båden igen, så snart den kan bære, den svageste først. Kravl op i båden to og to, en fra hver side. Styrmanden til sidst, mens de andre holder balancen med årerne Hold båden op mod søen Søg straks mod land Underret myndigheder, KR og pårørende. I tilfælde af kæntring Få samling på alle roere, bevar roen Tag redningsveste på Bind årerne fast til båden med fanglinerne Båden vendes: En person i hver ende (to personer i en 4-årers) og en person på midten På kommando træder roerne i hver ende kraftigt vande og løfter båden op, mens personen på midten lægger sig ind over båden og trækker den rundt. Tøm båden for vand (brug øsekar, pumpe, svamp eller luger)
Side 28 af 37 Alle skal op i båden igen, så snart den kan bære. Kravl op i båden to og to, en fra hver side. Styrmanden til sidst, mens de andre holder balancen med årerne Hold båden op mod søen Søg straks mod land Underret myndigheder, KR og pårørende. I tilfælde af kollision med undersøiske forhindringer Tag redningsveste på Kommander mandskabet i vandet Få båden fri Om bord i båden igen, og undersøg skaden Reparer skaden før turen fortsættes (hvis muligt). I tilfælde af kollision med andre skibe Spark væk fra skibet Undgå skibets skruer Bevar roen Find noget vraggods og brug det til at flyde med Søg sammen og afvent hjælp. Svømmeveste vs. redningsveste En svømmevest skal kunne holde en person flydende. En redningsvest skal kunne holde en person flydende og holde åndedrætsorganerne fri af vandet. Det er styrmandens ansvar, at svømme- og redningsveste er intakte, at de er store nok til alle roere i båden, at spænderne er i yderste position, at alle roere ved, hvordan man tager vestene på og at de ligger frit i båden. Vær opmærksom på, at fanglinerne aldrig fastgøres i båden, så de er nemt tilgængelige i tilfælde af kæntring. Uanset turens længde og formål. Kæntringsøvelse Det står enhver KR-roer frit for at arrangere en kæntringsøvelse. Det smarteste er at ro ud og træne i lagunen ved Amager Strandpark. Turen kræver mindst en deltagende lokalstyrmand, som skal være ansvarlig for turen. Kæntringsøvelsen skal meldes i god tid til SOK, lokal politi, livredderne på Amager Strand, og de skal orienteres igen, når øvelsen er veloverstået. Der kan være folk på land, som tror det er et rigtigt uheld, og som melder ulykken til politiet. Det er trygt at have prøvet at svømme mellem årer, tage en redningsvest på i vand og vende en båd, til den dag, hvor det evt. måtte blive nødvendigt, og hvor situationen kan være mere kaotisk, vandet koldere og vinden kraftigere. Alternativt kan man hoppe i Tømmergraven en dag og prøve at tage en vest på i vandet. Det er sværere, end man lige tror pga. vestens opdrift. 4.2 Manøvrering Det er styrmandens ansvar, at manøvreringen af båden sker på en hensigtsmæssig måde. Det er vigtigt, at styrmanden kan bevare overblikket over bådens bevægelser, både når han/hun sidder på styrmandssædet og ved hvilken som helst åre. Årerne er det vigtigste manøvreredskab Kursændringer foretages ved at anvende årerne med mere eller mindre kraft i en side ad gangen (fx let roning). Kursskifte ved hjælp af årerne er hurtigere, nemmere og mere behageligt for roerne end brug af roret.
Side 29 af 37 Roret bruges til mindre kursændringer. Der bør kun styres, når årerne er ude af vandet, og roret bør ikke drejes mere end 45 grader, da styreeffekten ellers mistes. Hvis der er behov for større kursændringer tages årerne til hjælp. I høj bølgegang kan bådens agterende med ror blive løftet op af vandet således, at årerne er det eneste manøvreredskab, der virker. Alle styrmænd skal både kunne udføre og forklare kursændringer med såvel ror som åre (se kommandoer i bilag 1). Styring i bølger Ved styring i bølger er den generelle regel, at man skal bevare så meget vand under båden som muligt, dvs. at båden skal lægges skråt i bølgerne. Jo højere sø, desto mindre vinkel på bølgerne, så båden kan følge bølgebevægelsen uden hverken at ride på bølgetoppene eller falde ned mellem bølgerne (se figur næste side). Man kan ofte med fordel lade båden falde af på bølgerne ved lige inden den rammer at bruge roret til at dreje båden mere parallelt med bølgerne. Når båden drejer, viger den af for slaget fra bølgen, og ved hurtigt at rette båden op i vinkel igen, får man mest vand under båd og årer. Ved skift i båden skal man altid styre op imod bølgerne. Tyngdepunktet skal holdes lavt.
Side 30 af 37 4.3 Roning i åbent vand Ved roning i farvandet uden for havnen gælder der selvfølgelig de samme regler, som ved roning i havnen. Derudover skal du være opmærksom på, at du kommer ud i åbent vand, hvor der skal tages større hensyn til vind og vejr. Ved roning i åbent vand langs kysten og ved krydsning af bugter o. lign. spiller vinden en væsentlig større rolle, end den gør i den relativt beskyttede havn. Før en lokaltur uden for havnen skal du derfor være klar over, hvor meget det blæser, og hvorfra vinden kommer. Især vinden er noget, du som styrmand skal være opmærksom på. Ved en middelvindstyrke på 7-8 m/s vil der være enkelte hvide skumtoppe på havet. Ved denne styrke og derover kan fortsat roning være forbundet med fare, og det vil derfor være klogt at gå i land eller blive på land, hvis I ikke er kommet af sted endnu. Men det er i høj grad en vurderingssag, hvor kraftig vinden må være, for at det er forsvarligt at gå på vandet. I nedenstående tabel kan du se en beskrivelse af de forskellige vindstyrker: Beaufort Vindhasti Knob Betegnelse Vindens virkninger ghed (m/s) På havet På land 0 0-0,2 < 1 Stille Vandoverfladen spejlblank Ingen. 1 0,3-1,5 1-3 Næsten stille Små krusninger Vimpler og løv rører sig svagt. 2 1,6-3,3 4-6 Svag vind Korte småbølger Vimpler løftes. Flag rører på sig. 3 3,4-5,4 7-10 Let vind Vimpler strækkes. Flag Enkelte hvide skumtoppe løftes. 4 5,5-7,9 11-16 Jævn vind Lange bølger, hyppige Flag strækkes. Grene skumtoppe bevæger sig. 5 8,0-10,7 17-21 Frisk vind Tykke grene bevæger Overalt hvide skumtoppe sig. Støv fyger. 6 10,8-13,8 22-27 Hård vind Store bølger, skumsprøjt Blæsten hviner I ledninger. 7 13,9-17,1 28-33 Stiv kuling Bølgerne tårner sig op, Det er trættende at gå toppene brydes, mod vinden. 8 17,2-20,7 34-40 Hård kuling skumstriber og -sprøjt Besværligt at gå i det overalt fri. 9 20,8-24,4 41-47 Stormende Høje bølger, Vinden rusker i træer kuling toppene brækker og huse. Brådsøer. Havet næsten 10 24,5-28,4 48-55 Storm hvidt Der opstår skader på 11 28,5-32,6 56-63 Stærk storm Overalt frådende skum huse og i naturen. Luften fyldt med skum og 12 > 32,7 > 63 Orkan sprøjt Om det er ansvarligt at gå på vandet kommer også an på, hvad der er for en kyst, du ror ved. Er der en høj kystlinje langs ruten og er der fralandsvind, kan du godt fortsætte, selvom det blæser en del. Dog skal du være opmærksom på (ved hjælp af søkortet), at der nu også er læ hele vejen. Hvis det omvendt er pålandsvind, skal det ikke blæse ret meget, før du ikke kan gå ud.
Side 31 af 37 Fralandsvind Ved fralandsvind bør du ro så tæt på kysten som bundforholdene tillader. Risikoen for at blive blæst på grund er lille, og du har kort ind til kysten, hvis du bliver nødt til at bjærge båd og besætning i land. Pålandsvind Ved pålandsvind kan du ro i en vis afstand fra kysten dog ikke længere end at du hurtigt kan bjærge jer i land. Risikoen for blive blæst på grund er større, men til gengæld kan du ved hjælp af vinden lettere få båden til land. Tordenvejr Som styrmand skal du være opmærksom på tordenvejr. Det er ikke så meget selve tordenen, men de meget kraftige tordenbyger, som trækker voldsomme og uberegnelige faldvinde med sig ned fra skyerne. Disse vinde er kraftige, kommer med stor hastighed og springer uberegneligt, når de rammer vandoverfladen. De første varsler vil som regel være, at vinden lægger sig helt, store skyer kommer hastigt nærmere, det tordner i det fjerne, regnen begynder og man kan se faldvinde ruske op i havets overflade. Da skal du straks søge land og om muligt gå i land. Et lyn, der slår ned i nærheden af en robåd, kan følge vandets overflade og ramme båd og roere med fatale følger. Tåge Man må ikke ro ud i tåget vejr - man skal altid kunne se kysten. I DFfR s langtursstyrmandsmateriale står der: Kommer man ud for kraftig tåge på vandet, gælder det om at finde sin position på søkortet og bruge kompasset til at finde land. Ved man præcis, hvor man er, kan man godt ro videre tæt inde under land, hvis forholdene tillader det. Ved mindste tvivl, søg land straks. En GPS-navigator kan i sådanne tilfælde være et vigtigt hjælpemiddel hvis man forstår at bruge den(!).
Side 32 af 37 4.4 Vinterroning Hvis du vil ro i vintersæsonen, skal du være opmærksom på KR's vinterreglement og følgende retningslinjer: Rofarvandet er havnen.vinterroning udenfor havnen er ikke tilladt. Tag orange redningsveste med på alle ture. Svømmeveste er ikke nok. Årsagen er, at vestene kan vende en bevidstløs roer i vandet det kan en svømmevest ikke. Man kan hurtigt miste bevidstheden i det kolde vand. Ingen roning, hvor der er is - heller ikke selvom det kun er et tyndt lag. Benyt kun både, der er frigivet til vinterroning. De fleste af bådene vedligeholdes hen over vinteren, men der vil løbende blive holdt et antal både fri til vinterroning. Liste med både, der kan benyttes til vinterroning, sættes op ved pulten i bådhallen. Tjek bådene særligt godt før afgang. Bundpropper, split til fodspark og andet grej har været afmonteret i forbindelse med klargøring. Det sker hver vinter og forår, at både kommer af sted uden alt nødvendigt udstyr. Sikkerhed. Det farlige ved vinterroning er naturligvis, at det kolde vand bevirker, at man hurtigt mister bevidstheden, hvis man er så uheldig at falde i. Der er størst risiko for at falde i vandet ved skift. Derfor skal du kun deltage, hvis du er god til at skifte i båden, for vi skifter ofte (6-8 min) for at undgå at fryse på styrmandssædet. Vi ror kun helt tæt på land. Derfor er turen til Trekroner f.eks. ikke en vintertur - men det er rundt om Holmen og kanalerne. Det er klogt at ro med oppustelig redningsvest. 4.5 Dykkere i farvandet Når der er dykkere i farvandet, skal skibe passere med særlig forsigtighed. Nedenfor ser du det internationalt anerkendte dykkerflag. Signalflag A (International standard) Vær opmærksom på, at selv om det handler om deres egen sikkerhed, så sjusker mange dykkere groft med opsætningen af dykkerflag ofte sætter de slet ikke dykkerflag op, eller det sættes op, så det nærmest er umuligt at se. Hold derfor også øje med andre tegn på, at der kan være dykkere i vandet. Der findes ikke faste regler for, hvor stor afstand skibe skal holde til dykkerskibet/flaget, idet det vil være individuelt fra skib til skib, hvor specielt skibets størrelse, fremdrift og fart har betydning. Søfartsstyrelsen anbefaler, at dykkere, der befinder sig tæt på overfladen, ikke fjerner sig længere end 30 meter fra signalflaget, og at forbipasserende fartøjer overholder en sikkerhedsafstand på mindst 50 meter til fartøjer og overfladebøjer med dykkerflag. Når dykkerne ikke har båd med, vil dykkerflaget ofte være placeret på stranden, suppleret med en eller flere store flag-bøjer i vandet og selvfølgelig en håndholdt overfladebøje hos hvert makkerpar. Vær opmærksom på, at der er en fast dykkerbane ud for Amager Strandpark.
Side 33 af 37 4.6 Svømmere i farvandet De senere år er det blevet meget populært at svømme i havnen, selv om det faktisk generelt er forbudt. Det er kun tilladt at svømme i de tre havnebade. By og Havn har åbnet op for, at der kan etableres afgrænsede svømmeområder andre steder i havnen, men pt. er der ikke etableret sådanne svømmeområder. Ikke desto mindre er der rigtigt mange, der tager sig en forfriskende dukkert i havnen, og som roer skal du være særdeles opmærksom på svømmere de kan være utroligt svære at se. Hæren Dykkerskole bruger undertiden området bag Holmen (Erdkehlgraven) til dykker-/svømmeøvelser I lagunen bag Amager Strandpark er der også en del åbenvandssvømmere, der svømmer ganske lagt fra land. En del svømmer med de såkaldte havtasker (en oppustet taske, der flyder over og bag svømmeren), som gør svømmeren meget mere synlig, men du skal på ingen måde regne med, at alle svømmere bruger havtaske. 4.7 Farer fra oven Det er forbudt at springe ud fra broerne, alligevel er der fra tid til anden nogen, der gør det. Hold godt øje med personer på broerne, der måske er på vej til at springe ud. Endelig skal du være opmærksom på ikke at få en bungyjumper i hovedet ud for Refshaleøen. 4.8 Bådhåndtering Den grundlæggende opbygning af en inrigger fremgår af Bilag 2. Der kan forekomme variationer mellem forskellige bådtyper fx træ- og plastbåde, men den grundlæggende opbygning af bådene er ens. En robåd må kun løftes i sidelangremmen eller for og agter ved løft under kølen. Pas på ryggen, når båden løftes (se løfteregler, bilag 4). Det er en god ide at varme op, før I går ud. Der sker flest skader på robåde, når båden skal lægges til. Det er derfor vigtigt, at styrmanden og alle medroere er ekstra forsigtige i denne situation. Før tillægningen påbegyndes, skal styrmanden sikre sig, at alle i båden er klar over, hvad der skal foregå. Repetér om nødvendigt de relevante kommandoer, inden tillægningen påbegyndes, hvis du har nye eller uerfarne roere med i båden. Tillægning på strand Når man går ud og ind fra en kyststrækning/strand, bør man holde stævnen mod kysten således, at roret holdes mod åbent vand. Ved landgang på åben strand er roerne klar til at gå i vandet. Båden roes vinkelret på kysten ganske langsomt ind, idet dybden hele tiden pejles. Når der er ca. 1/2 meter vand udfor 1'er- og 2'er- pladsen, træder nr. 1 og nr. 2 samtidig forsigtigt ud af båden - hver til sin side - og trækker om fornødent båden videre frem, indtil nr. 3 og nr. 4 på samme måde kan træde ud. Båden må ikke gå på grund. Årene tages ud af svirvlerne og lægges i båden. Mens én roer hele tiden bliver ude ved båden, tømmes båden for al bagage, hvorefter den løftes op på sædvanlig måde og bæres på land. Læg ikke årer, veste mv. i sandet, da sand ikke hører hjemme i robåde. Når stranden forlades, sættes båden forsigtigt ud, vendes, så den ligger parallelt med kysten, lastes med bagage, årer og roere, hvorpå båden vendes vinkelret på kysten, roret sættes på og styrmanden skubber båden ud, mens han entrer den. 1'er- og 2'er-roerne holder balancen. Sand og træbåde er ikke gode venner, da sandet kan slibe lakken af. Pas på med at trække båden igennem sandet.
Side 34 af 37 Båden tages op Hvis båden tages op af vandet og lægges på fast grund, skal båden understøttes under begge skotter. Den må aldrig støtte på midten, da den så trækker skævt. Det er af samme grund, at bådvogne og bådhylder er indrettet med støtte under skotterne. Særligt om transport af båd op og ned ad KRs rampe Transport af robåde op og ned ad KRs rampe foregår altid på bådvogn. Hold altid fast i både robådens og bådvognens line under transporten. Sæt først roret på, når båden er i vandet, ligesom roret skal tages af, før båden kommer op af vandet og over på bådvognen. Vær ekstra forsigtig, når Tømmergravens rampe er våd. Når du har lagt til ved KR og fået båden op på bådvognen, er det særlig vigtigt, at båden (specielt bagenden) placeres rigtigt på bådvognen, når den trækkes op. Tillægning ved kaj/ponton Båden styres ind i en vinkel på 30-45º med en hastighed afpasset til vind og strømforhold. Gå aldrig direkte ind til en kaj (heller ikke, når du lægger til ved KR). Det er vigtigt at have styrefart for at kunne manøvrere båden. Ved tillæg ved kaj skal du huske at lægge åren langs i den side, der vender ind mod bolværket. Læg altid årerne ind i båden (eller tag dem op på kajen/pontonen), når I forlader båden. Tillægning ved kaj er illustreret på næste side. Det er vigtigt at fortøje båden forsvarligt, og ved at kunne nogle få knob og stik, kan du klare mange situationer. Fanglinerne bindes modsat hinanden enten begge ind mod båden eller begge væk fra båden. Husk altid fender, hvis I skal lægge til.
Side 35 af 37 Tillægning ved kaj
4.9 Roning i Københavns Havn København Havn er opdelt i en erhvervshavn (security area) og en havn for fritidsfartøjer. Du må ikke ro de steder, der er udlagt som erhvervshavn. Der kommer erhvervsfartøjer ind i Sydhavnen - fx kul til Ørstedsværket og skrot-skibe - og roere skal så vidt muligt holde sig uden for sejlrenden. Turbådene og havnebusserne er erhvervssejlads, men sejler desværre tit samme steder som robåde. Ved roning i havnen er der generelt højrefærdsel. Undtagelsen er roning fra Nordre Toldbod og ud til Kronløbet. Her må robåde for udadgående gerne ro i venstre side. Styrmanden skal på denne strækning være ekstra opmærksom på, at der ros i den forkerte side. Du må ikke ro i det militære område ud for Holmen, hvor der også er lavet en permanent afspærring på grund af dykkere. Nyhavn er også forbudt område, ligesom du ikke må ro langs Langeliniekajen, hvor der er etableret en spærring med gule bøjer 200 meter fra kajen og ud mod Kronløbet. Det er tilladt at ro ind i Østbassinet under broen ved Isbjørnen, men du skal ro samme vej ud igen - altså tilbage gennem Pramrenden. Du må ikke ro ud gennem Kronløbet, men skal altid bruge Lynetteløbet for at komme ud og ind af havnen. Være opmærksom på, at kanalerne er ensrettede: Kanalerne omkring Slotsholmen er ensrettede fra syd mod nord. Desværre er det ikke alle, der overholder dette. Ved passage under Stormbroen skal du passe på havnerundfarter, der bakker. Christianshavns Kanal er ensrettet fra nord mod syd. Dette gælder ikke for sejlbåde i den nordlige del af kanalen og for fiskerbådene i den sydlige del. Du skal derfor være forsigtig ved hjørnerne. Du skal ligeledes være opmærksom på udlejningsbådene, da de sjældent har særligt meget styr på, hvad de foretager sig. Tillægning ved havne-rundfartens landingsplads kan ske uden problemer, når det blå flag ikke er oppe. Lige nu: Havnen er en byggeplads Der er mange steder i havnen byggepladser, og det betyder, at der mange steder skal udvises skærpet opmærksomhed. F.eks. bliver der bygget en bro fra Nyhavn/Havnegade til Christianshavn, og der er nye afmærkninger i havnen. Der bliver meget ofte flyttet rundt på eller oprettet nye forbudsområder. Du kan orientere dig om de aktuelt gældende, særlige forhold i de såkaldte Efterretninger for søfarende, der findes på Søfartsstyrelsens website, www.soefartsstyrelsen.dk. Nordhavns-udvidelsen Københavns Nordhavn bliver udvidet, bl.a. med en ny krydstogtkaj (Oceankajen). Alt det jord og byggeaffald, der de kommende år bliver gravet op i forbindelse med metro-udvidelsen, bliver læsset i havnen. Det betyder, at når vi skal ro nordpå, vil det være en længere vej, og vi skal længere ud.
Der er i KR på opslagstavlen nogle billeder, der viser lidt af byggepladsen, og hvordan der er banket plader ned i havbunden. KR s bestyrelse har besluttet, at det kræver langtursstyrmandsret at ro rundt om Nordhavnsområdet. Kort 1: Oversigtskort Københavns havn
Områder markeret med rødt på kortene er forbudt område! Kort 2: Oversigt over hele havnen.
Kort 3: Yderhavnen, Frihavnen, Trekroner og Nordhavn
Kort 4: Inderhavnen
Kort 5: Sydhavnen
Lavvandsområde v. Bryggebroen og indløbet til Tømmergraven Lavvandsområde ved Teglværksløbet ud for nordspidsen af Sluseholmen
5 Bilag 5.1 Bilag: Kommandoer I en robåd med flere roere manøvrerer man ved hjælp af korte kommandoer. Som udgangspunkt består en ordre af tre kommandoer: 1. Varsel Fx: Til roning klar! 2. Selve ordren Fx: Ro væk! 3. Kontraordre Fx: Det er vel! Selvom enhver ordre som udgangspunkt består af tre kommandoer, så snydes der ofte, fx kan varslet blive sprunget over, især i kritiske situationer. Varsler har formen Klar til at! eller Til klar!. Kommandoen Det er vel! benyttes generelt som kontraordre til alle kommandoer, hvor der ikke findes en specifik kontraordre. Kommando Betydning Ned i og ud af båden [1 & 2 3 & 4 ] De nævnte roere, evt. alle, stiller sig med ryggen mod bådens forende, Klar til at gå sætter foden nærmest båden ned i båden mellem sæde og spændholt. Der ombord!/ét ben i kommanderes altid lige mange ombord i hver side af båden samtidigt, så båden! båden forbliver i balance. Ombord! [1 & 2 3 & 4 ] Klar til at gå fra borde! Fra borde!/ét ben på broen/pontonen! Roning fremad Til roning klar! Ro væk! Til stærke klar! Træk til! Småt roning!/let roning! Det er vel!/vel roet! Roning baglæns Til skodning klar! Skod væk! Bremsning Åren på vandet! De nævnte roere stiger ombord og sætter sig på sædet. De nævnte roere, evt. alle, rejser sig og sætter foden nærmest broen/pontonen op på broen/pontonen. De nævnte roere går fra borde, roere, hvis åre vender væk fra broen/pontonen, trækker deres åre med sig op på broen/pontonen. Roerne kører frem på sædet med bøjede knæ, strækker armene frem, skiver op, så årebladet står lodret lige over vandet med den konkave (hule) side bagud, og er klar til indsatsen. Roerne sætter åren i vandet (indsatsen) og trækker i åren. Roerne gør klar til at ro med ekstra kraft i åretaget. Roerne ror med ekstra kraft i åretaget. Kontraordre: Normalt træk! Roerne trækker med mindre kraft i årerne. Kontraordre: Normalt træk! Roerne holder op med at trække i årerne, kører tilbage på sædet, holder årerne vinkelret på båden og holder årebladet vandret og fri af vandet. Roerne kører tilbage på sædet, armene bøjes, så årehåndtaget trækkes op til brystet, årerne skives op, så årebladet står lodret lige over vandet med den konkave (hule) side fremad, og er klar til indsatsen. Åren sættes i vandet, armene strækkes frem, kroppen rettes op og bukkes fremad, benene bøjes og der køres frem på sædet. Roningen indstilles, årerne holdes vinkelret på bådens længdeakse, årebladet lægges vandret på vandoverfladen.
Sæt i! Roningen indstilles, årerne holdes vinkelret på bådens længdeakse, årerne vinkles en anelse, så årebladet bevæger sig ned i vandet, hældningen af årebladet justeres, så åren forbliver nede i vandet men uden at vippe båden. Sæt hårdt i! Roningen indstilles, årerne holdes vinkelret på bådens længdeakse, årerne skives op, så årebladet står lodret med den konkave (hule) side imod vandets strømningsretning, årerne sættes ned i vandet (hvis de ikke allerede er i vandet), så årebladet netop er dækket. OBS: Denne kommando har karakter af en nødopbremsning og det er derfor absolut nødvendigt at forstå denne kommando og øjeblikkeligt kunne udføre den korrekt! Hvis båden har meget fart på, skal der holdes godt fast i årehåndtaget(!). Ændre kurs (styrmanden benytter roret til mindre kursændringer; ved kraftigere kursændringer giver styrmanden ordrer til roerne, så båden styres med årerne) Styrbord, - til roning klar! - ro væk! - træk til! - til skodning klar! - skod væk! - småt roning! - slæk! - vel! - åren på vandet! - sæt i! - sæt hårdt i! Bagbord, (ditto) kommandoen ophæver sig selv efter tre åretag. Alle disse kommandoer er præcis de samme som for normal roning, men angår kun roerne med årer til styrbord hhv. bagbord. Roere med årer til den modsatte side fortsætter med at udføre den ordre, de havde fået, inden den pågældende ordre blev givet. Hvis styrmanden giver ordre til normal roning i den ene side og skodning i modsatte side, sker roning og skodning skiftevis, således at sædekørslen er synkron. Kontraordre (efter Styrbord Bagbord, træk til! ): Lige træk! Kontraordre (efter Styrbord Bagbord, småt roning! ): Lige træk! Kontraordre (efter øvrige kommandoer, hvor roerne til den ene side, har haft indstillet roningen): Fald ind! Kommandoen Slæk er speciel derved, at der ikke er nogen kontraordre, Fald ind! De roere, der har indstillet roningen, falder ind i de øvrige roeres rytme. Lige træk! De roere, der har roet med ændret styrke (småt/kraftigt), går tilbage til at ro med normal kraft i åretaget. Forhindringer (kommandoerne kan evt. kvalificeres med styrbord hhv. bagbord) Se til åren! Kvart åren! Åren tværs! Åren langs! Diverse Rejs åren! Balance! Roerne holder øje med, at deres åre ikke rammer nogen forhindring, og er klar til om nødvendigt at kvarte åren. Roerne trækker åren lidt ind i båden, men fortsætter i øvrigt med at ro/skodde. Kontraordre: Åren ud! Roningen indstilles og årerne trækkes ind, så de ligger tværs hen over båden. Kontraordre: Åren ud! Roningen indstilles, roerne kører tilbage på sædet, læner sig tilbage og trækker årehåndtaget henover kroppen, så åren kommer til at ligge langs bådens side. Årebladet holdes vandret med den konkave (hule) side opad og fri af vandet. Kontraordre: Åren ud! Årerne gøres fri af svirvel/åregaffel og rejses til lodret med årebladet øverst, årehåndtaget sættes ned i midten af båden. Kontraordre: Åren ud!/lad falde! Roerne sidder med strakte ben og holder om årehåndtaget på normal vis, åren skubbes ud, årehåndtaget lægges ned på rælingen, årebladet holdes vandret.
5.2 Bilag: Orientering i båden Når man styrer en robåd, forholder man sig til fartretningen (fremdrift) af båden i vandet. Forrest er spidsen eller stævnen og bagerst agter. Højre side i fartretningen er styrbord (grøn) og venstre side er bagbord (rød). Roeren, der sidder i spidsen (= som kommer først over mål) kaldes etter, næste roer toer osv. Styrbord Højre side i bådens sædvanlige bevægelsesretning, altid markeret med grønt Bagbord Venstre side i bådens sædvanlige bevægelsesretning, altid markeret med rødt For/stævnen Forenden af båden Agter Bagenden af båden 1, 2, 3, 4, Roerne/sæderne nummereres fra stævnen (1 kommer først over mållinjen) Stroken Den roer, der sidder nærmest styrmanden og som angiver takten (stroken). Huskeregel 1: Styrbord Højre Altid Grøn = SHAG = enhver sømand foretrukne tobakstype. Huskeregel 2: Bagbord - Baglygte - Rød I en inrigger sidder styrmand altid i agter over for 2 eren eller 4 eren. Styrmanden holder udsyn med trafikken, manøvrerer og giver kommandoer til roerne. Det er altid roeren med det højeste nummer, der bestemmer takten og rytmen i en båd. Denne roer kaldes stroken, og de andre roere i båden skal altid følge denne. Balance Når roerne er kommet på vandet, kontrolleres bådens balance. Roerne sidder i velroet-stilling og trykker håndtaget ned mod rælingen. Styrmanden flytter sig på sædet, indtil der er sidelæns balance. Når båden er i sidelæns balance, sætter roerne sig i afviklingen med åren ind mod maven, åren naturligt hvilende i vandet. Det sted, hvor åren rammer kroppen, kaldes mærket. For hvert åretag skal åren ramme (ud for) mærket i afviklingen.
5.3 Bilag: Bådens opbygning