STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V



Relaterede dokumenter
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-FKA V

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen

Eksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx)

Fysik A. Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A. Sorø Akakademis Skole. Fredag den 19. maj 2017 kl stx171-FYS/A

V10. temperatur / C tid / min

Fysik A. Studentereksamen

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)

Eksamen i fysik 2016

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Opgaver i fysik - ellære

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Fysik A. Studentereksamen

Undervisningsbeskrivelse

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Undervisningsbeskrivelse

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 FYSIK A-NIVEAU. Torsdag den 13. august Kl STX092-FYA. Undervisningsministeriet

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

t.,1~_ ~-.~ ÅRNBY~Z ~ GYMNASIUM ,.~,. ~ FYSIKA Terminsprøve Torsdag den 12. april kl

Undervisningsbeskrivelse

Optisk gitter og emissionsspektret

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Undervisningsbeskrivelse

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Undervisningsbeskrivelse

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018

Undervisningsbeskrivelse

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober Uddannelsesstyrelsen

Fysik 2014 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2014

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Interferens og gitterformlen

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan Side 1 af 5

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.

Formelsamling til Fysik B

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3

Undervisningsbeskrivelse

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Røntgenspektrum fra anode

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Kemi A. Studentereksamen

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl

Fysik 2018 Evaluering af den skriftlige prøve Fysik stx Maj-juni 2018

Kemi A. Studentereksamen

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 1. juni 2016 kl

Undervisningsbeskrivelse

En sumformel eller to - om interferens

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Fysik B stx, juni 2010

Undersøgelse af lyskilder

Undervisningsbeskrivelse

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Danmarks Tekniske Universitet

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V

Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen. Databog fysik kemi (F&K Forlaget), 6. udgave (1992) eller senere udgave forudsættes at være til rådighed under prøven.

Side 1 af 6 1. Slusen i Falkirk FOTO: ARNE MICHELSEN I Falkirk i Skotland ligger en speciel sluse, der bruges til at løfte mindre skibe fra en sø op til en højereliggende kanal. Slusen består af to ens, vandfyldte bassiner. Disse er ophængt i en drejelig konstruktion, der kan løfte det nederste bassin op til kanalen, samtidigt med at det øverste bassin sænkes ned til søen. På denne måde kan mindre skibe flyttes mellem søen og kanalen. Massen af vandet i et bassin er 250 ton. Hvert bassin er 7,5 m bredt og 22,0 m langt. a) Beregn, hvor højt vandet står i bassinet. Kanal Sø Når konstruktionen drejer en halv omgang, bytter de to bassiner plads. Højdeforskellen mellem søen og kanalen er 25 m.

Side 2 af 6 Hvis vandstanden i det nederste bassin er højere end vandstanden i det øverste bassin, skal slusesystemet tilføres energi for at løfte det nederste bassin op til kanalen. Vandstanden i det nederste bassin må kun være 75 mm højere end vandstanden i det øverste bassin. b) Hvor meget energi skal der tilføres for at løfte det nederste bassin op til kanalen, når forskellen i vandstand i de to bassiner er 75 mm? Kanal Sø c) Forklar, at størrelsen af tyngdekraften på hver af de fyldte bassiner er den samme, når vandstanden i de to bassiner er ens; også når der er et skib i det ene bassin. 2. Interferens To højttalere udsender den samme tone. De to lydbølger udsendes i takt, og har begge bølgelængden 0,78 m. a) Forklar, at der er destruktiv interferens i punktet P.

Side 3 af 6 3. Mundingsfart FOTO: JETTE RYGAARD POULSEN Et hagl affyres fra et luftgevær hen mod en lille blyplade, der er fastgjort til en væg. Haglet sætter sig fast i blypladen, som derved opvarmes. Tabellen viser måledata fra eksperimentet. Haglets masse 0,53 g Blypladens masse 17,95 g Temperaturstigningen i blypladen 2,4 C a) Hvor meget stiger blypladens indre energi? b) Forklar, hvordan man ud fra de viste måledata kan bestemme haglets fart. Gør herunder rede for de relevante antagelser. Bestem en værdi for haglets fart. 4. Linedanser Figuren viser en linedanser, der står midt på en line. Linedanseren har massen 60 kg, og linen kan holde til et træk på 3,5 kn. 18 a) Afgør, om linen kan bære linedanseren. Bilag 1 kan benyttes ved besvarelsen.

Side 4 af 6 5. Basejumper FRA IMAX-FILMEN ADRENALIN, TYCHO BRAHE PLANETARIUM Basejumping er en ekstremsport, som efterhånden har fået mange udøvere. I basejumping gælder det om at finde en høj klippe med et klippeudhæng, udstyre sig med en faldskærm og så ellers springe ud. Katthammaren-klippen i Norge er et yndet udspringssted. Der er 1300 meter ned til søen under klippen. Faldskærmen benyttes kun det sidste stykke. En basejumper springer ud fra en klippe. I løbet af de første 20,0 s tilbagelægger basejumperen 946 m, hvorefter faldskærmen udløses. a) Beregn basejumperens gennemsnitsfart i de første 20,0 s. Angiv resultatet i km/h. Tabellen viser sammenhørende værdier for tiden t efter udspringets start og farten v. t / s 0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 m s v / 0 9,7 19,0 27,3 34,5 40,4 45,2 48,9 51,8 54,0 55,6 b) Bestem ud fra data i tabellen den strækning, som basejumperen har tilbagelagt efter 10,0 s. Basejumperen har massen 79 kg, og hans tværsnitsareal vinkelret på bevægelsesretningen er 0,45 m 2. Luftens densitet er 1,2 kg/m 3. c) Bestem basejumperens acceleration til tiden t = 8,0 s. Bestem en værdi for basejumperens formfaktor.

Side 5 af 6 6. Spektrallinjer Lyset fra en spektrallampe undersøges ved hjælp af et optisk gitter med gitterkonstanten 833 nm. Lyset sendes vinkelret ind på gitteret, og for en af spektrallinjerne er 1. ordens afbøjningen i gitteret 42,24. a) Beregn bølgelængden for denne spektrallinje. 323,3 nm 670,8 nm 2450 nm Emission Absorption 500 1000 1500 2000 2500 λ/nm Figuren ovenfor viser et udsnit af emissionsspektret og absorptionsspektret for lithium. De viste spektrallinjer skyldes overgange mellem de fire laveste energiniveauer A, B, C og D. Overgangen mellem energiniveau A og D forekommer ikke i spektrene. Energi D C B A Grundtilstanden Forenklet energiniveaudiagram, der viser de fire laveste energiniveauer for lithium. b) Forklar, hvilken spektrallinje i emissionsspektret der svarer til overgangen fra energiniveau D til energiniveau B.

Side 6 af 6 7. Solenergi på Hjelm På øen Hjelm står et fyrtårn, der i 150 år har hjulpet de søfarende sikkert i havn. Øen er ubeboet og uden elforsyning fra fastlandet. Siden 2004 har fyrtårnet udelukkende fået strøm fra et solcelleanlæg. Dette anlæg er det største enkeltstående solcelleanlæg i Danmark. Figur 1 viser et udsnit af det elektriske kredsløb i fyrtårnet. Figur 1 23,6 V V 12,7 A a) Beregn den elektriske pæres resistans ved den viste strømstyrke. Resistoren i kredsløbet har resistansen 0,031 Ω. b) Beregn spændingsfaldet over batteriet i kredsløbet. For at sikre strømforsyningen i perioder med ingen eller kun lidt solskin er solcelleanlægget forsynet med et stort, genopladeligt batteri. Et fuldt opladet batteri kan afgive 390 MJ elektrisk energi. Figur 2 viser, hvordan den elektriske effekt, som solcellerne i anlægget leverer på en solskinsdag, afhænger af tidspunktet på døgnet. Figur 2 c) Bestem, hvor mange af den slags solskinsdage der skal til, for at solcellerne i anlægget kan oplade batteriet fuldstændigt. Bilag 2 kan benyttes ved besvarelsen.

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 MATEMATISK LINJE BILAG 1 STX072-FKA V Ark af i alt ark Navn: Skole / kursus Klasse: 18 Bilaget kan afleveres sammen med besvarelsen

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 MATEMATISK LINJE BILAG 2 STX072-FKA V Ark af i alt ark Navn: Skole / kursus Klasse: Bilaget kan afleveres sammen med besvarelsen

Side 9 af 6