Referat fra Marielyst vandværks generalforsamling d. 5 juli 2014.

Referat fra Marielyst vandværks generalforsamling d. 5 juli 2014. Der var fremmødt 22, her af 15 stemmeberettigede. Formand Jørn Lavsten bød velkommen. Punkt 1. Valg af dirigent. Kurt Christiansen blev foreslået og valgt. Han konstaterede generalforsamlingens lovlighed. Punkt 2. Formanden aflagde bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2013. På bestyrelsens vegne skal jeg aflægge beretning for regnskabsåret 2013, og den er opdelt i følgende punkter: Planche 1 velkomstbillede og P2 dagsorden P3 bestyrelsens beretning: 1. Personkreds i vandværket. 2. Planlagte fokusområder i bestyrelsen 3. Vandsektorsloven og dens udfordringer i årets løb 4. Vandforbrug, vandspild, vandkvalitet og kontrol heraf. 5. Økonomi og skat 6. Nye fokusområder 7. afrunding Pkt 1.- Personkreds i vandværket. Efter generalforsamlingen sidste år blev bestyrelsen konstitueret som følger. P4 Og her i juni måned valgte Anders Simonsen at fratræde bestyrelsen grundet sygdom i familien. Som ny i bestyrelsen er vor 1.suppleant Tom Ahlquist Cypresvej 18 derfor indtrådt i bestyrelsen. Endvidere valgte vor mangeårige driftsleder Claus Clausen at gå på reduceret tid, så han og Neel byttede roller, så Neel blev vandværkschef og så Claus og Carsten klarer vore tekniske opgaver. Og det har vist sig at være at være en god løsning. Pkt.2 Planlagte fokusområder i bestyrelsen. På sidste års generalforsamling fremlagde vi følgende fokusområder, som bestyrelsen især ville arbejde med : P 5 1. Udskiftning af målere til elektroniske målere

2. Tilpasning af vore spilleregler efter myndighedernes krav om benchmarking. ( Herunder krav om ledelsessystem og procesbenchmarking) 3. Udvikling af vandværkets grønne profil Og hvordan er det så gået? Til 1 udskiftning af målere til elektroniske målere Vi er godt i gang med udskiftning af vore målere til elektroniske målere, som vandværket selv kan aflæse automatisk via trådløs forbindelse mellem måler og vandværkets vogn blot ved at køre gennem vejene i forsyningsområdet. Status er her pr 31.12.2013, at vi har udskiftet i alt 1303 målere ud af de ca. 5400 stk. Her i 2014 var målet at få udskiftet 900 målere dvs, vi har øget udskiftningen fra de oprindelige 700 stk pr år til 900, og vi har øget målsætningen yderligere til 1200 i år, da vi har fået muligheden herfor. Ventilarrangementer : Sidste år orienterede vi om, at vi havde fundet nogle tærede ventilarrangementer i målerbrøndene, og at vi derfor valgte at udskifte de mest tærede ventilarrangementerne samtidig med målerudskiftningen. Det er rationelt at gøre begge dele samtidigt, og vi minimerer risikoen for efterfølgende vandspild. Det er hidtil knap 30% af ventilarrangementerne, som vi har udskiftet for vandværkets regning. Kriterierne herfor er : 1) Udskiftning er nødvendig grundet tæringsproblem, 2) adgangsforholdene til målerbrønd er i orden, og 3) stophanen er let tilgængelig. Hvis adgangsforhold til brønd og stophane ikke er i orden, så gøres andelshaveren opmærksom på tæringsproblemet i ventilarrangementet, og andelshaveren skal da selv sørge for udskiftningen for egen regning. Erfaringen har dog vist, at behovet for udskiftning af ventilarrangementer er noget mindre end først antaget. Økonomi - Den samlede investering i udskiftning af vore måler er som angivet på sidste års generalforsamling budgetteret med en samlet investering på ca 5,8 mill kr fordelt over 6 år. Hertil kommer udskiftning af ventilarrangementer, som er på knap 0,5 mill. kr, hvis 30 % skal udskiftes, men det sidste bliver nok noget mindre. I år forventes udskiftningen at ske primært i følgende områder Planche over forsyningsområdet med farve for de udskiftede målerområder og de planlagte udskiftninger i 2014. Til 2.- Tilpasning af vore spilleregler efter myndighedernes krav om benchmarking. Ledelsessystem - Efter myndighedernes krav til Vandsektoren har vi fået indført et såkaldt ledelsessystem. Det er vor brancheforening FVD, som har udviklet systemet kaldet Tethys, og hvor Neel har været med i processen.

Med Tethys har vi nu fået nedskrevet og systematiseret vore arbejdsprocesser f.eks. eftersyn af boringer, prøvetagning, og vi har herved fået et godt overblik over, hvornår vi skal gøre hvad og sikret, at vi får det gjort. Så har vi også dokumentationen i orden til både eget brug og tilsynsmyndighederne. Det virker godt og er et nyttigt værktøj i hverdagen Procesbenchmarking- det næste er procesbenchmarkingen, hvor vi er i gang med indberetning af vore data til FVD, som styrer processen. Så det bliver spændende at se det færdige resultat måske ultimo 2014.. Til 3. Vandværkets grønne profil : Vi har drøftet anskaffelse af bl.a. solceller, varmepumpe, fokus på energibesparelser og her bygningernes klimaskærm samt etablering af en drikkevandsenhed ved vandværket til offentligt brug ved Bøtøvej. Vi har drøftet og prioriteret mulighederne og valgt følgende til nøjere afklaring her i 2014: 1. Klimaskærmen for vandværkets bygning. 2. Varmepumper for at hente varme både fra rentvandsbassiner og i jorden For klimaskærmen skal vi have øget isoleringen i taget over vandværksbygningen, så det sker samtidig med den planlagte udskiftning af tagbelægningen. Herudover har vi renoveret nogle betonbjælker for beskyttelse af jernarmeringen. 3. Vandsektorloven og dens udfordringer i årets løb Som nævnt ved flere generalforsamlinger skal vandselskaber med salg over 200.000 m3 deltage i benchmarkingen, og med vort salg på ca. 210.000 m3 pr år, ja så skal vi være med. Vi har i flere år bokset med det såkaldte forsyningssekretariat FS, som er det statslige organ, der administrerer vandsektorloven. Og vi har - som mange andre vandselskaber- anket flere af FS urimelige afgørelser for vor vandforsyning, hvor vi endte med at få ret. Det kan jo være rart nok, men det er trist, at vi skal bruge mange ressourcer på at lave detaljerede redegørelser, besvare div. spørgeskemaer med kort varsel, når bestyrelsen anser nytteværdien for både vandværk og samfund for at være minimal i forhold til indsatsen. Forsyningssekretariat påstår f.eks., at vandselskaberne har et betydeligt besparelsespotentiale. Men når der så måles alene på driften, og der kan påvises besparelser her - så ser det jo rigtig nok ud. Årsagen er, at lønudgifter til de enkelte investeringsprojekter f.eks. målerudskiftning jo nu føres på det pågældende anlægsprojekt og så aflastes driftsbudgettet. I bestyrelsen mener vi som hidtil, at vi fortsat skal effektivisere vort vandværk, men det skal være uden nytteløse og bureaukratisk tiltag fra FS. Vandsektorloven er taget op til revision her i 2014, og vi ser frem til, at den bliver ændret, og forhåbentlig bliver grænsen øget fra 200.000 m3 til 500.000 m3 så slipper vi for en stor nytteløs arbejdsbyrde. Håbet er også, at revisionen af loven også vil være til gavn for de vandselskaber, som fortsat skal leve med benchmarkingen.

Pkt.4 - Vandforbrug, vandspild, vandkvalitet og kontrol heraf. P7 + P8 - vandleverancer + tab. Forbrug og spild Ultimo 2013 er vi 5310 andelshavere mod 5289 året før, og vi har solgt 207.117 m3 vand mod 222.157 m3 året før. Forskellen på udpumpet vandmængde fra vandværket, og det samlede solgte antal m3 vand til andelshaverne er vort vandtab, og i 2013 er det ca. 3,7 %. Tabet er meget lavt i forhold til de ca. 20% for ca. 19 år tilbage, hvor vi fik vandmålere. Når vi har fået udskiftet vandmålerne med elektroniske med fjernaflæsning, så får vi yderligere muligheder for at finde lækager hurtigst muligt, så vi også ad den vej kan reducere vandspildet. Her i vinter har vi fundet vandspild i 25 huse, og ejerne bliver meget glade, når vi ringer herom. Men hvorfor dog ikke undgå det og følgeskaderne ved lige at lukke for vandsystemet. Det er jo ejerens ansvar. Vi har anskaffet os et nyt værktøj et såkaldt optisk øje- og med det kan vi aftaste og vise vandforbruget gennem et bestemt tidsrum i samråd med andelshaveren, og derved får vi mulighed for at påvise, hvornår forbruget sker og er sket. P 9 for cloridudviklingen. Vandkvaliteten - den er fortsat meget fin godt og rent vand med en god smag- og vi har ikke haft problemer hermed i det forløbne regnskabsår heldigvis. Vi har her især fulgt udviklingen på chloridindholdet i vandet, og vi kan se, at den er faldet og nu stabil i forhold til for nogle år siden. Kontrol af vandet P 10. Her kan vi se, hvordan vi foretager tilsyn med vandkvaliteten. Pkt 5 - Økonomi. Vor omsætning er på 4 mill. kr, og vort årsresultat viser på bundlinien et underskud på 1,3 mill. Kr. efter afskrivninger og finansielle indtægter mod et budgetteret underskud på 0,8 mill kr. Kasseren redegør nærmere herfor senere. På generalforsamlingen i 2013 fik bestyrelsen bemyndigelse til at fastlægge priserne for 2013, da vi jo ikke kendte det prisloftet på det tidspunkt. Efterfølgende blev priserne for 2013 fastlagt af bestyrelsen til samme niveau som i 2009. Skat- Skattevæsenet har her i marts sendt os en opgørelse, hvorefter vi helt tilbage fra 2010 skal betale skat. Årsagen er, at vore anlægsaktiver er blevet fastlagt efter nøje regler fra FS under miljøministeriet, men skattevæsenet har lavet deres egne regler og herved er værdien af vore anlægsaktiver blevet væsentlig mindre. Forskellen mellem de to ministeries opgørelse af vore anlægsaktiver skal nu efter skats opfattelse beskattes. Hele spørgsmålet om den form for beskatning har vi ligesom vore brancheforeninger afvist. Mere om konsekvenserne ved skat senere.

Pkt 6- Nye fokusområder - P 11 I bestyrelsen fortsætter vi med følgende områder, som vi i 2014/15 vil sætte særlig fokus på : 1.Forsat målerudskiftning. 2. Tilpasning af vore spilleregler efter myndighederne fortsatte ændringer omkring benchmarkingen 3. Udvikling af vandværkets grønne profil. 4. Betaling af skat. 5. Værdisæt Marielyst vandværk For den sidste har bestyrelse og vore ansatte i fællesskab fundet frem til følgende, som nu er gældende: Planche Pkt 7 afrunding. 2013 har også været et udfordrende år, hvor vi har brugt mange ressourcer på en tilpasning til de nye mange krav til indberetninger forårsaget af den nye vandsektorlov. Fokus for bestyrelsen har især været jobskiftet mellem Neel og Claus, målerudskiftning og herunder fornøden kontakt med andelshaverne. Og ligeledes vandsektorloven og dens udfordringer udmeldt via forsyningssekretariatet. Men også vor langsigtede strategi har vi arbejdet med for at få et optimalt samspil mellem prisloft og årlige afskrivninger- hvor store investeringer bør vi lægge os på om året og hvad skal priserne være, så vi udnytter prisloftet osv. Eller sagt på en anden måde hvordan kan vi anvende spillereglerne optimalt for vore andelshavere og så vi på den måde fortsat kan udføre vor primære opgave- at levere godt og tilstrækkeligt vand til andelshaverne. Også i år kan vi glæde os over, at vort 78 årige vandværk har det godt en god vandkvalitet, fornuftige priser, lavt vandspild og et vandværk, som vi værner om. En stor tak til vore samarbejdspartnere, interne revisorer og vort dygtige personel,og også en stor tak til mine bestyrelseskollegaer for et effektivt og dejligt samarbejde. Debat: Stig Valeur spurgte om benchmarkingbegrebet, om vandspil og målerusikkerhed, og om man kunne forstille sig at man som andelshaver kunne få kontant del i sine andelskroner, samt om det var muligt at se en planche over de forskellige analyser der blev fortaget af vandet. Formanden forklarede benchmarkings princippet, prisloftet, og den grænse for tvungen deltagele i benchmarking sarbejdet på 200.000 m3 udpumpet vand. Vedr. vandspil og målerusikkerhed, er dette minimeret mest muligt, bl.a ved udskiftning af en pumpe og etablering af en ekstra pumpe. Vedr. de analyser der bliver lavet, forklarede JL processen og typer. Vedr. at få kontant andel i overskud, er dette ikke muligt.

Niels Koldby spurgte til en mulig forhøjelse af grænsen for deltagelse i benchmarkingen og betydningen for ressourceforbruget. JL. Bekræftede at hvis grænsen bliver løftet til f.eksp. 500.000m3, vil både vi og stort set alle private vandværker, kunne bruge ressourcerne lagt bedre for vandværkets brugere og vi kan selv i langt højere grad styre vandprisen uden prisloftet. Beretningen blev enstemmig godkendt. Punkt 3. Det reviderede regnskab for 2013 blev fremlagt af kasserer Alfred Jensen. Via overhedplancher gennemgik AJ grundigt regnskabet hovedpunkter, og forklarede enkelte hovedpunkter og afvigelser i forhold til budgettet. Konstaterede at selv om vi har fået flere andelshavere, bruges der mindre vand, og det har indflydelse på vandprisen. Forklarede principperne i regnskabet Hvile i sig selv princippet. Orienterede om vandværkets formueplejeaftale med Jyske bank. Regnskabet blev enstemmig godkendt. Punkt 4. Budget for 2015. Formanden fremlagde budgettet for 2015 til godkendelse. Forklarede vi plancher de forskellige poster, herunder, at baggrunden for en mindre prisstigning i vandprisen, bl.a. at vi skal til at betale skat. Fastafgiften stiger til 468,60kr. årligt og m3prisen til 6.87kr. Budget 2015 og vandpris blev enstemmig godkendt. Punkt 5. Behandling af indkomne forslag. Der var ikke indkommet forslag. Punkt 6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen. Det blev oplyst at bestyrelsesmedlem Anders Simonsen har trukket sig fra bestyrelse p.g.af sygdom i familien, og at 1 suppleant Tom Ahlquist er indtrådt i bestyrelsen. På valg er : Bestyrelsen :Formand Jørn Lavsten, sekretær Finn Andersen og næstformand Flemming Møller Jensen. De blev genvalgt. Suppleanter: Peter Hansen blev valgt som 1`suppleant, og Leif Andersen blev valgt som 2 suppleant. Punkt 7. Valg af revisorer. Statsautoriseret revisor Beierholm Nykøbing F. blev genvalgt. Som interne revisorer blev Bodil Blomquist og Erling Nilsson genvalgt. Iflg. Vedtægterne har vi ikke en intern revisorsuppleant. Men for at have dækning på alle poster kan vi trække på vores tidligere kasserer hvis behov opstår. Enighed herom. Punkt 8. Dato for næste års generalforsamling er lørdag d. 4 juli 2015 på Nørrevang.

Punkt 9. Eventuelt. Palle Hass foreslog afholdelse af et åbent hus arrangement på vandværket. Koldby spurgte om hvordan vi i benchmarkingen ligger i forhold til andre vandværker. Formanden forklarede vanskelighederne i at sammenligne alle vandværker, herunder offentlige, private, og forsyningsområdernes karakter, som spiller ind i vurderingerne. Generelt ligger vi godt, og god kundetilfredshed. Formanden afsluttede generalforsamlingen. Takkede dirigenten og ønskede alle en god sommer. Finn A. 7 juli 2014. Dato: Dato: Jørn Lavtsen, formand Kurt Christiansen, dirigent