Dette er kataloget til udstillingen Samling om Selma, som blev gennemført fra 26. oktober til 17. november 2013 i Richters Gård i Køge.



Relaterede dokumenter
Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag Rønnebæksholm

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Udstilling Lysets Hus

B I R G I T T E T H O R L A C I U S GalleriWeber

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

En af tæppeklubbens stiftere fortæller om sin interesse for tæppekunsten

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Indeni mig... og i de andre

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Festival kataloget 2013 er på gaden

Forårsudstillingen 6/4-1 2/

Aalborg Kommunale Kunstforening Kunst indkøbt til udlodning ved generalforsamlingen 2014

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Transskription af interview Jette

Denne dagbog tilhører Max

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

Højt til loftet hos Vignir

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Medlemsblad nr. 75 April 2005

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Kunst & historier: Hvem er manden? Hvad laver manden? Hvem kender manden? Tak til manden!

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Nr. 6: At involvere sine børn

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 6,34-44.

Ellen Krogh Carl Cunningham-Cole Kenichi Aoki

Den store tyv og nogle andre

En professionel Networkers historie

På Vej. Lisbeth P. Gro Klaus Olsen. Klaus Olsen. 30. nov jan. 2013

Aalborg Kommunale Kunstforening Kunst indkøbt til udlodning ved generalforsamlingen 2014

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Undervisningsmateriale

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Den er et fremragende eksempel på, at giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Rapport fra udvekslingsophold

Et liv med Turners Syndrom

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Pause fra mor. Kære Henny

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Rune Elgaard Mortensen

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : Fax : post@aagaardefterskole.dk

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Jens Bohr 20/1 0-25/

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Program Kunstforeningen Aktivitetscenter Struer

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin. SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb maj 2019

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4 C, Næstved Blad nr. 7/201 5

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Galleri-MD. Billedkunst. Firmaudstillinger - Kunst & Bolig. Billedkunstner Mette Danielsen.

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PIA BIRKHOLM Nørthorupvej 8, Hjortdal, 9690 Fjerritslev

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 3/201 4

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle

Mailene. Dit liv B side 14

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer Ideer til undervisningen

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Studie. Ægteskab & familie

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

GREVE MUSEUM. Skulptur 2014 Extra. Greve Museumshave 1. juni oktober Kurator: Geert Daae Funder

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Du har mistet en af dine kære!

Transkript:

Køge Kunstforening

Dette er kataloget til udstillingen Samling om Selma, som blev gennemført fra 26. oktober til 17. november 2013 i Richters Gård i Køge. Udstillingen er tilrettelagt og sammensat af Køge Kunstforening med økonomisk støtte fra Carlsen Langes Legatstiftelse. Kurator: Ellen Tange Katalog: Jesper Friis Særlig tak til Selmas mand, Curt Michelsen, og Selmas datter, Mikkeline Michelsen, for uvurderlig hjælp til realiseringen af udstillingen. Og tak til Jette og Bjarne Johannesen for at stille Richters Gård gratis til rådighed. Tak til Torben Jantzen fra Andersson og Jantzen Reklamebureau for design og tilrettelæggelse af kataloget og til Skiltemand for tryk af invitationer. Endelig tak til alle de frivillige støtter, der har været med i arbejdet med denne udstilling. Forsidens logo og titel er udført af Niels Guttormsen. Oplag: 1000 ISBN: 978-87-996655-0-1 Printed in Denmark Copyright: Køge Kunstforening Køge Kunstforening er en mobil kunstforening, der laver udstillinger rundt omkring i Køge og omegn. Læs mere om foreningen på www.koegekunst.dk

Foto: Mikael Borre, Sjællandske Medier

Forord Ellen Tange, formand for Køge Kunstforening Galleri Åhuset i Køge blev sin lidenhed til trods et kunstcentrum i Køge, hvor man altid var sikker på, at finde kunst af høj kvalitetet og samtidig blive modtaget på ganske særlig vis af galleriejeren Selma Michelsen. Selma drev sit lille galleri i over 20 år fra 1985 til 2007. Kunsten stod i centrum altid og Selmas valg af kunstnere var altid velovervejet, udvalgt med omhu og fin kvalitetssans og med stor spændvidde. Hendes engagement favnede vidt. Man måtte simpelthen en tur ned til Selma, når man var i byen og det gjaldt både indenbys og udenbys gæster. Køge Kunstforening har som en af sine målsætninger at have et godt øje til særlige kunstneriske aktiviteter, som nu eller tidligere har haft en særlig betydning i vores lokalområde. Og i den sammenhæng besluttede vi i kunstforeningen for mere end et år siden at sætte fokus på Galleri Åhuset. Det må ikke gå i glemmebogen, at et lille galleri i Brogade i Køge drevet af en ildsjæl som Selma Michelsen faktisk har spillet en afgørende rolle for at kunst af høj kvalitet er blevet oplevet, måske købt og med usvigelig sikkerhed er blevet formidlet via Selmas ganske særlige evner til at fortælle om kvaliteten i kunsten. Kunstforeningen vil gerne med udstillingen her være med til endnu engang at trække de gode kunstnere til byen. Vi har valgt at gøre

det på én gang for at vise Samling om Selma. Igennem de godt 20 år blev det til en perlerække af kunstnere over 50 i alt. Desværre må vi af pladshensyn nøjes med at sætte fokus på de nulevende, men dem er der heldigvis også mange af. Disse kunstnere er blevet bedt om hver især at komme med værker af nyere dato, så det samtidig bliver en opdateret udstilling, der pejler den enkelte kunstners egen personlige udvikling. Udstillingen er blevet til ikke mindst grundet økonomisk støtte fra Carlsen Langes Legatstiftelse, som vi hermed takker på det varmeste. Selma Michelsen nåede ikke selv at opleve udstillingen, da hun døde i september 2013. Men hun vidste, den var planlagt, og det glædede hende meget. Kunstforeningen takker kunstnerne for deres deltagelse, Selmas familie for deres hjælp og så vil vi ikke mindst med udstillingen mindes vores engagerede kunstgalleriejer Selma Michelsen.

Selma en karismatisk institution Peter Michael Hornung, kunstredaktør på Politiken Interesse for billedkunst er ikke noget, man er født med. Det er en interesse, der som regel kommer til én gennem ens opvækst, i hjemmet eller skolen, ja, i det hele taget gennem andre menneskers påvirkning. Ingen siger, at denne interesse nødvendigvis altid opstår, og det påstås, at man kan leve lykkeligt uden kunst, selv om jeg tvivler. Men hvis man er disponeret for kontakten til billedkunst, hjælper det at møde et menneske, der brænder for sagen, endda brænder så meget, at dette menneske aldrig vil stille sig tilfreds med, at denne ganske særlige brand ikke også får mulighed for at brede sig til andre. Selma Michelsen var et sådant menneske. Hendes engagement i billedkunst var aldrig hendes privatsag. Det var et livsindhold, og efter hendes ærlige mening burde dette indhold også være en del af andres liv. I dette perspektiv spillede mennesket en afgørende rolle for hende. Hun holdt af kunst, fordi den fortalte hende noget væsentligt om nogle særlige mennesker og deres sjældne kreativitet. Kærlighed til kunsten var derfor ikke noget, der på nogen måde stillede sig i vejen for det menneskelige. Nærmest tværtimod. For kunstneren var i den grad et sjældent menneske, ligesom hun naturligvis selv var det. Det samme var den beskuer, som hun ønskede at inddrage i det, der nærmest blev hendes livsopgave. For hende blev det til et langt liv med mange opgaver, som hun altid selv valgte, lige til det sidste.

Da Selma Michelsen døde tidligere på året, i en alder af 83 år, havde hun allerede længe været noget af en institution i Køge. Alle kendte den lille energiske dame, der altid lagde vægt på at være klædt på til lejligheden og til at kunne møde andre. Alle på de kanter vidste efterhånden, hvad hun stod for. Alle vidste, at det var hende, der fra midten af 1980 erne og frem til 2007 drev Galleri Åhuset i Brogade 26. Og havde man stukket næsen og øjnene inden for, vidste man også, at det omtalte galleri var forbløffende lille. Men det betød mindre. For stor var Selma Michelsens viljestyrke og karisma. Og endnu større blev hendes betydning for det samfund og den kreds af mennesker, som hun fik berøring med. Som årene gik, blev Åhuset et vigtigt samlingssted for købstadens og områdets kunstinteresserede. Selma Michelsen ikke kun ofrede sig for galleridriften, men også for de kunstnere, som hun tog under sine vinger. Det var bl. a. tegnere som Arne Ungermann og Eiler Krag, og billedkunstnere som Jan Sivertsen, Sigrid Lütken, Knud Odde, Dick Nyhuus, Frank Rubin, Falko Behrendt, Hanne Varming, Maria Buras m. fl. Det kom til at præge galleriet, at den ene af Selma Michelsens forældre stammede fra Færøerne. Derfor nåede værker af væsentlige færøske kunstnere som Zacharias Heinesen, Ingálvur av Reyni og Eydun av Reyni helt til Åhuset. Længe før Selma Michelsen besluttede sig for at åbne galleri, havde hun arbejdet ved Haagen-Müllers Kunsthandel. Da hun i 1980 blev ansat ved Køge Kunstforening, var hun med til at arrangere udstillinger med så betydelige klassiske danske kunstnere som Mogens Bøggild, Knud Nellemose og John Olsen. Også med Køge

Skitsesamling det senere KØS havde hun et nært samarbejde. Det var dengang, hvor Skitsesamlingen endnu havde bofællesskab med Køge Galleriet på adressen Brogade 7. Først i 1985 valgte Selma Michelsen at lægge alle kræfter i sit eget Galleri Åhuset. Her blev hun ved med at arrangere udstillinger, glimrende og seværdige udstillinger, den ene efter den anden, indtil kræfterne begyndte at svigte, og sygdom gjorde det for umuligt for hende at leve op til de krav, hun stillede til sig selv. Men i kraft af sit engagement og sin særlige ukuelighed nåede hun at gøre en stor forskel i byen, der blev rammen omkring hendes indsats. Som sagt: Kunstinteresse er ikke en egenskab, man er født med. Nogen skal være engagerede nok til at vække denne interesse i én. I Køge fik mange mennesker deres afgørende forhold til billedkunst i kraft af Selma Michelsens indsats. Det vil hun blive husket for.

Samtale med Selma Mikkeline Michelsen, Selmas datter En dag midt i juli 2013 besøger Mikkeline Michelsen sin mor Selma på plejehjemmet Christians Have i Solrød. Sammen kigger de på nogle af kunstneren Annette Olesens malerier. Selma: Se, hvor gode Annettes billeder er. Gud være lovet for evnen til at se og forstå uden den ville det være fattigt. Mikkeline: Hvor stammer din interesse for kunst egentlig fra? Selma: Jeg tror, den stammer fra mit barndomshjem. Vi boede helt anderledes end mine skolekammerater. Vores hjem havde et helt andet indhold. Vi havde billeder på væggene, og mine venner syntes det var mærkeligt. Dengang var det ikke almindeligt at hænge billeder på væggene. Det havde de andre ikke. Mikkeline: Var der en interesse hos dine forældre? Selma: Både min mor og far interesserede sig for kunsten. Måske kommer interessen fra Færøerne. Vi havde mange færøske billeder. (Selmas bedstefar og morbror malede, og familien havde flere malerier af Joensen Mikines og Stefan Danielsen, som var store anerkendte malere, red.)

Selma: Gud være lovet for evnen til at se og forstå uden den ville det være fattigt. Mikkeline: Ja, du ret, det er jo det, du kan: Se og forstå både kunst og mennesker. Hvad ser du efter, når du kigger på et billede? Selma: Jeg ser efter indhold og harmoni. Se Annettes billeder (hun peger, red.). Hvor er de gode de er stilfærdige på en højtråbende måde. Gud være lovet for evnen til at se og forstå uden den ville det være fattigt.

Foto: Bjørn Armbjørn, Sjællandske Medier

Anne Fløche Uden titel, 2012 Keramik

Annette Holdensen Uden titel

Annette Olesen Uden titel Olie på lærred "Fra første udstilling i galleriet, vidste jeg at Åhuset ville få en ganske særlig betydning. Denne lille dame, dette lille kraftfelt, der flyttede rundt på alt og alle til udstillingen var på plads. Hun var altid fuldstændig nærværende og samlede livet omkring sig. Som menneske var hun for mig helt uvurderlig. For mig blev Selma min største støtte og bedste ven. Jeg kom med nogle malerier og fik så meget liv, venskab og tillid tilbage."

Denis Virlogeux Opstilling med citroner og rødt tæppe, 2012 Oliemaleri

Dick Nyhuus Søndag morgen Oliemaleri

Erik Jensenius Uden titel Collage "Værkfortegnelsen på væggen over den aktuelle udstilling, lignede altid nærmest en skovbrand, så mange røde mærker var der. Men det var bestemt heller aldrig ligegyldige værker, der fik lov at pryde Selmas gallerivægge. Så det var nærmest som at modtage et ridderkors, da Selma tilbød mig at udstille. Selv om det er en del år siden, Danmarks nok mindste galleri lukkede, er det stadig med en hvis vemod, man passerer det, der engang var Galleri Åhuset."

Eyðun av Reyni Brænding, 2013 Olie på lærred

Falko Behrendt Hafenviertel Gouache.

Foto: Jo Selsing Grethe Sekel Kielberg Stangguder, 2010-2013 MDF-plade og akrylfarve "Selma kendte mig og mine eksperimenterende rumobjekter fra 80'erne og en arkitekturudstilling i Køge Skitsesamlings regi, så da jeg mange år senere henvendte mig til Selma med mine akvareltegninger med Bobo'er, små kimærer og andre rumvæsener, gav hun mig en udstilling i Åhuset som virkelig blåstemplede tegningerne. Tak til Selma med den superfeminine, inspirerende udstråling og den fine kunstneriske tilgang til livet og til døden."

Jens Peter Groth-Jensen Genboens have, 2009-2011 Olie på lærred "Jeg har altid været glad for at udstille hos Selma, er altid blevet godt modtaget både som udstiller og besøgende i galleriet."

Hanne Varming Knælende mor med barn Skulptur i gips

Hans Vangsø Krukke, 2012 Stentøj

Helle Thorborg Japansk træ Havebilleder 2013 Olie på lærred "Jeg tænker med stor glæde og varme på de udstillinger, jeg har haft i Åhuset i Køge hos Selma. Søde lille Selma i cowboybukserne. Hun udstrålede en ufattelig livslyst og energi til trods for sin skrøbelighed, ejede viljen og kærligheden til kunsten. Folk, der trådte ned i galleriet, hyggede sig med Selma og nød hendes gæstfrihed. Man blev smittet af hendes entusiasme. Havde svært ved at løsrive sig."

Ivan Weiss Porcelænsskål

Jacob Hoff Myopi 2, 2013 C-print på papir

Jannik Seidelin Napoli impression Olie på lærred

Jan Sivertsen Rose-Spirale (Le vivant), 2013 Litografi fra sten "Selmas energi var enorm og kom indefra. Samtidig havde hun en enestående evne til at videregive sin entusiasme til både kunstnere og hos publikum; alle følte sig værdsat. Det gav sig udslag i at mange ting lykkedes i hendes lille, hjertevarme galleri, som langt fra er en selvfølge i de langt større og kendte etablissementer. En entusiasme som denne er en gave og en drivkraft og er grunden, til at mange kunstnere var tæt knyttet til Selma."

Jens Bohr Traner i Småland Litografi "Galleri Åhuset, Selma og hendes to søstre, hendes mand Curt og Køge har været en af mine store glæder og bedste minder i min tid som billedkunstner og i det hele taget. Selmas smittende glæde ved kunst og folk, hendes umiddelbare trang til at vise sit lille fine, fine galleri frem for folk og fæ dronninger og drukne medborgere. Så tak for at måtte være med til at minde hende med denne samling."

Jens Nielsen Sigvard ved iskanten - Kap Brewster, 1958 Linoleumstryk "Hvordan kan ét menneske rumme så mange evner? Det var Selma. Jeg lærte hende at kende som den søde dame, der sammen med sin tålmodige Curt kunne starte en overmåde seriøs kunsthandel i en kælderbutik i Køge. Det var kvalitet. Selma vil sammen med sin søster og sin mand stå i min erindring som 'kunstelskere' før titlen 'kunsthandlere'. Hvis jeg skulle skrue det hele ned i få ord, må det blive: Selma var kunstelsker."

Jeppe Kruse Uden titel Olie på lærred "At komme hos Selma var altid sjovt. Hun var skrap og sød i en dejlig blanding. Hun formidlede en gang et billede, men billedet kunne ikke komme ind i køberens lille hus. Vi måtte tage det af blindrammen, så køberen fik et lille nedslag i prisen. Nogle år efter blev dette hjem fotograferet til Berlingske Boligmagasin. Her blev billedet omtalt som et maleri af Jette Knudsen. Vi fik os et grin i telefonen. Man er først berømt, når ens navn er stavet forkert i Berlingeren."

Johanne Foss Før Høhøst, Sverige 2013 Olie på lærred "At samarbejde med ildsjælen Selma blev en stor oplevelse. Jeg vil aldrig, glemme da hun præsenterede Åhusets små vægge og talte om alle de kvaliteter, de rummede."

Johnny Schmidt Færøerne Olie på lærred "Hun var dejlig ukompliceret at arbejde sammen med. Jeg var forholdsvis ny i branchen på det tidspunkt, da Selma troede på mine malerier. Kyndig og understøttende. Dejligt."

John Olsen Øjesol, 1996 Litografi

Julie Høm Skål Stentøj "Mødet med Selma og hendes oase af et lille galleri var en varm og dejlig oplevelse. Og siden da har jeg følt det meget privilegeret at være med i hendes levende univers omkring Åhuset."

Karen Bennicke Wrapped Cube, 2008 Lavbrændt stentøj "Vi havde altid stor fornøjelse af at besøge Selma i Galleri Åhuset. Kaffe, måske vin kage og masser af snak! Den ene udstilling vi holdt hos hende det må have været engang midt i firserne var vist ikke den helt store succes, men vi husker da, at overskuddet fra udstillingen øjeblikkeligt blev konverteret til en fin, tidlig tegning af Jais Nielsen, som vi har endnu og dermed også et godt minde om den skønne rappenskralde, Selma."

Kirsten Christensen Uden titel Oliekridt på papir "Fra Åhusets start har det fornemste ved Selmas galleri været, at hun i hele galleriets levetid formåede at holde et højt kunstnerisk niveau."

Værket tilhører Greve Museum Foto: Anja Hvidberg Klaus Petersen Hønsemuren, 2009 Skulptur "Selma var et meget smukt menneske, og har været en stor støtte for mange kunstnere, ikke mindst her i Køge-området. Og ved den første større kunstner-gruppering, jeg var medlem af "Bugten" var Selma behjælpelig med at arrangere de første udstillinger for os. Ved samme lejlighed fik hun lært os alle meget om, hvad selve ophængningen betyder for en udstilling. Jeg er sikker på, at hun stadig holder skarpt øje med, at vi gør vores ting ordentligt."

Klaus Thommesen Landskab Olie på lærred "At udstille i Selmas lille fine rum, var en meget speciel oplevelse. Selma havde en god fornemmelse for tingenes styrke og forskellighed. Det var en god ledetråd at mærke og høre Selmas gode fornemmelse for tingenes placering. Når udstillingen var faldet på plads, var rummet som forvandlet. Selma blev som en integreret del af rum og værker. Man følte sig i gode hænder hos Selma i det lille rum. To, med meget stor udstråling."

Knud Odde Nietzsche og hesten Linoleumstryk

Lars Ravn Tro, håb og kærlighed C-print "Jeg havde fornøjelsen at udstille hos Selma et par gange eller tre. Første gang med en lille skepsis: Kunne det virkelig passe, at der fandtes et så menneskeligt engageret væsen, der gerne ville kunstneren og kunsten det godt? Som alle ved, blev skepsis gjort til skamme. Engagerede udstillinger med kunstens væsen i centrum. En ånd af menneskelighed og engagement var nogle af de stærke egenskaber, jeg oplevede ved Selma og hendes galleri."

Luise Faurholt St. George Olie, spray og kridt på lærred

Merete Hansen Rødvig havn, 2013 Olie på lærred "Det var altid en inspirerende oplevelse at møde og tale med Selma i Åhuset. Hun var helt sin egen."

Niels Guttormsen Uden titel Olie på lærred

Ole Holgersen Uden titel, 2013 Skulptur

Peder Rasmussen Money makes the world go around..., 2007 Lertøj, begitning og glasur "Vi havde altid stor fornøjelse af at besøge Selma i Galleri Åhuset. Kaffe, måske vin kage og masser af snak! Den ene udstilling vi holdt hos hende det må have været engang midt i firserne var vist ikke den helt store succes, men vi husker da, at overskuddet fra udstillingen øjeblikkeligt blev konverteret til en fin, tidlig tegning af Jais Nielsen, som vi har endnu og dermed også et godt minde om den skønne rappenskralde, Selma."

Pia Schutzmann Uden titel Mixed media på lærred, 2006-2007

Vibeke Gregers Vævet kurv med kant, 2013 Hør "Jeg lærte Selma at kende i 90'erne, og det blev efterfølgende til flere udstillinger i hendes dejlige og charmerende lille galleri. Selma havde stor indsigt i kunsten og sans for detaljen. Derfor blev udstillingerne altid både harmoniske og helstøbte. Det var altid forbundet med glæde at besøge Selma, og få en snak om stort og småt. Da galleriet måtte lukke mistede Køge et dejligt udstillingssted, og en engageret og entusiastisk fortaler for kunsten og kunstnerne."

Tegning: Arne Ungermann