Enhedslisten tager fat hvor regeringen svigter

Enhedslisten tager fat hvor regeringen svigter Den 3. oktober indledes et nyt folketingsår og som noget af det første skal regeringen ud og forsvare sit forslag til finanslov, der korrekt nok af mange er blevet betegnet som en af de mest visionsløse og uambitiøse i mands minde. Det sker imens protester, blokader og strejker spreder sig i landets kommuner imod regeringens jerngreb om den kommunale økonomi. Det er en politik, der fører til fyringer, skolelukninger og velfærdsforringelser med sig i hele landet. Det sker imens et flertal af danskerne udtrykker dyb mistillid til Anders Foghs regering som garant for såvel velfærd, som for sikringen af miljøet. Enhedslisten tager derfor fat, på de for samfundet helt centrale områder, hvor Anders Foghs regering ikke leverer de løsninger og forbedringer der er behov for. Denne publikation beskriver de centrale områder, som Enhedslisten tager med til de kommende finanslovsforhandlinger og som vi vil rejse i folketinget det kommende år. Det er forslag, der tager de folkelige protester alvorligt, og bakker op om kravet om flere penge til velfærden. Det er forslag der tager fat på de investeringer der er nødvendige for udviklingen af vores samfund og som kan placere Danmark helt i front i kampen for en socialt ansvarlig og økologisk holdbar global fremtid. Indledning: Arbejde til alle der er ikke fuld beskæftigelse side 2 Flere penge til kommunerne side 4 Opgør med uligheden side 5 Store investeringer i den vedvarende energi side 6 Seriøs investering i uddannelse side 7 Bedre arbejdsmiljø side 9 Globalisering for mennesker side 10 Det samlede forslagskatalog side 13 Finansiering - med et solidt overskud side 21 1

Indledning: Arbejde til alle der er ikke fuld beskæftigelse Mange ledige må føle sig til grin, når de hører i radioen, at der er mangel på arbejdskraft og at alle, der kan, stort set er i arbejde. For samtidig med at arbejdsgiverne og regeringen taler om fuld beskæftigelse, er der 900.000 i den arbejdsdygtige alder, der ikke er i arbejde. Det er kun i en økonomverden domineret af liberalister, man kan påstå, at arbejdsløsheden er ved at være i bund mange i den verden mener tilmed at arbejdsløsheden allerede er for lille. Der er enkelte fag, hvor antallet af ledige er meget lavt, bl.a. kan der være mangel på faglærte fordi arbejdsgiverne ikke har sørget for, at nok bliver uddannet inden for deres område. På andre områder er problemet, at arbejdergiveren efterspørger ansatte med helt specielle kompetencer og ansatte, der er 110% effektive. Der er også jobs, hvor arbejdsgiverne foretrækker at ansætte personer fra andre lande til lav løn og derfor ikke aktivt søger at ansætte ledige, der får dagpenge i Danmark. Det er alt sammen problemer, der kan gøres noget ved. Med 900.000, i den arbejdsdygtige alder, der trods økonomernes påstande ikke er i arbejde, er der rige muligheder for at få flere i arbejde. I det følgende viser vi hvordan mange titusinde kan komme i arbejde, hvis der ellers er et job. Flere arbejdsløse i arbejde. Af de 900.000 er der skønnet 120.000 på arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, der umiddelbart kan tage et arbejde. Her må arbejdergiverne gøre en indsats for at give efteruddannelse og give plads til dem, der måske ikke er 100 % effektive fra dag et. Arbejdsgiverne må vænne sig til at gøre en aktiv indsats i stedet for bare at regne med, at de kan vælge og vrage mellem folk, der er parat til umiddelbart at gå ind i en arbejdsfunktion. Mindre sygdom Af de 900.000 er næsten 70.000 mennesker, der er på sygedagpenge. Det er mennesker, der en del af tiden er på arbejde, men i perioder er syge. Det anslås, at ca. en tredjedel af sygefraværet skyldes dårligt arbejdsmiljø. Der er altså et potentiale på over 20.000, der på kort eller længere sigt kan være i arbejde i stedet for at være syge, hvis der gøres noget effektivt ved arbejdsmiljøet. Og det er personer, der allerede er inde på arbejdsmarkedet. Det er både en gevinst for de syge og for arbejdsgiverne. Ud over bedre sikkerhed på arbejdspladsen er det nødvendigt at sætte ind over for stres og nedslidning, fordi arbejdsbyrden er for stor. Alle unge skal have en uddannelse. Når der er mange, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, skyldes det ofte manglende uddannelse. Når der inden for nogle fag er mangel på arbejdskraft, skyldes det tilsvarende mangel på uddannelse. Problemet er, at der hvert år er 15.000 unge, der holder op med at uddanne sig uden at få et eksamensbevis. Derfor skal uddannelserne forbedres og der skal være lære- og praktikpladser nok. Alle på fleksordning i arbejde Der er 10.000 ledige, der er godkendt til at få et fleksjob, men som ikke har fået tilbudt et job. Det er altså bare et spørgsmål om at komme i gang. Alle aktiverede i arbejde. Der er mere end 20.000, der er i virksomhedspraktik eller er ansat med løntilskud. Det er personer, der har bevist, at de kan arbejde. Her er det også bare med at komme i gang. Hertil kommer ca. 45.000, der er i forskellige former for aktivering. Her er der også store muligheder for at øge beskæftigelsen. Der er ingen undskyldning for ikke at ansætte alle, der er ansat med arbejdstilskud eller i aktivering i et arbejde, i en normal stilling med normal løn. En ordinær ansættelse er i øvrigt den bedste vej til at kunne søge og få et andet job. Lad efterlønnere arbejde Af de 900.000 er ca. 170.000 på efterløn. Ved at gøre noget ved nedslidningen (se neden for) kan antallet af efterlønnere (og antallet af personer på førtidspension) nedbringes væsentligt- ikke ved at gøre ordningerne dårligere, men ved at give folk bedre mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet. Dem, der er på efterløn, skal selvfølgelig have ret til at fortsætte med det, men mange af dem vil gerne have bedre muligheder for et deltidsarbejde ved siden af efterlønnen. Vi foreslår, at reglerne ændres i den retning. Får efterlønnere f.eks. fik mulighed for at arbejde ekstra og i gennemsnit arbejder 10 % mere end i dag, svarer det til 17.000 beskæftigede. Stop nedslidningen, ned med arbejdstiden Når antallet af udstødte bliver ved med at være så højt, selv om der hvert år er ledige, der går på folkepension, afslører det et arbejdsmarked, der er alt for hårdt. 10.000-vis af mennesker skubbes hvert år ud på varig forsørgelse. Hvis den nedslidning, der foregår, kan stoppes eller nedbringes, vil der være mange flere tusinde, der kan arbejde. Vi foreslår Nedsat arbejdstid, så alle kan klare at arbejde et helt arbejdsliv i stedet for i utide at være nød til at søge efterløn eller førtidspension. Muligheden for nedsat arbejdstid skal særligt gives til ældre, til skifteholdsarbejdere 2

og til ansatte inden for områder, hvor nedslidning og stres er særligt udbredt. En nedsættelse kan ske uden store udgifter hvis sparede dagpenge indregnes som det f.eks. kan ske i den såkaldte skraldemandsordning. Flere hænder, så arbejdsbyrden bliver til at overkomme, også efter mange års arbejde. Særligt inden for velfærden og rengøring er der områder, hvor der uden store problemer kan uddannes og ansættes flere, så der både bliver mere velfærd og nedslidningen og udstødningen bliver mindre. Mere efteruddannelse Ansatte, der mister deres arbejde eller er på vej til at gøre det, fordi deres kvalifikationer ikke længere er tilstrækkelige, skal selvfølgelig have mere uddannelse. Vi foreslår en massiv satsning på mere efteruddannelse. Hermed kan det sikres, at folk får et andet arbejde i stedet for at falde ud af arbejdsmarkedet. Udvid velfærden Inden for velfærdssektoren er nedslidningen enormt høj. Her er løsningerne lige for: Vi kan bare uddanne og ansætte nogle flere, så vil nedslidningen og udstødningen falde samtidig med at velfærden forbedres for ansatte og brugere. Det er tilmed stort set gratis fordi udgiften til løn minus skat og sparede dagpenge stort set modsvares af udgifterne ved at lade folk gå ledige og modtage sociale ydelser. Da vi selv bestemmer over den offentlige sektor (i modsætning til den private sektor) er der meget større muligheder for at bruge den offentlige sektor til at hjælpe dem på kanten af arbejdsmarkedet ind i et ordinært job. Ikke mindst flygtninge- og indvandrere kunne hjælpes ind på arbejdsmarkedet, hvis vi gav den offentlige sektor plads til at gøre det. Et andet arbejdsmarked Det er meget illustrativt, at der er 76 milliarder kr. i overskud i de offentlige kasser med regeringens finanslovsforslag. Samtidig tvinger regeringen kommunerne til at skære ned fordi de er bange for mangel på arbejdskraft og overophedning. Men en tid med gang i beskæftigelsen er naturligvis den bedste mulighed for at ændre arbejdsmarkedet og sikre adgang for flere i stedet for at fastholde at flere hundrede tusinde holdes ude. Tidligere i historien bare tilbage i 60erne - var ledigheden under 50.000. Det viser, at det kan lade sig gøre. Vi ønsker at ændre arbejdsmarkedet med kortere arbejdstid, bedre uddannelse, mere rummelighed og fleksibilitet for de ansatte. Og vi ønsker at stoppe den kassetænkning, der gør, at det for nogle kan betale sig eller er nødvendigt at fyre folk, mens der andre steder i systemet i statskassen og mange store virksomheder er enorme overskud. Nogle af de forslag, der er nævnt her, er uddybet i det følgende. Det gælder bl.a. mere velfærd, bedre arbejdsmiljø og mere uddannelse. Vores forslag kræver flere i arbejde og som der er argumenteret for i dette afsnit, er der alt for mange, der ikke er i arbejde. Der er derfor ingen problemer med at få hænder nok. Der vil være brug for mere uddannelse og en indsats for at give dem, der har sværest ved at komme ind, en ekstra hjælp. 3

Flere penge til kommunerne Der er vækst i samfundet, vi producerer hele tiden mere og mere. Regeringen og Dansk Folkeparti har imidlertid sørget for, at den offentlige vækst ikke følger væksten i samfundet, men er langt lavere. Samtidig med at skattestop og skattelettelser betyder at flertallet af befolkningen har oplevet en langt større vækst i deres privatforbrug. Når borgerne oplever at de kan købe flere fladskærme og computere, ombygge til samtalekøkkener og velværebadeværelser, samtidig med at de ser at deres børns børnehaver og skoler stadig har gamle bøger, ikke har råd til at tage på ture, får forbud mod at bygge den legeplads, de har sparet sammen til; så vælger en del borgere i stedet individuelle løsninger som privatskoler og profitbørnehaver med bedre forhold og højere brugerbetaling. Vi ønsker, at fastholde de fælles løsninger, hvor vores børn kan gå i de samme børnehaver og skoler, hvor vi har gode offentlige sygehuse og det er et fælles ansvar at de ældre får en god pleje. Derfor foreslår vi, at væksten i det offentlige skal følge væksten i det private. Det vil for 2007 betyde, at kommunerne skal have 8 milliarder mere. Hvis det blev fordelt efter befolkningstallet ville det være 1478 kr. mere pr. indbygger. Man kan beregne hvor meget det giver for den enkelte kommune ved at gange de 8 mia. kr. med kommunens andel af den samlede danske befolkning. For den nedskæringsramte Århus Kommune, der med 294.954 indbyggere udgør 5,45% af den samlede befolkning på 5.411.300, giver det 436 mio. kr. mere i de kommunale kasser. For Ballerup Kommune, med sine 46.759 indbyggere, der ligeledes står med udsigten til store nedskæringer betyder det 69 mio. kr. mere at lave kommunal velfærd for. Vi vil derudover investere i en række konkrete forbedringer indenfor daginstitutions- og folkeskoleområdet, så alle børn fremover får mulighed for et gratis økologisk måltid i frokostpausen, til gavn for såvel velvære, sundhed og koncentrationsevne. Vi vil også sikre, at der i 2007 bliver investeret i, at få bragt de mange nedslidte skoler op til en rimelig materiale- og bygningsmæssig standard og sikre at skoler med særlige sociale problemer får tilført ekstra midler. Der skal helt generelt være penge til flere ansatte inden for velfærden. Men da der f.eks. stadig går arbejdsløse pædagoger og social- og sundhedshjælpere rundt, er det stort set gratis at ansætte de nødvendige ekstra hænder inden for velfærden. Lønudgiften modsvares nemlig af de sparede dagpenge og sociale udgifter og det der bliver betalt ekstra i skat. Det eneste det kræver er, at kommunerne får lov til at bruge dagpengene aktivt. Der skal dog investeres 1 mia. kr. mere i efteruddannelse og opkvalificering, så vi f.eks. kan få de langtidsarbejdsløse med. Der er 11,9 milliarder kr. i direkte merbevillinger til kommunerne oven i forbedringen af bloktilskuddet på 8 milliarder kr.. Det giver i alt 19,9 milliarder kr. til mere kommunal velfærd og altså tilmed muligheden for at ansætte personer, der i dag får dagpenge. Disse yderligere forslag til forbedringer findes i de følgende hovedafsnit og i vores forslagskatalog. Konkrete forslag: Forhøjelse af Kommunernes bloktilskud så den kommunale vækst følger den private 8 mia. Kr. Flere penge til regionerne 1 mia. Kr. Flere penge til de statslige institutioner 1 mia. Kr. Samlet udgift 10 mia. kr. Med de øvrige merbevillinger i dette forslag betyder det en samlet konkret forbedring af den kommunale økonomi på: i alt 19,9 mia. kr. De yderligere forbedringer af den kommunale velfærd findes i forslagskatalogets afsnit Seriøs investering i uddannelse, Sociale minimumsstandarder og Gladere børn. 4

Opgør med uligheden Regeringen har i længere tid været i intern strid med sig selv om, hvorvidt den er glad for den stigende ulighed i samfundet eller ej. Men hvorvidt regeringen officielt mener det ene eller det andet, så er det et uafviseligt faktum, at uligheden vokser i Danmark og Rådet for Socialt udsatte for nylig har vist, så er regeringens politik en stærkt medvirkende faktor på flere områder. Hverken regeringens nye tiltag overfor de udsatte grupper, eller regeringens finanslovsforslag gør for alvor noget ved problemerne, tværtimod. Vi vil derfor give Folketinget chancen for, at rette op på de ulykker regeringen har stået bag og medvirket til igennem en årrække. Det er forslag, som vil forbedre vilkårene for de mennesker, der har sværest ved at klare hverdagen, og som kan sikre, at samfundet ikke taber flere på gulvet, men tværtimod forbedrer vilkårene for de svageste og mindsker uligheden i samfundet. Vi vil endvidere foreslå en skattereform, der giver de laveste indkomster et løft. Forslaget finansieres af det overskud, der er i følge vores finansieringsforslag. Konkrete forslag: Satspuljetyveriet stoppes så de fattigste ikke selv finansierer de nødvendige tiltag i forhold dem, der har sociale problemer. Pensioner, dagpenge, førtidspension og kontanthjælp skal følge lønudviklingen. Pensioner, dagpenge, mv. skal desuden kompenseres for den udhulning, der er sket i løbet af de mere end 10 år forliget har fungeret. Forslaget indebærer f.eks. en forhøjelse af dagpengesatsen til arbejdsløse med 5.460 kr., af sygedagpengene med 5.616 kr. og 2.856 kr. mere til den enlige folkepensionist 6,7 mia. kr. Slå hul i kontanthjælpsloftet. Forliget Flere i arbejde ophæves i forhold til kontanthjælpsmodtagere De lave satser for unge under 25 fjernes 970 mio. kr. 130 mio. kr. Førtidspensionister skal have ret til selv at vælge mellem ydelsesniveau i det tidligere og det nye regelsæt 20 mio. kr. Den særligt lave starthjælp og introduktionsydelse afskaffes 570 mio.kr. Forbedring af boligstøtten 600 mio. kr. Nybyggeri af almene boliger i byområder 1,4 mia. kr. Stop tyveriet i Landsbyggefonden og kompenser lejerne for de penge regeringen har stjålet gennem adskillige år 8 mia. kr. Boligrådgivning og boligsociale aktiviteter 75 mio. kr. Samlet udgift 19,14 mia. kr. De forskellige tiltag findes i forslagskatalogets afsnit Bedre Boliger, Ingen Fattige i Danmark og Ligeværd 5

Store investeringer i den vedvarende energi Prisen på olie stiger, fordi det er blevet klart, at olien på et tidspunkt slipper op. Og de store skader på miljøet, som brugen af olie, kul og atomkraft udløser, gør i øvrigt også en omstilling tvingende nødvendig. Den danske satsning på vedvarende energi i 1980'erne og 90'erne har skabt en af landets største eksportsucceser - og en vindmøllesektor, der i dag giver beskæftigelse til over 20.000 mennesker. Det er vores mål at omstille den danske energiforsyning, så den baserer sig på vedvarende energi, og at fortsætte den satsning, som blev startet for 20 år siden. Danmark skal fortsat have en stærk position. Vi skal investere i at udvikle brintenergi, bølgehøvle, solenergi og andre alternative energikilder. Konkret foreslår vi et nyt bølgeprogram og en pulje til støtte til store demonstrationsprojekter, som SOL5000, der kan give driftserfaring med VEteknologier. Desuden skal den danske olieressource i Nordsøen anvendes forsigtigt, fordi den ikke varer evigt. Ifølge Energistyrelsen vil produktionen klinge betragteligt af om 13 år. Derfor er det på høje tid at bruge en del af olieindtægterne på, at Danmark også på langt sigt er selvforsynende med energi, og basere en stadig større del af energiproduktionen på den vedvarende energi. Det kræver langsigtede energibesparelser og omstilling her og nu. Nordsøens værdier skal ikke som nu eksporteres ud af landet af store internationale selskaber, men anvendes til at opbygge en stabil fremtid også for de kommende generationer. Konkret foreslår vi en målsætning om udbygning af vindmøllekapaciteten til 15.000 MW i 2030. Det kræver investeringer på 3,5 mia. kr. årligt, og kan finansieres af indtægter fra Nordsøen. En sådan udbygning af den vedvarende energi svarende til en omstilling til 100% vedvarende energi i løbet af de næste 25 år, vil øge beskæftigelsen i vindmøllebranchen med omkring 10.000 job og skabe flere job inden for andre vedvarende energikilder, samt inden for gennemførelse af energibesparelser. Desværre har regeringen med sin aftale med Nordsøens største olie- og gas producent - A.P. Møller - foræret en betragtelig del af oliens værdi til olieselskabet frem til 2042. Det bliver endnu mere grotesk med de stigende oliepriser. Vi mener, at olien i den danske undergrund tilhører alle danskere og derfor skal komme alle danskere til gavn. Som minimum skal Nordsøolien beskattes langt hårdere end i dag, så velfærden kan udbygges og så vi også i fremtiden er selvforsynende med energi. Vi foreslår, at mindst 25 pct. procent af statens årlige olieindtægter fra Nordsøen og altid mindst 3,5 milliarder kroner overføres til en ny oliefond. Således vil der over en årrække blive opbygget en betragtelig formue i fonden. Fonden skal uddele afkastet af disse midler i overensstemmelse med en ny overordnet plan for omstilling og begrænsning af energiforbruget, der også indeholder udbygning af vedvarende energiforsyning og kollektive transportsystemer. Stat og kommune skal gå forrest og understøtte infrastruktur til nye energiformer. Konkrete forslag: Omlægning af energiproduktionen til vindkraft, solceller, bølgekraft, solvarme, bioenergi, brint som energibærer, brint til transport og andre tiltag 4 mia. kr. Nedskæring af energiforbruget på transport, varme, varmt vand, procesenergi, apparater og køling 700 mio. kr. Oliefond 8 mia. kr. Samlet udgift 12,7 mia. kr. 6

Seriøs investering i uddannelse Vi lever af vores vidensniveau, og derfor skal der foretages massive investeringer i alle ender af vores uddannelsessystem. Der skal derfor være ordentlige rammer for uddannelse herunder voksen- og videreuddannelse. Der skal være plads i klasserne, undervisere og lærere nok, nye undervisningsmaterialer, ordentlige bygninger og nok praktikpladser. Brugerbetalingen skal afskaffes, og alle mennesker skal have et ordentligt beløb at leve for, mens de uddanner sig. Folkeskolen som fundament Vi vil give folkeskolen et gevaldigt løft. I dag er der meget store forskelle på vilkårene for eleverne rundt omkring i landet. Der er store forskelle på, hvor mange timer eleverne har, hvor nyt undervisningsmaterialet er, hvor meget efteruddannelse, der tilbydes lærerne osv. Vi mener, at der skal være en grundlæggende højere minimumsstandard for den undervisning, som elever modtager. Derfor har vi formuleret en række centrale minimumsrettigheder for de danske folkeskoleelever samt en række forbedringer i øvrigt: - Minimumsstandard for antallet af undervisningstimer - Maksimal klassekvotient på 22 elever - Forbedret tolærerordning - Ret til minimum to årlige skole-hjem-samtaler, to årlige forældremøder samt et årligt skole-hjem-arrangement med lærerdeltagelse - Minimumsstandard for specialundervisning - Folkeskolens elever skal have ret til på at blive undervist af opdaterede og veluddannede lærere. Derfor skal der afsættes minimum 35 timer pr. lærer om året til efter- og videreuddannelse - Minimum 2.500 kr. pr. elev pr. år til undervisningsmidler - Lejrskolebudget - Oprettelse af bemandede pædagogiske servicecentre med traditionelle undervisningsmidler, audiovisuelle materialer, undervisningsmidler i elektronisk form samt interaktive medier og mulighed for video- og audioredigering - Forbedring af folkeskolens fysiske rammer. Sund og god kost er en vigtig betingelse for ordentlig indlæring. Derfor skal alle børn have et gratis måltid mad i skolen. Forslaget vil være medvirkende til at bryde den sociale arv, idet børnenes sociale arv afspejler sig i madpakken eller i mangel på samme. Samlet set vil vores forslag give hele folkeskolen et løft. Men der findes i dag skoler i nedslidte boligområder, der har særskilte problemer. I vid udstrækning, fordi de ressourcestærke forældre fravælger dem. Disse skoler har behov for et umiddelbart løft, i form af midler til bl.a. efteruddannelse af lærere (herunder efteruddannelse i undervisning af tosprogede), udvikling af og brug af lokale evalueringsredskaber, styrkelse af den pædagogiske ledelse, styrkelse af skole-hjem-samarbejdet og fokus på tryghed og trivsel i klasserne. Vores forslag skal indfases i løbet af en enkelt valgperiode. Ungdomsuddannelser Vi vil indføre et loft på 28 elever pr. stamklasse i første omgang, og derefter nedtrappe det til 24 elever på ungdomsuddannelserne. Frafaldet på uddannelserne stiger med klassekvotienten og desværre falder de elever, hvis forældre har den ringeste boglige baggrund fra først. Den sorteringsmekanisme vil vi til livs. Desuden tvinger for mange elever i klassen lærerne til at gennemføre samlebåndsundervisning, hvilket skaber forhindringer for faglig fordybelse, debat, individualitet, kreativitet og elevindflydelse. En lavere klassekvotient skaber samtidig behov for flere lærere og undervisere. Vi vil forpligte virksomhederne til at oprette praktikpladser. Såfremt en arbejdsgiver vælger ikke at leve op til denne forpligtelse, skal de betale til en central fond, der skal give tilskud til alle arbejdsgivere med praktikanter. Alle har ret til en uddannelse og såvel erhvervslivet som samfundet som helhed har behov for kvalificeret arbejdskraft. Betalt frihed til uddannelse Vi vil give alle ret til 2 ugers gratis efteruddannelse om året efter eget valg med fuld lønkompensation. Det kalder vi betalt frihed til uddannelse. På den måde bliver det ikke kun nøglemedarbejderne, der får lov til at efter- og videreuddanne sig, men alle lønmodtagere. Efteruddannelse kan både være erhvervsrettet i forhold til lønmodtagerens nuværende arbejde, være alment dannende eller være et udtryk for ren og skær interesse. En ekstra indsats skal dog rettes mod de mange danskere, der har svært ved at læse og regne. 7

Ud over gevinsten for det enkelte menneske, vil samfundet hæve sit kvalifikationsniveau væsentligt. Arbejdsgiverne vil få bedre kvalificerede og gladere medarbejdere. Og sidst, men ikke mindst, vil der blive skabt plads til tusinder på arbejdsmarkedet. For hver 26 medarbejdere, der tager to ugers orlov, er der behov for at ansætte én ekstra for at kompensere for de uger, hvor de andre medarbejdere er på efteruddannelse. Vi vil finansiere investeringen ved, at alle arbejdsgivere betaler 1 % af lønsummen til en uddannelsesfond, og at staten bidrager med de sparede dagpenge og administrationsomkostninger. AMU-systemet skal forbedres gennem større tilskud og afskaffelse af brugerbetalingen. Ligeledes skal arbejdsløse have mulighed for at gå i gang med en uddannelse allerede fra første ledighedsdag og skal naturligvis selv have lov til at vælge hvilken uddannelse. Forskning og videregående uddannelser Vi vil investere i fri forskning. Den frie forskning er ikke bundet af private firmaers krav om hurtig profit og giver derfor mulighed for at gå nye veje inden for videnskaben og opnå helt ny erkendelse, viden og idéer. Gennem en sådan investering vil vi kunne give plads til de højtuddannede unge, som i dag står uden for arbejdsmarkedet. Undervisningen på landets videregående uddannelser har ligesom resten af uddannelsessystemet oplevet massive nedskæringer. Vi vil i stedet investere i uddannelse og undervisning. Det vil komme de enkelte unge til gavn. Det vil forbedre den offentlige og private sektor gennem bedre arbejdskraft. Og det vil give mennesker større chancer for at følge med de store forandringer på arbejdsmarkedet livet igennem. Konkrete forslag: Folkeskolen Sund og økologisk mad i folkeskolen 2,1 mia. kr. Minimumsstandarder og fysiske rammer i folkeskolen pr. år i 4 år 3,5 mia. kr. Permanent pulje til skoler med store problemer 100 mio. kr. Ungdomsuddannelser Klassekvotienten på ungdomsuddannelserne aftrappes, og der indføres et loft på 28 elever pr. stamklasse. 2 mia. kr. Renovering, ud- og ombygning af skolebygninger for ungdomsuddannelserne (gymnasier, handelsskoler, erhvervsskoler m.m.) 500 mio. kr. Overgangsordninger i forbindelse med gymnasiereformen for at alle elever i gymnasiet får undervisning og valgfag på niveau med i dag 25 mio. kr. Afskaffelse af brugerbetaling på VUC og ungdomsuddannelserne 300 mio. kr. Særligt praktikpladstaxameter 20 mio. kr. Videregående uddannelser og forskning Fri forskning 500 mio. kr. Videregående uddannelser 500 mio. kr. Efter- og videreuddannelse 2 uger efter- og videreuddannelse pr. år pr. medarbejder. Arbejdsgivere betaler 1 % af lønsummen og staten bruger de sparede dagpenge. Heraf udgør det offentliges andel 2,3 mia. kr. Øget indsats i AMU-systemet, herunder større tilskud og afskaffelse af brugerbetaling 500 mio. kr. Bedre uddannelsesmuligheder for arbejdsløse gennem fri adgang til selvvalgt uddannelse fra første ledighedsdag 1 mia. kr. Samlet udgift 13,345 mia. kr. 8

Bedre arbejdsmiljø I 2005 kom over 45.000 mennesker ud for en arbejdsulykke og ca. 14.000 fik anmeldt arbejdsbetingede lidelser. Dårligt arbejdsmiljø udstøder tusindvis fra arbejdsmarkedet. F.eks. er hvert år omkring 2800 tilfælde af førtidspension relateret til psykisk arbejdsbelastning svarende til knap 20 % af alle førtidspensioner. Fysisk og psykisk nedslidning tvinger tusindvis på efterløn og dårligt arbejdsmiljø anslås at være skyld i 1/3 af samtlige sygedage, hvilket svarer til tabet af over 20.000 menneskers arbejde. Det er menneskeligt uværdigt og et samfundsmæssigt spild. Arbejdstilsynet beregnede i 1990erne, at dårligt arbejdsmiljø årligt kostede samfundet 23 mia. kr. Statens Institut for Folkesundhed anslog i en rapport i 2006 at alene psykisk arbejdsbelastning hvert år er årsag til 30.000 hospitalsindlæggelser, der øger sundhedsvæsenets nettoomkostninger med 686 mio. kr. Samme rapport beregner produktionstabet relateret til psykisk arbejdsbelastning til ikke mindre end 13,9 mia. kr. Intet tyder på, at problemerne mindskes. Tværtimod. Bevægeapparatskader, der er årsag til flest anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser har ligget nogenlunde konstant de seneste 5 år med en stigende tendens til 7221 tilfælde i 2005. I samme periode er der sket en massiv forøgelse af anmeldte erhvervsbetingede psykiske lidelser fra 870 i 2000 til 2345 i 2005 altså næsten en tredobling. Arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser skal have et voldsomt løft. Først og fremmest af menneskelige årsager, men også fordi det er samfundsøkonomisk sund fornuft. Partierne bag velfærdsforliget har brystet sig af, at der nu etableres en forebyggelsesfond mod nedslidning, der årligt skal udbetale op til 350 mio. kr.. Men fonden modsvarer på ingen måde de nedskæringer som regeringen og Dansk Folkeparti tidligere har gennemført. Først og fremmest afmonteringen af Bedriftssundhedstjenesten, der var en krumtap i det forebyggende arbejde, men også omlægningen af Arbejdstilsynet og fjernelsen af sikkerhedsorganisationen på de små arbejdspladser, har sat arbejdsmiljøet tilbage. Samtidig har fjernelsen af arbejdsmiljøafgiften og tilslutningspligten sparet arbejdsgiverne - private som offentlige - for omkring en mia. om året. En plan for genopretning af arbejdsmiljøarbejdet forudsætter en genindførelse af BST-tilslutningen og en udbygning så hele arbejdsmarkedet dækkes, som fastlagt i bekendtgørelsen fra 2001. Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet og de arbejdsmedicinske klinikker skal tilføres øgede midler, så et effektivt tilsyn og øget forskning kan sikres ikke mindst i forhold til de øgede problemer, der knytter sig til stress, øget arbejdsintensitet og psykisk arbejdsmiljø. Men forskning og tilsyn gør det ikke alene. Meget nedslidning sker fordi medarbejderne presses til at løbe for hurtigt og fordi der er for få hænder og hoveder til at udføre arbejdet. Ved at gøre dagpengene aktive kan især den offentlige sektor tilføres mere arbejdskraft til gavn for både de ledige og de allerede ansatte. Ligeledes skal arbejdsmarkedet gøres attraktivt for de ældre gennem seniorordninger, så de ikke presses ud af arbejdsmarkedet. Endelig skal der afsættes den fornødne økonomi til forbedring af arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser gennem omorganisering af arbejdet og efter- og videreuddannelse. Konkrete forslag: BST-udbygningen igangsættes fra 1.1. 2007 efter retningslinjerne fra august 2001 350 mio. kr. Forbedring af arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser gennem midler til forsøg med selvforvaltning, jobudvidelser samt seniorordninger 1 mia. kr. Forhøjelse af erstatningerne til arbejdsskadede 250 mio. kr. Opgradering af Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet og de arbejdsmedicinske klinikker gennem nyansættelser og øgede midler 70 mio. kr. Genindførelse af arbejdsmiljøafgift, så arbejdsgivere, der ikke har orden i arbejdsmiljøet, bidrager til udgifterne. En besparelse på 300 mio. (Se finansiering) Mindre udgifter til sygedagpenge og efterløn som følge af mindre nedslidning vil kunne give en besparelse på 2 mia. (Se Finansiering ) Samlet udgift 1,67 mia. kr. 9

Globalisering for mennesker Den granit, der er brugt til Metroen i København, har givet kinesiske arbejdere stenlunger. Indiske arbejdere står i gift til knæene mens de laver tøj til danskerne. Og senest er det kommet frem, at DONG køber kul fra miner, hvor fagligt aktive bliver myrdet. Disse eksempler er ikke isolerede. De er konsekvenser af den nuværende form for globalisering, der har konkurrence som sit bærende princip. Denne form for globalisering bliver anset som naturgiven. Den konkurrence-baserede globalisering fremmes af aftaler i EU og verdenshandelsorganisationen WTO om såkaldt fri handel. Da den danske regering nedsatte et Globaliseringsråd, var opgaven at finde ud af, hvordan vi kan vinde i denne konkurrence. Dem eller os. Danmark mod de andre. Med henvisning til denne globalisering, og med trusler om at lukke og flytte arbejdspladser, presses de ansatte, og virksomhederne får lov til at svine miljøet. Det er et kapløb mod bunden, der truer de ansatte og miljøet i udviklingslandene, der medfører arbejdsløshed i den vestlige verden, presser løn- og arbejdsforhold og underminerer demokratiet, fordi konkurrence og marked sættes højere end civilsamfund og borgerinddragelse. Enhedslisten er ikke enig i, at denne udvikling er naturgiven. Den er derimod politisk bestemt. Vi kan gå en anden vej, hvor globalisering er et samarbejde til fordel for alle Køb kun mærkevarer Det er kendt, at man kan købe kaffe og chokolade der er mærket fair trade. Mærket, som Max Havelaar-fonden står bag, viser, at bonden i udviklingslandet har fået en ordentlig aflønning og der er taget hensyn til miljøet. Enhedslisten ønsker et tilsvarende mærke på alle produkter. I første omgang skal forbrugerne have mulighed for at vælge varer, der er mærket retfærdig handel. Dernæst skal alle virksomheder og butikskæder presses til kun at føre varer med dette mærke, og endelig skal varer uden mærke kunne forbydes. Vi foreslår - et mærke, der kan sættes på alle typer af varer, der er godkendt af en mærkningsorganisation - oprettelse af en mærkningsorganisation med deltagelse af fagforeninger, miljø-, økologi-, menneskerettigheds-, forbrugerorganisationer osv. Organisationen skal kunne lave undersøgelser, rejse ud og samarbejde med andre tilsvarende organisationer i udviklingslandene. På sigt skal der laves en international mærkningsorganisation. - oprettelse af en database om de varer, der sættes til salg, hvor virksomhederne lovmæssigt forpligtes til at give oplysninger om hvordan og hvor varen er produceret. Kul uden blod Danskernes skattekroner skal ikke bruges til at importere varer produceret i sweat-shops under elendige arbejdsforhold. Og vi skal ikke via el regningen støtte kulproducenter, der ikke accepterer arbejdstagernes rettigheder. Tværtimod skal det offentlige fremme retfærdig handel. Kommunerne og staten står for en stor del af alle indkøb og kan gøre en forskel. De kan også lære af amerikanske byer, der stiller krav om arbejdstageres rettigheder og lønninger ved indkøb. Vi foreslår - at kommuner, regioner og staten kun køber varer, der opfylder de krav, der stilles til et mærke om retfærdig handel (krav om at alle offentlige indkøbsordninger skal overholde krav til mærkning) - at udbudskrav og andre regler i EU og WTO, der forhindrer det, laves om - at kommuner og institutioner, der har en presset økonomi, tilføres de typisk små midler, der skal til for at fravælge den billigste vare for at tage den, der er lavet på ordentlige vilkår. Fagforeninger og forbrugere i alle lande Globalisering betyder mere internationalt samarbejde, men det er først og fremmest virksomhederne, der kender forbindelserne mellem moderselskaber, datterselskaber, forretningskæder og underleverandører. Andre producenter, ansatte og forbrugerne kan derfor spilles ud mod hinanden. Og det bliver de. Det skal modsvares af et folkeligt samarbejde. Vi foreslår - støtte til opbygning og styrkelse af fagbevægelsen i udviklingslandene - støtte til samarbejde mellem pensionskasser, der har investeret i de virksomheder, der producerer og sælger de varer vi forbruger - støtte til internationalt samarbejde mellem forbruger- og græsrodsorganisationer. - en styrkelse af FN s arbejdstagerorganisation, ILO. - at de 160 millioner kr., der bruges til at fremme samarbejdet mellem dansk erhvervsliv og den private sektor i udviklingslandene (Business-to business programmet) overføres til dette område. Vi foreslår desuden et Socialt Globaliseringsråd, der kan rådgive regeringen og andre om hvordan globaliseringen kan drejes i en mere social og retfærdig retning. Det er vores opfattelse, at de internationale organisationer skal reformeres, så de, i stedet for at fremme et kapløb mod bunden, sikrer en forbedring af arbejdstagernes vilkår og miljøet. Rådet skal sammensættes med folk fra fagbevægelsen, miljø-, menneskerettigheds- og bistandsorganisationer. Repræsentanter for virksomheder, hvor alle produkter har opnået et mærke for retfærdig handel, kan også indgå. 10

Der afsættes i første omgang 15 millioner kr. til opstarten af et sådant råd. Midler til forskning inden for rådets område sikres gennem en merbevilling til forskningsrådene (efter indstilling fra rådet). Viden skal deles Viden bliver ikke mindre af at blive delt, tværtimod kan andre få den til at vokse. Desværre har Microsoft har sat sig tungt på IT-området og megastore medicinalvirksomheder dominerer inden for medicin. De prioriterer medikamenter, der kan sælges dyrt. Derfor er der for lidt forskning i helbredelse af malaria. Derfor er der ingen AIDS-medicin til de syge børn i udviklingslandene. En af løsningerne er at fremme IT-løsninger baseret på open source, der giver alle mulighed for at videreudvikle programmer og forhindrer, at enkelte virksomheder kan sikre sig enorme indtægter på patenter. Det vil betyde store besparelser for både ulande og udviklede lande og åbne for at iværksættere i alle lande får store muligheder for at lave ny udvikling og produktion. Tilsvarende er der brug for at prioritere medicin-forskning, der umiddelbart kan komme de mange fattige lande til hjælp. En mulighed er i større grad at lade Statens Seruminstitut udvikle og producere medicin til fattige lande og hjælpe disse lande til at få deres egen medicinindustri. Selvfølgelig skal de, der producerer viden, have en løn for arbejdet, men ingen skal kunne berige sig som Bill Gates. Det er hverken retfærdigt eller godt for udvikling og udbredelse af ny viden. Vi foreslår - at den offentlige sektor går i spidsen for omlægning til open source - at kommunalreformen med dens mange sammenlægninger og ændring af IT-systemer bruges til at give open source et løft - at der gøres en indsats for at erfaringer og programmer udbredes i Danmark og internationalt - at der oprettes uddannelser og forskning på universiteterne inden for design, udvikling og udbredelse af open source - at omlægning til open source støttes. På sigt vil omlægningen betyde store besparelser, herunder sparede udgifter til licenser til Microsoft. - at Serum Instituttet udbygges, så der kan forskes uafhængigt af medicinalindustrien. Efter svinebaronernes exit Virksomheder lukkes og produktionen flyttes til et andet land. Det har slagteriarbejdere i Ringsted, Hjørring og andre steder mærket på deres krop. Her har svineavlerne udskiftet danske arbejdspladser med arbejdskolonner i Tyskland, hvor polske arbejdere har elendige arbejdsvilkår. Vi skal presse Danish Crown til at give de polske arbejdere bedre vilkår, og vi skal tage os af de ansatte i Danmark, der er kommet i klemme. Den lokale fødevareproduktion skal også bevares af hensyn til forsyning med friske fødevarer produceret efter lokale hygiejnekrav og med kort transport af dyr til slagtning. Mange af dem, der fyres, kommer hurtigt i arbejde igen, men hver gang er der ansatte og områder, der bliver ladt tilbage. Her skal der sættes ind således som de f.eks. gør det i Ringsted, hvor der arbejdes med etablering af økologiske virksomheder. Målet er ikke bare nye arbejdspladser men også at vise, at der er alternativ til Danish Crown. De nye virksomheder skal satse på økologi, høj kvalitet af fødevarer, gode arbejdsforhold og demokratisk styring. Sådanne initiativer vil vi foreslå på alle de områder, der rammes af udflytning og virksomhedslukninger. Hvis alle på den måde kan regne med et andet arbejde, vil det mindske koncernernes mulighed for at bruge truslen om lukning til at presse løn- og arbejdsvilkår. Vi foreslår - at der i alle områder, der rammes af lukninger og udflytninger, laves konkrete beskæftigelsesplaner - at der i disse planer indgår etablering af nye virksomheder baseret på lokale behov - at ledig arbejdskraft kan uddannes og bruges til at udbygge velfærden, hvor der er behov - at det er målet, at enhver ledig er kommet i arbejde senest et år efter en lukning/udflytning - at konkrete beskæftigelsesplaner støttes i hele landet, startende med de områder, er hårdest ramt af lukninger - at midler til iværksættelse af konkrete beskæftigelsesplaner afsættes efter behov, men der vil være tale om små beløb da udgifter i stort omfang modsvares af sparede udgifter til dagpenge m.m. Svinetarme skal ikke ud at sejle Når et svin er slagtet i Danmark tages tarmene ud og sejles til Kina. Tarmene renses og sejles tilbage til Danmark. Den slags transporter med tilhørende belastning af miljøet er der mange af. Den internationale handel er forbundet med enorme miljøomkostninger, der ikke betales men overlades til naturen. Produkter og underleverancer sendes flere gange rundt om kloden før de når frem til forbrugeren. Det sker også selv om samme varer kan købes hos naboen eller laves på stedet. Systemet medfører, at den der kan slippe af sted med at tage mindst hensyn til miljø og ansatte, kan sælge billigst. Det er bredt accepteret i dag ud fra almindelige liberalistiske principper om fri konkurrence, men det er miljømæssigt alt for dyrt at lade denne udvikling fortsætte. Vi foreslår - at der kommer lys på dette område ved at afsætte bevillinger til forskning i miljøkonsekvenserne af den internationale handel - at regeringen forligtes til at arbejde for lovgivning og internationale aftaler, der nedbringer miljøbelastningen fra transport af varer 11

- at der indføres miljøafgifter, der vil tvinge transportvirksomhederne til at være mere miljøbevidste og nedbringe omfanget af transporter, særligt hvor der er alternativer i nærområdet - at ny forskning inden for dette område støttes Konkrete forslag: Der nedsættes en mærkningsorganisation 50 mio. kr. Offentlige indkøb skal følge principper for retfærdig global handel 50 mio. kr. Støtte til omlægning til open source 500 mio. kr. Udvidelse og merbevilling til Serum Instituttet 50 mio. kr. Støtte til beskæftigelsesplaner 20 mio. kr. Nedsættelse af socialt Globaliseringsråd 15 mio. kr. Forskning i mindskning af unødvendig varetransport 10 mio. kr. Støtte til fagbevægelse i ulande (udgiftsneutral) 0 kr. Samlet udgift 695 mio. kr. Vores øvrige internationale tiltag findes i afsnittet Hjælp til Ulandene i forslagskataloget 12

Katalog Enhedslistens samlede finansierede forslag til finansloven for 2007 Uddannelse Folkeskolen Sund og økologisk mad i folkeskolen 2,1 mia. kr. Minimumsstandarder og fysiske rammer i folkeskolen pr. år i 4 år 3,5 mia. kr. Permanent pulje til skoler med store problemer 100 mio. kr. Ungdomsuddannelser Klassekvotienten på ungdomsuddannelserne nedtrappes, og der indføres et loft på 28 elever pr. stamklasse. 2 mia. kr. Renovering, ud- og ombygning af skolebygninger for ungdomsuddannelserne (gymnasier, handelsskoler, erhvervsskoler m.m.) 500 mio. kr. Overgangsordninger i forbindelse med gymnasiereformen for at alle elever i gymnasiet får undervisning og valgfag på niveau med i dag 25 mio. kr. Afskaffelse af brugerbetaling på VUC og ungdomsuddannelserne 300 mio. kr. Særligt praktikpladstaxameter 20 mio. kr. Videregående uddannelser og forskning Fri forskning 500 mio. kr. Videregående uddannelser 500 mio. kr. Efter- og videreuddannelse 2 uger efter- og videreuddannelse pr. år pr. medarbejder. Arbejdsgivere betaler af 1 % af lønsummen og staten betaler de sparede dagpenge. Heraf udgør det offentliges andel 2,3 mia. kr. Øget indsats i AMU-systemet, herunder større tilskud og afskaffelse af brugerbetaling 500 mio. kr. Bedre uddannelsesmuligheder for arbejdsløse gennem fri adgang til selvvalgt uddannelse fra første ledighedsdag 1 mia. kr. Samlet udgift 13,345 mia. kr. Råd til fordybelse Forhøjelse af den udeboende SU med 1000 kr. pr. måned 1,08 mia. kr. 12 fordybelsesklip til studerende ved videregående uddannelser 1,08 mia. kr. Fleksibilitet i SU-lånene mulighed for at vælge, hvornår man ønsker at bruge sine lånemuligheder f.eks. i forbindelse med studiestart 0 kr. Samlet udgift 2,16 mia. kr. 13

Sundhed Oprettelse af sundhedshuse i nærmiljøerne 500 mio. kr. En personaleforhøjelse i sundheds- og ældrepleje på 10 % er som sådan stort set gratis. Dog skal der anvendes penge til uddannelse herunder efter- og videreuddannelse indenfor de personalegrupper, hvor der skal meransættes 1 mia. kr. Pulje til lønsstigninger ved overenskomstforhandlingerne for sundheds- og plejepersonale 2 mia. kr. Rettigheder for fødende til jordemoder, fødselsforberedelse og efterfødselssamtale 20 mio. kr. Udstyr, forskning, efteruddannelse og sammenhængende patientforløb for kræftpatienter 1 mia. kr. Bedre kærligheds- og sexliv (gratis prævention m.m.) 20 mio. kr. Udvikling af offentligt produceret medicin 30 mio. kr. Forebyggelse af skader ved diabetes 100 mio. kr. Gratis tandpleje for pensionister over 65 år 700 mio. kr. Serum Instituttet skal have et løft, se Hjælp til Ulandene Samlet udgift 5,37 mia. kr. Bedre boliger Vinterbyggefond udgiftsneutral Byfornyelse 1,3 mia. kr. Nybyggeri af boliger i byområder 1,4 mia. kr. Stop tyveriet af Landsbyggefonden 8 mia. kr. Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal kigge på en selvstændiggørelse af den almene sektor samt en ændret ikke statslig finansiering 5 mio. kr. Boligrådgivning og boligsociale aktiviteter 75 mio. kr. Byudvikling og forskning i byøkologi samt nye, bedre og bæredygtige boliger 50 mio. kr. Forbedring af boligstøtten 600 mio. kr. Samlet udgift 11,43 mia. kr. Økologi Momsfritagelse af økologiske fødevarer 800 mio. kr. Omlægning af offentlige køkkener til økologisk mad. Offentlige arealer plejes og dyrkes ud fra økologiske principper 135 mio. kr. Etablering af virksomheder til forarbejdning af økologiske produkter, eksport, forskning og udvikling af økologisk jordbrug og fiskeri 230 mio. kr. Jordbrugerfond til opkøb af landejendomme, som forpagtes til økologisk drift 250 mio. kr. Undersøgelse af beskæftigelsesmæssige og andre samfundsmæssige konsekvenser af afviklingen af det konventionelle svinelandbrug 25 mio. kr. Samlet udgift 1,44 mia. kr. 14

Store investeringer i den vedvarende energi Omlægning af energiproduktionen til vindkraft, solceller, bølgekraft, solvarme, bioenergi, brint som energibærer, brint til transport og andre tiltag 4 mia. kr. Nedskæring af energiforbruget på transport, varme, varmt vand, procesenergi, apparater og køling 700 mio. kr. Oliefond 8 mia. kr. Samlet udgift 12,7 mia. kr. Miljø og natur Naturgenopretning og naturpleje 330 mio. kr. Styrkelse af den offentlige viden og kontrol på miljøområdet 240 mio. kr. Igangsættelse af Agenda 21- omstilling og vidensopsamling om bæredygtighed i det offentlige 50 mio. kr. Renere teknologi, miljøvenlige produkter, udvidet varedeklaration, øget kontrol og forbrugeroplysning 270 mio. kr. Renovering af kloakker 950 mio. kr. International miljøbistand 400 mio. kr. Samlet udgift 2,24 mia. kr. Trafik Der indføres et loft på 10 kr. for en voksenbillet 1 mia. kr. Udbygning og forbedring af sammenhængen mellem nærbane, S-tog, metro og busser, samt etablering af sporvogne i de store byer (desuden de sparede dagpenge) 1 mia. kr. Jernbanen skal udbygges og renoveringsprojekterne fremmes. Såvel gods- som passagertransport skal styrkes. Til formålet anvendes de penge, der er afsat til en kommende Femernforbindelse, da jernbaneudbygningen vil opfylde godstransportbehovet (udgiftsneutral) 0 kr. Genbemanding af tog, busser, S-tog og stationer. Til dette anvendes de sparede dagpenge, og således er der alene behov for penge til uddannelse og efteruddannelse 100 mio. kr. Kommunale aktiviteter, der fremmer trafiksikkerhed, herunder kampagner og støtte til bedre og nye anlæg. Puljens fokus er tiltag, der styrker sikker skolevej for skolebørn og deres mulighed for ved egen hjælp at komme i skole 200 mio. kr. Rådet for Større Færdselssikkerhed 25 mio. kr. Samlet udgift 2,325 mia. kr. 15

Ligeværd Central barselsfond for offentligt og privat ansatte. (Optræder under kapitlet finansiering, idet det offentlige sparer penge herved) Flere pladser på landets krisecentre samt flere udslusningslejligheder for voldsofre 10 mio. kr. Oprettelse af et videnscenter for ligestilling samt støtte til frivilligt arbejde med ligestillingsproblemer, tvangsægteskaber, vold mod kvinder, voldtægtsforebyggelse o.lign. 10 mio. kr. Undersøgelse af, hvordan mulighederne for at beskytte kvinder, der flygter fra vold eller tvangsægteskab kan gøres bedre. Eksempelvis skal kvinderne kunne skifte identitet 5 mio. kr. Gennemførsel af kønsopdelt lønstatistik 5 mio. kr. Ligeværdsombudsmand 15 mio. kr. Homoseksuel adoption, kunstig befrugtning og barsel 25 mio. kr. Øget indsats i forhold til personer, der har været udsat for tortur eller traumatiserende krigsoplevelser 2 mio. kr. Etablering af generelt tilbud om modersmålsundervisningen 60 mio. kr. Den særligt lave starthjælp og introduktionsydelse afskaffes 570 mio.kr. Hjælp og frihed til ofre for menneskehandel 20 mio. kr. Samlet udgift 722 mio. kr. Gladere børn En personaleforhøjelse på 10 % er stort set gratis pga. de sparede dagpenge. Der skal dog bruges penge til efter- og videreuddannelse 500 mio. kr. Nedsatte takster til børnepasning 2,5 mia. kr. Miljølov for børn og unge 1 mia. kr. Opsøgende arbejde overfor børn og unge med ondt i livet 200 mio. kr. Sund og økologisk mad i daginstitutioner (ligeledes i skolerne, men dette forslag findes i afsnittet om folkeskoler) 750 mio. kr. Gratis receptpligtig medicin og øjenlægeordinerede briller til børn 250 mio. kr. Børnerådets område udvides, så de kan tage sig af de klagesager, som FNs børnekomite har foreslået 5 mio. kr. Samlet udgift 5,205 mia. kr. Sociale minimumsrettigheder Mere hjemmehjælp til basale funktioner og erstatningsbesøg ved aflysning. De sparede dagpenge finansierer meransættelser. Derfor skal der kun bruges penge til efter og videreuddannelse 500 mio. kr. Opførsel af flere handicapegnede boliger. Alle nyopførsler af offentlige bygninger og den kollektive transport skal indrettes, så der er tilgængelighed for handicappede 1,5 mia. kr. Der indføres fuld statsrefusion af kommunernes udgifter til overførselsindkomster. Umiddelbart vil en gennemførelse af dette forslag overføre 27 mia. kr. fra staten til kommunerne. Forslaget kræver at der indgås 16

en økonomiaftale mellem staten og kommunerne, at kommunerne sætter kommuneskatten ned med ca. halvdelen af beløbet og at der sker en justering af udligningsreformen. Tyveriet fra Den Sociale Pensionsfond skal stoppes og pengene anvendes til forhøjelse af pensionerne som lovet 8,7 mia. kr. Samlet udgift 10,7 mia. kr. Ingen fattige i Danmark Fordel arbejdet udgiftsneutral Satspuljetyveriet stoppes. Pensioner, dagpenge, førtidspension og kontanthjælp skal følge lønudviklingen. Pensioner, dagpenge, mv. skal desuden kompenseres for den udhulning, der er sket i løbet af de mere end 10 år forliget har fungeret. Forslaget indebærer f.eks. en forhøjelse af dagpengesatsen til arbejdsløse med 5.460 kr., af sygedagpengene med 5.616 kr. og 2.856 kr. mere til den enlige folkepensionist 6,7 mia. kr. Forliget Flere i arbejde ophæves i forhold til kontanthjælpsmodtagere 970 mio. kr. De lave satser for unge under 25 fjernes 130 mio. kr. Ændring af reglerne om kontanthjælp, så mindre lønindkomster ikke konfiskeres af kommunen, således som det sker i dag. Vi mener de første 2.000 kr. (før skat) om måneden kan beholdes uden modregning, og at der indføres en delvis modregning for større indkomster. Det er umuligt at forudsige indtægtens størrelse. Førtidspensionister skal have ret til selv at vælge mellem ydelsesniveau i det tidligere og det nye regelsæt 20 mio. kr. Samlet udgift 7,82 mia. kr. Bedre arbejdsmiljø BST-udbygningen igangsættes fra 1.1. 2007 efter retningslinjerne fra august 2001 350 mio. kr. Forbedring af arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser gennem midler til forsøg med selforvaltning, jobudvidelser samt seniorordninger 1 mia. kr Forhøjelse af erstatningerne til arbejdsskadede 250 mio. kr. Opgradering af Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet og de arbejdsmedicinske klinikker gennem nyansættelser og øgede midler 70 mio. kr. Genindførelse af arbejdsmiljøafgift, så arbejdsgivere der ikke har orden i arbejdsmiljøet bidrager til udgifterne. 300 mio. (Se finansiering) Mindre udgifter til sygedagpenge og efterløn som følge af mindre nedslidning Samlet udgift 1,67 mia. kr. 2 mia. (Se Finansiering ) Fri hash Vi vil indføre et kontrolleret salg af hash. Ved hjælp af afgifter, som f.eks. på tobaksvarer, kan staten tjene 1 mia. kr. om året med en omsætning på det nuværende niveau. Disse penge kunne bruges til at styrke det forebyggende arbejde og behandling af misbrugere af enhver art. Afgiften på salg af hash på 1 mia. kr. anvendes til: Gratis fritidstilbud til alle unge op til 22 år og afskaffe brugerbetalingen i ungdomsskolerne. 17

Kurser for folkeskolelærere, klubmedarbejdere og andre socialarbejdere for at skabe en åben og direkte dialog med den enkelte unge, der bruger rusmidler. Det konkrete forebyggende arbejde udbygges. Forskellige behandlingstilbud til de mennesker, der er hashmisbrugere. Tilbuddene skal være målrettet de forskellige grupper, så f.eks. helt unge ikke sættes sammen med ældre, der har været i misbrug i årevis. Samlet udgift 0 kr. Hjælp til ulandene Hjemkaldelse af tropper fra Irak og Afghanistan (Findes i kapitlet finansiering ) Anslået: 765 mio. kr Nedskæring i bidrag til IMF og Verdensbanken (Findes i kapitlet finansiering ) 545 mio. kr Fjernelse af klimasvindel fra budgettet (Findes i kapitlet finansiering ) 95 mio. kr. Fredsforskning og uddannelse af konfliktmæglere i internationale konflikter 20 mio. kr. Statens Seruminstitut skal have midler til modernisering af anlæg, til forarbejdning af plasma og styrket forskning i og produktion af vacciner m.v. til ulandene 120 mio. kr. Ulandsbistanden skal fra 2007 op på 1,5 pct. af BNI. Det vil sige omkring 25,5 mia. kr. i alt. For at nå dette mål skal ulandsbistanden tilføres 11,9 mia. kr. Vi vil fordele dele af de nye midler således: - Øget bistand til Afrika 2 mia. kr. - Fond til offentlige investeringer i vandforsyning 2 mia. kr. - Støtte til bæredygtig og vedvarende energi 1 mia. kr. - Bistand til Irak, Afghanistan og Palæstina 2 mia. kr. - Medicinproduktion i LDC-lande 2 mia. kr. - Nationalisering af naturressourcer 0,9 mia. kr. - Andre forbedringer (herunder støtte til FN-organisationer, samt lokale organisationer, som arbejder for demokrati og økonomisk lighed) 2 mia. kr. Samlet udgift 12,04 mia. kr. Retssikkerhed Ingen retsafgifter over 500 kr. pr. civilsag 80 mio. kr. Bedre adgang til fri proces, mulighederne for offentlig retshjælp skal udvides, advokatsalærerne for offentlig retshjælp skal forhøjes samt øge antallet af gratis retshjælp 287 mio. kr. Servicen Retsinformation skal udvikle retsreglernes tilgængelighed 2 mio. kr. Retssikkerhedskommission på det sociale område 4 mio. kr. Voldsofre skal have bedre rådgivning og hurtigere sagsbehandling i erstatningssager. Derfor skal der meransættes i Erstatningsnævnet og i lokale offerrådgivninger 6 mio. kr. 18

Udvidelse af ordningen med konfliktråd til alle politikredse 10 mio. kr. Foreningen Hjælp Voldsofre får øget deres bevilling. 1 mio. kr. Flere penge til uddannelse for indsatte 20 mio. kr. Flere penge til kriminalforsorgen i frihed 20 mio. kr. Ungeindsats i kommunerne 50 mio. kr. Oprettelse af pulje som kommunerne kan søge til oprettelse af ungdomshuse 750 mio. kr. Mere personale og mere efteruddannelse af ansatte på institutioner for unge kriminelle 30 mio. kr. Der er brug for langt mere effektiv kontrol med persondata gennem Datatilsynet 14 mio. kr. Styrkelse af kontrollen med PET 10 mio. kr. Grønlands retsvæsen skal have et løft og der skal bygges en lukket anstalt Samlet udgift 1,484 mia. kr. 200 mio. kr. Kultur Gratis adgang til museer 100 mio. kr. Portostøtte til foreninger 200 mio. kr. Der etableres en social sikringsordning til skabende og udøvende kunstnere i form af en A-kasselignende ordning 50 mio. kr. Den skabende kunst får et løft 250 mio. kr. Der skal skabes reel adgang til arkiverne. Der skal ske en screening af arkivalier i Rigsarkivet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, som vil øge tilgængeligheden for arkivets brugere 10 mio. kr. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal lave et forslag til en mere åben og demokratisk fordeling af tips- og lottomidlerne med inddragelse af brugerorganisationerne 5 mio. kr. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal lave en udredning om mediestøtten, herunder momsfritagelse, portostøtte, etableringsstøtte mv. Udredningen skal afspejle det fremtidige mediebillede herunder de elektroniske 10 mio. kr. Fjernelse af bundgrænsen for biblioteksafgift 6 mio. kr. Samlet udgift 631 mio. kr. Meget mere velfærd Forhøjelse af Kommunernes bloktilskud 8 mia. Kr. Flere penge til regionerne 1 mia. Kr. Flere penge til de statslige institutioner 1 mia. Kr. Samlet udgift 10 mia. kr. Globalisering for mennesker Der nedsættes en mærkningsorganisation 50 mio. kr. Offentlige indkøb skal følge principper for retfærdig global handel 50 mio. kr. Støtte til omlægning til open source 500 mio. kr. Udvidelse og merbevilling til Serum Instituttet 50 mio. kr. Støtte til beskæftigelsesplaner 20 mio. kr. Nedsættelse af socialt Globaliseringsråd 15 mio. kr. 19

Forskning i mindskning af unødvendig varetransport Støtte til fagbevægelse i ulande (udgiftsneutral) 10 mio. kr. 0 kr. Samlet udgift 695 mio. kr. Andre initiativer Der afsættes en pulje på 800 millioner kr. til en række velfærdsforbedringer, genopretning på kulturområdet, prioritering af det forebyggende arbejde, sikring af nødvendige puljer, nævn og udvalg med videre. Herfra finansieres bl.a.: Opretholdelse af aktiviteterne i Det Kriminalpræventive Råd. Bevillingerne øges fra 4,0 mio. kr. til 4,5 mio. kr. Regulering af hædersgaven til de overlevende fra modstandsbevægelsen. Den andrager i øjeblikket 12.000 kr. skattefrit, men er ikke reguleret siden 1995. Danmarks Statistik tilføres 40 mio. kr. Ledsageordningen for borgere med psykisk eller fysisk funktionsevnenedsættelse udvides, så borgere, der først får behovet efter folkepensioneringen, også får ret til denne service 20 mio. kr. Oprettelse af hjemmeserviceordning udgiftsneutral Samlet udgift 800 mio. kr. 20