Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger"

Transkript

1 Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

2 Politiske perspektiver (Længere på literen)

3

4 Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler 177 mia. kr.

5 Samfundsøkonomisk regnskab for udsatte (ud fra en ungdomsårgang) Samfundsøkonomisk regnskab for udsatte (ud fra en ungdomsårgang) Samfundsøkonomisk tab: Udsatte børn Normalbefolkning Forskel Indtægter (lønindkomst) Udgifter (anbringelser, sundhed, kriminalitet) Saldo Offentlig sektor 16,3 mia. kr. 17,8 mia. kr. -1,5 mia. kr. 74,8 mia. kr. 4,0 mia. kr. 70,8 mia. kr. 58,5 mia. kr. 13,8 mia. kr. 72,3 mia. kr. Skatteindtægter Udgifter til indkomstoverførsler Udgifter anbringelser, sundhed og kriminalitet Saldo 13,5 mia. kr. 33,5 mia. kr. 17,8 mia. kr. -37,8 mia. kr. 29,4 mia. kr. 11,5 mia. kr. 4,0 mia. kr. 13,9 mia. kr. 15,9 mia. kr. 22,0 mia. kr. 13,8 mia. kr. 51,7 mia. kr. Kilde: Udenforskabets pris og egne beregninger

6 Udenforskab fordelt på boligsektor Udenforskab fordelt på boligsektor Boligområde Andel i Udenforskab Hele Danmark Heraf: Ikke almen sektor Almen sektor G-områder 7,8 pct. 6,1 pct. 16,6 pct. 19,8 pct. Kilde: AE-rådet

7 Den almene sektors andel af potentiale

8 Beboersammensætning i almene sektor Hele Danmark Almen sektor G-områder Antal beboere Børn under 18 år 20,7 pct. 19,4 pct. 28,8 pct. Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 7,5 pct. 23,0 pct. 56,7 pct. Ingen uddannelse ud over folkeskolen 15,1 pct. 29,3 pct. 33,9 pct. Indkomst pr. person i husstand kr kr kr. Andel udenfor arbejdsmarked (18-64 år) 24 pct. 42 pct. 51 pct.

9 25-65 årige på sociale ydelser (excl. barsel og SU) Ikke almen Almen Antal Pct. Mia. kr. Antal Pct. Mia.kr. Førtidspension ,7 % ,3 % 17 Kontanthjælp ,2 % ,4 % 8 Dagpenge ,7 % ,5 % 4 Øvrige (sygedagpenge, efterløn mv.) ,5 % ,1 % 10 I alt ,1 % ,3 % 39 Kilde: Finansministeriet, AE og egne beregninger

10 Gevinster af uddannelse i udsatte boligområder

11 strategi Husk det langsigtede forebyggende perspektiv, dvs. at bryde fødekæden fra forælder til barn.

12 Negativ social arv Forældre på indkomstoverførsel Ingen ungdomsuddannelse Dårlige karakterer i folkeskolen

13 Samfundsklasser og social arv Andel af befolkning Bor i almen bolig Beskæftigelse Børnenes skolekarakter Uddannelse blandt de unge som 25 årig Andel af børn der ender i på overførselsindkomst Overklasse Øvre middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Overførselsindkomst 1985: 2 pct. 1985: 7 pct. 1985: 24 pct. 1985: 57 pct. 1985: 10 pct. 2012: 3 pct. 2012: 13 pct. 2012: 29 pct. 2012: 40 pct. 2012: 15 pct. 0,3 pct. 4 pct. 8 pct. 17 pct. 41 pct. 90 pct. priv. 10 pct. offentlig Dansk: 7,7 Mat: 8,5 5 pct. uden uddannelse Under 10 pct. 60 pct. privat 40 pct. offentlig Dansk: 7,8 Mat: 8,3 5 pct. uden uddannelse 55 pct. priv. 45 pct. offentlig Dansk: 6,8 Mat: 7,0 11 pct. uden uddannelse 65 pct. priv. 35 pct. offentlig Dansk: 5,9 Mat: 6,0 20 pct. uden uddannelse Udenfor arbejdsmarked Dansk: 5,1 Mat: 4,6 38 pct. uden uddannelse Under 10 pct. 11 pct. 14 pct. 31 pct.

14 Andel fattige bosat i almene boliger (Regeringens fattigdomsdefinition) Andel fattige 25 % 36 % Andel fattige børn 26 % 44 %

15 Andel årige med ufaglærte forældre, som har bestået en ungdomsuddannelse Udenfor almen sektor Almen uden helhedsplan Almen med helhedsplan 64 pct. 60 pct. 46 pct. 49 pct. 38 pct. 46 pct.

16 Andel med årige bestået en videregående uddannelse Ændring pct. Ikke almen 36,4 41,2 13 pct. Almen 20,0 24,4 21 pct. G-område 11,6 15,3 32 pct.

17 Samfundsmæssig værdi af uddannelse Livsværditilvækst Ufaglært 10,1 mill. kr. KVU 16,7 mill. kr. MVU 17,2 mill.kr. LVU 25,5 mill.kr. - Humanister 17,3 mill. kr. - Økonomer 33,2 mill. kr.

18 Andel med årige bestået en videregående uddannelse Ændring pct. Almen uden helhedsplan Almen med helhedsplan 21,2 25,3 20 pct. 15,6 20,0 28 pct.

19 Afkast af stigning i unge med en videregående uddannelse ( ) Almen sektor ( unge) Helhedsplaner ( unge) Stigning i antal med videregående uddannelse unge Gevinst pr. person Samfundsøkonomiske gevinst KVU: 25 mia. kr unge KVU+MVU: + 7 mill. kr. LVU: + 15 mill. kr. LVU: KVU: 50 mia. kr. 5 mia. kr. LVU: 10 mia. kr.

20 Folkeskolens betydning for uddanelse

21 Andel af elever i 9.klasse med mindst 4 i både dansk og matematik (2014) ikke almen almen G-område

22 Afgangskarakter i dansk og matematik i folkeskolen og uddannelse som 25 årig 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 Grundskole og uoplyst Andel Ungdomsuddannelse og højere 20,0 0,0 >4 4>7 7>10 mindst 10

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger

Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger Temadage om sundhed d. 10. og 25. september Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger Sundhed er tema i 28 gamle helhedsplaner (LBF 2011-2014

Læs mere

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel VOLLSMOSE Fra udsat boligområde til bydel Fra VOLLSMOSE belastende FAKTA til bidragende bydel Helhedsplanen i Vollsmose skal via lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet - Nøgletal Indhold Alderssammensætningen... 1 Indvandrere og efterkommere... 3 Børnefamilier... 6 Kontanthjælpsmodtagere... 8 SU-modtagere... 9 Fraflytning...11 Udsættelser...11 Alderssammensætningen Beboerantal

Læs mere

Områdeprofil: Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken

Områdeprofil: Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken Indhold Demografi... 2 Familier... 2 Børn per husstand... 2 Enlige forsørgere... 3 Børn- og ungesager... 3 Indvandrere og efterkommere... 4 Fraflytning... 4 Arbejdsmarked... 5 Uden for arbejdsmarkedet...

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel Den 11. april 2018 Christian Mølgaard, Formand for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner,

Læs mere

Vollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense

Vollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense Vollsmose Fra udsat boligområde til bydel i Odense Dagsorden Vollsmoses historie Fakta om Vollsmose i dag Vollsmose Sekretariatet - et partnerskab Et indblik i Vollsmose Sekretariatets arbejde Gåtur i

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13% ALDERSFORDELING Aldersfordelingen i september 2012 19% 14% 7% 12% 13% 12% 23% 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år over 65 år Indikator Beskrivelse 0-6 år Andelen af beboere i området mellem

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K [email protected] www.kraka.org

Læs mere

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere