1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

Transkript

1 NOTAT ØDC Økonomistyring bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor borgere, der står uden for arbejdsmarkedet eller har en nedsat arbejdsevne. Det gælder borgere, der modtager a- dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse mm. Udvalget har også ansvar for opgaver i relation til virksomhederne, f.eks. placering af borgere i virksomhedspraktik, løntilskud samt samarbejde med virksomheder om at bringe sygemeldte medarbejdere tilbage til arbejde. Derudover har Arbejdsmarkedsudvalget ansvaret for etablering af fleksjob, revalidering, førtidspension og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Sidst indgår ydelser på integrationsområdet, hvor flygtninge og indvandrere tilbydes et treårigt introduktionsprogram, hvor bl.a. danskundervisning på kommunens sprogcenter indgår. Økonomisk oversigt Tabel 1: Økonomisk oversigt for Arbejdsmarkedsudvalget Udvalg Opr. budget 2017 (Netto mio. kr.) Arbejdsmarked og beskæftigelse 657,5 647,7 641,0 638,6 634,5 Heraf: - Serviceudgifter 6,5 4,1 3,8 3,2 3,2 - Overførsler 550,2 538,9 537,0 537,1 536,2 - Forsikrede ledige 100,8 104,8 100,3 98,3 95,1 Anm.: 2017 er angivet i 2017-priser og budget -21 er angivet i -prisniveau. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. WibekeBa /17 17/153

2 1.1 Politikområde Arbejdsmarked og beskæftigelse Mål På arbejdsmarkedsområdet udspringer målene fra beskæftigelsesplanen, der opsamler de væsentligste lokale udfordringer på beskæftigelsesområdet. Der er fastsat 3 mål for indsatsen (der tages forbehold for Arbejdsmarkedsudvalgets, Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse i december 2017): Mål 1: Tættere kontakt og styrket dialog med lokale virksomheder a) I skal der etableres 38 nye samarbejdsaftaler med virksomheder. Antallet af samarbejdsaftaler forventes derfor i alt at udgøre 125 for Beskæftigelsesplanens fulde løbetid for Der er i alt etableret 87 samarbejdsaftaler i perioden b) Andelen af ledige, som er i et virksomhedsrettet tilbud forventes at udgøre ca. 9 procent i Denne andel skal udgøre 11 procent i. Det svarer til at 500 ledige borgere løbende er i virksomhedstilbud i. Målet opgøres ved at se på antallet af ledige, som løbende er i et virksomhedsrettet tilbud set i forhold til det samlede antal ledige. c) Tættere kontakt med virksomhederne styrkes ved en opsøgende dialog, hvor der er fokus på at besøge virksomhederne i kommunen. Der skal sammenlagt foretages besøg af kommunens virksomhedskonsulenter i løbet af. Mål 2: Nedbringelse af ledighed a) Samlet antal på offentlig forsørgelse Antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse skal nedbringes med 78 fuldtidspersoner fra 2017 (5.253 fuldtidspersoner) til (5.175 fuldtidspersoner). b) Ledige afsluttet til ordinær arbejde eller uddannelse Der afsluttes i ledige til ordinært arbejde. Der afsluttes i 289 ledige til uddannelse. Mål 3: Fokus på anvendelse af sanktionering For foreslås det, at antallet af sanktioneringer og stop af sag for begge målgrupper stiger med 5 procent. Det betyder: a) For de jobparate kontanthjælpsmodtagere, skal der foretages 433 sanktioner eller stop af sag grundet manglende medvirken, rådighed eller reaktion. b) For de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, skal der foretages 412 sanktioner eller stop af sag grundet manglende medvirken, rådighed eller reaktion. Væsentlige udfordringer og aktuelle problemstillinger Beskæftigelsespakken Byrådet har til budget 2017 besluttet en ambitiøs satsning på beskæftigelsesområdet. Satsningen består i at tilføre ressourcer til arbejdsmarkedsområdet svarende til ca. 7,0 mio. kr. Der tilføres dels medarbejdere til sagsbehandling i jobcenteret, hvor sagsantallet kan nedbringes, så den enkelte sagsbehandler får mere tid til den enkelte borger. Dels øges den virksomhedsvendte indsats ved at der ansættes flere job- og virksomhedskonsulenter, som kan skabe en bedre kontakt til kommunens virksomheder og formidle borgere i job. Det indgår samtidig i Beskæftigelsespakken, at ledigheden skal nedbringes. Investeringen i flere medarbejdere forventes at tjene sig selv hjem ved at Høje-Taastrup Kommune sparer penge på offentlig forsørgelse. Der er i 2

3 fokus på at Beskæftigelsespakken implementeres og bidrager til at reducere antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Tættere virksomhedssamarbejde. Med en vækst i antallet af arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune er det væsentligt, at Høje-Taastrup Kommune også kan servicere virksomhederne i alt fra byggetilladelser til rekruttering. Det er en væsentlig opgave at styrke virksomhedskontakten og videreføre og udbygge de gode projekter som f.eks. Flyers (samarbejde med transportvirksomhed) og Partnerskab om job og vækst (PJOV, samarbejde med virksomhedsnetværk om jobs til handicappede). Derudover skal aktiveringsindsatsen være mere virksomhedsvendt, så en større andel af borgere får et forløb i en virksomhed, herunder at borgernes mentorer også er virksomhedsbaserede. Styrket borgerkontakt Borgerbetjeningen i Høje-Taastrup Kommune skal levere en robust og kompetent afklaringsfunktion, som en del af Borgerservice både i de fysiske arealer på Rådhuset når borgerne møder kommunen og via den telefoniske håndtering af borgerhenvendelser. En del af den styrkede borgerkontakt er også vende i-døren indsatsen, hvor borgere hurtigst muligt starter i tilbud eller møder Jobbutikken, hvor Jobcentermedarbejderne kan tilbyde straksformidling af jobs til borgerne. I er det et opmærksomhedspunkt at borgerkontakten styrkes. Økonomisk oversigt Tabel 2: Økonomisk oversigt for politikområde Arbejdsmarked og beskæftigelse Aktivitetsområde Opr. budget 2017 (Netto mio. kr.) Forsørgelsesydelser 596,2 589,9 583,3 581,4 577,3 Aktivering og indsats 53,6 52,7 52,9 52,9 52,9 Øvrige områder 7,6 5,2 4,9 4,3 4,3 I alt 657,5 647,7 641,0 638,6 634,5 Heraf - Serviceudgifter 6,5 4,1 3,8 3,2 3,2 - Overførsler 550,2 538,9 537,0 537,1 536,2 - Forsikrede ledige 100,8 104,8 100,3 98,3 95,1 Anm.: 2017 er angivet i 2017-priser og budget -21 er angivet i -prisniveau. Mængder og forudsætninger er fastlagt med udgangspunkt i fuldtidspersoner på overførselsindkomst, jf. tabel 3, hvoraf antallet af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister udgør de største grupper. Der forventes et faldende antal ydelsesmodtagere frem mod, hvor antallet af fuldtidspersoner falder med 175 fra () til (). Tabel 3: Fuldtidspersoner på arbejdsmarkedsområdet - budget -21 Forsikrede ledige Kontanthjælp Integrationsydelse Uddannelseshjælp Sygedagpenge Ressourceforløbsydelse Jobafklaringsforløb Fleksjob og løntilskud til førtidspensionister Ledighedsydelse Revalidering Førtidspension I alt

4 Aktivering Tabel 4 viser antallet af aktiverede fuldtidspersoner i budget på de 3 væsentligste områder; forsikrede ledige, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Der forudsættes i aktiveret i alt 447 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en samlet aktiveringsgrad (pct.) på 21 pct. Det svarer til, at hver borger er i en eller anden type aktivering 21 pct. af tiden, mens de er på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller arbejdsløshedsdagpenge. Tabel 4: Aktiverede antal fuldtidspersoner - budget -21 (excl. mentor) Forsikrede ledige Kontanthjælp Uddannelseshjælp I alt Aktiveringsgraderne i procent for forsikrede ledige, kontanthjælp og uddannelseshjælp er vist i tabel 5. Tabel 5: Aktiveringsgrad (pct.) - budget -21 (excl. mentor) Forsikrede ledige Kontanthjælp Uddannelseshjælp Gennemsnit Refusionsreformen Refusionsreformen trådte i kraft 1. januar 2016 og betyder en markant omlægning af finansieringen på arbejdsmarkedsområdet. Tidligere modtog kommunerne statsrefusion afhængig af om borgeren var i aktivitet eller ej. Det medførte et større kludetæppe af forskellige refusionsprocenter som refusionsreformen gør op med. Refusionsreformen indfører et princip om, at statsrefusionen for alle ydelser skal afhænge af hvor længe borgerne har været på forsørgelse. Dermed skabes der et incitament for, at forkorte borgerens periode på offentlig forsørgelse og dermed tilskynde til at borgeren får et job. Det betyder at Høje-Taastrup Kommune får: 80 pct. refusion fra staten for 0-4 ugers offentlig forsørgelse 40 pct. refusion fra staten for 5-26 ugers offentlig forsørgelse 30 pct. refusion fra staten for ugers offentlig forsørgelse 20 pct. refusion fra staten for over 52 ugers offentlig forsørgelse Tabel 6 viser hvilke gennemsnitlige refusionsprocenter, der er anvendt på de forskellige ydelser i budget -21. De fleste ydelser har en refusionsprocent der er tæt på 20 pct., da langt størstedelen af borgerne på denne ydelse har været på offentlig forsørgelse mere end 52 uger. For førtidspension og forsikrede ledige er der ikke tale om statsrefusion, men såkaldt medfinansiering. Det skyldes, at ydelserne ikke udbetales af kommunen og derfor afregner Høje-Taastrup Kommune nettobeløbet med staten. Forsørgelse til forsikrede ledige udbetales af a-kasserne og førtidspension udbetales af Udbetaling Danmark. Tabel 6: Gennemsnitlige statsrefusionsprocent (pct.) budget -21 Ydelse - Type Kontanthjælp 21,5% Statsrefusion Uddannelseshjælp 24,0% Statsrefusion Sygedagpenge 39,0% Statsrefusion Ressourceforløbsydelse 20,3% Statsrefusion Jobafklaringsforløb 21,7% Statsrefusion 4

5 Ydelse - Type Fleksjob og løntilskud til førtidspensionister 21,5% Statsrefusion Ledighedsydelse 20,8% Statsrefusion Integrationsydelse 21,5% Statsrefusion Revalidering 21,1% Statsrefusion Forsikrede ledige 66,0% Medfinansiering Førtidspension 77,3% Medfinansiering 5