Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Dagkirurgisk afsnit, Anæstesiologisk afdeling Regionshospitalet Holstebro, HEV
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering: Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. Dagkirurgisk Afsnit (herefter kaldet DKA) er en del af Anæstesiologisk afdeling, som hører under Hospitalsenheden Vest på henholdsvis Regionshospitalet Herning og Holstebro. Afsnittene ledes af en administrerende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Anæstesiologisk afdeling omfatter Operationsafdeling, Intensiv og Opvågningen, Steril centralen og Dagkirurgisk Afsnit. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske i samarbejde med en anæstesiolog. Personalesammensætningen i DKA består af xx fuldtidsstillinger fordelt på 18 sygeplejersker, heraf 1 afdelingssygeplejerske og 2 specialeansvarlige sygeplejersker. Desuden er der ansat 1 socialog sundhedsassistent, 3 anæstesisygeplejersker samt 3 sekretærer. Der er fastansatte Hospitalsserviceassistenter (HSA) under serviceafdelingen. Vi samarbejder med anæstesiafsnittets sygeplejersker og læger, samt kirurger fra de forskellige specialer. På den enkelte operationsstue arbejder vi i teams bestående af operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker/læger og kirurger. I afsnittet er der 1 sygeplejestuderende på 6. semester ad gangen. Derudover er der medicinstuderende og Falckreddere i uddannelsesforløb samt erhvervspraktikanter. DKA samarbejder internt med: Anæstesiafsnittet operationsafsnittet Sterilcentralen Klinisk biokemisk afdeling Desuden ambulatorier fra de skærende specialer, samt sengeafsnit Kliniske serviceafdelinger f.eks. rengøring, køkken, apotek, patologisk m.m. Eksterne samarbejdspartnere Primær sektor (hjemmeplejen) Praktiserende læge For yderligere information: http://www.vest.rm.dk/om-hospitalet/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier: DKA har ca. 2000 planlagte operationer pr. år og dermed et stort patient flow. Helle Melchior rev. juni 2017 2
Vi modtager fortrinsvis patienter i planlagte forløb og pakkeforløb. Enkelte subakutte forløb kan forekomme. Der opereres patienter fra 3 specialer, nemlig ortopædkirurgi med fokus på håndkirurgi, urologi samt øjenkirurgi. Urologiske patienter i pakkeforløb/flexforløb opereres på operationsafsnittet. De modtages og gøres klar på DKA og efter operationen kommer de tilbage til opvågning og udskrivelse på DKA. Øjenpatienter i generel anæstesi modtages og klargøres på DKA, opereres på øjenstuen af øjenafdelingens personale, og efter operationen kommer de tilbage til opvågning og udskrivelse på DKA. Hver fredag opereres der børn (drenge) med urinvejskirurgiske problematikker såsom retentio testis, phimosis, hydrocele, frenulum breve og agglutinationer. Kendetegnende for de elektive patienter er, at de stort set er raske, bortset fra den problemstilling der nødvendiggør en operation. De kan dog have velbehandlede sygdomme såsom diabetes, astma, hypertension mv. Undtaget herfra er de urologiske patienter i Flex-forløb, som kan have en øget comorbiditet. Patienterne opereres enten i generel anæstesi, i.v. regional anæstesi, infraclavikulær blokade eller lokal analgesi. Sygeplejen i DKA skal være med til at sikre det gode patientforløb, ved at den tager udgangspunkt i den enkelte patients medinddragelse i forhold til viden og kompetencer. Der lægges vægt på kommunikation, pædagogik og tryghed, ligesom patientens netværk inddrages, hvor det er ønsket / muligt. Du får mulighed for at følge det perioperative forløb inden for følgende specialer: Ortopædkirurgi: primært håndkirurgi såsom Duputrens kontraktur, Rodledsalloplastik, endoskopisk karpaltunneloperation, konventionel karpaltunnelsyndrom, springfinger, de Quervains operation og ganglion. Urologi: PVP, hydrocele, spermatocele, circumcicio, dorsalt klip, sterilisation, refertilisation, krummerik samt laserbehandling af kondylomer. Der vil være mulighed for at deltage i plejen af u- flex patienter med henblik på at opnå nogle praktiske færdigheder som f.eks. engangs-kateterisation, blærescanning mm. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Temaet på dette semester retter sig mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv. Du skal arbejde med sygeplejerskens virksomhedsområde, egenomsorg, omsorg og patientens perspektiv. Derudover skal du arbejde monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt. Der arbejdes med klinisk lederskab i form af at du som studerende har den koordinerende rolle i at lede patienten igennem de korte forløb. De korte forløb er præget af målrettet og situationsbestemt kommunikation, og Helle Melchior rev. juni 2017 3
fordrer at sygeplejersken er hurtig til at skabe en professionel relation og medvirker til et sammenhængende patientforløb. Forløbet afsluttes oftest samme dag. Kompleksiteten i patientforløbene varierer afhængigt af patientens samlede helhedssituation. Der arbejdes med klinisk lederskab og beslutningstagen ud fra patientens perspektiv, observationer, metoder og interventioner. Centralt indhold: Du vil som studerende få mulighed for, at arbejde med læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder og kompetencer primært med fokus på observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Sygeplejen i DKA er multi-diciplinær, hvilket betyder at den enkelte sygeplejerske skal kunne varetage opgaver i forhold til hele patientforløbet inden for flere specialer. Dette har betydning for patientens oplevelse af kontinuitet, og for DKA betyder det øget fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse samt effektivitet. Følgende kliniske problemer kan studeres i afsnittet: Korttidssygepleje Modtagelse og klargøring af patienten til operation Patientsikkerhed, herunder sikker kirurgi Situationsbestemt kommunikation Relations dannelse og skabe tillid Etik, magt og juriske aspekter Hygiejne og infektionsprofylakse (håndhygiejne og steril teknik) Sundhedsfremme, herunder KRAM faktorer Støtte til den angste patient perioperativt Lejringsprofylakse postoperativt Mono- og tværfagligt samarbejde Håndtering af instrumenter og medicoteknisk udstyr Postoperativ sygepleje Medicinadministration Inddragelse af patienten og dennes pårørende Vejledning og undervisning i forhold til mestring af udskrivelse samt forebyggelse af postoperative komplikationer Hypotermi og postoperative observationer og behandling i forhold til shivering Pleje af den smerte- og kvalmeplagede patient Observation omkring udskillelse, herunder kateteranlæggelse og blærescanning Helle Melchior rev. juni 2017 4
Prioritering og uddelegering af opgaver Dokumentation i EPJ Anvendelse af afsnittets IT medier (EPJ, klinisk logistik/anywhere,bookplan) Kvalitetssikring og udvikling Klinisk lederskab selvledelse og deltagelse i teamsamarbejde. Uddelegering. Metoder i klinisk praksis: Af kliniske metoder anvendes sygeplejeprocessen til, at observere og identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle forløb. Derud over anvendes også klinisk beslutningstagen med udgangspunkt i POMI-modellen (specielt for Holstebro studerende), samt følgende andre metoder: Kliniske retningslinjer og instrukser ABCDE-princippet Didaktiske metoder Det sygeplejefaglige skøn Patientsikkerhed herunder sikker kirurgi Anvendelse af EPJ, klinisk logistik, Nepo NRS-score, PONV-score, MRSA screening Målinger (BT, puls, blodsukker, urinstix, vægt) Monitorering af opvågningspatienter ISBAR Bjørks model Indberetning af utilsigtet hændelse (UTH) Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden Hygiejne afbrydelse af smitteveje 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb: Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Helle Melchior rev. juni 2017 5
Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om de obligatoriske studieaktiviteter. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Specifikke uddannelsesaktiviteter i afsnittet: Planlagte refleksioner mellem studerende på tværs af de kirurgiske afdelinger Deltagelse i relevant onsdagsundervisning. (Onsdag morgen afholdes der intern undervisning i afsnittet for sygeplejerskerne. Emnerne kan variere fra operationsrelevant undervisning, over nyt udstyr, tiltag på medicinfronten mm.) Klinisk vejleder og studerende aftaler, hvad der er relevant at deltage i. Fremlægge udviklingsopgaven en onsdag morgen (2. del af semesteret) for afsnittets fremmødte sygeplejersker. Mulighed for studierelevante besøg i relevante samarbejdende afdelinger. Krav vedrørende klinisk pensum: Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum på 6. semester er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Dvs. Helle Melchior rev. juni 2017 6
på 6. semester 900-1500 sider. De kliniske uddannelsessteder opgiver 1/3 (300-500 sider) og den studerende 2/3 (600-1000 sider) af den samlede litteratur. Forudsætningskrav: At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Helle Melchior rev. juni 2017 7