Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Relaterede dokumenter
Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

1-22 Bispeparken Bispeparken

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

1-22 Bispeparken Bispeparken

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Ny motivationstarif betyder fair varmeregning til alle

miljøberetning varmeforbrug Resultatet vandforbrug Resultatet

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Energistrategi Evaluering 2013

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Oplyst varmeforbrug. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Grønt regnskab Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Grøn styring i Rødovre Kommune

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Grøn styring i Rødovre Kommune

miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

ENERGIRAPPORT Sønderborg. Dato xx.xx.xxx

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st København Ø

Byens Grønne Regnskab 2012

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret Periode 1. januar 31.

- alternativer til oliefyr

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grønt regnskab kort udgave.

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Grønt regnskab Til den ordinære generalforsamling torsdag den 28. maj 2009 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grøn styring i Rødovre Kommune

Klimakommunerapporten 2016

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse

Grøn styring i Rødovre Kommune

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Sagsnr.: Åbent punkt Dokumentnr.:

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Thermwork rådgivende ingeniørfirma aps

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Grønne regnskaber 2003

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOM MED BESPARELSER?

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum april Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

Agendaplan for Galgebakken

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Transkript:

Ryparken II

Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste 5 år. Det grønne regnskab er et vigtigt beslutningsværktøj for afdelingsbestyrelsen og driften, når man i en boligafdeling skal vurdere om forbruget udvikler sig hensigtsmæssigt, eller om der måske er behov for indsatser for at imødegå en uheldig udvikling. FAKTA OM AFDELINGEN Fakta om afdelingen Gruppe Familie bolig Ibrugtagningsår 1982 Opvarmet areal 13.585 m 2 Antal boliger 164 stk. 45 4 35 Her ses udviklingen af afdelingens beboerantal. Årets forbrug i afdelingen Varme 1.373 MWh Fælles el 84.78 kwh Vand 16.976 m 3 heraf varmt vand 5.44 m 3 CO 2 (varme og el) 156 ton Dagrenovation 1.248. liter 3 25 2 15 1 5 381 391 398 394 38 Afdelingens nøgletal Nøgletal familieboliger Varme 19 125 kwh/m 2 Fælles el 4,8 8,6 kwh/m 2 Vand 122 124 l/pers./døgn heraf varmt vand 36 47 l/pers./døgn CO 2,4,5 ton/pers./år Dagrenovation 3.284 3.697 liter/pers./år ENERGIMÆRKET Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand og indeholder en oversigt over forslag til energiforbedringer i afdelingen, udarbejdet af et rådgivende ingeniørfirma. Energimærket er et godt sted at starte, hvis man gerne vil have inspiration til tiltag, der kan nedsætte energiforbruget. Hvis en afdeling dækker over flere matrikler, kan der være mere end et energimærke. Det seneste energimærke ligger på afdelingens hjemmeside.

Afkøling o C kwh/m 2 /år VARMEFORBRUG Graddagekorrigeret varmeforbrug i kwh/m 2 15 125 1 75 5 Al varme Opvarmning af varmt vand Rumvarme 25 115 34 8 114 34 8 18 32 76 12 31 72 19 33 77 Varmeforbruget er justeret, så der er taget højde for, om året har været koldere eller varmere end normalt. Sådan kan man sammenligne tallerne fra år til år. I forbruget indgår opvarmning af varmt vand, sat til 3%. Lavt energital. Der ses en fin udvikling i varmeforbruget gennem de senere år. AFKØLING Afkøling af fjernvarme o C 5 4 3 2 39 41 46 4 41 Årsafkøling Afkøling strafgrænse Afkøling bonusgrænse 1 Her ser du, hvor godt afdelingen afkøler sit fjernvarmevand. Jo bedre afkøling desto bedre udnytter varmeanlægget varmen i fjernvarmevandet. Det har samfundsmæssig betydning, at fjernvarmen afkøles. Derfor har HOFOR (forsyningen) fastsat en straf- og bonusgrænse for at motivere til en optimal drift. God afkøling, der dog kan forbedres.

kwh/m 2 /år liter pr.person pr. dag VAND Vandforbrug i liter pr. person pr. døgn 14 12 1 8 6 Alt vand Varmt vand Koldt vand Københavns gennemsnit 4 2 118 37 81 118 36 82 114 34 8 118 35 83 122 36 86 Søjlerne viser både det samlede vandforbrug, og forbruget af koldt og varmt vand. Der er udskiftet indreguleringsventiler på brugsvandsanlægget i 215. Vandforbruget i 216 er det højeste siden 29. ELFORBRUG Fælles elforbrug pr. m 2 pr år 1 9 8 7 6 5 4 Fælles elforbrug pr. m2 3 2 1 5 5 5 5 5 Det fælles elforbrug er forbruget på fællesarealer, f.eks. i vaskerier, på trappeopgange, til belysning på udearealer, pumperne i varmecentralen og ventilationsanlægget. Fint lavt forbrug under fsb's gennemsnit.

ton pr. person pr. år liter pr.person pr. år AFFALD Dagrenovation (usorteret husholdningsaffald) liter pr.pers.år 4 3 2 Restaffald pr. beboer 3.276 3.192 3.136 3.168 3.284 1 Søjlerne viser den beregnede mængde restaffald for afdelingen over et år. Forbruget er opgjort i liter per person. Affaldsgebyret afhænger dels af antallet af boliger, og dels af den beholdervolumen, der ugentligt tømmes. Der er altså indført et økonomisk incitament til at sortere sit affald, så mængden af usorteret husholdningsaffald reduceres. Der er ingen ændring i afdelingens samlede affaldstal fra 215 til 216. Ændringen i liter pr. person/år skyldes en ændring i antal af beboere. CO 2 UDSLIP CO 2 udslip i tons pr. person pr. år,8,6 Totalt pr. person,4 Ved varmeforbrug Ved elforbrug,2,,5,4,1,5,4,1,4,3,1,4,3,1,4,4,1 Søjlerne viser, hvor meget CO 2 hver person i afdelingen udleder om året pga. varme- og elforbrug. Din CO 2 udledning er dog større, hvis transport og elforbruget i boligen regnes med. HOFOR oplyser hvert år, hvilken mængde CO 2, deres forsyning udleder. Det afhænger af hvilke brændsler, der anvendes. HOFOR oplyser først CO 2 -tal fra det forgangne år i april måned. Derfor anvender vi tallene for året før.