Third Culture Kids på Ranum Efterskole College

Relaterede dokumenter
Vi har valgt at kommentere på nogle af punkterne i Trivselsundersøgelsen som vi fandt iøjnefaldende.

Bliv dit barns bedste vejleder

Et år i Paris. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvorfor vil Jacob til Paris?

DER ER BRUG FOR ALLE

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

PRIORITERINGS SPILLET

Kritisk matematikundervisning

Go On! 7. til 9. klasse

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Vejledning til fagvalg, aktivitetsfag og profilfag

PRIORITERINGS SPILLET

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Det er vigtigere for mig at være sammen med andre elever på skolen end at lære noget i timerne

Trivselsundersøgelse oktober 2016

Nu bliver det seriøst!

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

Evaluering af skoleåret 2016/17 på Rønde Efterskole

Alkoholdialog og motivation

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?

mangfoldig (inter) kulturel efterskole

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler

FILED: NEW YORK COUNTY CLERK 02/06/ :08 PM INDEX NO /2016 NYSCEF DOC. NO. 38 RECEIVED NYSCEF: 02/06/2017

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Jeg har aldrig haft særlig mange venner

Trivselsmåling 0. til 3. klasse

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes

En skole af elever- For elever

Er du glad for din efterskole? (4086) Er du glad for din klasse? (4102) Meget tit 86 Meget tit 78 Tit 58 Tit 57 En gang i mellem 9 En gang i mellem

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Midtvejsevaluering. Online spørgeskema kontaktgruppesamtaler (dagbog, fremmøde o.a.) Spørgeskema = 355 besvarelse (66%) Ikke anonymiseret

Min kulturelle rygsæk

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Min mor eller far har ondt

UNORMALT Skoleinspektøren: -Er der nogen unormale børn i Deres klasse, frøken Hansen? -Ja, der er to af dem, der opfører sig pænt.

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet Ikast tlf.:

Bilag 10: Interviewguide

Her kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!!

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Interview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 5A I procent, antal i parentes

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Tilrettelagt leg med børnemøder

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

VIBORGPRIVATEREALSKOLE

Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Benedicte Clausen

Forebyggelsesforløbet

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Undervisningsmateriale til indskolingen

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

Selvevaluering 06/07

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Evaluering i forhold til UV og værdigrundlag 2018

At genkende de forskellige grundfølelser

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

At tænke med øjnene 1. del

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

2

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Undervisningsmateriale fra Arbejdsopgaver til Til døden os skiller

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

Code switching blandt tysk danske skoleelever

Er det vold hvis...?

Transkript:

Third Culture Kids på Ranum Efterskole College N I N A K A A E L Æ R E R O G I N T E R N A T I O N A L M E N T O R P Å R A N U M E F T E R S K O L E C O L L E G E. U N D E R V I S E R I : I G C S E M A T H E M A T I C S, I G C S E G L O B A L P E R S P E C T I V E S, E T N O G R A F I, K R I S T E N D O M, S A M T K U L T U R F A G J A P A N, O G M E D I E & F O T O L Æ R E R U D D A N N E T O G H A R E N K A N D I D A T I P Æ D. A N T R O P O L O G I M E D S P E C I A L E I I N T E R N A T I O N A L E K O S T S K O L E R.

Oplæggets Indhold Kort om Ranum Efterskole Colleges to linjer (primære linjer). Hvad er et Third Culture Kid? Vha. tre eksempler Hvorfor er det vigtigt at have øje for disse elever? Hvilke problemstillinger kan de stå overfor? Hvordan kan vi hjælpe dem og deres forældre? Evt. Hvilke erfaringer har I på andre skoler? Bør vi overveje at hjælpe disse elever sammen?

To overordnede Linjer Almen dansk efterskole - Dansk 9. og 10. klasser. Cambridge IGCSE - Danske 9. og 10. klasser - AFS-udvekslingselever fra Thailand, Mexico, Hong kong, m.fl. - En forælder gifter sig med en dansker og er flyttet til DK. - Third Culture Kids danske børn opvokset i andre lande fx Golfen eller Singapore.

Definition af Third Culture Kid A Third culture Kid (TCK) is a person who has spent a significant part of his or her developmental years outside the parents culture. The TCK frequently builds relationships to all of the cultures, while not having full ownership in any. Although elements from each culture may be assimilated into the TCK s life experience, the sense of belonging is in relationship to others of similar background. (Pollock & Van Reken, 2009: p.13)

Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på TCK? Mange Third Culture Kids møder flere udfordringer ift. deres kulturelle identitet. Hvem er jeg? Hvor hører jeg til? Alle tidligere sandheder og måder at gøre tingene på er nu til diskussion rodløshed. Kommer ofte fra ex-pat miljøer (diplomater, militæret, FN, præster, forretningsfolk) vant til at snakke om store spørgsmål fremfor teenager problemer. Kan virke gammelkloge/utroligt velreflekterede. Har svært ved at afkode de kulturelle koder hvad er cool, uncool, rigtigt, forkert, op og ned? Ingen kan dele deres bagage ingen kender den verden, de kommer fra stor følelse af ensomhed. Alt i alt en masse store følelser og uafklarethed.

Third Culture Kids Betegnelse eleverne ikke selv kender. Svært at vide hvem de er Min kontaktgruppe: 2 danskere. 2 AFS - udvekslingsstuderende fra Thailand og Hong Kong. Dansker der har boet et år i Australien. Dansker der har boet 9 år i Singapore. Halv dansk, halvt engelsk opvokset i Danmark. Halvt thai, halvt dansk (opvokset i Thailand, forstår dansk men taler det ikke). Halvt dansk, halvt Brasiliansk (opvokset i Brasilien, men flyttet til Danmark sidste år). Amerikaner mor gift med en dansker.

Hvad har vi gjort? U N D S K Y L D, H V E M A F J E R F Ø L E R J E R E N S O M M E O G I D E N T I T E T S F O R V I R R E N D E? ( I K K E E N M U L I G H E D )

Hvordan kan man hjælpe dem, når man ikke ved, hvem de er? Opstart alle der ikke er opvokset i Danmark skal komme til samling. Her laves en liste med navn, lande man har boet i, samt hvor længe og hvornår. Får at vide, at de kan komme til mig i løbet af året. Her dømmes man ikke, hvis man har brug for brokke sig lidt over Danmark. Bliver bedt om at kigge rundt, så man kan genkende en ligesindet, hvis det bliver nødvendigt. Relationsarbejde holde øjne og ører åbne. Spørg ind til deres opvækst i udlandet.

De første måneder Alt er nyt og spændende. Alle giver det hele en chance. Op på hesten igen når det ikke lige kører. Ikke mange kommer det er nok bare en periode, så bliver det bedre.

Oktober Elev opvokset i Danmark og Asien komme og beder om en samtale. Eliteelev dygtig, afbalanceret, velformuleret. Efterskoleliv er for lallet. For små akademiske ambitioner hos de andre elever ift. det, han kommer fra eliteskole i Asien. Skal videre til Indien, hvor hans familie bor efter året er gået forsætte på internationale elite skoler. Ensom Vil ikke snakke med de andre elever om det. Dilemma: Jeg føler mig slet ikke dansk. Jeg er en hvid asiat. Skal jeg blive på skolen eller flytte til Indien og gøre klar til næste skoleår?

Handleplan Løbende samtaler med eleven Du er ikke unormal - andre har haft det ligesom dig. Normalt med kulturchok. Sandheder og værdier sættes på prøve du kan lærer nye koder. Forældres tilhørsforhold er ikke nødvendigvis det samme som elevernes. Læs bogen: Third Culture Kid Growing up among Worlds. Samtaler med forældre E-mail korrespondance med forældre bekymring. Møde med forældre. Vigtigt at gøre opmærksom på, at tilknytningen til Danmark ikke bliver større af at rejse væk, og samme dilemma vil komme senere, hvis han kommer tilbage, når han skal på universitet. Samtaler med kontaktlæreren Kendskab til de klassiske TCK udfordringer. Kendskab til hvad jeg har sat i gang.

December Anden elever kommer og beder om en samtale Pige med dansk far og mellemøstlig mor, opvokset i USA. Første gang i Danmark. Søster der bor i Danmark, som elsker at bo i Danmark. Dilemma: Jeg har selv valgt, at jeg vil til Danmark, og jeg håbede, at jeg ville elske det lige så meget som min søster det gør jeg ikke. Planen er, at jeg skal blive i Danmark. Det er jeg ikke sikker på, at jeg har lyst til. Bliver min far skuffet, hvis jeg siger til ham, at jeg har det sådan?

Handleplan Løbende samtaler med eleven Du er ikke unormal - Andre har haft det ligesom dig. Normalt med kulturchok. Sandheder og værdier sættes på prøve. Hvem er man? Det er okay ikke at elske Danmark ubetinget. Far der har utroligt travlt med arbejde. Pigen vil ikke forstyrre med sine bekymringer. Vigtigt at få snakket med hendes far, så bekymringen om at skuffe ham ikke bliver det primære i hendes liv. Samtaler med forældre E-mail korrespondance med forældre bekymring. Opfordring til at få snakket sammen henover julen om forventninger til kulturel identitet. Samtaler med kontaktlæreren Kendskab til de klassiske TCK udfordringer. Kendskab til hvad jeg har sat i gang. Netværk til de andre TCK på skolen

Februar Dansk undervisningen - Fælles snak om identitet Øvelse: Tegn hjem. Fælles snak om hvor man føler sig hjemme og hvorvidt Danmark er et sted, eleverne føler tilknytning til. Det er okay at have tilknytning til flere steder og bruge den tilknytning, som det passer én bedst. Information om de mest hyppige problemer man kan opleve som TCK. Mål: Viden om at det er normalt at føle tilknytning til flere steder. Opnå erkendelse af at andre elever på skolen har samme erfaringer. Sætte ord på at tilhørsforhold ikke altid er ligetil. Oplæg til at få snakket med sine forældre om ens kulturelle identitet En elev gør mig opmærksom på en anden pige på skolen, som ikke går i denne klasse.

Marts Boet i Danmark til hun var 8-10 år. Flyttet til Belgien. Far i FN. Retur til Danmark sidste sommer. Føler sig utroligt ensom Kan ikke sætte ord på så meget, men er tit ked af det. Usikkerhed om hvor familien skal bo. Forsøger at være med og smart sammen med de danske elever lykkes ikke her hører jeg ikke til. Dilemma: Jeg er helt rundt på gulvet. Jeg kan ikke sætte ord på, hvad det er. Jeg vil bare gerne tilbage til Belgien. Mine forældre forstår det ikke. De siger, at jeg skal tage mig sammen.

Handleplan Løbende samtaler med eleven Du er ikke unormal - andre har haft det ligesom dig Normalt med kulturchok. Sandheder og værdier sættes på prøve. Hvem er man? Det er okay ikke at elske Danmark ubetinget. Far der har utroligt travlt med arbejde. Pigen vil gerne have hans forståelse. Vigtigt at få familien fortalt hvordan hun har det. Samtaler med forældre E-mail korrespondance med forældre bekymring. Opfordring til at få afklaret hvor de skal bo. Samtaler med kontaktlæreren Kendskab til de klassiske TCK udfordringer. Kendskab til hvad jeg har sat i gang. Netværk til de andre TCK på skolen

Formål med oplægget: Gøre opmærksom på at disse elever er på vores skoler. Håber, at min erfaring kan hjælpe andre. Bogen Third culture kids Growing up among Worlds findes og kan være en god hjælp. Oplæg til debat. Hvad gør I på de andre efterskoler? Kan vi gøre mere fælles for disse eleverne? Andre input?

Mere om dette emne? Du er velkommen til at skrive til mig på nik@ranumefterskole.dk Du kan også skrive, hvis du ønsker at læse mit speciale i pædagogisk antropologi, som handler om en international kostskoles krydsfelt mellem det nationale og globale. Herunder hvordan skolen kommunikerer om nationalitet, hvordan forhandles identitet bl.a. gennem skolens international day, hvem er Third Culture Kids på skolen og er denne forestilling præget af en anglofil forståelse for, hvad der er god opførsel/dannelse/uddannelse?

Tak for opmærksomheden!