Lovgrundlaget for skolens selvevaluering
|
|
|
- Martin Laursen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvevaluering 2013
2 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE... 6 Konklusion... 8 Bilag
3 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Fra: Love om Frie Skoler 17. Skolen formulerer sit værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægt. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, som beder om det, og offentliggøre værdigrundlaget på sin hjemmeside på internettet. Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal orientere forældre til undervisningspligtige elever om skolens værdigrundlag ved tilmelding til skolen. Bestyrelsen skal udarbejde en plan for skolens evaluering af skolens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Skolen skal foretage denne evaluering mindst hvert andet år. Fra: Tilskudsbekendtgørelsen 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk.1. skole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk.2. Institutionen er oprettet den og har hjemsted i kommune. Stk.3. Institutionens formål er at drive en inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Stk.4. Skolens værdigrundlag: Bemærkninger: I værdigrundlaget angives de idéer, som skolen er baseret på. Værdigrundlaget er fundamentet for skolens formål, praksis og selvevaluering. I værdigrundlaget skal skolen ikke angive sine mål med kurserne eller deres indhold, men alene den idémæssige begrundelse herfor. Værdigrundlaget skal fremgå af skolens hjemmeside. Fra: Efterskoleforeningen Selvevaluering Skolens bestyrelse skal i henhold til loven og skolens vedtægter godkende en plan for den årlige selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af værdigrundlaget. Normalt vil arbejdet med denne plan bestå i, at man i bestyrelsen drøfter indholdet og omfanget af årets selvevaluering. Herefter beder man forstanderen om at udarbejde en plan for selvevalueringen, som herefter forelægges bestyrelsen til godkendelse 3
4 Selvevaluering 2013 For at skabe størst mulig tryghed og for at gøre skolen til et godt sted at være for eleven og personale, er faste holdninger, krav og konsekvens til stede i dagligdagen. Kostskolelivet er det centrale omdrejningspunkt, hvor det forpligtende fællesskab er en bærende kraft. Alle har deres plads i dette fællesskab, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd. Sådan lyder to af afsnittene i Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskoles værdigrundlag. Vi har i vores selvevaluering i år valgt at sætte fokus på ovenstående linjer af skolens værdigrundlag, da vi netop i dette skoleår har søsat mange nye tiltag med henblik på at sætte fokus på det forpligtende fællesskab på skolen. En rød tråd i de tiltag vi har igangsat på skolen, er at vi meget bevidst har forsøgt at sætte en dialogbaseret pædagogisk tilgang til eleverne i centrum. Denne tilgang, kombineret med den deraf følgende selvrefleksion blandt eleverne, har til formål at styrke det forpligtende fælleskab og sætte yderligere fokus på at skolen er et attraktivt og godt sted at være for eleverne. For at styrke fællesskab og sætte yderligere fokus på at skolen skal være et godt sted at være, har vi i dette skoleår arbejdet med at begreb der hedder Vores Skole Vores Skole er defineret ved følgende: På Vores Skole er der rart at være for alle - både elever og personale passer eleverne deres pligter, kommer til tiden og følger retningslinjer og regler nyder lærerne at komme på arbejde, og de nyder samværet med eleverne har lærerne overskud og lyst til at arrangere sjove og spændende aktiviteter er vi alle er stolte af stedet, vi passer på det og har respekt for det For at vi kan opnå at Vores Skole er et bærende element i hverdagen, er det vigtigt at alle både elever og lærere bidrager aktivt og positivt. Eleverne bidrager ved at følge retningslinjer og regler, ved at lege med, ved at deltage positivt og ved at respektere lærerne og øvrigt personale og det de står for. Lærerne bidrager ved at være nærværende, skabe relationer, samtale med, anerkende og respektere eleverne. Lærerne tilstræber at være markante overfor de, der træder ved siden af, og ikke overfor resten. 4
5 Vi har arbejdet med begrebet Vores skole og afledninger heraf i såvel mindre grupper som i plenum. Vi har eksempelvis afkortet vores ugentlige lærermøder med et kvarter med henblik på at give den respektive afdelingsleder større mulighed for at kommunikere med leverne omkring de værdier, som vi gerne vil sætte fokus på VGIE. På afdelingsmøderne bliver tingene mere subjektive og tætte. Det betyder at eleverne får mulighed for at kommunikere i et mere trygt miljø end i plenum. De enkeltes meninger og holdninger bliver hørt og det er vores håb at disse møder er med til at skabe selvrefleksion hos eleverne, og på den måde få dem til at føle sig som en integreret del af skolens fælleskab. Vi har også arbejdet med Vores Skole i plenum, hvor formen dog oftest sikrer at alle elever får den samme mere objektive og generelle information. I personalegruppen har vi endvidere haft fokus på at inddrage eleverne - både som igangsættere og som deltagere - i de aktiviteter som dagligt igangsættes i elevernes fritid på skolen. Det er vores håb, at eleverne på den måde udvikler sig personligt, og samtidig får en følelse af på en positiv måde at indgå ansvarligt i skolens fællesskab med det for øje at VGIE er et rart sted at være. Formål Formålet med selvevalueringen for 2013 er at undersøge hvordan eleverne oplever skolens pædagogiske tilgang til dem i dagligdagen. I den forbindelse har vi specielt sat fokus på at undersøge hvordan elevgruppen opfatter vores fredagsmøder. Samtidig ønsker vi en temperaturmåling på elevernes generelle trivsel på skolen. Undersøgelsen Selve undersøgelsen blev gennemført som en elev-spørgeskemaundersøgelse på ElevIntra. Undersøgelsen var anonym og tilrettet med en hovedvægt af spørgsmål med foruddefinerede svarmuligheder. Herudover var der i undersøgelsen mulighed for i fri tekst at ytre sig omkring de møder, som afdelingslæreren har med eleverne om fredagen samt i fri tekst at ytre sig om hvordan det generelt er at gå på VGIE. Der er 151 af 171 mulige, der har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne af undersøgelserne findes som bilag til denne rapport. 5
6 Fredagsmøderne Der er forskellige holdninger til hvilken effekt fredagsmøderne har. En enkelt elev siger Jeg synes ikke man kan nå nok. Møderne har ikke den store betydning mens en anden elev siger Gode fredagssamtaler, dejligt lige at blive samlet, hvad gør vi godt/skidt Ser vi lidt på besvarelserne i øvrigt synes 95% af eleverne at fredagsmøderne er middelgode eller derover. En faktor som flere elever påpeger, er at man godt kunne ønske sig mere tid til fredagsmøderne. En elev siger Tal om tingene, giv mere tid, så det måske også kan være samlepunktet på afdelingen, som en gang afdelingshygge. 33% procent af eleverne siger at der ikke er nok eller slet ikke er nok tid afsat til fredagsmøderne. Noget af det som fredagsmøderne helt sikkert giver mulighed for er at blive hørt. 94 % af eleverne oplever at de bliver hørt af den pågældende afdelingslærer på fredagsmøderne. 96% oplever at deres afdelingskammerater hører dem, når de udtaler sig. 100 % af eleverne lytter til hvad deres afdelingskammerater siger på fredagsmøderne og 96% af eleverne har en opfattelse af at de ting der drøftes på fredagsmødet - på en positiv måde giver eleven indblik i, hvad skolen forventer af dem. Et af hovedformålene med at holde fredagsmøderne er at skabe selvrefleksion hos eleverne. Forespurgt om dette har svarer hele 99 % af eleverne, at de tænker over egen adfærd, når problemstillinger bliver drøftet på fredagsmøderne. 97 % af eleverne svarer endvidere at de ændrer adfærd, hvis den viser sig at være uhensigtsmæssig i forhold til de problemstillinger, der bliver drøftet på møderne. Elevernes generelle trivsel på VGIE Eleverne blev i spørgeskemaundersøgelsen også adspurgt om deres mere generelle trivsel på VGIE. Nogle af de udsagn eleverne er kommet med er meget positive Det er helt vildt fedt at gå på VGIE, fællesskabet på linjerne og afdelingerne VGIE er den bedste efterskole i hele verden, og alle burde have oplevelse af at gå her! VGIE er virkelig det bedste der er sket for mig i hele mit liv! Alle burde have oplevelsen af at bo her i et år, og opleve det sindssygt stærke fællesskab og venskaber der bliver skabt her! Det er helt fantastisk! De positive udsagn bliver støttet af, at 95% af eleverne svarer at VGIE er et rart- eller rigtig rart sted at være og 97 % af eleverne er stolte af at være en del af VGIE. 6
7 Der er dog også enkelte elever der er mindre positive, hvilket ses af følgende udsagn. Synes der er for lidt fritid og at der alt for mange ting vi har mødepligt til Jeg synes VGIE er et rigtig godt sted at være. Jeg er begyndt at føle mig tryg og hjemme her. Jeg synes det er lidt træls, at man ikke kan skifte linje, fordi hvis man nu har fundet ud af, at det ikke er den rigtig linje man vil, skal man have det 3 gange om ugen i et år Jeg synes, det er dum at alle elever ikke bliver blandet sammen, når vi sidder og spiser i spisesalen. På den måde ville man blive "tvunget" til at snakke med nogle andre mennesker end lige dem som bor rundt omkring en. Og så måske bytte pladser efter hver ferie! Så ville man komme til at snakke med mange forskellige mennesker Foranstående udsagn skaber basis for refleksion på skolen, og det bør selvsagt vurderes om dagligdagen og den måde vi gør tingene på med positiv gevinst kan ændres. Eleverne er også blevet forespurgt om tonen på skolen 99% oplever at der generelt er en middel-, god- eller meget god tone på skolen. 96% oplever tonen som middel-, god- eller meget god blandt eleverne indbyrdes mens 98% af eleverne oplever personalets tone i forhold til eleverne som god. Vender vi fortegnet oplever eleverne også at de selv taler ordentligt med personalet (99%). Vi har også adspurgt eleverne om, hvordan de behandler tingene på skolen (de fysiske rammer, bygninger, løsøre o. lign) Når eleverne skal forholde sig til hvordan de selv behandler tingene synes 51% at de behandler tingene rigtig godt. 44 % behandler tingene godt mens 5% behandler tingene middelgodt. Når eleverne så skal forholde sig til hvordan de oplever at de andre elever behandler tingene, ændrer tallene sig en del. Kun 6% synes at de andre elever behandler tingene rigtig godt. 47% synes dog at de andre elever behandler tingene godt. Forventningerne til at finde gode venner, når man starter på en efterskole en meget stor. Adspurgt om eleverne har fået gode venner på VGIE svarer 98% meget eller rigtig meget 3 elever (2%) svarer middel til at de har fået gode venner og 99% af eleverne gør sig endvidere umage for at være en god kammerat. Vi har i undersøgelsen forsøgt at lægge vægt på en tilbagemelding omkring nogle af de fællesskaber som vi har på skolen. 96% af eleverne oplever at generelt at de fællesaktiviteter, såsom afdelingsarrangementer, konkurrencer m.fl. bidrager til at give mere fællesskab mellem eleverne på skolen. En del af disse aktiviteter er lærerstyrede, og 96 % af eleverne oplever at lærerne har middelmeget- eller rigtig meget lyst og overskud til at være aktive med eleverne på deres vagtaftner. 7
8 95% af eleverne oplever endvidere at lærerne generelt er gode til at inddrage eleverne i at arrangere aktiviteter. Når vi så spørger eleverne af, om de selv kunne tænke sig at stå for en aftenaktivitet en gang i mellem svarer kun 50% at det kunne være noget de kunne have lyst til. Vi har endvidere forespurgt om elevernes relation til nogle af de lærere, som de har størst kontakt med nemlig deres afdelingslærer, kontaktlærer og linjefagslærer. 68% har en god eller rigtig relation til deres afdelingslærer (middel 24%) 77% har en god eller rigtig relation til deres kontaktlærer (middel 26%) 86% har en god eller rigtig relation til deres linjelærer (middel 11%) Alle elever svarer at de generelt bidrager aktivt og positivt i skolens fællesskab og alle på nær enkelt elev er for det meste glad og positiv i hverdagen. Samme antal føler sig som en positiv del af skolen fællesskab. Konklusion Undersøgelsens formål var at undersøge hvordan eleverne oplever skolens pædagogiske tilgang til dem i dagligdagen. I den forbindelse har vi specielt sat fokus på at undersøge hvordan elevgruppen opfatter vores fredagsmøder. Endvidere var formålet at få en temperaturmåling på elevernes generelle trivsel på skolen. Undersøgelsen har vist, at fredagsmøderne generelt bliver opfattet som et positivt forum, hvor problemstillinger og udfordringer i dagligdagen kan drøftes. Undersøgelsen viser også, at der rent tidsmæssigt ligger en udfordring omkring fredagsmøderne, idet flere elever oplever tiden til møderne som utilstrækkelig. Den pædagogiske tilgang til eleverne i de rammer som fredagsmøderne har, oplever eleverne som positiv, dvs. at det at tale sammen på afdelingen og på den måde skabe refleksion og vedkommenhed hos den enkelte elev opfattes som noget positivt af eleverne. Hvis vi kigger på den generelle trivsel, ser vi at eleverne trives rigtig godt på skolen, har mange gode venner, et godt forhold til personalet og føler sig som en del af fælleskabet. Der er dog nogle få elever, som skriver at de ikke trives optimalt. Disse elever kan være svære at finde frem til i en anonym spørgeskemaundersøgelse. For at imødekomme manglende trivsel har vi implementeret nogle redskaber, der sætter fokus på så tidligt som muligt, at finde frem til elever der ikke trives. Redskaberne som vi kalder Temperaturmåling og Handleplan giver mulighed for struktureret, at arbejde med at få eleven til at trives bedre. Rapporten afsluttet maj 2013 Allan Andersen Bilag Svar fra spørgeskemaundersøgelsen på ElevIntra. 8
Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016
Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Indledning: HNIE s selvevalueringer skal ses som en del af en større helhed, hvorved vi kommer gennem alle dele af skolens værdigrundlag.
Selvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider
Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside
Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI)
7. december 2008/sen Version 1.0 Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) Selvevaluering 2008 Fokus på individualisme, fællesskab og engagement 1. Indledning Selvevalueringen på HMI har de seneste år været
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)
Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk
Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007
Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte
Antimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Kvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Trivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel
s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse
Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP
FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP Indhold Baggrund for projektet Side 3 Fra værdigrundlaget Side 4 Selvevaluering Side 4 Konklusion Side 6 Bilag 1 Baggrund for projektet
LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv
LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund
Børnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Lærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole
Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen
VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Alle børn er alles ansvar
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold
ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
