Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er den tilgængelig via internettet på hjemmesiden www.dbhome.dk/aogf/ hvorfra den også kan hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så nemt som muligt. Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på svaret. For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet om på den. Jeg håber at du/i får glæde af siderne. Med venlig hilsen. Palle Hougaard
Spørgsmål Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 2. 1. Beskriv hjertets placering, størrelse og form. 2. Beskriv hjertets opbygning, dets vævstyper og disses funktion. 3. Beskriv hjertets inddeling, klapsystemer og klappernes funktion. 4. Beskriv det lille- og store kredsløb. 5. Beskriv hjertets ledningssystem og dets funktion. 6. Beskriv hjertets egen blodforsyning, arterier/vener. 7. Beskriv hjertets arbejde herunder, systole, diastole, slagvolumen og minutvolumen samt hjertelyde. 8. Beskriv EKG samt EKG`s relation til hjertecyklus, systole og diastole. 9. Beskriv EKG`s relation til hjertemuskelcellernes automati, de- og repolarisering. 10. Definer blodtryk og beskriv de elementer, der indgår i definitionen samt deres indflydelse på BT. 11. Beskriv det vasomotoriske centers beliggenhed. 12. Beskriv baro/kemo receptorernes beliggenhed, funktion og forbindelse til det vasomotoriske center. 13. Beskriv hjertets nerveforsyning, sympatisk og parasympatisk. 14. Definer puls og nævn hvor puls kan måles. 15. Beskriv nervesystemets påvirkning af hjerte og kredsløb ved blodtryksfald, hypotention. 16. Beskriv opbygning af arterier, vener og kapillærer samt deres funktioner. 17. Beskriv venepumpens funktion, muskel- og thoraxpumpen. 18. Tegn og beskriv mekanismerne ved den kapillære filtration og absorption. 19. Beskriv lymfekarrenes opbygning og funktion samt forbindelse til øvrige kredsløb. 20. Beskriv forskellen på en thrombe og en embulus samt hvor i kredsløbet de hyppigst opstår. 21. Forklar med egne ord definitionen på chok og nævn mindst 3 former for chok.. 22. Forklar begreberne angina pectoris og AMI. 23. Hvad betyder bradycardi, tachycardi og asystoli?
Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 3. Svarnøgle 1. Hjertet, Cor, er placeret i mediastinum i thorax ca 1/3 til højre og 2/3 til venstre for midtlinien af strenum. Har størrelse som individets knyttede hånd, kegleformet med apex fremad nedad mod venstre til diafragma og basis opad bagud mod højre. 2. Hjertet er opbygget af 3 lag: * Endocardium, inderst: Bindevævshinde beklædt med endotel, der nedsætter gnidningsmodstanden ved blodstrømmen. *Myocardium, mellem: Hjertemuskulatur, pumpefunktion. * Pericardium, yderst: Dobbelt serøs bindevævshinde indvendig beklædt med mesotel + lidt serøs væske, der nedsætter gnidningsmodstanden ved pumpevirksomheden. Inderste hinde, pericardium viscerale/epicardium. Yderste hinde, pericardium parietale. 3. Hjertet er delt i en højre og en venstre del af septum cordis. Hver halvdel er igen delt op i h./ v. atrium og h./v. ventrikel af annulus fibrosus - bindevævsring, der adskiller muskulaturen i atrier og ventrikler samt danner hjertets klapper. Mellem h. atrium og ventrikel 3 fligede tricuspidalklapper og mellem v. atrium og ventrikel 2 fligede bicuspidalklapper/ mitralklapper. Mitral- og tricuspidalklapperne er forsynet med chordae tendineae, senetråde til papilærmuskler i ventriklernes bund. Mellem h. ventrikel og a. pulmonalis pulmonalklapper, semilunærklapper. Mellem v. ventrikel og aorta aortaklapper, semilunærklapper. Alle klappernes funktion er at sikre blodstrømmen i en retning, hindre tilbageløb. 4. Lille kredsløb, lungekredsløbet: * Vena cava superior/inferior h. atrium h. ventrikel arteria pulmonalis lungekapillærer 4 venae pulmonales v. atrium. Store kredsløb, systemkredsløbet: * V. atrium v. ventrikel aorta perifærer kapillærer vena cava superior/inferior h. atrium. 5. Hjertets ledningssystem består af sinusknuden øverst i højre atrium, AV- knuden i septum cordis mellem atrier og ventrikler, det Hiske bundt i ventrikel septum og Purkinjefibrene i ventriklernes muskulatur. Sinusknuden har automati, fungerer selvstændigt, og udsender elektriske impulser, der breder sig over begge atrier = atriekontraktion. Impulser, der når AV knuden, ledes videre gennem det Hiske bundt og Purkinjefibrene til ventriklernes muskulatur = ventrikelkontraktion. Sinusknuden er hjertets pacemaker og udsender impulser med en frekvens på 60-70 x min. Andre celler i AV knuden og det Hiske bundt kan også udsende impulser, men med en lavere frekvens. AV knuden 40-60 x min. Det Hiske bundt 15-40 x min., træder i kraft hvis sinusknuden svigter. Hjertets ledningssystem spec. sinusknuden påvirkes af det autonome nervesystem, sympaticus stimulerer, parasympaticus hæmmer. 6. Hjertet forsynes med blod fra a. coronariae dxt. og sin., der afgår fra aorta lige over aortaklapperne. Tilbageløb via sinus coronaria, der indmunder i h. atrium.
Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 4. 7. Systole: Hjertets arbejdsperiode, kontraktion af myocardiet. Diastole: Hjertets hvileperiode, afslapning af myocardiet. Frekvens: Antal systoler pr. min. Slagvolumen: ml. blod, der pumpes ud af ventriklerne pr. systole = 70-80 ml. Minutvolumen: ml blod, der pumpes ud af ventriklerne pr. min., frekvens x slagvolumen, ca. 5 l. min. 1. hjertelyd: Når mitral- og tricuspidalklapper lukker i begyndelsen af ventrikelcystolen. 2. hjertelyd: Når aorta og pulmonalklapper lukker i begyndelsen af ven-trikeldiastolen. 8. EKG, elektrokardiogram, en grafisk registrering af de elektriske impulser i hjertet. P: Atriecystole QRST: Ventrikelcystole TP: Fælles diastole 9. P: Depolarisering af muskelceller i atrierne. QRS: Depolarisering af muskelcellerne i ventriklerne. T: Repolarisering af muskelceller i ventriklerne. De isoelektriske linier, vandrette, er udtryk for, at cellerne er fuldt de- eller re-polariserede. 10. BT er et produkt af minutvolumen og den samlede perifere modstand i blodkarrene. Ændring i BT sker ved ændring i minutvolumen, frekvens x slagvolumen, og/eller modstanden i blodkarrene, kontraktionstilstanden spec. i arteriolerne. 11. Det vasomotoriske center ligger i medullea oblongata. 12. Baroreceptorer/Pressoreceptorer i sinus caroticus og arcus aortae sender impulser til det vasomotoriske center om BT i de store arterier. Kemoreceptorer i glomus caroticum og arcus aorta sender impulser om blodets indhold af O 2 + H + (CO 2 ) til det vasomotoriske center. 13. Parasympatiske nerver fra n. vagus og symp. nerver fra symp. nerveplexus i thorax ved hjertet. 14. Puls er den rytmiske udvidelse af arterier, forårsaget af hjertets pumpearbejde, slagvolumen og arteriernes elasticitet. Puls er normalt = hjertefrekvens. Puls kan føles, hvor arterier ligger overfladisk eller over en knogle: a. radialis, a. carotis, a. femoralis, a. dorsalis pedis 15. Trykændringer i de store arterier registreres af baroreceptorer i sinus caroticus og arcus aortae. Impulserne sendes til vasomotoriske center i medulla oblongata og bevirker flg. reaktion: * Parasympatisk tonus : Hjertefrekvens Minutvolumen = BT. * Sympatisk tonus : Hjertefrekvens, slagvolumen minutvolumen = BT.
Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 5. Kontraktion af arteriolemuskulatur perifer modstand = BT Stimulation af binyremarv adrenalin/noradrenalin til blodet forstærker den sympatiske tonus = BT. * Påvirkning af respirationscentret: Øget respirationsdybde venøse tilbageløb til hjertet p.g.a.thoraxpumpen slagvolumen = BT. 16. Arterier og Vener: * Intima, inderst: Bindevævsmembran med endotel der nedsætter gnidnings-modstanden. I venerne danner intima veneklapper, der hindre tilbageløb. * Media, mellem: Glat muskulatur, tykkest i arterierne, kontraktion/dilatation. * Adventitia, yderst: Elastisk bindevævshinde. I de store arterier, 2 elastiske membraner på hver side af media, der medvirker ved blodcirkulation. Kapillærer er opbygget af endotel på basalmembran - diameter ca. 8 my. Opgaver: Arterier og vener: Transport af blod til og fra hjerte og lunger. Kapillærer: Stofudveksling mellem blod og omgivende celler/væv. 17. Venepumpen pumper det venøse blod tilbage til h. side afhjertet. Muskelpumpen: Kontraktion af musklerne spec. i underekstremiteterne bevir-ker sammenklemning af venerne og blodet strømmer mod abdomen, da veneklap-perne hindre tilbageløb. Thoraxpumpen: Ved inspiration øges undertrykket i thorax og trykket i abdo-men stiger, herved suges blodet mod hjertet. Ved ekspiration mindskes trykket i abdomen og blodet løber hertil fra underekstremiteterne p.g.a. muskelpumpen. 18. Nettotrykket i arterielle del af kapillær er positiv i udadgående retning = filtration. Nettotrykket i venøse del af kapillær er negativ i udadgående retning = absorption. 19. Lymfekarrene er opbygget som venerne med enkelte glatte muskelceller samt klapper dannet af intima. Lymfekarrene modtager lymfe fra lymfekapillærerne gennem lymfeknuder til de to store lymfegange: * Ductus thoracicus, indmunder i vena subclavia sin. * Ductus lymfaticus dexter, indmunder i vena subclavia dxt. 20. En thrombe er en blodprop, et koagel af blodceller i vener eller arterier. Dannes hovedsalig i venerne i underekstremiteterne. En embulus er en løsrevet thrombe fra venerne, der med blodet føres gennem hjertet og ud i lungerne, hvor den kan forårsage en lungeemboli med infarkt, vævsdød.
Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 6. 21. Chok er et misforhold mellem hjertets minutvolumen og den aktuelle vaskulære kapacitet i blodkarrene, dvs. mindre blodmængde end der er plads til. Misforholdet bevirker BT og dermed så dårlig blodcirkulation, at cellernes stofskifte påvirkes. Choktyper: Hypovolæmisk, cardiogent, infektiøst, allergisk og neurogent, 22. Angina pectoris, hjertekrampe er stærke smerter i brystet, ofte med udstråling til spec. v. arm. Årsag er iltmangel i myocardiet oftest pga. åreforkalkning i coronarkar, arteriosclerose. AMI: Akut myocardieinfarkt, blodprop i hjertet. Symptomer som ved angina pectoris, men kraftigere. Årsag: Tillukning af a. coronaria gren lokal vævsdød i myocardiet. 23. Bradycardi: Langsom hjertefrekvens. Tackycardi: Hurtig hjertefrekvens. Asystoli: Ingen systole/hjertefrekvens = Hjertestop.