Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase"

Transkript

1 Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase 1. semester MedIS 2009 Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. I multiple choice opgaverne ønskes kun et svar, så hvis du afkrydser flere muligheder får du ikke point for opgaven. I essayopgaverne til sidst i sættet må du kun skrive i de viste rammer. Opgaverne er formulerede, så de kan besvares på en kortfattet måde. For hver opgave vises nederst opgavens vægt i point. I essay opgave er indikeret vægtning af svar. Rubrikkerne opnåede point er til brug ved censureringen. Husk at notere dit studienummer øverst på hverside. Øvre luftveje 1 Næsens anatomi. Hvilket hulrum ligger IKKE i næseregionen A. Sinus maxillares B. Sinus sphenoidalis C. Sinus frontalis dexter D. Sinus frontalis sinister E. Sinus caroticus 2 Næsens fysiologi. Hvilken af følgende funktioner er ikke relevant for næsens funktion? A. Opfangning af støv og fremmedlegemer B. Befugtning af indåndingsluft. C. Frigivelse af nasinhormoner D. Opvarmning af indåndingsluft E. Lugtesans 1

2 3 Næsens anatomi. Hvilket af følgende udsagn om næsens anatomi er IKKE korrekt? A Nasopharynx ligger posteriort for cavum nasi. B Oropharynx ligger posteriort for palatum molle C Laryngopharynx ligger posteriort for larynx D D Septum nasi ligger anteriort for nares. E Eustachiske rør forbinder mellemørehulen med mundhulen. 4 Anatomi af larynx. Hvilken brusk er mest inferior i larynx? A Cartilago corniculata B Cartilago arytenoidea C Cartilago cricoidea D Cartilago thyreoidea E Cartilago epiglottica 5 Fysiologi af larynx. I hvilken funktion deltager cartilago arytenoidea? A Som forbindelsesled mellem cartilago cricoidea og cartilago thyreoidea B Stabilisering af epiglottis C Forstærkning af den posteriore del af larynx D Kontrol af længden, spændingen og positionen af stemmelæberne E Beskyttelse mod at inhalere små genstande ned i lungerne 6 Fysiologi af larynx. Hvilket udsagn beskriver bedst hvorfor epiglottis består af fleksibelt elastisk brusk og derfor kan bevæges? A For at kontrollere mængden af luft, der inhaleres. B For at larynx blokeres når man synker og mad ikke kan passere til lungerne. C For at stemmens toneleje kan moduleres. D For at forhindre at der kommer luft ned i oesofagus. E For at mad uhindret kan passere ned gennem trachea. 2

3 7 Fysiologi af larynx. Hvilket udsagn beskriver bedst funktionen af plicae vestibularis? A De medvirker i dannelsen og moduleringen af stemmen og tonelejet. B De hjælper med at kontrollere spændingen og positionen af plicae vocalis. C De medvirker til at beskytte og holde plicae vocalis fugtige. D De medvirker til at stabilisere larynx så væggene ikke kollapser. E De medvirker til at larynx blokeres når man synker, så mad ikke kan passere ned i lungerne. 3

4 Nedre lufveje 8 Lungernes anatomi Strukturer A. Truncus pulmonalis B. Pleura visceralis C. Carotid D. Pleura parietalis E. Cupula pleurae F. Pars costalis G. Bronchioli Vælg fra listen af strukturer den, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn. 8.1 Beklæder lungerne 8.2 Beklæder mediastinum 8.3 Arterie, der fører iltfattigt blod Max point 3 9 Lungernes anatomi Strukturer A. Anastomose B. Bronkiole C. Alveole D. Surfaktant E. Type 1 pneumocytter F. Acinus G. Bronkie Vælg fra listen af strukturer den, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn. 9.1 Direkte forbindelse mellem arterie og vene 9.2 Celler i alveolen 9.3 Nedsætter overfladespænding, så alveoler ikke klappes sammen Max point 3 10 Lungernes anatomi. Hvis en mindre genstand, eksempelvis en rosin (diameter = 0,4 cm), kom ned ind i luftvejene, hvor i luftvejene vil obstruktionen opstå? A. Larynx B. Bronkioler C. Bronkier D. Alveoler E. Trachea 4

5 11 Lungernes anatomi. Hvordan deler hovedbronkierne sig efter bifurcatio trachea A. 2 på højre side og 3 på venstre side B. 3 på højre side og to på venstre C. 4 på højre side og 3 på venstre side D. 3 på højre side og 3 på venstre side E. 21 forgreninger i hver side 12 Lungernes anatomi. Hvilket af følgende udsagn om lungernes anatomi er IKKE korrekt? A. Højre lunge består af tre lober B. Venstre lunge er længst, da diaphragma er løftet i højre side C. Højre lunge har en fordybning ved aorta D. Pleura viscerale sidder på lungeoverfladen E. Lungernes lober viser en distinkt inddeling i mindre segmenter. 13 Pleura. Hvilket af følgende udsagn om pleura er IKKE korrekt? A. Smører overfladen mellem lungerne. B. Opretholder forbindelsen mellem thorax og lungerne C. Forsyner lungerne med næringstoffer D. Overfører trykpåvirkninger mellem brystet og lungerne E. Funktionen afhænger af overfladespændingen i væsken 14 Lungernes fysiologi. Ved pneumothorax kollapser lungerne. Hvordan holdes lungerne normalt udspændte? A. Via negativt tryk i pleurahulen og overfladespænding mellem lungehinderne. B. Via positivt tryk i pleurahulen og overfladespænding mellem lungehinderne. C. Lungerne holdes fast i diaphragma via tight junctions mellem pneumocytter. D. Via positivt tryk i lungerne. E. Via en reversibel kontraktion af bronkierne 15 Lungernes fysiologi. Hvilket af følgende udsagn om det alveolære volumen og det intrapleurale tryk under spontan indåndning er korrekt? A Det alveolære volumen stiger og det intrapleurale tryk stiger. B Det alveolære volumen stiger og det intrapleurale tryk falder. C Det alveolære volumen falder og det intrapleurale tryk stiger. D Det alveolære volumen falder og det intrapleurale tryk faler. E Det alveolære volumen stiger og det intrapleurale tryk ændres ikke. 5

6 6

7 16 Lungernes anatomi. Hvilken af følgende strukturer findes IKKE i en lunges hilum? A. Arteria pulmunalis B. Vena pulmonalis C. Bronchus principalis D. Trachea Kontrol af vejrtrækning 17 Hosterefleksen. Hosterefleksen har som alle reflekser en sensorisk og en motorisk del. Hvilken nerve forgrener sig i ramus exterior og ramus interior og fører den sensoriske del af hosterefleksen? A Nervus laryngeus superior B Nervus facialis C Nervus trigeminus D Nervus mandibularis E Nervus maxillaris 18 Gassers partielle tryk. I normal, tør, atmosfærisk luft er der 79% nitrogen og 21% ilt ved 1 bar. Hvis vi tilfører 1% vanddamp og det totale tryk forbliver uændret, hvad er så det partielle tryk af ilt? A. 0,208 bar B. 0,221 bar C. 22% D. 21% E. 21 bar 19 Kemisk regulering af vejrtrækningen Strukturer A. Periferale kemoreceptorer B. Centrale kemoreceptorer C. Baroreceptorer D. Strækreceptorer E. Den dorsale respiratoriske gruppe F. Den ventrale respiratoriske gruppe G. Det pneumotaksiske center Vælg fra listen af strukturer den, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn Registrerer ph-ændringer i den cerebrospinale væske 19.2 Kontrollerer rytmen af stille og, til dels, forceret vejrtrækning 19.3 Registrerer ændringer i arterielt ilt-tryk 7

8 Max point 3 Ventilation, gas udveksling, syre-base 20 Gas transport. Hvorledes transporteres kuldioxid hovedsageligt i blodet? A. Som bicarbonat B. Som carboxyhæmoglobin C. Bundet til aminosyrer D. Bundet til hæmoglobin E. Opløst i plasma 21 Ilt-hæmoglobin binding. Hvilke ændringer i ph, temperatur og 2,3- bisfosfoglycerat (BPG) vil alle medføre en øget dissociation af ilt fra hæmoglobin? A. Højere ph, højere temperatur, højere BPG koncentration B. Lavere ph, højere temperatur, højere BPG koncentration C. Lavere ph, lavere temperatur, lavere BPG koncentration D. Højere ph, lavere temperatur, højere BPG koncentration E. Højere ph, lavere temperatur, lavere BPG koncentration 22 Lungevolumina Strukturer A. ERV eksspiratorisk reservevolumen B. FEV forceret eksspirationsvolumen C. FRC funktionel residualkapacitet D. FVC vitalkapaciteten E. IRV inspiratorisk reservevolumen F. RV residualvolumen G. TLC total lungekapacitet Vælg fra listen af strukturer den, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn Mængden af luft udåndet fra den dybeste indånding til den dybeste udånding 22.2 Den luftmængde, der efter en normal udånding yderligere kan udåndes 22.3 Den luftmængde der kan maksimalt kan indåndes efter en normal indånding Max point 3 23 Væsketransport over kapillærerne. Når blodet i kapillærerne flyder fra den arterielle mod den venøse ende, vil der i starten ske et tab af væske til interstitiet senere vil der blive tilbageført væske til blodet. Hvad er den væsentligste årsag til denne ændring i væsketransporten? A. Ændringer i det osmotiske tryk B. Ændringer i blodtrykket. 8

9 C. Ændringer i diameteren på kapillærerene D. Ændringer i den hastighed hvormed blodet flyder. E. Ændringer i den aktive væsketransport over endothelet Hjertes anatomi og fysiologi 24 Hjertets muskulatur Strukturer A. Sinus knuden B. Glat/tværstribet muskulatur C. Arteria coronaris dextra D. Hisske bundt E. AV knuden F. Purkinje linier G. Atrium dextrum H. Ventriculum sinister Vælg fra listen af blodkar det, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn Findes højt i højre atrievæg 24.2 Fordeler og forsinker impulsen til ventriklerne 24.3 Findes i kroppens øvrige muskulatur Max point 3 25 Hjertes fysiologi. Hvad opnås ved at øge hjertets afterload ved vasokonstriktion af arterier eller arterioler? A. Øget slutdiastolisk volumen B. Øget slagvolumen C. Reduceret myokardielt iltforbrug D. En reduktion af hjertets arbejde E. Reduceret systemisk blodtryk 26 Hjertets fysiologi. I modsætning til skeletmuskulatur har hjertets muskelfibre en lang refraktionsperiode. Hvilke af følgende mekanismer er hovedsageligt associeret med denne periode? A Lukning af spændingsstyrede Na + kanaler B Forøget vagal stimulation C Åbning af spændingsstyrede Ca ++ kanaler D Åbning af spændingsstyrede K + kanaler E Forøget ATP produktion 9

10 27 Hjertes anatomi. Kransåresystemet D A B E C Vælg fra billedet følgende strukturer 27.1 Arteria interventricularis posterior 27.2 Ramus circumflexa 27.3 Arteria coronaria dexter Max point: 3 28 Ved svær mitral stenose, formindskes lumen ved valva mitralis (bikuspidalklappen). Hvilke konsekvenser har det for lungekredsløbet? A. Trykket i vena cava stiger B. Trykket i lungernes vener stiger og der udvikles lungeødem C. Atrium dexter forstørres D. Perfusionen forøges E. Nedsat ventilation 29 Hjertets blodforsyning Strukturer A. Vena cava superior 10

11 B. Arteria pulmonalis dextra C. Arteria pulmonalis sinister D. Atrium sinister E. Atrium dextra F. Arteria coronaria sinister G. Arteria coronaria dextra Vælg fra listen af strukturer det, der passer bedst til hvert af de numrene på figuren: Struktur nummer Struktur nummer Struktur nummer 3 Max point 3 30 Hjertets anatomi. Kig på tegningen og de nummererede stukturer i foregående opgave. Hvilke strukturer transporterer ikke-iltet blod? A. Både strukturer 1 og 2 transporterer ikke-iltet blod. B. Kun struktur 1 transporterer ikke-iltet blod. C. Kun struktur 2 transporterer ikke-iltet blod. D. kun 3 transporterer ikke-iltet blod E. Både 1 og 3 transporterer ikke-iltet blod. 11

12 31 Hjerteklappernes struktur Strukturer A. Aortaklap B. Kusp C. Sinusknude D. Chordae tendinae E. Papilmuskel F. Purkinjefibre G. Det His ske bundt Vælg fra listen af strukturer det, der passer bedst til hvert af de numrene på figuren: Struktur nummer Struktur nummer Struktur nummer 3 Max point 3 32 Hjertelyde A. Første hjertelyd B. Anden hjertelyd 12

13 C. Splittelse af første hjertelyd D. Mumlen E. Tredie hjertelyd F. Fjerde hjertelyd G. Susen Vælg fra listen af lyde det, der bedst beskrives af nedenstående udsagn Den lyd, hvor systolen starter 32.2 Den lyd, hvor blod løber ind i ventriklerne 32.3 Kontraktion af atrierne Max point: 3 33 Træning og hjertefunktion Julius, 25 år, vil cykle med i et krævende cykelløb for motionister og begynder at træne 9 måneder før arrangementet. Han er relativt utrænet og funderer over forudsætningerne for at kunne øge sin præstationsevne. Hans kæreste læser medicin og kan give en skematisk beskrivelse af, hvad der styrer Julius' præstationsevne, herunder hjertefunktionen. Hvordan beregnes hjertes minutvolumen (cardiac output)? A. Hjertefrekvens x systolisk tryk B. Slagvolumen x preload C. Hjertefrekvens x afterload D. Hjertefrekvens x slagvolumen E. Diastolisk tryk + systolisk tryk 34 Træning og hjertefunktion. Julius er 180 cm høj og vejer 80 kg. Inden han påbegynder sin træning, hvor stort circa er hans hjertes minutvolumen i hvile? A. ½-1 liter B. 1-3 liter C. 3-5 liter D. 5-7 liter E. 7-9 liter Træning og hjertefunktion. Julius er nu forholdsvis veltrænet. Under fysisk anstrengelse, hvor meget kan Julius øge sin minutvolumen i forhold til hvilesituationen? A. Circa 1½ gang B. Circa 5 gange C. Circa 10 gange D. Circa 20 gange E. Circa 30 gange 36 Træning og hjertefunktion. På tidspunktet for cykelløbet er Julius veltrænet. Hvordan er hans hjertefrekvens og minutvolumen i hvile i forhold til det, han havde som utrænet, 9 måneder tidligere?

14 A B Højere hvilehjertefrekvens, større minutvolumen Lavere hvile jertefrekvens, større minutvolumen C Højere hvilehjertefrekvens, mindre minutvolumen D Lavere hvilehjertefrekvens, mindre minutvolumen E Lavere hvilehjertefrekvens, uforandret minutvolumen Farmakologi 37 Farmaka ved hjerteinsufficiens Farmaka A. Atenolol (beta 1 selektiv blokker) B. Captopril (ACE-hæmmer) C. Digoxin (hjerteglykosid) D. Diltiazem (calcium-kanal antagonist gruppe III) E. Furosemid (loop-diuretika) F. Nitroglycerin (nitrater) G. Losartan (angiotensin II antagonist) H. Spironolacton (kalium-besparende diuretika) I. Verapamil (calcium-kanal antagonist gruppe I) Vælg fra listen af farmaka det, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn Forbedrer hjertets sammentrækning ved at øge intracellulært calcium i hjertemuskulaturen Forbedrer ejektionen fra venstre ventrikel og arytmier hos patienter med hjerteinsufficiens. Hæmmer desuden reninsekretion udløst af sympatisk nerveaktivering 37.3 Øger vand- og saltekskretionen i nyrerne via hæmning af dannelsen af angiotensin II. Max point 3 38 Digoxin. Elna Hansen, 76 år, lider af atrieflimren, og du beslutter dig for at behandle hende med digoxin. Hvad er den vigtigste effekt af digoxin i behandling af atrieflimren? A. Øger intracellulært calcium i hjertemuskulaturen B. Forlænger hjertets refraktærperiode C. Reducerer de atriale impulser som ankommer til AV-knuden D. Nedsætter AV-overledningen via en påvirkning af nervus vagus E. Nedsætter hjerterytmen ved en direkte påvirkning af sinusknuden (SA-knuden) 39 Hvilken af de følgende effekter er væsentlige for calciumkanalblokerende farmaka? A. En positiv inotropisk effekt på hjertet B. Forøgelse af muskelkontraktion in tarmsystemet 14

15 C. Forøgelse af transmissionen i hjertets elektriske ledningssystem D. Reduktion af den perifere nerveledning E. Vasodilatation Det vaskulære system og kontrol med blodtrykket 40 Reguleringsmekanismer i kredsløbet Strukturer A. Baroreceptorer i sinus caroticus B. Kemoreceptorer i glomus caroticum ("carotid body") C. Kemoreceptorer i medulla oblongata D. Jukstaglomerulære celler E. Strækreceptorer i store vener F. Strækreceptorer i atrierne G. Strækreceptorer i ventriklerne H. Vaskulært endotel Vælg fra listen af blodkar det, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn Responderer hurtigt på lavt blodtryk 40.2 Responderer på ændringer i arterielt ph 40.3 Responderer på lave niveauer af po 2 Max point 3 41 Over hvilken af de følgende komponenter af kredsløbet sker det stejleste fald i blodtrykket? A. Aorta B. Arteriolerne C. Kapillærerne D. De systemiske arterier E. Venolerne Blodtryk. Det menneskelige hjerte hviler for ca. 0,4 sekunder mellem slagene. I løbet af denne pause fortsætter blodet med at løbe. Hvad er det der opretholder blodtrykket mens hjertet hviler? A. Åbning af prekapillære sfinktere B. Osmotisk tryk, der trækker vandet fra vævet ind i kapillærerne C. Elastisk sammentrækning af arterier D. Ekspansion af hjertes kamre E. Fyldning af ventriklerne 43 Blodreservoir. Hans Jensen, en 24-årig mand, har pådraget sig svære skader ved et trafikuheld. Han har mistet omkring 1liter blod, men hans blodtryk er stadig normalt. Hvilket af de følgende systemer/organer udgør det vigtigste blodreservoir, som er blevet brugt til at opretholde hans kredsløbsfunktion?

16 A. Arterierne B. Knoglemarven C. Lungekredsløbet D. Milten E. Venerne 44 Blodtrykkets regulering Enzymer A. Aldosterone B. Renin C. Adrenalin D. ANP E. BNP F. digoxin G. ACE Vælg fra listen af enzymer det, der bedst beskrives af nedenstående udsagn (samme svar kan forekomme flere gange: 44.1 Katalyserer omdannelsen af angiotensinogen til angiotensin I 44.2 Katalyserer omdannelsen af angiotensin I til angiotensin II 44.3 Produceres i nyrerne Max point: 3 16

17 45 De store blodkars anatomi Strukturer A. A. brachialis B. A. axilaris C. A. subclavia D. A. femoralis E. A. iliaca F. A. ulnar G. A. radialis Opgave: Vælg fra listen af strukturer den, der passer til nummereringen på ovenstående figur Nummer Nummer Nummer 3 Max point 3 17

18 Nyren Spørgsmål: Nyrens anatomi Gør rede for følgende aspekter af nyren anatomi: Relation til bughulen og andre organer (2), blodforsyning fra aorta til peritubulære kapilærer (4), opbygning af Bowmans kapsel (4). 0 : 18

19 Spørgsmål: Nyrens funktion Gør rede for dannelse af osmotisk gradient i medulla og Henles slynge. Herunder skal man gøre rede for transporten af H2O, Na+, K+ og Cl- (4), og sammenhæng til celletyper og permeabilitet(2). Max point: 6 : 19

20 Folkesundhed Spørgsmål: Gør rede for forskellen mellem forebyggelse og sundhedsfremme(4). Giv to eksempler på emner i i forebyggelse/sundhedsfremme (4). Max point: 6 : 20

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan

Læs mere

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018 Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Kredsløbet generelt Transport af stoffer Hjertets anatomi - hjertetsblodforsyning - Sygdom i hjertets kranspulsår

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07

EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07 EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100 point.

Læs mere

Studiespørgsmål til respirationen

Studiespørgsmål til respirationen Studiespørgsmål til respirationen 1. Giv en oversigt over respirationsorganernes funktioner 2. Beskriv lungernes opbygning og redegør for hvor i lungerne gasudveksling finder sted. 3. Hvilken funktion

Læs mere

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017 Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der

Læs mere

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001. HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim

Læs mere

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018 Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser

Læs mere

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener! Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html 2 Organbeskrivelse funktion form vægt farve konsistens overfladen relation flader

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403 Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

WORKSOP 14. Med Fingeren På Pulsen. Gymnasielærerdagen, 28 Februar Harrie Boonen. Bjarne Fjalland. Majid Sheykhzade. Blædel

WORKSOP 14. Med Fingeren På Pulsen. Gymnasielærerdagen, 28 Februar Harrie Boonen. Bjarne Fjalland. Majid Sheykhzade. Blædel Institut for Farmakologi og Farmakoterapi WORKSOP 14 Med Fingeren På Pulsen Gymnasielærerdagen, 28 Februar 2011 Harrie Boonen Bjarne Fjalland Majid Sheykhzade Kirsten Metz Martin Blædel Dias 1 Institut

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura? Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Venøse tilbageløb har betydning for CO! CO har betydning for BT Højtryksreceptorerne kontrollerer MAP

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer

Læs mere

Respirationsorganernes sygdomme

Respirationsorganernes sygdomme Respirationsorganernes sygdomme Lunger og luftveje Maria Jensen 2 Lunger og luftveje Opbygning af respirationsveje Vejrtrækning Lungevolumen og lungekapacitet Styring af vejtrækning Forsvarsmekanismer

Læs mere

Ekg e-learning på Absalon

Ekg e-learning på Absalon HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Ordinær vintereksamen 2015/2016 Ordinær vintereksamen 2015/2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 05-01-2015 Tid:

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)

Læs mere

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne. Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne

Læs mere

Respirationsfysiologi

Respirationsfysiologi Respirationsfysiologi Gruppe: C2-33; Asma, Sara, Mia og Yaima - 3. semester, efterår 2007 Instruktør: Christian Wang Afleveringsfrist: d. 2/10-2007 Rapporten er siden blevet opdateret d. 10/10-2007 af

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm) Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på 16-19 år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre

Læs mere

Anatomi og fysiologi - Ind under huden. Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere.

Anatomi og fysiologi - Ind under huden. Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere. Anatomi og fysiologi - Ind under huden Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere. Indholdsfortegnelse Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 1 Fig. 1-1 18

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Barnets vækst Medicin/Medis bachelor 4. semester Eksamensdato: 14. 06. 2016 Tid: kl. 9.00-12.00 Bedømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten

Læs mere

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge

Læs mere