Påbud og påtale om at sikre et fyldestgørende og retvisende aftalegrundlag for lån med referencerente

Relaterede dokumenter
Påbud for overtrædelse af bekendtgørelse om god skik for boligkredit 11, stk. 2

Påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed 48 a, stk. 1, jf. 53 b, stk. 1 og 5

Påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed

Påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed 48 a, stk. 1, jf. 53 b, stk. 1 og 5

Påbud. BRFkredit Bank A/S Att.: direktionen Klampenborgvej Kgs. Lyngby

Påtale og påbud i forbindelse med information om gebyrer og omkostninger

Påbud for overtrædelse af 9 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Påbud i medfør af 3 i bekendtgørelse om god skik for forsikringsmæglervirksomheder

Påtale for at handle i strid med 3 i god skik for finansielle virksomheder - brug af negativ aftaleindgåelse

Påtale og påbud. Baggrund. Redegørelse. PFA Pension Att.: Direktionen Sundkrogsgade 4

Påtale for at handle i strid med 3 i god skik for finansielle virksomheder - brug af negativ aftaleindgåelse

Påbud til Nordjyske Bank A/S om at implementere god regnskabsmæssig praksis

Vildledende informationsmateriale til forsikringstagere - Husejernes Forsikring Assurance Agentur A/S

Påtale og påbud om at sikre efterlevelse af investorbeskyttelsesbekendtgørelsen. unoterede aktier fra Københavns Andelskasses OTC-liste.

Afgørelse: Formuepleje A/S salg af gearede alternative

Afgørelse om aktiviteter er omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 26. februar 2009 hedder det: Ændring af renten på Ks prioritetslån

Den Jyske Sparekasses salg af garantbeviser

Inddragelse af begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester og til at udstede elektroniske

Denne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed.

Afgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens

Forsikringsselskabet Brandkassen G/S Att.: Bestyrelsen Smidstrupvej Hvalsø

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Ansøgning om tilladelse til at drive virksomhed med udstedelse af elektroniske penge med [udeladt]som direktør

Ophævelse af stemmerettigheder i [udeladt], jf. 62, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

PFA skal inden tre måneder fra dato underrette Finanstilsynet om, hvorledes påbuddet er efterlevet.

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Påbud om information til medlemmerne om udbetalingsprofiler for invalide- og alderspensionerne

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé København Ø. Sendt pr. til:

Undersøgelsesrapport: Totalbanken A/S salg af Kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital

Påbud for overtrædelse af kreditaftalelovens 7 c, stk. 1, jf. 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport

Påtale for overtrædelse af 8 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Afslag på godkendelse af erhvervelse af en kvalificeret andel, jf. 61 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god skik for boligkredit

Påtaler for mangler ved investeringsrådgivningen og egnethedstesten i Danske Banks digitale investeringsløsning, June

Påbud om tegningsstop

Generelle betingelser for lån og kreditter til erhvervskunder

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid

Påtale for at have offentliggjort intern viden for sent og for manglende insiderlister

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Afgørelse om Arbejdstagernes Pensionskasses mulighed for at oprette og administrere den obligatoriske pensionsordning i Grønland

STANDARDISEREDE EUROPÆISKE FORBRUGERKREDITOPLYSNINGER

Erhvervsstyrelsen har den 5. september 2018 sendt nedenstående afgørelse i høring hos bestyrelsen for [FONDEN].

Almindelige forretningsbetingelser for indlån og pensionsopsparing i Føroya Banks kontor i København

Finanstilsynet har foretaget kontrol af Investeringsforeningen Alternativ Invests årsrapport for 2008.

at Søderberg & Partners sikrer, at en pensionstager (CPR-kunde), der selv vælger investeringsfonde til sin pensionsopsparing, eksplicit

Regnskabskontrol af Nykredit Realkredit A/Skoncernens årsrapport for 2014, kvartalsrapport for 1. kvartal 2015 og halvårsrapport for 1.

Påtaler i forbindelse med information om lån i de individuelle særlige bonushensættelser (Kfaktoren)

Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninge Gældende fra den 2. oktober 2017

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse

Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser

Skatteudvalget L 45 Bilag 3 Offentligt

Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger Gældende fra den 20. november 2014

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

ERHVERVSANKENÆVNET. Nævnenes Hus * Toldboden 2

Påbud om afsættelse af direktør [udeladt] i medfør af 351, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed

Tilladelse til at en registreret revisor indtrådte i bestyrelsen for en sparekasse afslået.

Er du til CIBOR eller CITA?

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Afgørelse om dispensation fra tilbudspligt

Ekspres Bank A/S. Almindelige forretningsbetingelser for udlån Gældende pr. 25. august 2018 for varslede kunder og umiddelbart gældende for nye kunder

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

FORTROLIGT Bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment A/S

Revisionsvirksomhed. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning. Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med.

U D S K R I F T A F D O M B O G E N F 0 R K Ø B E N H A V N S B Y R E T S A F D E L I N G N.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

afsagt den 18. september 2015 Bidragsforhøjelse. Rentefastsættelse. Kortrentelån F1. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Påtaler og påbud i forbindelse med information og rådgivning til kunder, der flytter deres pensionsdepot

Vilkår for betalingskonti

Faaborg-Midtfyn Kommune Udbud af bankforretninger Spørgsmål & Svar I

Årsrapporten for 2014 er revideret af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og er påtegnet uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Revisionsselskab S1 ApS Revisionsfirma S2 Revisor R. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Ankestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav

Danske Bank A/S Holmens Kanal København K

Finanstilsynet har den 26. august 2010 truffet følgende afgørelse: Vurdering af [udeladt] egnethed som bestyrelsesmedlem i [udeladt] 1 Afgørelse

HJEMMEL. Hvorledes FIL 43 og god skik-bekendtgørelsen 3 kunne gribe ind over for udformningen af omvalgsbetingelser TANJA JØRGENSEN

Erhvervsstyrelsen aflagde den 27. august 2015 et varslet kontrolbesøg hos

<ll?.> Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud til Coop Danmark A/S

Afgørelse: Middelfart Sparekasses salg af garantbeviser

Ministerialtidende Udgivet den 29. oktober 2010

AFGØRELSE i klagesag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til overdækning på Storkevænget, Skibby

Kendelse af 10. august

Almindelige forretningsbetingelser for udlån Gældende pr. 1. august 2018 Gælder for såvel eksisterende som nye kunder

FORTROLIGT Bestyrelsen for GW Energi A/S c/o European Energy A/S Gyngemose Parkvej Søborg

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst:

Holbæk Havn, ejet af Holbæk Kommune, påbydes hermed følgende ændring af vilkår for sikkerhedsstillelsen for Holbæk Havbundssedimentdepot:

Indledning Erhvervsstyrelsen har gennemført en kontrol af delårsrapporten for 1. halvår 2017 for BioPorto A/S.

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Påbud om begrænsning af udlånsvækst

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende forevisning af HyperCard inden 14 dage samt rykkergebyr på 100 kr.

Høringssvar over vejledning til bekendtgørelse om god skik for boligkredit

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved

Transkript:

Santander Consumer Bank, Filial af Santander Consumer Bank AS Norge Att.: Filialledelsen Stamholmen 147, 6 2650 Hvidovre 10. oktober 2017 Ref. amv J.nr. 6072-0049 6072-0009 Påbud og påtale om at sikre et fyldestgørende og retvisende aftalegrundlag for lån med referencerente FINANSTILSYNET Århusgade 110 2100 København Ø Tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr. 10 59 81 84 finanstilsynet@ftnet.dk www.finanstilsynet.dk Afgørelse Finanstilsynet påtaler, at det ikke tydeligt har fremgået af Santander Consumer Banks (herefter Santander Bank eller banken) aftalegrundlag af april 2013 for lån med referencerente, hvornår ændringer i lånets referencerente medfører ændringer i lånets samlede rente. Dette ikke er i overensstemmelse med 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder (herefter god skik-bekendtgørelsen). ERHVERVSMINISTERIET Finanstilsynet påbyder, jf. 348, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, Santander Bank at bringe betingelserne for lån med referencerente i overensstemmelse med god skik-bekendtgørelsens 6, stk. 1, så betingelserne indeholder fyldestgørende rentevilkår, hvoraf det tydeligt fremgår om og under hvilke forudsætninger banken kan foretage renteændringer. Finanstilsynet påbyder også Santander Bank at sikre, at betingelserne for købekontrakter med ejendomsforbehold og betingelserne for lån uden sikkerhed er i overensstemmelse med god skik-bekendtgørelsens 6, stk. 1, så betingelserne har en retvisende ikrafttrædelsesdato. Finanstilsynet påbyder endelig Santander Bank, at oplyse kunden om størrelsen på lånets referencerente og rentetillægget i låneaftaler for lån med referencerente, jf. god skik-bekendtgørelsens 6, stk.1. Santander Bank skal inden tre måneder oplyse Finanstilsynet om, hvordan banken har efterlevet de ovenstående påbud.

2 Baggrund Finanstilsynet modtog i juli 2016 en klage fra en forbruger over Santander Bank og i januar 2017 fik Finanstilsynet ligeledes oversendt en klage fra Forbrugerombudsmanden over banken. Begge klager vedrørte bankens billån med referencerente. Klagerne vedrørte bankens gebyr- og renteændringsbestemmelser i bankens almindelige forretningsbetingelser, og om banken løbende i de to forbrugeres låns løbetid har fastsat renten i overensstemmelse hermed. På baggrund af den første klage anmodede Finanstilsynet den 9. september 2016 Santander Bank om at redegøre for bankens justering af rentesatser på billån med referencerente. Santander Bank sendte derfor en redegørelse den 31. oktober 2016, samt bankens almindelige forretningsbetingelser, der var gældende for de pågældende billån og eksempler på varsling af rentestigninger, som kunderne har modtaget forud for ændringer i renten på lånene. På baggrund af den oversendte klage fra Forbrugerombudsmanden anmodede Finanstilsynet den 3. februar 2017 Santander Bank om at redegøre for, hvordan bankens forretningsbetingelser om bankens muligheder for rente- og gebyrændringer til ugunst for forbrugeren i løbende kundeforhold, overholder god skik bekendtgørelsens 6, stk. 3. Banken sendte på den baggrund en redegørelse den 24. februar 2017, samt supplerende oplysninger den 17. marts 2017 efter anmodning fra Finanstilsynet. a) Almindelige forretningsbetingelser af april 2013 Af bankens almindelige forretningsbetingelser af april 2013 fremgik følgende om regulering af renten på variabelt forrentede billån: Renten beregnes af den til enhver tid værende restgæld og tilskrives månedsvis bagud. Fast rente Rentesatsen fremgår af købekontrakten og er uændret i hele kontraktperioden. Variabel rente Referencerenten er CIBOR (3 måneder). Renten ændres uden varsel efter ændringer i CIBOR (3 måneder). Af de almindelige forretningsbetingelser af april 2013 fremgik desuden følgende omkring bankens mulighed for at foretage rente- og gebyrændringer til ugunst for forbrugeren:

3 Santander kan med en måneds varsel foretage renteændringer, der ikke er til fordel for kunden, hvis: 1. markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige forhold i ind- og udland, giver grund til ændring for en eller flere produkttyper. 2. Santander uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau ønsker at ændre sin generelle rente- og prisfastsættelse (herunder eksempelvis referencerenten). [ ] Santander kan forhøje gebyrerne i købekontrakten, hvis markedsmæssige forhold begrunder det med seks ugers varsel. Santander kan forhøje gebyrerne i købekontrakten med tre måneders varsel hvis: a) Santander ændrer sin generelle gebyrstruktur og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde eller for at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Santanders ressourcer eller kapacitet. b) Santander ved vurderingen af gebyrsatserne af forretningsmæssige grunde finder anledning til en sådan forhøjelse. Santander kan af forretningsmæssige grunde med seks måneders varsel indføre gebyr for serviceydelser, som Santander ikke tidligere har beregnet gebyr for. Santander kan uden varsel indføre og forhøje gebyrer for enkeltstående serviceydelser og generelt for nye aftaler. Vedlagt bankens redegørelse, var en graf der viser udviklingen i lånets rente og referencerenten (CIBOR 3 måneder) i perioden 1. januar 2011 til 1. september 2016, samt datagrundlaget herfor. Heraf fremgår, at lånets rente i en periode fra juli 2011 til september 2012 var steget med 1,5 pct. I samme periode var referencerenten (CIBOR 3 måneder) faldet med 1,28 pct. Det fremgår af datamaterialet, at i de forudgående og efterfølgende perioder er afstanden mellem lånets rente og referencerenten nogenlunde stabil. Af bankens redegørelse af 21. november 2016 fremgik at banken i perioden 1. januar 2011 til 1. september 2016 havde gennemført følgende renteændringer: 09.05.2011: Rentetillægget er justeret +0,25 pct. 15.07.2011: Referencerenten er justeret +0,25 pct. 01.11.2011: Rentetillægget er justeret +0,50 pct.

4 01.02.2012: Rentetillægget er justeret +0,50 pct. 01.07.2012: Rentetillægget er justeret +0,50 pct. 01.10.2012: Referencerenten er justeret -0,50 pct. 10.02.2015: Referencerenten er justeret -0,30 pct. b) Betingelser af 1. november 2016 Af bankens aktuelle betingelser for lån af 1. november 2016 fremgår følgende om lånets rente: Hvis din rente er variabel består den af 2 sammenlagte dele, én fast og én variabel del, der tilsammen udgør den aftalte rente på dit lån. Den faste del af renten er fastsat af Santander Consumer Bank. Den variable del består af en gennemsnitlig 3 måneders CIBOR-rente (Copenhagen InterBank Offered Rate), og følger udviklingen i forhold til CIBOR-renten. Den gennemsnitlige CIBOR-rente beregnes af Santander Consumer Bank som gennemsnitsrenten af følgende perioder: Dec-Feb / Mar-Maj / Jun-Aug / Sep-Nov. Santander Consumer Bank regulerer renten på grundlag af udviklingen i den offentliggjorte CIBOR-rentesats og på baggrund af den af Santander Consumer Bank senest beregnede gennemsnitsrente. Regulering sker hver den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. I betingelserne fremgår desuden om bankens adgang til at ændre renten følgende: Santander Consumer Bank kan uden varsel ændre renten, hvis ændringen sker til din fordel. Hvis ændringen ikke er til din fordel gælder følgende: Santander Consumer Bank kan uden varsel ændre renten, hvis det er begrundet i udefrakommende forhold, som Santander Consumer Bank ikke har indflydelse på. Det kan f.eks. være a) Penge- eller kreditpolitiske ændringer i ind og udland som påvirker det almindelige renteniveau på en måde, der har betydning for banken, eller b) hvis der sker anden udvikling i det almindelige renteniveau, herunder bl.a. på penge- og obligationsmarkederne, på en måde, der har betydning for banken. Santander Consumer Bank kan med en måneds varsel ændre rentesatsen, hvis ændringen skyldes markeds-, indtjenings- eller konkurrencemæssige forhold i ind- og udland, herunder men ikke begrænset til risikomæssige, omkostningsmæssige- eller lovmæssige forhold f.eks. (ikke udtømmende): Hvis der sker stigning i vores fundingomkostninger; hvis der over en længere periode er en ubalance mellem markedsrenter; hvis vi pålægges øgede solvens-, kapital- eller

5 likviditetskrav; hvis vores kreditrisiko øges; hvis vores omkostningsniveau stiger, herunder hvis der sker stigning i bidrag til garantiordninger eller hvis der sker lovændringer eller ændringer i retspraksis og praksis hos klagenævn eller myndigheder; hvis vores operationelle risiko øges; stigning i omkostninger grundet bedre brug af vores ressourcer og kapacitet eller andre forretningsmæssige hensyn der er uafhængig af udviklingen i det almindelige renteniveau; hvis der sker ændringer i skatter og afgifter, der har betydning for banken. c) Betingelsernes ikrafttræden Adspurgt har banken oplyst, at ændringen i rentevilkåret i ovenstående betingelser blev indført pr. 10. januar 2017. Banken har oplyst følgende om ikrafttrædelsen af ændringerne i betingelserne: Som drøftet telefonisk, er vores almindelige forretningsbetingelser blevet ændret 1. november 2016 med produktionsdato den 10. januar 2017. Dette på baggrund af, at der er en produktionstid fra et dokument bliver udarbejdet, til det fremgår i vores systemer. I de tilfælde hvor kundeforholdet er etableret i perioden mellem den 1. november 2016 og den 10. januar 2017, har kunderne modtaget de tidligere forretningsbetingelser. d) Det aktuelle aftalegrundlag Af bankens aktuelle aftalegrundlag (købekontrakt med ejendomsforbehold og kreditkøbsaftaler) fremgår følgende om lånets rentevilkår: Debitorrenten er variabel i hele kredittens løbetid og udgør ved stiftelsen 2,38% p.a. Den pålydende rente udgør 2,35%. Renten reguleres hvert kvartal i forhold til 3-måneders CIBOR-rente samt jf. de tilknyttede Betingelser for købekontrakter med ejendomsforbehold af 01.11.2016 Høring af udkast til afgørelse Finanstilsynet har sendt udkastet til denne afgørelse i høring hos Santander Bank. Santander Bank har på den baggrund afgivet høringssvar til Finanstilsynet. I høringssvaret har Santander Bank påpeget, at det er bankens opfattelse, at rentebestemmelsen i ovennævnte betingelser af 1. november 2016 er klart og tydeligt formuleret, og angiver under hvilke omstændigheder banken kan foretage renteændringer. I forlængelse heraf bemærker banken, at det tydeligt fremgår af lånedokumentet, om renten er fast eller variabel og kunden henvises i øvrigt til de gældende betingelser,

6 at formuleringen i rentebestemmelse har til hensigt at oplyse kunden om, hvordan renten reguleres, hvis referencerenten bliver negativ, banken har bestræbt sig på at skrive, så det er forståeligt for forbrugerne, Om ikrafttrædelsesdatoen for bankens betingelser, anfører banken, at der efter bankens opfattelse ikke kan opstå tvivl om datoen for ikrafttrædelse, idet der i lånedokumentet eksplicit er henvist til, hvilke betingelser der er gældende, samt at banken udleverer en kopi af de gældende betingelser til kunden ved oprettelse af låneaftalen. Banken har ligeledes oplyst, at banken forventer fremadrettet at kunne påføre nye betingelser en ikrafttrædelsesdato, der stemmer overens med produktionsdatoen. Om angivelsen af referencerenten og rentetillægget i låneaftalerne, anfører banken, at dette ikke er et krav efter lovgivningen, samt at det ikke er branchekutyme at angive de nævnte oplysninger i en låneaftale. Banken har i tilfælde, hvor en kunde har forespurgt konkret herom, oplyst kunden om dette. Retligt grundlag Pengeinstitutter er underlagt reglerne i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder (herefter god skik-bekendtgørelsen). Det følger af bekendtgørelsens 6, stk. 1, at en finansiel virksomhed skal indgå eller bekræfte alle væsentlige aftaler med sine kunder i papirformat eller på andet varigt medium. En aftale skal indeholde en beskrivelse af parternes væsentlige rettigheder og pligter, samt af de finansielle ydelser, der er omfattet af aftalen. Denne beskrivelse skal være fyldestgørende og retvisende. Finanstilsynets vurdering a) Almindelige forretningsbetingelser af april 2013 Af bankens almindelige forretningsbetingelser af april 2013 fremgår følgende om fastsættelsen af referencerenten, CIBOR (3 måneder): Referencerenten er CIBOR (3 måneder). Renten ændres uden varsel efter ændringer i CIBOR (3 måneder). Det var ikke yderligere uddybet i låneaftalen, hvordan og hvornår referencerenten fastsættes og tilpasses. Finanstilsynet vurderer, at ovenstående vilkår må fortolkes således, at banken ved hver ændring i CIBOR (3 måneder), skal tilpasse renten på lånet til

7 det aktuelle niveau for referencerenten. Fordi CIBOR (3 måneder) er en rente, der fastsættes dagligt, vil dette medføre, at banken skal tilpasse lånets rente dagligt. Santander Bank har redegjort for de renteændringer, der er gennemført i perioden 1. januar 2011 til 1. september 2016. I den pågældende periode er der gennemført 7 renteændringer. I perioden fra juli 2011 til september 2012 er lånets rente, jf. det fremsendte datamateriale, steget med 1,5 pct. I samme periode fremgår det, at referencerenten er faldet med 1,28 pct. I denne periode er der foretaget fire renteændringer, hvoraf kun én af disse er en ændring i lånets referencerente. Bankens rentetilpasning har således ikke fulgt metoden beskrevet ovenfor. Det er Finanstilsynets vurdering, at når et låns samlede rente delvist består af en referencerente, skal det tydeligt fremgå af aftalegrundlaget, hvornår en ændring i referencerenten medfører ændringer i lånets samlede rente, jf. god skik-bekendtgørelsens 6, stk. 1 1. Bankens almindelige forretningsbetingelser af april 2013 har derfor ikke indeholdt et fyldestgørende rentevilkår. Finanstilsynet påtaler på den baggrund, at det ikke har fremgået tydeligt af rentevilkåret, hvornår ændringer i lånets referencerente medfører ændringer i lånets rente. b) Betingelser af 1. november 2016 Af bankens betingelser af 1. november 2016 for købekontrakter med ejendomsforbehold og bankens betingelser af 1. november 2016 for lån uden sikkerhed fremgår, at lånets variable rente består af både en variabel og en fast del, den variable del udgøres af referencerenten. Dog fremgår det ligeledes af betingelserne, at banken kan ændre renten, også af årsager, der ikke vedrører ændringer i referencerenten. Finanstilsynet finder, at aftalens beskrivelse af renten og renteændringsbestemmelsen er indbyrdes modstridende, og at det derfor er uklart om banken jf. aftalegrundlaget kan ændre lånets rente og under hvilke forudsætninger disse ændringer kan ske. Banken har påpeget, at det tydeligt fremgår af låneaftalen, hvorvidt renten er fast eller variabel, samt hvad formålet med renteændringsbestemmelsen er. Det er dog fortsat Finanstilsynets vurdering, at selvom det tydeligt fremgår af låneaftalen, hvorvidt renten er fast eller variabel, fremstår lånets betingelser fortsat indbyrdes modstridende idet en del af renten er beskrevet som værende fast, samtidig med, at betingelserne indeholder renteændringsbestemmelser for denne del af renten. 1 Reglerne i 6, stk. 1, var også gældende i april 2013, jf. BEK nr. 1406 af 12. december 2012.

8 Det er derfor Finanstilsynets vurdering, at bankens aftalevilkår ikke indeholder en fyldestgørende beskrivelse af renten og indeholder uklare renteændringsbestemmelser, hvilket er i strid med god skik-bekendtgørelsens 6, stk. 1. Finanstilsynet påbyder derfor, jf. 348, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, Santander Bank at bringe betingelserne i overensstemmelse med god skik-bekendtgørelsens 6, stk. 1, så betingelserne indeholder en fyldestgørende beskrivelse af renten og fyldestgørende rentevilkår, hvoraf det tydeligt fremgår om og under hvilke forudsætninger banken kan foretage renteændringer. c) Betingelsernes ikrafttræden Santander Bank har redegjort for, at ovennævnte betingelser er trådt i kraft pr. 10. januar 2017. Det fremgår dog af betingelserne, at disse er gældende pr. 1. november 2016. Banken har i sit høringssvar oplyst, at det af den konkrete låneaftale fremgår, hvilken version af betingelserne der er gældende for låneforholdet, samt at kunden får de gældende betingelser udleveret. Det er Finanstilsynets vurdering at i tilfælde af, at der opstår en tvist mellem banken og bankens kunder, bør der ikke være tvivl om, hvilke betingelser der har været gældende og hvornår. På trods af, at kunden har fået udleveret betingelserne, samt at der er henvist hertil i låneaftalen, er det Finanstilsynets vurdering, at der vil kunne opstå tvivl om, hvornår en nyere version af betingelserne er trådt i kraft, hvis ikke dette anføres korrekt i betingelserne. Finanstilsynet finder derfor, at det er i strid med god skik-bekendtgørelsens 6, stk. 1, at der af betingelserne fremgår en ikke-retvisende ikrafttrædelsesdato. Finanstilsynet påbyder derfor Santander Bank jf. 348, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at bringe betingelserne for købekontrakter med ejendomsforbehold og betingelserne for lån uden sikkerhed i overensstemmelse med god skik-bekendtgørelsens 6, stk.1, således, at der af betingelserne fremgår en retvisende ikrafttrædelsesdato. d) Det aktuelle aftalegrundlag Som nævnt, fremgår det af bankens betingelser af 1. november 2016, at lånets rente består af 2 sammensatte dele, hvor den ene del er en referencerente og den anden del er et rentetillæg. Til trods herfor, får kunden i låneaftalen udelukkende oplyst lånets samlede rente. Det er Finanstilsynets vurdering, at for at kunden har mulighed for at følge lånets rente sammenholdt med referencerenten, skal både referencerenten og rentetillægget fremgå af låneaftalen, jf. god skik-bekendtgørelsens 6, stk. 1.

9 Banken har bemærket, at dette krav ikke direkte fremgår af lovteksten, samt at det ikke er branchekutyme at oplyse kunden om bankens rentemarginal i låneaftalen. Finanstilsynet finder dog, at ved lån, hvor renten delvist består af en referencerente, bør kunden oplyses om denne eksplicit, med henblik på at kunne tjekke, hvorvidt banken følger referencerenten. Finanstilsynet finder på den baggrund, at det ikke er fyldestgørende, at kunden i låneaftalen udelukkende får oplyst lånets samlede rente. Finanstilsynet påbyder derfor Santander Bank jf. 348, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at oplyse kunden størrelsen på lånets referencerente og rentetillæg i låneaftaler for lån med referencerente, jf. 6, stk. 1, i god skik bekendtgørelsen. Klagevejledning Finanstilsynets afgørelse kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, jf. 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indbringes for Erhvervsankenævnet pr. e-mail til adressen ean@naevneneshus.dk eller pr. post til Erhvervsankenævnet, Toldboden 2, 8800 Viborg, tlf. 72 40 56 00. Det følger af 7 i bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn, at det er forbundet med et gebyr på 4.000 kr. at klage til Erhvervsankenævnet. Ved klager over forhold, der ikke vedrører klagerens aktuelle eller fremtidige erhvervsforhold, er gebyret dog 2.000 kr. Efter 15, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr, hvis der gives klageren helt eller delvist medhold. Gebyret tilbagebetales, hvis klagen afvises. Offentliggørelse Det følger af 354 b i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, og som er af almen interesse. Finanstilsynet finder, at denne sag er af almen interesse, og afgørelsen vil derfor blive offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside. Oversendelse til Forbrugerombudsmanden Finanstilsynet agter at underrette Forbrugerombudsmanden om afgørelsen, jf. 348 a i lov om finansiel virksomhed, da bankens overtrædelse af bestemmelserne i god skik-bekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, kan have medført, at virksomhedens kunder har lidt et tab.