BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Sund hud PÅ ARBEJDE Forebyggelse af håndeksem og hudproblemer i forbindelse med vådt arbejde på plejehjem og i hjemmeplejen.
NORDISK MILJØMÆRKNING S UND HUD PÅ ARBEJDE 2001 FORFATTERE Karen Mygind BST Københavns Kommune Elisabeth Held Dermatologisk afdeling, Gentofte Amtssygehus Christine Wolff Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital ILLUSTRATIONER Lars O. Nejsgaard LAYOUT Henrik Topp Grafik TRYKKERI Kruses Offset OPLAG 2.000 eks. ISBN NR. 87-90953-06-1 541 054
indhold 4 BAGGRUND FOR DENNE PJECE 6 STOR RISIKO FOR HUDPROBLEMER HOS ANSATTE PÅ PLEJEHJEM 7 HUDEN - VORES FANTASTISKE KONTAKTORGAN 10 NÅR KONTAKT BLIVER TIL KONTAKTEKSEM 13 GODE RÅD OM FOREBYGGELSE AF HUDPROBLEMER 21 HVAD SKAL DER TIL FOR AT INDFØRE OG FORANKRE NYE HUDVENLIGE VANER OG RUTINER?
BAGGRUND FOR DENNE PJECE Mange oplever, at rød og revnet hud på hænderne er noget der hører sig til, når man gør rent, arbejder i et køkken eller udfører personlig pleje på et plejehjem eller i hjemmeplejen. Men det behøver ikke at være sådan. 4 Hudproblemer og allergier i forbindelse med vådt arbejde kan forebygges. Det har projektet Sund hud på arbejde dokumenteret. Projektet fandt sted på syv plejehjem i Københavns Kommune i årene 1997 1999. Det var et samarbejdsprojekt mellem Dermatologisk afdeling, Gentofte Amtssygehus, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital samt BST Københavns Kommune. Det var et såkaldt interventionsprojekt. I projektet lykkedes det at få de ansatte på tre af plejehjemmene til at følge en række videnskabeligt dokumenterede anbefalinger om forebyggelse af hudproblemer ved vådt arbejde, og vise at det betød en markant nedgang af hudproblemer. På de fire øvrige plejehjem, hvor de ansatte skulle gøre det de plejede at gøre med deres hud og hænder, skete der ingen nedgang. Pjecen fortæller om huden og hudens funktioner og gennemgår, hvad det er der sker, når man får håndeksem eller andre problemer med huden. Derefter gennemgås projektets anbefalinger om god hudpleje suppleret med viden og erfaringer, der er kommet til siden projektets praktiske afslutning. Til sidst fortæller pjecen om, hvordan man kan indføre nye hudvenlige vaner og arbejdsrutiner på arbejdspladsen ved at uddanne ressourcepersoner og arbejde med forebyggelse af hudproblemer som en særlig indsats indenfor et arbejdsmiljøledelsessystem på arbejdspladsen. Pjecen er mere en opslagsbog end en pjece. Den kan bruges af sikkerhedsorganisationen til at orientere sig om enkelte emner eller temaer efter behov. Den kan også bruges af sikkerhedsorganisationen som baggrunds- og inspirationsmateriale til at udvikle lige præcis den hudpolitik, der passer til de konkrete forhold på stedet. Derudover er pjecen tænkt som undervisningsmateriale til uddannelsen af ressourcepersoner i god hudpleje og i uddannelserne på Social- og Sundhedsskolerne. Et stor tak til medarbejderne på alle plejehjemmene, der har deltaget i. Det er ikke mindst på grund af dem, vi nu kan sige: Hudproblemer i forbindelse med vådt arbejde kan forebygges. Det er videnskabeligt bevist. BST Københavns Kommune
Arbejdsmiljøledelse Uddannelse af resourcepersoner 5
STOR RISIKO FOR HUDPROBLEMER HOS ANSATTE PÅ PLEJEHJEM Plejehjemsarbejde kan give hudproblemer At arbejde på plejehjem er belastende for huden på hænderne. Det gælder for plejepersonalet og for køkken- og rengøringsmedarbejderne. Det er det våde arbejde og behovet for hyppig håndvask der slider på huden. Især om vinteren oplever mange ansatte på plejehjem og andre med tilsvarende arbejde, at huden på hænderne bliver tør og har tendens til at revne. Det er kulden og den tørre luft, der er skyld i at hudproblemer blomstrer op eller bliver værre om vinteren. Men det er ikke kun om vinteren, at det våde arbejde kan give hudproblemer. I forbindelse med projekt blev 375 medarbejderne på syv plejehjem i oktober 1998 undersøgt for tør hud og tendens til håndeksem. Mindre end 20 % var helt uden hudproblemer. Ca. 80 % af de undersøgte havde fra meget milde til svære hudproblemer på hænderne. 6 Ifølge Arbejdsskadestyrelsens statistik bliver der i disse år anmeldt omkring 1400 arbejdsbetingede hudlidelser om året i Danmark. Det er ofte personer med plejearbejde, køkkenarbejde og rengøringsarbejde der gemmer sig bag disse tal og det er ofte unge mennesker. Når en hudlidelse anmeldes er det som regel
f Det er ikke smaddersjovt at være sygemeldt på grund af håndeksem man kan ikke foretage sig andet end at sidde som en prinsesse med hænderne i vejret! Social- og sundhedsassistent i samtale med BST-konsulent f 80% af de ansatte på plejehjem har tør hud og mere eller mindre tendens til håndeksem. Projekt fordi hudlidelsen kræver lægebehandling og det er nødvendigt at sygemelde personen. Et arbejdsbetinget håndeksem medfører i gennemsnit mellem tre og fire måneders fravær fra arbejdet. Hvorfor er der risiko for hudproblemer ved vådt arbejde? Det er den langvarige og gentagne kontakt med vand - alene - eller sammen med kemiske stoffer og andre hudbelastende faktorer, der er årsag til den store forekomst af større eller mindre hudproblemer hos ansatte på plejehjem og lignende arbejdspladser. De kemiske stoffer findes et utal af steder lige fra indholdsstofferne i de anvendte rengøringsmidler og shampooer i plejen til råvarerne i køkkenets madproduktion. Ringe og håndværktøjer kan også udøve et mekanisk slid på huden Uheldigvis kan de handsker, der anvendes for at beskytte huden mod vand og kemiske stoffer også være belastende for huden, hvis de ikke anvendes med omtanke. TYPISKE HUDBELASTENDE PÅVIRKNINGER PÅ PLEJE- HJEM OG I HJEMMEPLEJEN: vand rengøringsmidler desinfektionsmidler håndsæber hånddesinfektionsmidler hudplejemidler beskyttelseshandsker fingerringe madvarer 7
HUDEN - VORES FANTASTISKE KONTAKTORGAN f Huden er som en Gore-tex regnfrakke. Den holder regnen ude, og man kan svede igennem den. Men den skal behandles med varsomhed. En hullet og revnet regnfrakke gør ingen gavn. BST-konsulent 8 Pas på din hud, så huden kan passe på dig Når man får hudproblemer i forbindelse med vådt arbejde, er det i virkeligheden en helt naturlig følge af den måde huden er opbygget på og den rolle huden spiller i vores kontakt med verden omkring os. Huden er vores betræk. Det er huden der beskytter os mod omverdenens synlige og usynlige farer. Huden et selvstændigt organ i kroppen Huden er menneskets største organ. Hvis man skrællede huden af en velvoksen person, ville den dække knapt 2 m 2 og veje ca. 9 kg. Men så har man også skrællet både underhuden, læderhuden og overhuden af, dvs. et lag på op til 1 /2 cm i tykkelsen. Hudens forskellige lag har forskellige funktioner. I den bløde underhud ligger der små fedtdepoter. Fedtdepoterne beskytter det underliggende væv mod stød og gør at vi er rare at mærke på. Læderhudens bindevæv giver huden dens sejhed og elasticitet. De mange fine blodkar i læderhuden sørger for, at vi kan holde varmen hvis det er koldt, eller omvendt komme af med varmen hvis det er for varmt. Svedkirtlerne i huden bidrager også til reguleringen af legemstemperaturen. I læderhuden sidder desuden en masse nerver, der sørger for, at vi reagerer på tryk og berøring, varme og kulde, smerte og kærtegn. Hudbarrieren hudens beskyttelsesdragt Overhuden, den del af huden der er tættest på den ydre overflade, består af to dele, nemlig den levende overhud
I en svensk interviewundersøgelse af 1000 personer med håndeksem, svarede 85% ja til at sygdommen havde en negativ effekt på deres dagligdag. 173 angav direkte søvnbesvær og dårligt humør. (Meding B, 2000) med celler, der er i stand til at dele sig og hudbarrieren, der fortrinsvis består af døde celler. De fleste af overhudens celler kaldes hornceller, fordi de i den tid de lever, fungerer som små fabrikker, der producerer hornstof, et hårdt, fast og modstandsdygtigt stof. Andre celler i overhuden producerer fedtstof. Det er det der er hudbarrierens produkthemmelighed. Hudbarrieren består af et tætpakket lag af døde hornceller, fyldt med hornstof og indlejret i fedtstof. Man kan sammenligne hudbarrieren med en gammeldags murstensvæg. Fedtstoffet er mørtelen. De døde hornceller er murstenene. Den evigt unge hudbarriere Hudbarrieren holder sig evig ung. De gamle celler bliver hele tiden skubbet ud og forsvinder, mens nye celler kommer til. De nye celler dannes i den levende overhud. Det sker ved at én celle deler sig og bliver til to. Herved skubbes de andre celler længere op mod overfladen. Der går omkring fire uger fra en ny celle dannes til at den forsvinder fra kroppens overflade. Sidder sjælen i øjet eller på huden? Menneskets identitet og selvforståelse afspejler sig i huden. Hudbarrieren er ikke kun vores yderste kontakt med omverdenen fysisk, men også mentalt. Det er derfor at mennesket altid har dekoreret sin hud, og det kan være grunden til at hudproblemer kan give psykiske og sociale problemer for det enkelte menneske. 9
NÅR KONTAKT BLIVER TIL KONTAKTEKSEM Hvordan opstår kontakteksemer? Lige så effektiv som hudbarrieren er, når den er hel, lige så dårligt fungerer den, hvis huden kommer i kontakt med noget, der beskadiger den. Når hudbarrieren er skadet, kan den ikke virke som en beskyttelsesdragt og holde indtrængende stoffer og mikroorganismer ude. Man siger at hudens barrierefunktion er blevet nedsat eller ødelagt. Det akutte eksem viser sig ved, at huden bliver rød og hævet. Der kommer små vandfyldte blærer, der let brister og danner små åbne sår. Det klør voldsomt. Hvis den skadelige påvirkning ophører, måske fordi man skifter til en anden arbejdsfunktion, der ikke er så hudbelastende eller fordi man har ferie, heler huden op af sig selv. Det tager normalt fra et par dage til nogle uger. Huden vil dog i lang tid fremover være sart. 10 De første forvarsler til en ødelagt barrierefunktion er tør hud, der skaller og slår revner. Fortsætter den skadelige hudpåvirkning, kan der udvikle sig et kontakteksem. Et kontakteksem er som navnet siger, en betændelsesagtig tilstand i huden, som er opstået efter kontakt med en eller flere hudskadelige faktorer. Man skelner mellem det akutte og det kroniske kontakteksem. Forvarslerne kan føre til begge dele, men det kroniske eksem kan også være en videreudvikling af det akutte eksem. I det kroniske kontakteksem er der ikke små blærer eller kun ganske få, men huden er rød og meget tør. Huden er fortykket og uelastisk fordi horncellerne har formeret sig voldsomt. Hvor huden er speciel tyk og uelastisk, opstår der ofte dybe revner. Et kronisk håndeksem kan være meget smertefuldt. Selvom de skadelige påvirkninger ophører, kan det tage lang tid før et kronisk eksem er helet op igen og huden blevet normal. For nogens vedkommende sker det aldrig. Det kroniske eksem kan også blusse op igen, og blive til et akut eksem.
STOFTYPER DER KAN VÆRE ALLERGI- FREMKALDENDE (ALLERGENER) konserveringsmidler parfumestoffer gummikemikalier visse metaller (f.eks. nikkel) f Når jeg er i byen tager jeg altid min egen lille håndsæbe med, for hvis der kun er flydende sæbe på toilettet, tør jeg ikke tage chancen og vaske hænder. Jeg ved, hvad der kan ske, og jeg vil ikke risikere at slå ud næste dag. Social- og sundhedsassistent med allergisk kontakteksem TEWL-MÅLINGER Hudens barrierefunktion kan måles med et måleapparat, der måler vandfordampningen gennem huden. (Trans Epidermal Water Loss). Jo dårligere barrierefunktion, jo højere vandfordampning.tewl-målinger kan anvendes i videnskabelige forsøg, idet man kan måle en nedsat barrierefunktion, før man kan iagttage det. 1 Behovet for fugtighedscreme er individuelt - afhængig af bl.a. hudtype. 2 Smør cremen godt ind i huden. 3 Brug KUN creme svarende til en lille ært. 11
f Jeg fik en masse plastre på ryggen, men der var ikke noget jeg reagerede på. Så jeg fik at vide, at det var toksisk eksem, det jeg havde. Jeg kaldte det nu vandeksem for jeg havde fået det af at gøre køkkenfliser rent. Det tog tre måneder, før jeg kunne komme på arbejde igen. Køkkenmedhjælper med irritativt kontakteksem 12 Både det akutte og det kroniske eksem kræver medicinsk behandling. Der er forskel på kontakteksemer Man skelner mellem det irritative og det allergiske kontakteksem. Man kan ikke se forskel på de to eksemtyper. For begge typer er der tale om en udbredt betændelsesagtig tilstand i huden, som ovenfor beskrevet. Når der er tale om en kombination af de to eksemtyper, er det ofte sket på den måde at det allergiske kontakteksem er kommet til som en forværring af det irritative kontakteksem. Men det omvendte kan også være tilfældet. Det irritative kontakteksem Det irritative kontakteksem er det mest almindelige. Det kan opstå som følge af langvarig og gentagen kontakt med vand evt. sammen med andre hudirriterende stoffer. Fedtopløselige eller affedtende stoffer som sprit og terpentin og andre organiske opløsningsmidler kan også fremkalde et irritativt kontakteksem. Det kan også være en ring eller en anden hård genstand, der rent mekanisk slider på hudbarrieren. Der behøver ikke at være andre synlige tegn på et begyndende irritativt kontakteksem end at huden er udtørret. Men hudbarrieren er beskadiget, og hudbelastende faktorer kan dermed nå længere ind i huden og påvirke de levende hornceller. Herved frigøres en række signalstoffer, som tiltrækkertrækker betændelsesceller fra blodbanen til huden. Samtidig udvider blodkarrene sig, og huden bliver rød og varm. Således opstår den betændelsesagtige tilstand, som kendetegner det akutte og kroniske eksem. Bemærk at betændelsen i huden ikke stammer fra bakterier eller virus, der kommer udefra, sådan som det f.eks. sker, hvis man skærer sig på en kniv og får en bullen finger. Nej, det er kroppens egen reaktion på hudbelastende faktorer, der medfører det irritative kontakteksem. Et irritationseksem kan hele op igen, hvis man undgår de skadelige påvirkninger. Ofte er det nødvendigt at skulle i medicinsk behandling. Huden vil i lang tid fremover være sart, men hvis man passer godt på sin hud efterfølgende, kan man undgå at det irritative eksem kommer tilbage. I modsætning til det allergiske kontakteksem, har kroppen ikke nogen erindring om, hvilke specielle irritative påvirkninger, der har udløst det irritative eksem.
PÅVIRKNINGER, DER KAN FREMKALDE ET IRRITATIVT EKSEM (IRRITANTER) vand sæber og sæbestoffer organiske opløsningsmidler olier mekanisk slid på huden Brug altid handsker ved vådt arbejde Det allergiske kontakteksem Det allergiske eksem er forårsaget af stoffer, der har evnen til at fremkalde en overfølsomhedsreaktion, også kaldet allergi. Man taler om allergifremkaldende stoffer eller allergener. Allergier kan betragtes som en uheldig sideeffekt af et velfungerende immunsystem. Immunsystemets grundlæggende funktion er at bekæmpe eller ødelægge bakterier, virus og fremmede stoffer, der er kommet ind i kroppen enten gennem indåndingen eller gennem huden. Immunsystemet sørger for at vi får modstandskraft.vi får f.eks. ikke en forkølelse vi er kommet godt over lige med det samme igen. Det samme sker, når vi bliver vaccinerede eller når vi får en børnesygdom. Immunsystemet udvikler i forbindelse med vaccinationen eller i løbet af sygdomsforløbet en række huskeceller. Disse huskeceller vil fremover genkende og ødelægge tilsvarende smittekim, hvis de skulle komme ind i kroppen. Kroppen har dannet en erindring om sygdommen, hvis formål er at forhindre at sygdommen bryder ud igen. Ved den allergiske reaktion bliver der på tilsvarende vis dannet en række huskeceller. Huskeceller som altid siden hen vil genkende det stof, der har fremkaldt allergien. Men i stedet for at huskecellerne uskadeliggør det allergifremkaldende stof og dermed forhindrer en sygelig tilstand, sker der det modsatte: et eksem blusser op. Kroppen har dannet en uheldig erindring om det pågældende stof. Man kan få undersøgt hvad det er man er blevet overfølsom overfor ved hjælp af en lappetest og /eller priktest på en hudklinik. Hudklinikken tester for de mest almindeligt forekommende allergener, evt. også for de allergener man har mistanke til, hvis de ikke er med i standardserien. Man kan også blive lappe- eller priktestet med et udtræk fra et produkt, man anvender på sit arbejde eller i sin fritid og som man har mistanke om, er skyld i kontakteksemet. Også et allergisk eksem kan hele op igen, når det allergifremkaldende stof er fjernet. Men eksemet blusser op, hvis man bliver udsat for stoffet igen. Når man er blevet allergisk, vil kroppen altid have erindringen tilbage. 13
GODE RÅD OM FOREBYGGELSE AF HUDPROBLEMER Brug altid handsker ved vådt arbejde Brug handsker ved vådt arbejde Hvis hænderne bliver våde under arbejdet, skal man bruge beskyttelseshandsker. Det er nødvendigt, fordi en handske er det eneste, der effektivt kan beskytte huden mod vand og de evt. hudbelastende stoffer, der kan være i vandet. Lad være med at tro på den usynlige handske. Den usynlige handske er en creme og skal anvendes som en creme. Handsker skal være synlige. Det er kun det vandtætte handskemateriale, der kan danne en tilstrækkelig barriere.vær derfor også omhyggelig med at kontrollere om handskerne er hele. Handskerne skal være tørre og rene indeni. 14 Hudproblemer kan forebygges I det sidste årti er der blandt andet på hudafdelingen på Gentofte Amtssygehus udført en række videnskabelige forsøg med raske forsøgspersoner for at vise, hvad der beskadiger hudbarrieren og hvad der kan forebygge beskadigelser. Forsøgene efterligner nogle af de forhold som personer med vådt arbejde kan komme ud for. På baggrund af disse forsøg kan man opstille en række anbefalinger om god forebyggelse i dagligdagen. Handsker skal anvendes i så lang tid som nødvendigt men så kort tid som muligt. Der er mange der ikke bryder sig om at have handsker på. De klager over at det er for varmt, og at det er svært at udføre arbejdet med handsker på. Det sidste er nu nok blot en vane, men det første har bund i virkeligheden. Det er belastende for huden at være lukket inde i et vandtæt materiale, hvor sveden ikke kan komme væk.
f Jeg har netop talt mine håndvaske op på en aftenvagt. Det blev til lidt over 70. Og jeg vil sige: Ikke én af dem var overflødig!. Hjemmehjælper til BST-konsulent Handsker skal anvendes i så lang tid som nødvendigt men så kort tid som muligt. Man skal derfor anvende handsker i så lang tid som nødvendigt, men så kort tid som muligt. Husk derfor at tage handskerne af, hver gang der er mulighed for det. Også kun hvis det er et øjeblik, hvor du alligevel står og snakker med et par kolleger. En anden mulighed er at tænke i en hudvenlig tilrettelæggelse af arbejdet, så man over en arbejdsdag sørger for jævnligt at skifte mellem våde og tørre arbejdsopgaver. Brug en bomuldshandske indenunder beskyttelseshandsken i det mindste hvis du har handsker på i mere end 10 minutter. Udover det fugtige miljø inden i handsken, udøver handskematerialet også et mekanisk slid på huden, især dér hvor handskematerialet sidder stramt og tæt henover håndryggen. Det er baggrunden for handskeeksemet, som personer med langvarig brug af stramtsiddende handsker har risiko for at udvikle. Et handskeeksem er et irritativt eksem, der starter på håndryggen især på knoerne. Et irritativt handskeeksem kan forebygges med bomuldshandsker. Bomuldshandsken opsuger sveden og beskytter 15
hudbarrieren mod den mekaniske påvirkning fra handsken. Man kan evt. bruge en bomuldshandske uden fingre. Så har man stadig sin fingerspidsfornemmelse, men får beskyttet den sarte hud på håndryggen og nederst mellem fingrene. Hvis bomuldshandskerne når at blive våde og klamme, før arbejdet er udført, skal man skifte dem ud med et par tørre. Hvis tynde plastichandsker, de såkaldte tankpasserhandsker eller kvikhandsker, giver tilstrækkelig beskyttelse i den konkrete opgave, kan de være et hudvenligt alternativ til tætsiddende handsker. De kan fås i flere størrelser. For nogle mennesker kræver tankpasserhandsker tilvænning, men når de først har vænnet sig til at bruge dem, kan de ikke undvære dem. Andre vil nok aldrig vænne sig til at bruge dem. Symptomerne svarer til allergiske reaktioner overfor f.eks. græs- eller birkepollen. Indkøb latexhandsker i en god kvalitet og ha flere typer handsker til rådighed på arbejdspladsen Mange plejehjem har taget konsekvensen af problemerne omkring latexhandsker og holdt op med at indkøbe dem. Latex-materialet har dog en række brugsegenskaber, som gør at det stadigvæk er det mest behagelige at have på, og det sikreste at anvende i forbindelse med risiko for kontakt med blod. Der er ligeledes sket en positiv produktudvikling indenfor latex-handsker. Det er i dag er muligt at indkøbe pudrede og upudrede latex-handsker med et kontrolleret lavt indhold af latex-allergener. 16 Latexallergi en risiko man skal tage højde for? I takt med det stigende forbrug af latexhandsker, er der både i Danmark og i udlandet registreret et stigende antal allergiske reaktioner overfor latex (naturgummi). Udsatte grupper er hospitalspersonale, laboranter, frisører og rengøringsassistenter. Årsagen er latexproteiner i handskematerialet som ikke er blevet skyllet væk i produktionsprocessen. Mange latex-allergier kan netop forklares ved en dårlig kvalitet, handsker, begrundet i en kritisabel produktionsproces. Latexallergi er en helt anden type allergi end det allergiske kontakteksem. Symptomerne er nældefeber med rødme, hævelse og kløe på huden, og som rindende øjne, høfeber, snue, astma og i værste anafylaktisk chok. En fornuftig indkøbspolitik vil således være at indkøbe flere typer handsker til brug for personalet og give dem valgmuligheden mellem latexhandsker og syntetiske handsker såsom vinylhandsker.valgmulighederne skal følges op med god rådgivning på arbejdspladsen om det rette handskevalg. Som en hovedregel kan man sige, at medarbejdere med latex-allergi naturligvis ikke skal anvende latexhandsker. Heller ikke medarbejdere med større hudproblemer, bør anvende latex-handsker. Ved at have flere typer handsker til rådighed imødekommer man de medarbejdere, der føler sig utrygge ved at anvende latex-handsker. På den anden side ved ikke at afskaffe latexhandsker helt, undgår man et stort forbrug af det miljømæssigt betænkelige vinyl/pvc-handskemateriale.
opvaskemiddel. Den består af en tynd opløsning af vand og en række syntetiske sæbestoffer og er ofte tilsat farve og parfume. En flydende sæbe skal som regel også konserveres, fordi bakterier trives fint i den tynde sæbeopløsning. En flydende sæbe kommer derfor let op på et stort antal indholdsstoffer, hvis sundhedsmæssige virkninger er betænkelige, hvis de overhovedet er undersøgte. Vask hænder i køligt vand. Skyl sæberester væk, og tør dem godt bagefter Håndvask med vand og sæbe er hårdt for huden. Det er derfor vigtigt at vaske hænder på en måde, der irriterer hudbarrieren mindst. Varmt sæbevand skader hudbarrieren mere end køligt vand.vask derfor hænder i køligt vand, f.eks. ved 20 o. Skyl derefter sæben grundigt af, så der ikke sidder sæberester tilbage og tør hænderne godt - helst i et blødt håndklæde af papir eller stof. Hænderne skal være helt tørre, hver gang du har vasket dem. Fast eller flydende sæbe? Flydende sæber er blevet meget moderne indenfor de sidste år. Mange tror, at det er mere hygiejnisk og bedre for huden. Men det holder ikke. Hvis den flydende sæbe skal opfylde elementære krav til hygiejnen, skal den påfyldes en albue eller benbetjent sæbebeholder. Et stykke fast håndsæbe, ophængt i en sæbeholder, holder derimod sig selv ren. Evt. bakterier udtørres/ dræbes på kort tid i sæbens basiske miljø. En flydende håndsæbe er at sammenligne med et hånd- En uparfumeret fast håndsæbe vil kun indeholde enkelte velkendte kemiske forbindelser, de såkaldte fedtsyresæber, som har været anvendt i mange hundrede år. De har ingen langtidsvirkninger, kan ikke fremkalde allergi, men de er alkaliske/basiske og kan irritere huden. Hvis arbejdspladsen alligevel foretrækker at indkøbe de flydende sæber, skal man vælge flydende sæber uden parfume og farve og hvis konservering er nødvendig, et konserveringsmiddel med den mindst mulige risiko for at give allergi. Få evt. BST til at udføre en sundhedsmæssig vurdering af de flydende sæber til brug på arbejdspladsen Hold styr på dine håndvaske Der vaskes meget hænder på plejehjem og i hjemmeplejen. Det er nødvendigt både i køkkenet og hos plejepersonalet for at hindre evt. smitteoverførsel. Men prøv alligevel at holde styr på dine håndvaske. Det kan gøres på mange måder. Tænk håndvaske ind i arbejdstilrettelæggelsen, og vælg den måde, der giver færrest håndvaske.tænk på at forebygge at hænderne bliver snavsede, frem for at skulle vaske dem. Brug f.eks. en kvikhandske når du putter grønt drys på smørrebrødet i køkkenet, frem for at gøre det med bare fingre og vaske hænder bagefter. 17
Bær ikke fingerringe på arbejdet 18 Håndvask og handskebrug Hvis huden er irriteret, f.eks. efter en grundig håndvask med vand og sæbe, belaster en tætsiddende handske huden endnu mere. Lad derfor hænderne hvile lidt efter en hudbelastende procedure, før du tager handsker på igen. Har man udført en stærkt forurenende arbejdsopgave med handsker på, kan det være nødvendigt at vaske hænder, når man tager handsken af, fordi man let kommer til at snavse sine hænder til, når man tager handskerne af. Denne fornuftige procedure har medført at mange rutinemæssigt vasker hænder når de har haft handsker på. Det er unødvendigt. Lad håndvask efter handskebrug afhænge af den konkrete situation, og hvor lang tid man har haft handsker på. Der sker ikke nogen betydelig bakterievækst på en ren hånd indenunder handsken, hvis man blot har handsker på i et kortere tidsrum, f.eks. 10. minutter, og endnu mindre, hvis man har en bomuldshandske under, der opsuger sveden. Undgå hånddesinfektion med mindre det er påbudt Hånddesinfektionsmidler er belastende for hudbarrieren. De indeholder som regel sprit, der fjerner hudbarrierens fedtstoffer. Derudover indeholder hånddesinfektionsmidler ofte biologisk aktive stoffer, der kan være allergifremkaldende. Det er derfor vigtigt at begrænse hånddesinfektion til de situationer, hvor det fremgår af arbejdspladsens hygiejneprocedure, dvs. i de situationer hvor vand og sæbe ikke giver den nødvendige sikkerhed med hensyn til at bryde evt. smitteveje. Bær ikke fingerringe på arbejde Huden mellem fingrene er meget sårbar, fordi hudbarrieren er speciel tynd her. Håndeksem starter derfor tit i forbindelse med en fingerring. Det er ringens slid på den modstående fingers hud, der kan være årsag til eksemet. Også selve det fugtige miljø evt. med sæberester under ringen, kan starte et ringeksem, der kan udvikle sig til et håndeksem. Bær derfor ikke fingerringe på arbejde, og husk at huden ikke kan mærke forskel på en vielsesring og en anden ring. Sæt evt. vielsesringen i en sikkerhedsnål på tøjet. Så er du på den sikre side.
Anvend en fed, uparfumeret creme. Anvend en fed, uparfumeret creme Det er en kompliceret sag at passe på sine hænder, og det er svært helt at undgå at belaste huden, når man har vådt arbejde. Heldigvis har eksperimentelle forsøg vist, at skader på hudbarrieren både kan forebygges og repareres ved at anvende en fed creme. Der er desværre mange dårlige cremer i handlen. De indeholder for meget vand og for lidt fedtstof og ofte både farve og parfume. Det er ikke vandindholdet i en creme, der giver cremen dets fugtighedsbevarende egenskaber.vand kan ikke trænge igennem hudbarrieren udefra.vand er tilsat, fordi det er en billig råvare og for at give cremen en tyndere konsistens, så den er lettere at smøre ud. En bodylotion indeholder f.eks. mere vand end en håndcreme. Fedtstoffet har derimod en evne til at reparere og tætne hudbarrieren. Cremens fedtstof erstatter simpelthen det fedtstof som forsvinder i forbindelse med håndvask eller vådt arbejde. Når hudbarrieren tætnes, vil vandfordampningen fra huden igen blive normal og hudens naturlige fugtighed blive genoprettet. Det er baggrunden for at en fed creme både kan forebygge og reparere skader. Det er derfor vigtigt at ansatte med vådt arbejde har mulighed for at bruge en fed creme i forbindelse med arbejdet. Cremen skal være uparfumeret og indeholde et acceptabelt konserveringsmiddel, helst slet ikke noget. Få evt. BST til at foretage en sundhedsmæssig vurdering af de cremer, arbejdspladsen påtænker at indkøbe. Cremen skal anvendes ved arbejdsdagens begyndelse, evt. i forbindelse med pauser og altid ved arbejdsdagens afslutning. En god creme kan holde flere timer, også flere håndvaske. Cremen skal smøres godt ind i huden. Husk den tynde hud mellem fingrene. Der skal ikke anvendes mere creme end hvad der kan masseres ind i huden. Huden skal ikke føles fedtet bagefter. Det er individuelt hvor ofte man skal smøre sine hænder på en arbejdsdag. Det afhænger af, hvilken hudtype man har. Personer, der tidligere har haft eksem eller hudproblemer, skal typisk bruge mere creme end folk, der ikke tidligere har haft problemer med huden. 19
HVAD SKAL DER TIL FOR AT INDFØRE OG FORANKRE NYE HUDVENLIGE VANER OG RUTINER? Men dårlige vaner på en arbejdsplads har det med at gå i arv til nye medarbejdere. Det kan være unge medarbejdere, der er i en særlig risikogruppe for at udvikle kontakteksem. På en arbejdsplads lærer vi nu en gang af det, vi ser andre gør, mens vi hurtigt glemmer det, der kun står i bøgerne, og ikke anvendes i praksis. En effektiv forebyggelse betyder derfor, at der skal gøres en indsats for at alle både nye og gamle medarbejdere indarbejder hudvenlige vaner og rutiner. 20 Dårlige vaner går i arv At forebygge hudproblemer på en arbejdsplads, er på én gang såre simpelt og uhyggeligt svært. Folk har jo deres vaner, og de er ikke sådan at komme af med. Har man ikke fået kontakteksem efter 10 år på arbejdspladsen, hvorfor skulle man så begynde at bruge handsker til opgaver, man ikke plejer at bruge handsker til. Arbejdsmiljøledelse For at give en klar udmelding til alle ansatte, nye og gamle, at her på stedet tager vi risikoen for hudproblemer alvorligt, er det en god idé at udarbejde en hudpolitik, der klart og præcist angiver mål og midler for forebyggelsesindsatsen. En hudpolitik kan være en delpolitik under arbejdspladsens overordnede arbejdsmiljøpolitik Man kan også overføre de arbejdsmetoder som gælder for udviklingen og styringen af kvaliteten i arbejdspladsens ydelser, til arbejdsmiljøindsatsen. Det betyder bl.a. at arbejdspladsen skal kunne dokumentere, at tingene bliver gjort på den måde, man er blevet enige om og som man har skrevet ned i retningslinjer eller standarder for arbejdet. Når man overfører principper fra kvalitetsstyringssystemer til arbejdsmiljøet, kan man tale om arbejdsmiljøledelsessy-
f Da jeg kom tilbage fra barsel, fik jeg håndeksem kort tid efter. Jeg gjorde ellers alt det rigtige for at passe på min hud. Vi har jo standarder i vores kvalitetssystem for det hele. - Jeg måtte så til hudlæge, og de fandt ud af at det var konserveringsmidlet i den creme, som jeg brugte til beboerne, jeg var overfølsom overfor. Det havde vi ikke taget højde for. Nu bruger jeg handsker også til det, og vi har indføjet det i standarden. Plejehjemsansat til BST-medarbejder stemer. Sikkerhedsorganisationen kan f.eks. bruge denne pjece som baggrund for at udvikle de retningslinjer eller procedurer, der skal gælde på arbejdspladsen med hensyn til forebyggelse af hudproblemer. Det kan være retningslinjer for handskebrug i køkkenet, retningslinjer ved håndvask, retningslinjer for god hudpleje osv. Retningslinjer skal være konkrete og tilpasset de daglige arbejdsgange. Når man har indført et arbejdsmiljøledelsessystem, skal man som sagt kunne dokumentere at man gør det, man siger man gør, og at man opfylder de mål man har sat sig. Med hensyn til en fortsat nedsættelse af hudproblemer blandt de ansatte, kan sikkerhedsorganisationen f.eks. hvert andet år følge det med et lille spørgeskema, der spørger til medarbejdernes evt. hudproblemer og hvilke hudskadelige påvirkninger de (stadig) er udsat for. Uddannelse af ressourcepersoner For at støtte indførelsen af en hudpolitik eller et arbejdsmiljøledelsessystem, kan man uddanne en række ressourcepersoner på arbejdspladsen. Det er oplagt at uddanne sikkerhedsorganisationens medlemmer til ressourcepersoner, men man kan supplere op med andre interesserede personer eller personer der har en nøgleposition på området. Uddannelsen skal give ressourcepersonerne en 21
Projekt Det var netop indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem og uddannelse af ressourcepersoner, som blev gennemført først på de tre interventionsplejehjem og derefter det følgende efterår, på de fire sammenligningsplejehjem i forbindelse med projekt. 22 teoretisk baggrundsforståelse og en praktisk træning i at forebygge hudproblemer på arbejdspladsen. Især de ressourcepersoner der deltager i det praktiske arbejde, får den opgave at støtte og vejlede kollegerne i de daglige arbejdssituationer, når der er behov for det. Derudover skal de mere uformelt fungere som nogle levende eksempler på, hvordan man skal passe på sin hud, og efterleve arbejdspladsens standarder og retningslinier for hudvenlige arbejdsrutiner. BST kan være behjælpelig med at uddanne ressourcepersoner og rådgive med hensyn til at indføre arbejdsmiljøledelse. Kliniske undersøgelser af medarbejdernes hænder før disse aktiviteter blev sat i gang, viste, at ca. 20% af forsøgsdeltagerne på de syv plejehjem slet ikke havde nogen tendenser eller forstadier til håndeksem. Fem måneder senere undersøgte man igen huden på hænderne på samtlige forsøgsdeltagere. Nu viste det sig, at der på interventionsplejehjemmene var dobbelt så mange, nemlig ca. 40% af forsøgsdeltagerne, der slet ikke havde nogen hudproblemer. På de øvrige fire plejehjem der endnu ikke havde indført nogle forebyggende aktiviteter, var der stadig kun ca. 20% der var symptomfri. Derudover viste en spørgeskemaundersøgelse, at der hos forsøgsdeltagerne på interventionsplejehjemmene var en større viden om forebyggelse af hudproblemer og at mange også havde ændret vaner og adfærd. De var bl.a. begyndt at bruge bomuldshandsker og nedsat deres forbrug af hånddesinfektionsmidler. Hudproblemer kan forebygges. Det er hermed videnskabeligt bevist
Hudproblemer og allergier i forbindelse med vådt arbejde kan forebygges. Det har projektet dokumenteret. Projektet fandt sted på syv plejehjem i Københavns Kommune i årene 1997 1999. Det var et samarbejdsprojekt mellem Dermatologisk afdeling, Gentofte Amtssygehus, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital samt BST Københavns Kommune. Det var et såkaldt interventionsprojekt. BST KØBENHAVNS KOMMUNE Enghavevej 82, 1. sal 2450 København SV Tlf. 33 66 57 66 Fax. 33 66 70 79 E-post bst@bst.kk.dk www.bst.kk.dk ISBN nr. 87-90953-06-1