Kliniske retningslinier for hudpleje.

Transkript

1 Side 1 Kliniske retningslinier for hudpleje. Definition: Hudplejen er forebyggende og skal styrke huden og bevare elasticiteten. Huden holdes hel, blød ikke skællende, ikke kløende og ikke føles fedtet. Patienten skal føle velbehag og produkterne skal være minimalt allergifremkaldende og ugiftige for patienter og personale. Mål: Symptomer: At patienten giver udtryk for velvære. At patientens hud ikke er fugtig. At patientens hud er blød. At patientens hud ikke er skællende. At patientens hud ikke klør (tørhed, allergi, icterus). At patientens hud ikke føles fedtet. At patienten ikke har udvist allergisk reaktion. At huden er styrket til at modstå tryk og træk. At personalet ikke har udvist allergisk reaktion Kan være de ovenfor nævnte med modsat fortegn. Karakteristika: For patienterne. Almen dårlig tilstand på grund af: Dårlig ernæring. Dårligt kredsløb. Lavt blodtryk. Tidligere strålebehandling/kemobehandling. Anden medicinsk behandling. Nedsat mobilitet. Urin- og afføringsincontinens. Indretning. Bruseniche i badeværelset hos alle patienter. Håndvask i alle badeværelser. (Indstillelige i højden). Gulvvarme der kan reguleres. Spabad til fælles brug.

2 Side 2 Hjælpemidler. Badebænk på alle badeværelser. (Indstillelige i højden). Vandfade opdelt til øvre og nedre toilette. Bækkenstol. (Benstøtter kan indstilles). Luftkrans til hårvask i sengen, samt 4 liter vandbeholder med brus. Dropstativ. Produkter. Mulighed for at patienterne anvender egne hudplejemidler, hvis dette ønskes. Et af personalet kendt, lille og overskueligt produktudvalg, der forefindes i det høje skab på gangen på 1. sal. (Se bilagsliste). Hudplejemidler i brug forefindes i patienternes badeværelse. Forudsættes administreret af personalet. Produkterne skal være miljøvenlige, økonomiske og ikke allergifremkaldende. Bleer. Der forefindes et udvalg af bleer. Intervention. Dokumentation. Der forefindes klinisk retningslinier for hudpleje, og personalet skal være oplært i brug af disse. Der forefindes dokumentationsredskab. Hvis der er daglige rutinemæssige afvigelser fra almen hudpleje, beskrives det under hvad er vigtigt. Er der problemhud oprettes der et problemark. Dataindsamling. Spørge om patientens daglige vaner og ønsker i forbindelse med personlig hygiejne og hudpleje. (Noteres under hvad er vigtigt ). Spørge om eventuelle erfaringer med problemhud. Inspektion af patientens hud.

3 Side 3 Personlig hygiejne (Se bilag 3 og 4). I samråd med patienten, ud fra patientens ønske, kræfter og behov vælges: Brusebad. Etagevask. Sengebad. Spabad. (Se vejledning i mappen hjælpemidler ). Sæbe anvendes efter ønske fra patienten. Hvis sæben vurderes at kunne skabe problemer, informeres patienten om årsag til fravalg. (Se under problemhud). Huden smøres efter behov for at styrke og beskytte den Valg af egen creme, hvis patienten ønsker dette, men hvis grundig observation af huden indebærer, at der er behov for anden creme, informeres patienten. Forebyggende smøres creme på udsatte steder, for at smidiggøre huden. (Ører, albuer, hæle, over os sacrum, columna og skuldre). Ved anvendelse af patientens egen creme, skal personale med dokumenteret allergi bruge handsker ved mistanke om allergi, overveje at bruge handsker. Hårvask. Efter ønske og behov. Kan være med vand og shampo eller tørvask. Ansigtspleje. Patienten tilbydes at bruge sin egen ansigtscreme. Øjenpleje. Tørre øjne dryppes med neutral øjensalve eller viskøse øjendråber. Læbepleje. Tørre læber smøres min. 2 gange pr. vagt med neutral øjensalve.

4 Side 4 Næsepleje. Ved udtørring på grund af iltbehandling fjernes tørre skorper med en vatpind indfedtet med neutral øjensalve og smøres efter behov. Håndpleje. Neglene renses og klippes efter behov. Personalehåndpleje. Der henvises til bilag 1. (Håndgener). Fodpleje. I samråd med patienten vurderes, om der er behov for fodterapeut. F. eks. Ved lange nedgroede negle eller ved generende hård hud. Fødderne smøres efter ønske og behov. Nedre toilette. Tørre med toiletpapir i forbindelse med toiletbesøg. Engangsvaskeklude og vand til nedre toilette i forbindelse med bleskift, hvor der har været vandladning. Sæbe hvis patienten ønsker det, og det ikke volder hudproblemer. Engangsvaskeklude med vand og sæbe når der har været afføring. Stødpudecreme anvendes i forbindelse med brug af ble for at styrke huden. Problemhud. Problemhud skal beskrives i problemark evt. relateret til andet problem.

5 Side 5 Rød hud. Afvaskes nænsomt uden anvendelse af sæbe og duppes tør. Rød på grund af tryk: Aflastning. Smøres forsigtigt med creme. (Se kliniske retningslinier for forebyggelse af tryksår. Kig 2). Rød irriteret hud på grund af afføring og urin smøres med creme med stødpudeeffekt. Tør, revnet og skællende hud. Smøres med fed creme alternativt oliebad (vand og olie) 2 gange ugentlig. Hudproblemer forårsaget af staseødem. Sugende underlag og evt. sugende forbinding skiftes efter behov. (F. eks. mesorb, ble, blå stykker). Macereret hud. Undgå sæbe. Cavillonpinde anvendes på den macerede hud. I kanten smøres med zinksalve. Kløende hud. Forsøges lindret med kløestillende creme. (Se bilag 3). For at udelukke allergi og icterus skal patienten tilses af læge og behandles efter ordination. Nogle patienter kan have glæde af at sove med tynde bomuldshandsker, så de ikke uforvarende kradser hul. Sygdomme i huden. Symptomer og gener fra f. eks. svamp, eksem, rosen eller herpes beskrives i problemark. Tilses af læge og behandles efter ordination. Stråleskader. (Se bilag 2)..