Flagermuspapegøjer Der har i de senere år ikke været skrevet meget om flagermuspapegøjer, men emnet ser dog stadig ud til at være aktuelt. Det skyldes måske, at det er nogle specielle fugle, og nogle loriholdere vil godt have lidt andet. Der er ikke stor foskel på at passe de mindre lorier og så passe flagermuspapegøjer i dag. Tidligere kunne flagermuspapegøjer passes med frugter, opmadningsfoder og spiret (svuldent) frø, men i dag får de ofte den samme blanding standardfoder som lorier. Jeg er blevet bedt om at skrive en artikel om flagermuspapegøjer, men først vil en kort redegørelse for selve slægten Loriculus og arterne være på sin plads. Blåstrubet flagermuspapegøje Loriculus vernalis Loriculus, der skulle betyde "lille lori", får een til at tro, at det er en lorislægt, men det er det ikke. Den er indregnet under underfamilien Psittacinae, de egentlige papegøjer, og er i den nye systematik anbragt lige efter keaerne og før spættepapegøjerne og kakaduerne. Det er ret underligt at se dem placeret der nu, for tidligere var de anbragt lige efter dværgpapegøjerne. Hvorfor de har ændret placering, har jeg ikke fundet nogen forklaring på, men det skyldes angiveligt de nye anvendelse af DNA. Anatomisk har alle arterne en tunge, der er meget lig loriernes, men overnæbbet har filegrubbe, hvilket lorierne ikke har. Det mest karakteristiske ved slæg-
ten er, at alle arterne sover og/eller hviler hængende i en gren med hovedet nedad, ofte kun i eet ben. Det er endog indtruffet, at en fugl er død i denne stilling og er blevet hængende. Faktisk har jeg selv haft 2 hunner, der har gjort det. Om det er kun hunner, der sker for, ved jeg ikke. Lige for nylig mistede jeg en han, og den lå i bunden af volieren. Slægten findes udbredt i Indien, Sydøstasien, Indonesien, samt på Sri Lanka og Philippinerne. Der er faktisk kun en enkelt art, der er i det danske fuglehold i større antal, og det er den blåissede flagermuspapegøje (Loric ulus Loriculus vernalis Blåstrubet flagermuspapegøje Loriculus beryllinus Sri Lanka-flagermuspapegøje galgulus). Der har dog Loriculus philippensis Filippinsk flagermuspapegøje gennem åre- Loriculus galgulus Blåisset flagermuspapegøje ne været Loriculus stigmatus Sulawesiflagermuspaegøje nogle fle- re, men Loriculus amabilis Molukflagermuspapegøje de er mere el- Loriculus sclateri Sulaflagermuspapegøje ler mindre Loriculus catamene Sangihe-flagermuspapegøje væk i Eu- Loriculus aurantiifrons Orangepandet flagermuspapegøje ropa i dag. Tidligere var en Loriculus tener Bismarckflagermuspapegøje som Loriculus exilis Grøn Flagermuspapegøje den blå- Loriculus pusillus Gulstrubet flagermuspapegøje Loriculus flosculus floresflagermuspapegøje strubede en ret almindelig art, men om den er i det danske fuglehold i dag er tvivlsomt. Der er 13 arter i alt og så en række underarter, hvor især L. philippinus har mange. En af dem (Loriculus p. bonapartei) har endda sort næb, hvor alle de andre filippinske har rødt næb. Der er endda for nylig beskrevet en ny race af filippinsk flagermuspapegøje, men ellers er det ret mange år siden, der er sket sidst.
De arter, som kendes i naturen er følgende. Den sidste står der et kors ud for, og det betyder, at den ikke mere findes levende i naturen eller i fangenskab. Kort sagt: den er uddød. Der er også to racer af filippinsk flagermuspapegøje, som i dag anses for at være uddød. Formentlig er der kun været fem arter, som ikke har været i fugleholdet, og det er Loriculus amabilis, Loriculus sclateri, Loriculus catamene, Loriculus tener, Loriculus exilis. De øvrige har været i større eller mindre antal. Rent opdrætsmæssigt har flagermuspapegøjer været opdrættet i rimelig grad siden 1950 - erne, hvor det første danske opdræt fandt sted. Det har dog altid været sådan, at der kun var få personer, der fik opdræt, men de fik så ofte opdræt af dem i længere tid. Listen over danske opdræt ser sådan ud: Fillippinsk flagemuspapegøje Loriculus vernalis Blåstrubet flagermuspapegøje Opdrættet i 1960 hos Alfred Husted, Skodsborg. Opdrættet er beskrevet i Stuefuglene 36.årg. s.97 og udstillet Helsingør 1960 nr.111 og 112). Loriculus philippensis Philippinsk flagermuspapegøje. Opdrættet i 1970 hos Erik Nørgaard-Olesen, Janderup Opdrættet er beskrevet i Avicultural Magazine 1970 s.250,1971 s.126. L.p.apicalis Mindanao flagermuspapegøje. Opdrættet i 1989 hos Per Ehlers Klug, Skive. Opdrættet er beskrevet i Dansk Fuglehold 1989 s.211. Loriculus galgulus Blåisset flagermuspapegøje. Opdrættet i 1968 hos Erik Nørgaard-Olesen, Janderup Opdrættet er beskrevet Stuefuglene 43. årg. s. 210, Die Gefiederte Welt 1968 s.187 og udstillet Esbjerg 1968 nr.56. Loriculus stigmatus sigmatus Celebes flagermuspapegøje Opdrættet i 1986 L. Rasmussen, Vanløse Opdrættet er beskrevet i Dansk Fuglehold 1986 s.57 og udstillet Vestegnen 1987 nr. 85. Loriculus pusillus Gulstrubet flagermuspapegøje. Opdrættet i 2009 hos
Brian Kjær, Skærup. Opdrættet er ikke beskrevet, men fremlyst i Dansk Fuglehold 2009 s. 292, og anerkendt som dansk 1. opdræt (2010 p. 134). I England har man ydermere opdrættet en hybrid mellem blåisset og Sri Lanka flagermuspapegøje (L. beryllinus). Gulstrubet flagermuspapegøje (L. pusillus) har været opdrættet i Wassenaar i Holland 1968. De andre arter har ikke været opdrættet, og om dem i fangenskab i nyere tid findes mig bekendt ingen litteratur. Dog skal for kuriositetens skyld nævnes, at Lille Flagermuspapegøje var udstillet i Ringsted i 1960erne. Philippinsk Flagermuspapegøje findes i 11 racer, og der herskede en overgang tvivl om, hvilke racer, der var i landet. L. p. bournsi MAC-GREGOR og L. p. philippensis (P. L. S. MULLER) har været i dansk fangenskab. En pudsighed blandt disse 11 racer er, at de 10 har lyserødt næb, medens den 11 te (L. p. bonapartei SOUANCE) har sort næb. Flagermuspapegøjer er ret små fugle af papegøjer at være (10-16 cm.), og den blåstrubede er den største. De er meget intense i farverne og ofte med kontrastfarver i fjerdragten (f. eks. grøn/ rød}, Næbbet minder lidt om lorinæb, men der er forskel mellem arterne. L. philippensis har et ret langstrakt næb med lang spids som f. eks. Brotogerisarterne - smalnæbsparakitter. Angående Gulstrubet flagermuspapegøje Loriculus flosculus farvebeskrivelser af de enkelte arter må henvises til værker som Papegøjebogen af J. L. Albrecht-Møller. Der findes ikke noget bedre på dansk. Hold af Holder man flagermuspapegøjer i fangenskab, er det min erfaring, at enten har man stramme og sunde fugle eller også forpjuskede og matte fugle, der ret hurtigt dør, selvom de tages under behandling. Når de æder, sviner de meget og kan se ret forpjuskede ud, men det varer ikke længe, så er de pæne igen. Selve
flugten må ikke få een til at tro, at det drejer sig om en syg fugl. De flyver nemlig ret dårligt og tungt, selv over korte afstande, og falder ret pludselig ned på gulvet, hvorfra de straks kravler op i grenene eller trådvævet. De kommer yderst sjældent på jorden i volierer - efter min mening - og da kun for at søge føde. Af en eller anden grund ville mine blåstrubede ind imellem gerne på jorden, hvor de gik på en pudsig måde (vraltende) og bider i nedfaldne blade og smågrene. En enkelt gang har jeg set en af dem tage en kvist med op til reden, men om det var undtagelsen, aner jeg ikke. Det at opdrætte flagermuspapegøjer i fangenskab er ikke nogen lige sag. De er blevet opdrættet flere gange, som nævnt først i artiklen, men dog kun de fem arter: Blåisset, blåstrubet, gulstubet, Celebes og så 2 racer af filippinsk, der har været opdrættet. Den blåstrubede er nok opdrættet flest gange tidligere, men nogen statistik over antal gange kan jeg desværre ikke fremvise. En overgang var der en del opdræt af filippinsk, men den er stort set væk Sri Lanka flagermuspapegøje i dag. Celebes har kun været opdrættet ganske få gange, og den Gulstrubet er der kun Loriculus beryllinus en, der har opdrættet herhjemme til dato. Opdræt af flagermuspapegøjer hører dog på en udstilling hjemme blandt de bedste og er endnu et topnummer. Dette kan dog ændre sig, men det tror jeg ikke vil blive tilfældet. Selve opdrættet er der berettet forbavsende lidt om i litteraturen, udover de i artiklen nævnte artikler. Efter litteraturen har man observeret, at de som visse arter af Agapornis, bl. a. roseicollis, transporterer redematerialer ved at stikke det op mellem overhaledækfjerene, men dette er ikke den eneste metode, for efter oplysninger fra en af mine gode fuglevenner bar de hos ham i næbbet. Det var hos blåstrubet flagermuspapegøje. Redekassen kan være en udhulet træstamme, en birkeredekasse, eller endog et lille paprør. Det er endog indtruffet, at fugle har ynglet i en høj græstue. Redematerialet kan være meget forskelligt, som f. eks. birkeknopper, spåner gnavet af det indre af en redekasse, grønne blade og strimler af blade. Ægantallet synes at ligge på 3 til 4, og rugetiden skal være omkring en snes
dage. Ungerne bliver i redekassen 4 til 5 uger, og især i den sidste tid sviner de meget med udtømmelserne. I 1959 blev den første unge opdrættet herhjemme så ilde tilredt antagelig af gedehamse, som holdt til i volieren, at den måtte aflives. På grund af spildt honning og frugtrester i redekassen må nogle af gedehamsene være trængt ind til ungen. Pasningen af flagermuspapegøjer er ikke vanskelig og bekostelig, med mindre man foretrækker færdigproduceret foder, der nemt kan koste over 100 kr. pr. kg. Det skal dog siges til fuglenes ros, at de sviner ikke så meget med det.. Jeg synes ikke, man kan sige om nogen fugleart, at den er dyr at have på kost, det være sig enten rene frø-, frugt- eller insektædere, men alt er jo relativt. Næsten enhver, der holder, eller har holdt flagermuspapegøjer, finder ud af en eller anden kostsammensætning, der passer ham og hans fugle. Men nogle korte retningslinjer kan jeg give. I naturen er de stort set vegetarianere, idet deres føde består af frugter, blomster, skud m. m... I fugleholdet er det svært at fodre med blomster og desuden dyrt om vinteren, men det er heller ikke meningen, at vi skal give fuglene lige nøjagtig den føde, de tager i naturen, men søge at erstatte den med andet, som kan skaffes for rimelige beløb, og som dækker fuglenes behov og ikke mindst, som fuglene vil tage. Mine første blev, siden jeg fik dem, fodret med æbler, pærer og bananer som Sulawesi flagermuspapegøje grundfoder og en universalblanding indeholdende en del animalsk foder. Desuden Loriculus sclateri afskallet havre og af og til marmelade, samt hver anden dag en appelsin. Mange af de foderforslag, der findes i nedennævnte litteratur, er gode og alsidige, men fuglene skal vænnes til dem lidt efter lidt, og fordi de ikke falder over et nyt foderemne, man præsenterer dem for, som glubske hunde, må ikke få een til at holde op med at servere det for dem. Pludselig falder de over det og vil næsten ikke tage andet. Mine fik også andet, end det nævnte, men kun en gang imellem, ligesom jeg varierer grundfoderet af og til. De havde altid adgang til levnede foder for det meste i form af melorme. Melormene fik nogle gange frem og tilbage i næbbet, og så blev skallen smidt væk.
Forandring fryder, siger man jo, og jeg er overbevist om, at det gælder for fugle også. I naturen skifter foderemnerne efter årstiden, og det kan vi også i det små gøre i vore volierer. For flagermuspapegøjer er, selvom de er små, bedst tilpas og kommer mest til deres ret i en voliere. Det er lette fugle at holde, hvis man lige vil gøre sig klart, at de ikke kun kan nøjes med frø og vand. Når man nu læser i noget af den nævnte litteratur, så brug Deres sunde dømmekraft. I en af bøgerne står. til drikkebrug frugtbabyernæring udrørt til en konsistens som suppe". Giv dem noget vand i en flad skål. Det kunne jo være, de ville bade. Det gør nogle af mine, lige til de er pjaskvåde, men de elsker det og bliver hurtigt tørre igen. Om de gør det ved at bade i frugtbabyernæringen, ved jeg ikke, men der står så heller ikke, at de skal have babymosen i en flad skål. Det er nok meningen, at de skal have den i et pumpeglas, men det står der altså ikke noget om. Derfor skal man altid være påpasselig og nøjagtig, når man skal give en oplysning!! Jeg ved det af egen erfaring.. Af ældre litteratur kan med fordel læses J. L. Albrecht- Møller: Papegøjebogen s. 625 ff STUEKULTURER (Naturen og Hjemmet) årg. 43, s. 66-67 Avicultural Magazine Vol. 66, p. 21-23 Vol. 77, pp. 126-127 Wolfgang de Grahl: Papegøjer p. 155 Stuefuglene 1968 s. 210, 1973 s. 97 Der har været en lang række artikler i Dansk Fuglehold, som det kan ses efterfølgende: Blåstrubet flagermuspapegøje Loriculus vernalis Blåisset flagermuspapegøje Loriculus galgulus 1975 p.12:opdræt. 1976 p.125:opdræt,england.1980 p.25:opdræt.1984 p.238:opdræt. m.foderplan. 1986 p.206:m. foderplan. 1992 p.185:opdræt,tyskland. 2008 p. 150: art. m.foto
Sri Lanka-flagermuspapegøje Loriculus beryllinus 1999 p.243:art. Filippinsk flagermuspapegøje Loriculus philippensis 1978 p.19:opdræt,england.1982 p.122:opdræt m.foto.1992 p.114:opdræt L.p.apicalis m.foto litt. p.237:opdræt.1999 p.240:art.m.foto. 2004 p. 40: Mindanao m. (forkerte) foto af philippinsk. Rigtige foto side 106 Blåisset flagermuspapegøje Loriculus galgulus 1975 p.170:opdræt.1979 p.70:opdræt.1981 p.142:opdræt. 1991 p.66:opdræt.1997 p.36:opdræt Loro P. m.foto. 2005 p. 223: opdræt m.foto. 2008 p. 73: opdræt m.foto tysk. 2009 p.10:artm.foto. Sulawesiflagermuspaegøje Loriculus stigmatus 1999 p.242:art.m.foto. Molukflagermuspapegøje Loriculus amabilis 1999 p.270:art. Sulaflagermuspapegøje Loriculus sclateri Sangihe-flagermuspapegøje Loriculus catamene Orangepandet flagermuspapegøje Loriculus aurantiifrons 1999 p.271:art. Bismarckflagermuspapegøje Loriculus tener Grøn flagermuspapegøje Loriculus exilis 1999 p.268:art. Gulstrubet flagermuspapegøje Loriculus pusillus 1999 p.269:art.m.foto. Floresflagermuspapegøje Loriculus flosculus 1999 p.243:art. I den udenlandske litteratur har der også været skrevet en del om flagermuspapegøjer, men listen er ikke bragt her af pladshensyn. Skulle du være interesseret, så henvend dig til Papegøjen, så finder vi ud af det. J. Møller Hansen.