19. oktober 2016 Administrative bemærkninger fra kommunerne til udkast til samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Et udkast til samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens har været sendt til administrativ kommentering i kommunerne i perioden 29. september 12. oktober 2016. Den følgende oversigt viser kommunernes bemærkninger samt hvilke ændringer, der er foretaget i aftaleudkastet på baggrund af bemærkningerne, inden behandling af aftaleudkastet i Sundhedsstyregruppen 3. november 2016. Bemærkninger Arbejdsgruppens vurdering Favrskov Favrskov forventer, at spørgsmålet om oplæringsperiode og hvordan denne spiller sammen med fordelingsnøglens ikrafttræden drøftes i arbejdsgruppen på fredag. Favrskov har således ikke yderligere bemærkninger til aftalen. Opstart og oplæring Afsnit om opstart og oplæring er uddybet i aftalen. Opstart og oplæring tages endvidere op i forbindelse med opfølgning på aftalen i 2018. Supplerende kommentar fra børneområdet i Favrskov : Vi har generelt på børneområdet ret få sager, hvor der er borger med respirationsbrugere, hvor der også er bevilget 83 hjælp, idet det at varetage den personlige pleje, ernæring mv. Det er jo en forældreopgave og det kun i få sager (teenagere) hvor der bevilges 83 indsats. Vedr. børneområdet Pligten til at indgå fælles hjælpeordninger gælder også for ordninger, hvor børn har hjælpere til respirationsbehandling efter sundhedsloven og hjælp efter servicelovens 83 i kraft af henvisningen i servicelovens 44. I forbindelse med udarbejdelsen af aftaleudkastet er det blevet undersøgt, om der kan aftales forskellige fordelingsnøgler alt 1
Ikast-Brande Derfor vil det helt klart for Favrskov med en kommunal finansieringsmodel med 1/3 til kommunen på børneområdet være en væsentlig merudgift. Jeg er i processen for samarbejdsaftalen usikker på, hvorledes børneområdet har været inddraget/vurderet og om det har indgået i overvejelserne og udformningen af samarbejdsaftalen. Børneområdets kommentar. Den kommunale medfinansiering sker for så vidt angår børneområdet med hjemmel i serviceloven 83 og vores svar forudsætter, at fordelingsnøglen ikke omfatter serviceloven 84. Da der for under 18 årige i udgangspunktet altid er et forældreansvar for pleje og omsorg, vil vi kun sjældent opleve tilfælde - måske aldrig, hvor den udmålte ydelse jf. serviceloven 83 er på 33 % eller derover. Den kommunale andel vurderes derfor at være alt for stor. Det er IBK's skøn, at en fast fordelingsnøgle for under 18 årige højst burde ligge på 10 %. Aktuelt har vi i IBK kun 2 sager, hvor der er givet en ydelse svarende til 7,9 % i den ene og 13 % i den anden. Der er i begge tilfælde tale om unge over 13 år, hvor det er vurderet, at forældrene ikke alene kan/bør udføre den fulde personlige efter hvilken hjælp borgeren får efter serviceloven. Sundhedsog Ældreministeriet har her tilkendegivet, at der i aftalen skal fastsættes én fordelingsnøgle, som finder anvendelse for alle fælles hjælperordninger i regionen. Der kan således ikke aftales forskellige fordelingsnøgler for forskellige målgrupper. Opgjort pr. 18. april 2016 er der 161 borgere (både børn og voksne) i de 19 midtjyske kommuner, der er visiteret til en hjælperordning i eget hjem pga. respirationsinsufficiens. Fordelingen af udgifter mellem region og kommuner for disse 161 borgere, vurderes at fordele sig således, at regionen afholder ca. 66 % af de samlede udgifter, mens kommunerne bidrager med ca. 34 %. I de 16 sager, som omfatter børn, udgør den samlede regionale andel 69 % og den kommunale andel 31 %. Vedr. børneområdet Se vurdering af tilsvarende bemærkning fra Favrskov. Fordelingsnøglens ikrafttræden Fordelingsnøglens ikrafttræden er begrundet med, at Bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens trådte i kraft 31. august 2015. Det fremgår således også af Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens, at uanset om region og kommuner selv aftaler en nøgle for fordeling af udgifterne, eller om de anvender en centralt fastsat fordelingsnøgle, gælder fordelingsnøglen fra bekendtgørelsens ikrafttræden både for ordninger, som var etableret inden bekendtgørelsens ikrafttræden og for ordninger, som indgås efter bekendtgørelsens ikrafttræden. 2
pleje fx bleskift, Der vil således, hvis fordelingsnøglen også gælder børn bliver tale om en væsentlig øget kommunal udgift. Konkret regnet på 2016 tal vil den ekstra udgift udgøre 266.000 kr., altså en stigning på 294 %. Voksenområdet Vi tager til efterretning, at det i det medsendte materiale fremgår, at den gennemsnitlige fordeling i dag viser, at kommunerne betaler 38,7 % af en hjælperordning. Dette er dog ikke gældende for IBK, idet vi ligger langt lavere Et foreløbigt skøn svarer til en udgift på over 1 mio. kr. ekstra pr år for IBK. At aftalen derudover er formuleret, så det er med tilbagevirkende kraft, vurderer vi ikke er i orden. Dette set i lyset af, at vi ikke på forhånd har kunnet tage højde for den ekstra udgift. Vi vurderer heller ikke, at det er i orden at skulle betale for hjælperne, når borgerne er indlagt. Dette set i lyset af den allerede indgåede aftale om ledsagelse ud fra sektoransvarlighedsprincippet. Vi sender ikke i andre tilfælde hjælpere (gratis) med ind på hospitalerne for at udføre personlig pleje på indlagte borgere. Vi ser med tilfredshed på, at det er præciseret, at "der ikke er tale om en fælles hjælperordning, såfremt borgeren kun modtager respirator behandling om natten, og hjælp efter serviceloven nogle timer i løbet af dagen." Fordelingsnøgle under indlæggelse Borgere med respiratorisk betinget overvågning vil altid skulle have en hjælper med under indlæggelse (medmindre borgeren indlægges på en intensivafdeling). Den uændrede fordelingsnøgle under indlæggelse bidrager til, at opfylde formålet med lovgivningen på området om, at de fælles hjælperordninger skal tilrettelægges, så regionens og kommunernes administration forenkles og samlet set reduceres. Endvidere bidrager det til større kontinuitet i borgerens forløb og fastholdelse af hjælperteams. Der er tale om en undtagelse fra den generelle aftale på området (Dvs. Samarbejdsaftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation, samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling). Undtagelsen gælder udelukkende for den afgrænsede og specifikke målgruppe, der er omfattet af samarbejdsaftalen om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Tilgangen har været drøftet i KOSU, der har anbefalet en model, hvor den samme fordelingsnøgle gælder gennem hele borgerens forløb, herunder også under indlæggelse. (Se også referat fra møde i KOSU 1. september 2016). Erfaringerne med fælles hjælperhold under indlæggelse tages op i forbindelse med opfølgning på aftalen i 2018. Forslag til ændret formulering Forslag til formulering er indarbejdet i aftaleudkastet. Forslag til ændret formulering: 3
"Der er ikke er tale om en fælles hjælperordning, såfremt borgeren kun modtager respirator behandling om natten, og hjælp efter serviceloven nogle timer i løbet af dagen og aftenen". Lemvig Lemvig kommune har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til respirationsaftale. Randers Ringkøbing- Skjern Vi hilser aftalen velkommen og har ikke kommentarer i øvrigt Aftalen er bundet op på en ny lovgivning på området og en aftale om en central fordelingsnøgle af udgifterne til de fælles hjælpeordninger, så aftalerummet er rimelig begrænset. Se vurdering i forhold til tilsvarende bemærkninger om fordelingsnøglens ikrafttræden og indlæggelse fra Ikast-Brande. Vi har to administrative kommentarer til aftalen, hvilket er følgende: 1. Vi undrer os over, at der ved sygehusindlæggelser skal foretages dobbeltbetaling, hvilket vil sige kommunal betaling for hospitalsophold samt betaling for den fælles hjælpeordning i fuld omfang. Det anses for vigtigt, at begrundelsen for denne dobbeltbetaling fremgår af aftalen, hvis nuværende formulering fastholdes. 2. Den nye aftale træder i kraft fra 31. august 2015 begrundet i bekendtgørelsens ikrafttræden. Det kan overvejes, at der fastsættes en overgangsordning eller ikrafttræden sker ved den endelige godkendelse, så man evt. undgår ekstra betaling med tilbagevirkende kraft. 4
Silkeborg Udkast til samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger for borgere med respirationsinsufficiens er et godt afsæt for at færdiggøre aftalen. I Silkeborg har vi følgende bemærkninger til udkastet: Ansættende myndighed og arbejdsgiver Arbejdsgiveransvaret kan i nogle tilfælde uddelegeres til en ekstern leverandør. Ansættende myndighed og arbejdsgiver er derfor ikke altid sammenfaldende. Teksten i aftaleudkastet fastholdes derfor. I afsnittet Ansvars- og opgavefordeling bliver der vekslet mellem begrebet ansættende myndighed og ordet arbejdsgiver. Vurderingen herfra er, at teksten bliver klarere/lettere at forstå, hvis ordet arbejdsgiver bliver brugt i hele tekstens ordlyd. Ansvars- og opgavefordeling ved en fælles hjælperordning for beboere på plejecentre bør beskrives særskilt. Det er uklart, om de er tænkt at høre under ordninger, hvor regionen typisk vil være ansættende myndighed/arbejdsgiver, eller en ordning, hvor den kommunale eller private leverandør er ansættende myndighed/arbejdsgiver. I samme afsnits sidste sætning nævnes arbejdsmiljølovgivningen. Her er der brug for en yderligere præcisering, der går på arbejdsgivers ansvar for, at der laves APV, og at der stilles arbejdsmiljøredskaber til rådighed, uanset om det drejer sig om handsker, lift eller andet, der skal sikre de ansattes arbejdsmiljø. I afsnittet Principper for fordelingsnøglen er der i beskrivelsen af ordninger, hvor regionen er ansættende myndighed, behov for nærmere at definere samarbejdet omkring Borgere på plejecenter/i plejebolig Det er tilføjet i aftaleudkastet, at fælles hjælperordninger også omfatter borgere på plejecentre/ i plejebolig. Arbejdsmiljø- og redskaber Arbejdsgiveransvar og samspil med arbejdsmiljølovgivningen er beskrevet i Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens. Der henvises derfor til vejledningen på området. Oplæring Afsnit om opstart og oplæring er uddybet i aftalen. Opstart og oplæring tages endvidere op i forbindelse med opfølgning på aftalen i 2018. 5
oplæring i de kommunale ydelser. Det er eksempelvis vigtigt, at kommunen ved, hvilke kompetencer der er i teamet omkring borgeren inden hjælperholdet starter oplæring. Vi vil ligeledes gøre opmærksom på, at borgerne i målgruppen ofte ikke på forhånd er kendt af Sundheds- og Omsorgsafdelingen. I de tilfælde er det ikke muligt for kommunen at oplære hjælperne i de kommunale ydelser inden indlæggelse til respirationsbehandling. Skanderborg Det hilses velkomment at der kommer en præcis samarbejdsaftale for udmøntning af bekendtgørelsen om fælles hjælpeordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens, 31/8 2015 Vi ser som kommune en værdi i at understøtte borgeren i selv at have indflydelse på hvem der leverer hjælpen og at denne hjælp så vidt det er muligt leveres i en` ordning, på tværs af region og kommune. Vi mener det kan understøtte den fælles ordning at det er regionen der er ansættende myndighed i de tilfælde hvor respirationsbehandling sker i hjemmet, samtidig med støtte efter servicelovens 83. Her er der behov for at præcisere om der med i hjemmet (side 2 midt) også menes plejebolig og botilbud. Det bør præciseres i samarbejdsaftalen hvem der har ansvar for at informere borgeren om den fælles hjælpeordning og de muligheder det giver borgeren, samt hvornår i dette skal ske i forløbet. Borgere på plejecenter/i plejebolig Det er tilføjet i aftaleudkastet, at fælles hjælperordninger også omfatter borgere på plejecentre/ i plejebolig. Information til borgeren Det er tilføjet i aftaleudkastet, at kommunen og Respirationscenter Vest i de enkelte forløb aftaler, hvordan information til borgeren bedst sikres. Det anbefales, at information om den fælles hjælperordning gives til borgeren i fællesskab. Under indlæggelse Det fremgår af aftaleudkastet, at hjælperteamet følger borgeren også under indlæggelse. Det er tilføjet, at det blandt andet sker ud fra hensynet om kontinuitet i borgerens forløb. Succeskriterier I afsnittet om opfølgning er det blandt andet tilføjet, at et succeskriterie for aftalen er, at region og kommuner oplever en positiv udvikling på de mål, der er opstillet i aftalen. 6
Vedrørende økonomien vurderes det, at den nye fordelingsnøgle (67/33) er rimelig. Ligeledes at fordelingsnøglen træder i kraft snarest muligt efter udskrivelse jf. de bekrevne principper for fordelingsnøglen. Som kan vi støtte at aftalen inkl. den økonomiske fordelingsnøglen træder i kraft pr. 31/8 2015 hvor bekendtgørelsen trådte i kraft, og der dermed vil ske en modregning af tilgodehavender. Det er vigtigt at understøtte kontinuitet i forløbene, fx ved at det etablerede hjælperteam omkring borgeren også følger med borgeren ved indlæggelse, hvilke kunne præciseres under ansvar og opgavefordeling. Det kan overvejes, om det vil virke befordrende for implementeringen af samarbejdsaftalen, at der i samarbejdsaftalen under opfølgning, beskrives præcise kriterier for en succes i samarbejdet og levering af fælles hjælpeordning (succeskriterier). Syddjurs Forslaget til fælles samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens har været til vurdering i såvel myndigheds- som udfører regi uden at det har givet anledning til yderligere kommentarer. Syddjurs kommune har således ikke bemærkninger til aftalen. Struer Struer kan tilslutte sig de foreslåede retningslinjer for regioners og kommuners administration af fælles hjælperordninger til borgere med kronisk Opstart og oplæring Afsnit om opstart og oplæring er uddybet i aftalen. Opstart og oplæring tages endvidere op i forbindelse med opfølgning på 7
respirationsinsufficiens. En forenkling af den økonomiske fordeling mellem regioner og kommuner hilses meget velkommen. Struer har derudover flg. kommentarer til materialet: aftalen i 2018. Vedr. børneområdet Se vurdering af tilsvarende kommentar fra Favrskov. På side 3 under Principper for fordelingsnøglen dot 3 står: Hos de borgere, der får hjælp eller skal tildeles hjælp efter servicelovens 83, skal kommunen, inden borgeren udskrives med respiratorisk overvågning, vurdere behovet for hjælp samt evt. visitere og oplære hjælperne hurtigst muligt og senest 4 uger efter udskrivelsen. Fordelingsnøglen træder først i kraft når hjælperholdet er oplært eller senest 4 uger efter udskrivelse. Struer kommuner oplever, at det ikke er klart beskrevet, hvem der finansierer udgiften i forhold til 4 ugers oplæring af hjælperholdet. På side 3 under Principper for fordelingsnøglen dot 4 står: Respirationscenter Vest hurtigst muligt oplærer det faste hjælperhold i respirationsovervågning, så varigheden af et evt. midlertidigt vikarhold minimeres. Derudover bestræbes det, at udskiftningen af medarbejdere i det midlertidige vikarhold holdes på et minimum. Det er Struer s erfaring, at det kan være meget svært i eget område, at rekruttere det antal medarbejdere, der er nødvendige til et hjælperhold for en borger med stor plejetyngde og respirationsinsufficiens. Erfaringen er, at der er stor udskiftning af medarbejderne, hvilket resulterer i mange oplæringsforløb. 8
Struer kan anbefale et samarbejde med private vikarkorps, der kan være gearet til opgaven med mange oplærte medarbejdere, fordi de dækker et meget stort geografisk område. Denne konstellation er mindre sårbar og i længden mindre omkostningstung. Supplerende kommentar fra børneområdet: Fra Stuer kan vi helt tilslutte os bemærkningerne fra Ikast-Brande kommune vedrørende børneområdet. Den kommunale andel på børne/unge området vurderes at være alt for høj. Det er ligeledes Struer s skøn, at en fast fordelingsnøgle for under 18 årige højst bør ligge på 10 %. Viborg Vi har læst udkastet igennem på tværs af social-og ældre området og har ingen bemærkninger til respirationsaftalen, som vi i øvrigt synes indeholder mange fornuftige elementer. Aarhus Det er vigtigt, at der laves en aftale, der sikrer, at administrationen forenkles og reduceres, som det også bliver anført i sagsfremstillingen. Aarhus finder dog, at der fortsat udestår områder, hvor aftalegrundlaget med fordeles kan tydeliggøres eller uddybes. Under indlæggelse I forhold til hjælperordninger under indlæggelser bør det fremgå, at det generelle princip i samarbejdet mellem region og kommune er, at regionen afholder alle udgifter til hjælp og ledsagelse ved hospitalsophold, jf. Samarbejdsaftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation, samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling (godkendt 27. marts 2015 af Sundhedskoordinationsudvalget). Under indlæggelse Brugen af fælles hjælperteams under indlæggelse tages op i forbindelse med opfølgning på aftalen i 2018. Det er tilføjet i aftaleudkastet, at principperne i forhold til indlæggelse er en undtagelse fra Samarbejdsaftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation, samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. Det er tilføjet, at kommune og region efter 4 ugers indlæggelse vurderer, om den fælles hjælperordning bør fortsætte. Terminale patienter vil typisk ikke være indlagte, men udskrives med henblik behandling og pleje i eget hjem. Hjælp ud over 24 timer Det fremgår af Vejledning om fælles hjælperordninger til 9
Med nærværende samarbejdsaftale etableres der en undtagelse fra det generelle princip. Aarhus finder dog, at det i forbindelse med denne undtagelse bør indskrives en generel praksis om, at region og kommune efter 14 dages indlæggelse i fællesskab afgør, hvorvidt den fælles hjælperordning bør fortsætte. Dermed kan det sikres, at de ordninger, hvor der ikke umiddelbart er udsigt til at borger kan udskrives, ophører. Hjælp ud over 24 timer Det fremgår af aftalen, samt vejledningen til lovgivningen, at det samlede antal timer for fællesopgaveløsning i praksis udgør maksimalt 24 timer i døgnet. Der kan dog være tilfælde, hvor en opgave kræver at overvågningen ikke kan udføres sammen med den kommunale hjælp. Det kan for eksempel være i forbindelse med kørsel i bil, hvor der er behov for overvågning af en person, og en person til at køre bilen, eller i forbindelse med plejen, hvor der et særligt behov for en person til at varetage overvågningen, og en til at udføre plejen. I den forbindelse kan det i praksis ofte være vanskeligt at afgøre, hvem der skal afholde udgifterne ud over de 24 timer. Samarbejdsaftalen bør forholde sig til dette, enten med konkrete eksempler, eller alternativt ved at fordelingsnøglen også dækker de timer, der visiteres ud over de 24 timer. Oplæring af det faste hjælperhold i respirationsovervågning I forhold til igangsættelse af det faste hjælperhold (oplæring af det faste hjælperhold i respirationsovervågning) bør det skrives ind i aftalen, hvor lang tid kommunerne kan regne med, at dette tager. Jo længere tid det midlertidige vikarhold personer med kronisk respirationsinsufficiens, at det samlede antal timer i en fælles hjælperordning udgør i praksis maksimalt 24 timer i døgnet. Hvis eksempelvis en borger modtager hjælp til respirationsbehandling 24 timer i døgnet og hjælp efter serviceloven 12 timer i døgnet, og hjælpen kan varetages af samme hjælper, skal region og kommune fordele udgifterne til de 24 timer (dvs. hele døgnet). Det er således ikke kun de 12 overlappende timer, der skal fordeles. Det kan forekomme, at respirationscentret eller en kommune vurderer, at der er behov for mere end én hjælper ad gangen til at varetage bestemte opgaver vedr. hhv. respirationsbehandling eller hjælp efter serviceloven. Det kan fx være tilfældet, når borgeren skal i bad. Hvis respirationscentret eller kommunen i disse tilfælde udmåler timer til yderligere en hjælper ud over den fælles hjælper, skal udgifterne hertil alene afholdes af regionen, hvis hjælpen er udmålt af respirationscentreret, og af kommunen, hvis hjælpen er udmålt af kommunen efter serviceloven. Dette er uddybet i aftaleudkastet. Herudover henvises til Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens. Oplæring af det faste hjælperhold i respirationsovervågning Region og kommuner er enige om, at brugen af midlertidige hjælperteams, så vidt muligt skal minimeres. Begge parter har udgifter til oplæring, når der er udskiftning af personale i hjælperteamet. I de forløb, hvor der er behov for at starte op med et midlertidigt hjælperteam spiller flere forhold ind i forhold til, hvornår et fast hjælperteam kan etableres og oplæres. Det handler fx både om den tilgængelige kapacitet på Respirationscenter Vest, og om sagsbehandlingstiderne i 10
fortsætter jo flere udgifter vil kommunen have til løbende oplæring og kvalitetssikring i relation til vikarholdet. I den forbindelse bør det eventuelt overvejes, hvad praksis skal være såfremt regionen overskrider den fastsatte tidsfrist, således det så vidt muligt kan undgås at vikarholdene fortsætter i uhensigtsmæssigt lang tid. Vedrørende borgers frie valg af leverandør På side 2 i aftalen fremgår det at I ordninger, hvor borgeren modtager respirationsbehandling i hjemmet samtidig med støtte efter servicelovens 83, vil regionen typisk være ansættende myndighed, og kommunen oplærer således det regionalt ansatte personale i hjælpen efter 83. Formuleringen er potentielt i modstrid med borgers ret til et frit valg af leverandør og harmonerer ikke med formuleringen i det følgende afsnit. Ovenstående bør udgå af aftalen, idet det i forhold til ordninger, hvor der leveres hjælp efter 83 i praksis vil skulle vurderes fra gang til gang, hvem der er den ansættende myndighed. Formuleringen vedrørende borgers ret til frit valg bør i øvrigt tydeliggøres. Vedrørende ferie Regionen dækker ikke merudgifter til respirationsbehandling, som finder sted under ferieophold. Borgere, som modtager hjælp efter 96 i serviceloven, kan i særlige tilfælde på baggrund af en konkret vurdering efter ansøgning få tilskud af kommunen til dækning af ekstra omkostninger, som er forbundet med kortvarige ferieophold. Merudgifter til ferie skal kun dækkes af kommunen, hvis det er ekstraudgifter, der kan henføres til serviceloven og er bevilget af kommunen. kommunerne. Hvis en borger fx søger om en BPA-ordning, kan det faste hjælperteam først ansættes, når der forelægger en afgørelse på ansøgningen. Opstart og oplæring samt brugen af midlertidige hjælperteams tages derfor op i forbindelse med opfølgning på aftalen i 2018. Vedrørende borgers frie valg af leverandør Der er enighed om, at det i forhold til ordninger, hvor der leveres hjælp efter 83 i praksis vil skulle vurderes fra gang til gang, hvem der er den ansættende myndighed. Det vurderes, at der tages højde for dette i de øvrige formuleringer idet, der blot peges på, at regionen typisk (men ikke altid) vil være ansættende myndighed. Erfaringen indtil nu er endvidere, at det i praksis er få borgere, der vælger at gøre brug af muligheden for frit valg af leverandør. Formuleringerne omkring frit valg er fastholdt i aftaleudkastet. Vedrørende ferie Forhold vedr. ferie er et område, der i praksis ofte giver anledning til tvivlspørgsmål. Afsnittet fastholdes derfor i aftalen. Der er enighed om, at merudgiftsbestemmelsen (servicelovens 100) fortsat udelukkende forvaltes i kommunen. 11
Det må foreslås, at dette afsnit udgår af aftalen. Regionen skal ikke medfinansiere dækning af borgerens merudgifter ved den daglig tilværelse. Servicelovens 100 merudgiftsbestemmelsen forvaltes alene i kommunen. Der foreslås samtidig et nyt afsnit, idet der bør anerkendes følgeudgifter ved ydelse af hjælpen i respirationsordninger. Der er følgeudgifter ved det at have ansatte hjælpere, og disse udgifter bør henføres til foranstaltningen, og dermed være omfattet den fælles udgiftsdeling. Der er tale om følgeudgifter bestemt af de aftalte ansættelsesforhold og de lovgivningsmæssige forpligtelser til, hvad en arbejdsgiver skal stille til rådighed for sine ansatte. PÅ 96 BPA området indgik disse følgeudgifter for år tilbage i en beregnet takst for BPA ordningen en timetakst der blev beregnet hvert år på baggrund af de samlede udgifter i en BPA ordning. Taksten blev brugt på samme måde som andre takster og blev benyttet ved afregning med andre kommuner i refusionssager og med regionen i respirationssager med fælles opgave og delt finansiering. Med ovenstående justeringer finder Aarhus, at samarbejdsaftalen kan komme til at fungere som et godt grundlag for det fremtidige samarbejde til gavn for borgerne i hele regionen. 12